Dinosaurens fjer

Marts måned har også budt på en anden bogudfordring, hvor temaet for denne måned var danske kvindelige forfattere. Jeg valgte at kombinere det med et efterhånden gammelt ønske om at læse ‘Dinosaurens fjer’ af Sissel-Jo Gazan, da den længe har stået på min ‘must-read-liste’.

Det er en krimi, hvor omdrejningspunktet er den specialestuderende Anna Bella, som netop står foran at skulle afslutte sit studie. Hun har et noget anstrengt forhold til sin vejleder, og på familiefronten skranter forholdet til den treårige datter også, da Anna Bella har forsømt barnet på grund af specialet.

Da vejlederen pludselig bliver fundet død på sit kontor, bliver hun chokeret men samtidig også frustreret over, at dette sker lige inden hendes afsluttende eksamen. Snart viser det sig dog, at vejlederens død har en noget… anderledes… årsag, og at der er mange mulige gerningsmænd – blandt andet hende selv, vejlederens hustru samt vejlederens mangeårige faglige fjende. Der har i mange år været en kontrovers i det akademiske miljø om, hvorvidt fugle er nutidens dinosaurer, og fejden er kørt så meget op i en spids, at politiet hurtigt ser det som en af de mest sandsynlige motiver, der ligger til grund for mordet.

Denne bog blev – i modsætning til ‘To byer’ – læst hurtigt. Den har et lettilgængeligt sprog med et udmærket persongalleri, og den var fin underholdning. Bagefter sad jeg med lidt blandede følelser. På den ene side forstår jeg godt, at den er blevet populær, for den er let at kaste sig over, og der er så mange forskellige persontyper med, at læseren nok skal finde én at kaste sin kærlighed på, men på den anden side syntes jeg, at historiens flow haltede til sidst, og slutningen virkede noget forceret. Det er svært at gå i detaljer uden at røbe for meget af handlingen, men der var flere bevæggrunde for personernes følelsesudbrud og traumer, som jeg ikke helt kunne se logikken i. På den front er bogen ikke særlig nyskabende eller velkomponeret. Plottet er rent ud sagt ikke særlig interessant. Til gengæld var jeg lidt fascineret af den akademiske ramme med hele diskussionen om dinosaurer kontra fugle. Jeg frygtede inden, at det ville føles påklistret og som en undskyldning for at have en interessant og anderledes kulisse for fortællingen, men sådan føltes det ikke, da jeg læste bogen. Nu skal det også siges, at jeg har en vis svaghed for dinosaurer, så jeg er muligvis lige en tand mere positiv på den front, end mange andre ville være, men jeg syntes som ikke, at det virkede mærkeligt.

En udmærket bog, som især vil gøre sig godt som ferielæsning. Læs den, hvis du gerne vil have en lettilgængelig krimi, hvor det er vigtigere at have en masse snørklede afledningsmanøvrer i stedet for en stringent historie, eller hvis du bare gerne vil kunne snakke med, når omgangskredsen begynder at tale om ‘Årtiets krimi’, som denne bog blev kåret som i Danmark i starten af dette år.

To byer

Denne måneds klassiker blev ‘To byer’ af Charles Dickens, som regnes for at være en af de største forfattere gennem tiderne. Jeg kendte ikke til bogen i forvejen men stødte på den, da jeg studerede flere lister over klassikere, man bør læse, og da jeg tidligere har læst flere af Dickens bøger med fornøjelse, blev denne bog valgt.

Bogens handling foregår i Paris og London under den franske revolution. På www.ebib1800.dk fandt jeg dette resumé af handlingen:

“Dr. Manette løslades efter 17 års fangenskab i Bastillen og rejser til England for at leve sammen med sin datter, Lucie, som han aldrig har kendt. Lucie og dr. Manette møder en ung franskmand, Charles Darnay, der arresteres for spionage mod England. Under retssagen mod ham reddes han af sin lighed med den fordrukne sagfører Sydney Carton, som senere viser sig være hans rival som bejler til den smukke Lucie Manette. Lucie og Darnay gifter sig, og Carton forbliver deres ven – hans manglende tro på sig selv gør, at han aldrig virkelig gør en indsats for at vinde Lucie.

I Paris sidder madame Defarge, kone til den vinhandler, der gav dr. Manette husly i Paris, da han var blevet løsladt. Hun er fanatisk revolutionær, og har i årene før revolutionen registreret alle aristokrater og forrædere mod folket ved at strikke dem ind i sit evige strikketøj.”

Nu undrer du dig måske over, hvorfor jeg denne gang citerer resumeet andetsteds fra, men det skyldes først og fremmest, at bogen kedede mig så meget, at jeg husker meget lidt fra første halvdel af bogen! Jeg blev selv ret overrasket over, at handlingen havde så svært ved at bide sig fast, for det er meget sjældent et problem, men her måtte jeg flere gange bladre tilbage for at læse flere passager igen, og jeg blev mere og mere frustreret, for jeg havde ingen føling med handlingen. Til sidst lovede jeg mig selv at få læst bogen færdig her i weekenden, for opgive ville jeg jo ikke – det var en bogudfordring og så lægger jeg den ikke fra mig – men det hjalp så også at læse den sidste halvdel på to dage. Her fik jeg et langt bedre – og mere positivt – indtryk af handlingen, og selvom jeg ikke fik det fulde udbytte af historien, da der var en række passager fra første halvdel, jeg ikke kunne huske, så endte jeg med at være nogenlunde stemt over for bogen.

