Det brogede slør

Jeg har nævnt det før – når jeg surfer på www.netlydbog.dk, så falder jeg ind imellem for bøger, som jeg næppe ville tage med hjem fra biblioteket. Det føles – af en eller anden grund – dog mindre forpligtende at låne lydbøger, og derfor udfordrer jeg oftere min bogsmag, når jeg vælger lydbøger.

‘Det brogede slør’ er skrevet af William Somerset Maugham og handler om den unge kvinde, Kitty, som har en lovende fremtid foran sig, hvis blot hun finder den helt rigtige rigmand. Som årene går, og hendes ungdom begynder at svinde bort, indser hun efterhånden, at hun snart må slå til, hvis ikke hun skal forblive ugift resten af sit liv, og derfor takker hun ja, da den lægen, dr. Walter, frier til hende. Deres ægteskab fungerer dog ikke særlig godt, og hun indleder en affære, men da Walter opdager dette, tvinger han Kitty til at tage med ham på en rejse til det koleraplagede Kina. Det er ikke med hendes gode vilje, at hun tager af sted, men hun indser snart, at rejsen – hvor ubehagelig den til tider end er – lærer hende noget om, hvordan livet også kan være for andre mennesker.

Bogen tager udgangspunkt i Kitty, og som læser følger man den mentale rejse, hun kommer på i løbet af historien. Der er en del vævende passager, som er lige lovlig langtrukne, men som også viser Kittys tankegang og selviske verdensbillede. Det er først, da hun bliver konfronteret med kinesernes måde at leve på, at hun for alvor indser, at folk har forskellige mål med livet.

Jeg kan dog godt tilgive bogen de selvsmagende og lidt kedelige passager, for samtidig formår forfatteren at ramme den smerte, som ubesvaret kærlighed giver, og han viser også med al tydelighed, hvordan mennesker kan gå fejl af hinanden og såre hinanden dybt. Det er smukt og smerteligt på samme tid, og det fik mig til at føle for personerne, selvom jeg ikke fandt dem særlig sympatiske fra start.

Det er også på grund af ovenstående, at du skal læse bogen, for er du til bøger med masser af handling, så vil denne nok virke for enkel og afdæmpet til dig. Holder du sommerferie og har brug for en bog, der er lige til at gå til, men som også godt må vække lidt eftertænksomhed, så overvej denne bog.

Tusindfryd

Det er alt for sjældent, at jeg kaster mig over krimier. Lidt pudsigt når nu den genre er så populær i Danmark. Men for et stykke tid siden faldt jeg over denne bog på netlydbog.dk og mente, at det atter var på tide at give krimigenren en chance. Jeg foretrækker ellers at læse krimier frem for at høre dem, for man kan hurtigt miste en vigtig ledetråd, hvis et tog buldrer forbi, netop som mistænkte får talt over sig i en tilfældig samtale (ja, jeg hører primært lydbøger til og fra arbejde – med de fordele og ulemper som offentlige transportmidler nu giver).

‘Tusindfryd’ af Kristina Ohlsson er anden del i en serie om efterforskeren Fredrika Bergman. Jeg har ikke læst den første bog, men det er heller ikke nødvendigt for at læse anden bog i serien.

I bogen bliver et ældre præstepar fundet skudt i deres lejlighed. I første omgang ser det ud til, at manden har dræbt hustruen og derefter sig selv. I et andet kapitel følger man Ali, der er flygtet fra Irak. I et tredje kapitel er en ung svensk kvinde i Bangkok ved at miste sin identitet, da hendes bankkonto bliver spærret, og hun afvises af det hotel, hun er indlogeret hos. Nogen er i gang med at ødelægge hendes liv og sørge for, at de thailandske myndigheder bliver meget interesseret i at tale med hende. Midt i alle disse tråde møder læseren så Fredrika Bergman og hendes kolleger fra efterforskningsholdet, der er i gang med at opklare mordet på præsteparret – mord som næppe er selvmord, og snart peger pilen i retning af præstens andet virke i en organisation, der skjuler illegale flygtninge. Men hvordan passer det ind med de andre detaljer, der dukker op?

