Forbrydelse og straf

Aprils ene bogudfordring er bøger fra 1800-tallet, og jeg valgte ‘Forbrydelse og straf’ af Fjodor Dostojevskij, da jeg så kunne slå to fluer med ét smæk – at opfylde den ene bogudfordring og samtidig få læst to klassikere på én måned.

Bogen handler om den fattige studerende Rodion Raskolnikov, der dræber en gammel pantelånerske, som han har besøgt igennem et stykke tid. Under selve akten bliver han dog forstyrret af hendes søster og dræber i desperation også hende. Derefter følger en langtrukken og pinefuld tid, hvor han har moralske skrupler, og hvor han ihærdigt forsøger at undgå at blive retsforfulgt.

I betragtning af, at bogen er på knapt 700 sider, er det usædvanligt, at den kan strække sig over så kort tid og have så minimal handling – og stadig slippe godt af sted med det. Meget af bogen handler om hovedpersonens moralske kvababbelser og etiske diskussioner med andre personer, hvor han prøver at legitimere sine egne handlinger og bortforklare skyldsproblematikken.

Jeg sad på intet tidspunkt og kedede mig, mens jeg læste bogen, men blev stille og roligt mere og mere imponeret over, hvordan forfatteren havde skrevet dialoger, der virkede troværdige og interessante på samme tid og som ikke kammede over i overintellektuelle pseudodiskussioner, som temaet ellers let kunne fordre til.

Det er indtil videre den bedste af de klassikere, jeg har læst i år, og til trods for, at jeg havde forventet en mere barsk og ubehagelig fortælling, så blev det alligevel en læseoplevelse, som jeg vil huske.

Liebe

For nylig faldt jeg over ‘Liebe’ af Susanne Staun på netlydbog.dk, og selvom jeg normalt foretrækker krimier i papirudgave, så gav jeg det atter et forsøg – og det viste sig at være en meget god idé.

Hovedpersonen – adfærdspsykologen og profileringseksperten Fanny Fiske – bliver inddraget i jagten på en morder, som udfører en række makabre mord, hvor de døde bliver tømt for blod. Sideløbende har Fanny problemer med en ‘beundrer’, som forfølger hende og med rette gør hende paranoid, og så er der selvfølgelig hendes herrebekendtskaber, som hun også sørger for at pleje.

Jeg blev positivt overrasket over bogen. Den kvindelige hovedperson strutter af selvtillid og livsappetit, og der gøres meget ud af hendes sanselige opfattelse af verden – lige fra mændene, hun nyder, til måltiderne, som bliver beskrevet, så det næsten føles vulgært. Nu er jeg ikke særlig kræsen, men hendes skepsis over for de tyske måltider i bogen er så malende beskrevet, at jeg til sidst også fik lidt kvalme ved tanken. Det er alligevel lidt imponerende. Hun er bestemt ikke mit drømmebillede af en hovedperson, men hun er ret underholdende med sin maskuline og politisk ukorrekte facon.

En fin og enkel krimi, som jeg godt kan anbefale.

At læse bøger på mobilen

Med telefoner, der bare bliver smartere og smartere, er det nu muligt at læse bøger på mobilen. En af mine gode venner fortalte begejstret om konceptet for nogle måneder siden, hvor hun fik læst adskillelige bøger på ingen tid, når hun havde bogen på sin mobil. Den kortere linjelængde gjorde, at hun læste ca. halvanden gang så hurtigt, og e-bogen var jo ret handy at have med sig – hun skulle blot hive mobilen op af lommen, og straks kunne hun læse videre i sin bog. 

Jeg tænkte, jeg også måtte prøve det på et tidspunkt, så da jeg for et par uger siden så et tilbud hos Saxo, hvor de annoncerede med billige e-bøger, købte jeg en for at teste konceptet. Jeg valgte en bog – ‘For foden af trappen’ af Pernile Eybye – som måske ikke var det største litterære værk, men det var også underordnet i denne sammenhæng. Jeg ville først og fremmest opleve, hvordan det var at læse på mobilen.

Det var ret let at købe bogen og derefter konvertere den, så den kunne læses på telefonen. Jeg gik straks i gang og blev positivt overrasket over, hvor hurtigt jeg læste, og hvor let det var at bruge e-bogen i det hele taget. Jeg snuppede et par kapitler, når jeg sad i bussen, jeg læste i sofaen, og jeg fik sågar også tid til at læse et halvt kapitel, da jeg skulle med elevatoren en dag! Mobilen er noget hurtigere at fiske frem i forhold til en bog, og derfor kunne jeg læse i e-bogen, næsten uanset hvor jeg opholdt mig. Spaltebredden betød også en del – det var vitterlig hurtigere at læse på mobilen, og jeg må sige, at jeg blev overbevist om fordelene ved konceptet.