Jeg ved ikke, om jeg en dag finder på at læse den igen, så jeg forhåbentlig kan få den fulde oplevelse af bogen, og jeg ved heller ikke, hvad der præcis gjorde, at jeg bare ikke kunne blive gode venner med den første del, men det glæder mig, at jeg fik en ok oplevelse ud af anden del.

Pligtlæsning

Lige for tiden er jeg ramt af pligtlæsning – både i bogform og på lydbog. Det troede jeg ellers, jeg var ovre, da jeg blev færdig med studiet, men pt. er jeg i gang med månedens ene bogudfordring, og jeg nægter at give op, selvom bogen er alt andet end fængende.

Samtidig er jeg i gang med en serie på lydbog, og den svinger utrolig meget i kvalitet. Jeg har for længst besluttet mig for, at jeg ikke vil bruge tid på at skrive en anmeldelse af den her, men jeg er næsten færdig med den fjerde bog i serien og håber/regner med, at den slutter her, så jeg ikke skal bruge mere energi på den.

Det er ellers ikke fordi, jeg savner læsemateriale – faktisk har jeg efterhånden mange bøger liggende, som jeg glæder mig usigelig meget til at kaste mig over, så det er bare om at få afsluttet de irriterende projekter, så jeg kan komme i gang med de mere tillokkende.

Bliver du også ind imellem ramt af ‘nu-bliver-jeg-jo-nødt-til-at-læse-den-færdig’-syndromet?

Skyggen over Innsmouth

For et stykke tid siden gik jeg i gang med en novellesamling H. P. Lovecraft – på engelsk vel at mærke, og det har en del at sige, når vi taler om den forfatter. Det tager noget længere tid at læse, så jeg har også læst et par andre bøger undervejs, og nu holder jeg lige en pause fra bogen, da jeg vil koncentrere mig om månedens bogudfordringer.

Da jeg var gået i gang med Lovecraftbogen kom jeg i tanke om, at jeg også har en enkelt dansk oversættelse af hans noveller, så den fandt jeg frem.

‘Skyggen over Innsmouth’ består af tre historier – to længere (‘Skyggen over Innsmouth’ samt ‘Den hviskende i mørket’) og en kortere (‘Rotterne i murene’). Den første historie handler – ikke så overraskende – om den lille by Innsmouth, som har ry for at være indelukket, og hvor der bliver set skævt til fremmede. Da hovedpersonen alligevel rejser til byen, mærker hans straks, at han ikke er velkommen, og selvom han forsøger at tage derfra, inden natten falder på, bliver han alligevel nødt til at blive natten over og oplever snart sider af Innsmouth, som de fleste nok ville være foruden.

Den anden historie handler om brevvekslingen mellem hovedpersonen og Arkeley, der lever et sted, som er omgæret af mystik og skrækhistorier. Langsomt indføres læseren i en mere og mere intens brevudveksling, som ender i, at hovedpersonen drager af sted for at hjælpe sin ven.

I den sidste historie følger vi en forretningsmand, som sørger for at få restaureret familieboligen. Godt nok kigger lokalbefolkningen skævt til ham, men det er først, da han begynder at høre rotter i væggene, at han begynder at forstå de forfærdelige rygter, der er om stedet.

Lovecrafts fortælleform er ret unik, og det er ikke så underligt, at han har opnået kultstatus efter sin død. Hans stil er kryptisk, abstrakt, underlig og surrealistisk, og der er overraskende lidt vold i fortællingerne. Til gengæld formår han at opbygge en ubehagelig og utryg stemning, hvor man som læser ved, at der er noget, der er er helt forkert – men at det samtidig er så abstrakt, at det er svært at forstå og acceptere. Det er tydeligt, at Lovecrafts historier er skrevet i en anden tid, men jeg synes, at det er befriende med et stilskifte, selvom der selvfølgelig er dele af historierne, som ikke skræmmer en nutidig læser nær så meget.

Flere bøger!

Nu hvor min fødselsdag er fejret, kan jeg købe bøger med god samvittighed igen – forstået således, at jeg kan få købt nogle af dem, som jeg ikke allerede har fået i fødselsdagsgave. Jeg har længe haft et gavekort til Saxo liggende, og da de tilmed har tilbud på en række bøger pt, så var det oplagt at få brugt gavekortet. Jeg købte to skønlitterære bøger, som jeg har meget høje forventninger til – ved dårligt om jeg tør læse dem, for de har fået så meget ros!

Derudover en spændende kogebog samt en klassiker, som jeg læste et spændende uddrag fra i min studietid, og som skal indgå i mit klassiker-udfordring.