Det er en spændende men også forvirrende handling, hvor de enkle historier snor sig ind og ud mellem hinanden. I starten havde jeg svært ved at adskille de forskellige kvinder i historien, eftersom der springes en del i tid, og det fremgår heller ikke altid særlig tydeligt, hvilken person man følger. Når man – som jeg – også følger handlingen på lydbog, så kan spring i tid og handling til tider være sværere at opfange.

Jeg har haft et lidt anstrengt forhold til femi-krimier, hvor der er mine øjne går lidt for meget tøsefnidder, socialrealisme og kropsfiksering i handlingen, men jeg synes nu ikke, at det er så galt i denne her, selvom der flere steder er ligestillingsrelaterede episoder, som virkede en anelse påduttede. Men måske virker de scener mere naturlige i Sverige, hvor der er større fokus på ligestilling? 

Slutningen er lidt hektisk og rodet. Jeg kan ikke helt bestemme mig til, om jeg synes, at den lever op til mine forventninger, for den blev serveret lidt kluntet. Jeg kan dog ikke gå mere i detaljer, da jeg gerne vil undgå spoilers på bloggen.

Det er en udmærket krimi, og pt. overvejer jeg, om ikke jeg bør prøve en bog mere af samme forfatter. Handlingen er dog så kompleks og springende i tid og sted, at jeg vil anbefale dig at læse papirudgaven i stedet for lydbogsudgaven.

Komedie i mol

I sidste uge læste jeg en positiv anmeldelse af denne bog hos Bøgernes Labyrint, og få dage efter faldt jeg over selvsamme bog hos netlydbog.dk, hvor jeg straks lånte den.

Bogen foregår under 2. Verdenskrig, hvor ægteparret Vim og Marie går med til at skjule en jødisk mand i deres hjem. Det er en risikabel beslutning, for det bringer også dem selv i fare, hvis det bliver opdaget. De står dog i en helt ny og uventet situation, da den jødiske mand dør, og de pludselig står med et lig, de ikke kan komme af med. Og det er ikke kun den fysiske udfordring med at skaffe liget af vejen – hvad med den sorg, de føler over at have mistet en ven? En ven som ingen andre kender til.

Det er en lille sag – kun 127 sider lang – men bogens tema er alligevel tankevækkende og meget menneskelig. Hvordan sørger man over en person, som man officielt set aldrig har mødt? Og hvordan påvirker det en som menneske?

Det er et stærkt tema, og det er beskrevet på en underspillet og enkel måde, som sætter tankerne i gang og får en til at overveje, hvordan man selv ville reagere i sådan en situation. Det er også en smuk beskrivelse af et forsigtigt og hensynsfuldt venskab, der langsomt spirer frem for blot at blive revet bort. Forfatteren forstår med få ord at sætte rammerne for en tragedie, som ikke er belyst særlig grundigt i de andre bøger, jeg har læst om jødiske flygtninge under 2. Verdenskrig,

Absolut lige så god, som jeg forventede, og en bog jeg gerne anbefaler. Det er dog en bog, du skal give dig tid til at fordøje og dermed ikke et oplagt valg til en sol og sommer-ferie nede sydpå.

Hobbitten

Som du måske allerede ved, så bliver J.R.R. Tolkiens bog, ‘Hobbitten’, filmatiseret, og første del har premiere senere i år. Filmatiseringen er ikke særlig overraskende set i lyset af hvilken kæmpesucces, som filmatiseringen af ‘Ringenes Herre’ var. Da det er mange år siden, jeg læste bogen første gang, så tænkte jeg, at det ville være godt lige at få genopfrisket handlingen, inden jeg sætter mig i et blødt biografsæde til december for at se fantasy på det store lærred.