Desværre ser det ikke ud til, at det pt. er muligt at låne e-bøger, der også kan bruges på mobiler (ret mig endelig, hvis jeg tager fejl). Så vidt jeg ved kan de bøger, du kan låne via e-bib.dk, kun aflæses på den computer, som du downloader dem til, og det gør det unægtelig noget sværere. Af samme grund sætter det også begrænsningerne for, hvor meget jeg kommer til at dyrke det med at læse på mobilen så meget endnu, for selvom e-bøger er billigere end gode, gammeldags bøger i papir, så er priserne endnu ikke så lave, at jeg kan få mig selv til at købe e-bøger, for jeg foretrækker nu at have mine bøger stående på reolen.

… og så er der alligevel en undtagelse. Hos Amazon er det muligt at gøre nogle billige køb, og jeg prøvede i dag at købe en bog til én dollar der for at undersøge burgervenligheden – og det virker meget lettilgængeligt og brugervenligt. Det tog mig ingen tid at købe og downloade bogen, og så var det bare i gang med at læse. Der er desuden den ekstra fordel, at du let og smertefrit kan slå ord op direkte på mobilen (du skal bare markere ordet i e-bogsteksten og klikke ‘ordbog’, og så får du hurtigt ordforklaringen frem) – og det er da god service! Det giver mig faktisk lyst til at eksperimentere mere med at læse e-bøger på mobilen fremover, for læser jeg ellers en bog på engelsk, hvor jeg støder på et ord, jeg ikke kender, så er det ikke ret tit, jeg lige får fundet ordbogen frem og undersøgt, hvad det betyder.

Shampoo Planet

Jeg faldt over Douglas Couplands ‘Shampoo Planet’, da jeg var på biblioteket for nylig og tænkte, det kunne være hyggeligt at læse noget af ham igen.

Bogen handler om den unge fyr Tyler, som lever et ret almindeligt liv for amerikanske unge tilbage i 1990’erne. Han rejser til Europa og har et sommerflirt med den sofistikerede rigmandspige, Stephanie, og han tilbyder hende jovialt, at hun bare kan besøge ham i USA, hvis hun en dag kommer forbi. Det giver dog en del problemer, da hun ender med at tage ham på ordet.

Det er en meget typisk Coupland-bog – ud fra skrivestilen var jeg i hvert fald ikke i tvivl om, at  han var forfatteren, og meget af tonen fra ‘Generation X’ gik igen. Det er lidt sjovt at læse en bog, som har så meget 90’er-stemning, så mange år efter. Personerne virker for en dels vedkommende ret overfladiske, og hovedpersonen har en pudsig mani med hårplejeprodukter, der i bedste Couplandstil bliver fremført som forførende brands, du ikke kan leve foruden. Når jeg læser bøger af Coupland, bliver jeg altid ramt af følelsen af, at hans hovedpersoner i bund og grund ikke kan finde meningen med livet. At der rent faktisk ikke er en mening med livet. At alt hvad du gør er ligegyldigt. Måske er det den blinde fascination af corporative power – de unges forgabelse i de store firmaer, som står som et slags opgør mod deres hippieforældre – eller måske er det bare den fokus på brands, som går igen i teksterne. Det virker i hvert fald så materialistisk og ligegyldigt for mig, at det er lidt trist at tænke på.

Jeg synes ikke, at bogen i sig selv er specielt interessant. Hvis du ikke har læst Coupland før, bør du i stedet kaste dig over ‘Generation X’ – eller ‘Mikroslaver’, som er virkelig god, hvis du selv er nørd eller blot omgås en masse nørder.

Løbeild

Dette er en af de bøger, jeg har glædet mig mest til at læse i år, og jeg kan sige med det samme, at jeg ikke blev skuffet! ‘Løbeild’ er anden del i en serie af Suzanne Collins, hvor jeg læste første bog, ‘Dødsspillet’, sidste år.

Da ‘Løbeild’ er en fortsættelse, vil jeg denne gang undlade at komme med et resumé af handlingen – det vil ganske enkelt afsløre for meget, som kan ødelægge læseoplevelsen af den første bog i serien.

I stedet vil jeg fortælle, hvad jeg godt kan lide ved serien. Forfatteren har skabt en dyster fremtidsverden, hvor folket bliver undertrykt, kontrolleret og manipuleret med af systemet. En verden, hvor håb og optimisme for længst er kvalt – hvor mennesket er til som en ligegyldig brik i systemets hænder, og hvor de fattige blot er til for at tjene og underholde de rige. Et skarpt optegnet samfundsbillede, som skræmmer langt mere, end hvis hun havde smidt et par håndfulde zombier ind i historien.

Hovedpersonen er interessant og troværdig i den forstand, at hun ikke er særlig social og charmerende, men alligevel har hjertet på rette sted. I det hele taget er persongalleriet spændende, og forfatteren formår at beskrive de forskellige distrikter og de mennesker, der lever i dem så indgående, at de bliver levende i min fantasi. Der er gode, nuancerede konflikter i historien, hvor der er mange intriger og twists, og jeg sidder som læser og håber inderligt, at det er de rette personer, som har heldet med sig og formår at gøre verden til et bedre sted at leve i.

Forfatteren bruger et varieret, detaljeret og fængende sprog, som skaber fantastiske billeder i mit hoved og får mig til at leve helt ind i bogens præmisser.