Blodets arv

‘Blodets arv’ af Kate Cary er – som forsiden også antyder – en vampyrhistorie, hvor forfatteren har forsøgt at skrive en fortsættelse til klassikeren Dracula.

Historien handler om den unge John Shaw, der kæmper i krigen sammen med den handlekraftige og velansete kaptajn Harker. Shaw bliver såret undervejs og plejes på hospitalet af sygeplejersken Mary Seward, der snart fatter mere end blot sympati for ham. Hun sniger sig til at læse hans dagbog og læser om hans indtryk af kaptajn Harker, som ikke er nær så flatterende som kaptajnens ry, og hun kigger derfor skævt til ham, da han dukker op for at besøge den sårede Shaw. En anden – Shaws søster – lader dog ikke til at have samme skepsis som sygeplejersken, og snart vikles de fire personer ind i et drama, som kun kan gå galt.

Bogen blev hurtigt læst og gjorde ikke det store indtryk. Den lægger fint ud med en dyster stemning og fint beskrevne scener fra fronten, hvor det, at historien først og fremmest fortælles via flere af personernes dagbøger, giver en interessant og mere personlig vinkel. Men hurtigt begyndte jeg at kede mig, for den var ret forudsigelig. Det var som at gense en julekalender fra ens spæde barndom – lettilgængelig, forudsigelig – og egentlig lidt kedelig – underholdning. Ikke en bog, der er værd at bruge tid på, med mindre du trænger til lidt afslappende og let underholdning.

Boggaver

Jeg har lige haft fødselsdag, og det kan næppe overraske nogen, at der også stod bøger på ønskelisten! Da jeg også elsker at lave mad, så fik jeg selvfølgelig også kogebøger – både en skøn vegetarkogebog, som jeg længe har tænkt på at købe, samt en spændende kogebog af Heston Blumenthal, som gemalen havde fundet til mig. Jeg faldt faktisk over den kogebog, da jeg var i en boghandel sammen med Boglabyrinten for nogle uger siden, men der lykkedes det mig at undlade at købe bøger, nu hvor fødselsdagen var lige om hjørnet.

Jeg fik også et par tegneserier, og så skulle jeg bytte en gave, hvor jeg så brugte pengene til at skaffe en kogebog mere (!), som jeg har ønsket mig i over et år, og en fantasybog, som jeg har hørt godt om. Nogen af jer, der kender den sidstnævnte bog?

Tilføjelse: jeg fik også Michel Foucaults bog ‘Overvågning og straf”, men den fik jeg ikke med på billedet.  

Her til aften har jeg så hygget mig med at bruge et par gavekort til Saxo, så om et par dage skulle jeg gerne modtage en lille stabel skønlitterære bøger, og så mangler jeg stadig at bestille en meget smuk chokoladebog via Amazon – og øh et par skønlitterære bøger mere…

Jeg tror ikke, jeg løber tør for læsestof lige foreløbig… 🙂

Renselse

Gennem de seneste år er Sofi Oksanen blevet fremhævet som en af de nye forfriskende røster i litteraturverdenen, og jeg har læst flere rosende anmeldelser af hendes bøger. Da jeg faldt over hendes bog, ‘Renselse’, på netlydbog.dk, så jeg det som en oplagt mulighed for at stifte nærmere bekendtskab hendes forfatterskab.

Bogen handler om den unge kvinde Zara og den ældre Aliide, som vi møder i starten af bogen, og hvis livshistorier vi får beskrevet gennem en række tidsspring, så deres liv langsomt former sig og smelter sammen til en fælles fortælling. Begge kvinder bærer på ubehagelige minder, og der er intet romantisk eller nostalgisk over deres livsforløb. Tværtimod er undertrykkelse og mistro de bærende elementer i historien, og den giver et indblik i den russiske og lettiske kultur, som ikke er lutter idyl.

Jeg synes desværre, at bogen var lidt træg at komme i gang med, og den egner sig ikke så godt som lydbog. Den springer ofte i tid, og det var lidt forvirrende i starten, da den fortælleform egner sig bedre til den skriftlige form. Jeg kom dog godt ind i historien efter nogle kapitler, men historien fangede mig ikke for alvor. Forfatteren er tro mod stilen og har en konsekvent fortælleform, som er så nøgtern og direkte, at det næsten er ubehageligt, men jeg følte ikke for personerne, og dermed mistede historien meget af den nerve, som jeg ellers forventede af bogen. Jeg er ikke så meget til depressiv socialrealisme, hvilket denne bog godt kan kategoriseres som, og ‘Renselse’ er ingen undtagelse. Jeg vil dog fremhæve slutningen, for den hentede en del points hjem hos mig, selvom den var lidt langtrukken og kunne have været lidt mere elegant.

Alt i alt tror jeg, at bogen er en god læseoplevelse, så længe du holder dig til bogformen, for som sagt er denne historie ikke så velegnet til lydbog. Jeg er i hvert fald ikke skræmt væk og vil gerne læse mere af hendes forfatterskab, men jeg ærgrer mig over, at jeg valgte denne som lydbog.