‘Hobbitten’ handler om Bilbo Sækker – en rar og tilforladelig hobbit, som går og passer sig selv, indtil han en dag får besøg af vennen og troldmanden, Gandalf den Grå, som fortæller Bilbo, at han skal drage af sted på et farefuldt eventyr for at generobre dværgekongens herredømme og legendariske skat. Bjerget, hvor skatten er, bevogtes af dragen Smaug, så udfordringen er ikke let, og Bilbo er heller ikke begejstret ved tanken, men han ender alligevel med at komme med på rejsen sammen med Gandalf og tretten dværge.

Rejsen bliver ganske rigtig farefuld, og rejsefællerne render ind i adskillelige problemer, men ret ofte er det Bilbo, der finder på løsningen, og han stiger i dværgenes agtelse. Hans helt store prøve bliver dog mødet med Smaug, for hvad kan en lille hobbit gøre mod en stærk og intelligent drage?

Det er en hyggelig fantasybog, men den simple opbygning og sprog overraskede mig lidt, for trods de dramatiske scener er stemningen ret afslappet og happy-go-lucky. Der er frigivet flere muntre scener fra filmen, som jeg har hørt flere kritisere for at være for fjollede, men nu er ‘Hobbitten’ en langt mere munter og børnevenlig bog end ‘Ringenes Herre’, så den kritik er jeg ikke enig i.

Bogen er en anelse for light til mig. På den ene side er jeg glad for, at forfatteren flere gange korter meget ned i handlingen og ikke beskriver lange  (og ligegyldige) rejsescener, men på den anden side virker det også lidt forhastet. Sproget er som sagt også mere simpelt og meget mere børnebogsorienteret, end jeg er vant til. Det gav en fin fornemmelse af den naive og godhjertede hobbits tankegang, men stilen var lidt for sorgløs til mig. Stilen bør dog ikke narre – der er for mange drab og voldelige scener til, at børn rent faktisk bør læse bogen, men det er en udmærket ungdomsbog.

Jeg har aldrig været den store Tolkien-fan, selvom jeg elsker fantasy, men det var nu meget hyggeligt at læse ‘Hobbitten’ igen, og nu glæder jeg mig endnu mere til filmen senere i år.

Droppet: Englen

Det er meget sjældent, at jeg dropper en bog, men i løbet af de seneste år er jeg blevet bedre til at stoppe op, hvis bogen ikke siger mig noget. Mit liv er ganske enkelt for kort til (mange) dårlige bogoplevelser.

Jeg syntes, at oplægget til ‘Englen – angeologi’ lød spændende, men jeg læste også flere halvlunkne anmeldelser af bogen, inden jeg kastede mig over den, så forventningerne var ikke så høje. Alligevel blev jeg overrasket over, hvor meget jeg måtte kæmpe for at koncentrere mig om handlingen, og jeg nåede at starte forfra og komme ca. en tredjedel ind i bogen, inden jeg helt opgav. Bogen kedede mig usigelig meget, og det ville ikke give mening at anmelde en bog, som jeg skulle læse flere gange for at kunne huske.

Bogen står på min liste over 20 bøger, som jeg vil læse i 2012, men nu har den fået flere chancer, og jeg kan ikke se nogen pointe i at tvangslæse den – jeg skal trods alt ikke aflevere en dansk stil om den – så jeg har erstattet den med ‘Metro 2033’, som jeg købte for nylig. Den bog har jeg til gengæld høje forventninger til.

Uendelige verden

Så skete det endelig! Den følelse havde jeg i hvert fald, da jeg kom i gang med at læse efterfølgeren til ‘Jordens søjler’. Denne bog har jeg nemlig ønsket at læse i flere år, men da det er en mursten på 1000 sider, har jeg hele tiden brugt som undskyldning, at det skulle passe sammen med en ferie. Det endte da også med, at jeg startede på den i Kr. Himmelfartsferien og tyggede mig igennem den i løbet af et par uger. Var den så værd at vente på? Det kommer jeg til lige om lidt.