Har du ikke læst bøgerne, så vil jeg kraftigt anbefale dig at læse den første bog, ‘Dødsspillet’. Det er muligt, at bøgerne oprindeligt er skrevet til teenagere, men dette er som Harry Potter – en serie som kan – og bør? – læses af voksne.

Tredje og sidste bog i serien udkom på dansk i marts måned. Den glæder jeg mig virkelig meget til at få fingrene i!

Magic Bites

Denne bog faldt jeg over ved et tilfælde sidste år, da jeg skulle bestille et par bøger på engelsk. Jeg havde ikke hørt om den i forvejen, men ‘Magic Bites’ af Ilona Andrews lød tilpas spændende til, at jeg købte den alligevel.

Bogen handler om Kate Daniels, der er lejesoldat i en verden fuld af magi og overnaturlige væsner. Hun tager sig af sager, hvor hun kan bruge sine kamp- og magievner til bekæmpe personer, som misbruger deres magt. I denne verden kæmper magien og teknologien mod hinanden, hvor store udladninger af magi kan sætte byens tekniske installationer ud i flere timer, og borgerne er derfor vant til, at strømmen kan gå når som helst.

Kates værge bliver myrdet, og hun bliver udvalgt til at finde frem til morderen. Det viser sig dog, at det snart bringer hende i livsfare, da hun – selvom hun prøver at undgå det – har svært ved ikke at blive involveret i kampen mellem shapeshifters, mennesker og vampyrer.

Hovedpersonen matcher meget godt, hvad jeg kan lide ved en kvindelig fantasyrolle – en dygtig sværdkæmper med en skarp tone, der ikke finder sig i så meget p*s. Selvom hun gør en del ud af at pointere, at hun ikke er specielt køn (i hvert fald i forhold til de besnærende kvinder, som vi selvfølgelig også møder i bogen) og også har ar fra sine kampe, så bliver hun naturligvis begæret af flere (magtfulde) mænd i bogen. Det er der såmænd ikke noget galt i – det er bare så stereotypt, at det godt kan irritere mig lidt. Heldigvis fylder det ikke særlig meget, og det bliver heller ikke lige så gustent som i ‘Touch the Dark’.

Historien er et spændende mix, hvor kampen mellem The Pack (shapeshifters) og the People (vampyrer) godt nok er så traditionel, at der snart bør laves en lov mod flere bøger, hvor den konflikt bliver genbrugt, men hvor blandingen af teknologi, magi og overnaturlige racer koblet med et magtsystem, der rummer riddere, beskyttere, lejesoldater m.m., fungerer ganske godt.

Det er ikke stor skrivekunst, men jeg synes, at bogen ligger i den bedre ende af, hvad man kan finde i denne genre. En letlæst bog, som egner sig fint til en ferie eller bare en afslappende bogoplevelse.

I Lucias øjne

Denne bog blev indkøbt, da jeg fandt den som et billigt tilbud under bogudsalget for et par måneder siden, og jeg tænkte straks, at den ville gøre sig fint som ferielæsning.

Arthur Japin har skrevet ‘I Lucias øjne’, og i bogen møder den unge Casanova den fjortenårige Lucia, som både er ung, uskyldig og indtagende. De forelsker sig, men på grund af hendes alder vil han vende tilbage et år efter, så hun er gammel nok til giftermål.

Desværre smittes hun kort tid inden brylluppet af kopper, og selvom hun overlever, efterlader sygdommen grusomme ar i hendes ansigt, så det er helt vansiret. For at skåne ham for synet og det ulykkelige liv, det ville medføre, når han skulle leve med en vansiret hustru, får hun sin moder til at fortælle Casanova, at Lucia er stukket af med en anden.

Derefter følger vi Lucias liv, og hvordan hun går fra at være en knækket og undseelig kvinde, der sælger sig selv for lavestbydende, til en tilsløret og forførende kurtisane, som mange rige mænd eftertragter. Da hun møder Casanova igen – uden at han dog genkender hende – udtænker hun en plan, så hun kan belyse og retfærdiggøre de valg, hun tog på sine egne og hans vegne.

Bogen bygger på virkelige hændelser i Giacomo Casanovas liv, og jeg har det altid lidt blandet med den slags bøger, for giver den nye vinkel også en god og troværdig historie, eller virker det bare som om, at den vil plagiere på den originale fortælling? I dette tilfælde synes jeg, at forfatteren langt henad vejen slipper godt fra forsøget. Sproget blomstrer og besnærer læseren, og jeg havde intet problem med at forestille mig scenerne fra handlingen.

Hen imod slutningen blev diskussionerne om kærlighed, fravalg og tilvalg dog lige lovlig langtrukne, og her mistede bogen lidt af sin fremdrift og stod i stampe. Samtidig syntes jeg, at bogen var for kort – at den snildt kunne bære flere sider og flere scener, og når jeg tænker på bogen som et samlet forløb, så var der steder og episoder, jeg som forfatter ville have brugt mere energi på. Bogen er hurtig læst og vil næppe være en, jeg husker om mange år, men som ferielæsning var den udmærket.