‘Uendelige verden’ af Ken Follett er som sagt en fortsættelse af ‘Jordens søjler’, men de to bøger kan sagtens læses uafhængigt af hinanden. Der er flere referencer til personer fra den første bog, men ikke noget, der er decideret meningsforstyrrende, hvis du ikke læser dem begge.

Handlingen foregår i 1300-tallet i katedralbyen Kingsbridge, hvor fire børn overværer to mord ude i skoven. Disse mord – og følgerne af dem – kommer til at præge deres liv på flere måder. Læseren følger en lang række personer fra byen, hvor både uldhandlere, brobyggere, gejstlige, adelige og stratenrøvere er blandt de vigtigste. Byens gode og slette indbyggere må både gå gennem kærlighed, sorg, grådighed, misundelse, ulykker og sygdomme, og det ville blive temmelig omfattende, hvis det hele skulle beskrives her.

Hvis du har læst ‘Jordens søjler’ og kunne lide denne, så bør du også læse ‘Uendelige verden’, for her får du mere af samme slags. Der er et stort persongalleri med både gode og dårlige mennesker, og som læser følger du deres liv i over 40 år. Jeg syntes dog, at der var et par forskelle mellem de to bøger.

I denne bog er personskildringen lidt mere nuanceret. Der er stadig en tydelig forskel på de gode og de onde, men der er flere facetter hos især de onde, der gør, at det tager lidt længere tid, før du som læser begynder at hade dem. Der er flere af dem, der tilmed lader til at have et snert af samvittighed.
Der er flere af personerne, som er en anelse stereotype, hvis du har læst flere af Folletts bøger. Der er en kvinde (faktisk flere) med ben i næsen, der er den godmodige og rare mand, der er de opblæste gejstlige, der er de arrogante og grådige adelige osv. Samtidig bruger forfatteren de samme billige tricks til at pointere, når en person er ond – for eksempel ved at lade personen voldtage en eller flere kvinder.

Konflikter og udfordringer bliver hurtigere løst. Jeg syntes, der var mange situationer, som hurtigt blev løst eller afsluttet, så mange konflikter ikke blev trukket (unødigt) i langdrag, og det passede mig sådan set fint, selvom der var flere gange, hvor jeg ærgrede mig lidt over, at et spændende problem så hurtigt blev afrundet.

Jeg holder meget af middelalder-settingen og de problemstillinger, de må løse. Det er muligt, at den ikke er 100% historisk korrekt, men det er fin underholdning, og det er en god ramme for den dramatiske skæbnefortælling, som bogen i bund og grund er.

Så hvis du er til drama og har lyst til at følge en lang række skæbner i en middelalderlig setting, så bør du læse denne bog. Det er muligvis ikke finkultur, men bogen er rigtig godt skruet sammen, og du kommer ikke til at kede dig.

Dragen sangeren helten

For et stykke tid blev jeg spurgt, om jeg havde lyst til at anmelde denne bog, og efter at have læst introduktionen sagde jeg ja – her var nemlig en krimi med et lidt andet udgangspunkt, end hvad jeg ellers er stødt på.

‘Dragen sangeren helten’ er skrevet af Jens Østergaard. Bogen foregår i nutidens København, hvor efterforskeren Thomas Nyland får en sag om en mishandlet pige, der falder om midt på gaden, og hvor politiet kort tid efter finder en ung mand dræbt af et spyd i en nærliggende lejlighed. Under en konfrontation bliver Thomas såret, men han nægter at lægge sagen fra sig og fortsætter efterforskningen, mens han er sygemeldt.

Snart viser det sig, at gerningsmandens motiver har rødder i slavisk folketro, og Thomas kontakter forskeren Natalja Rudova for at få mere at vide om de slaviske fortællinger. Det lader dog til, at gerningsmanden også har en vis interesse for Nataljas familie, og Thomas og Natalja indgår et samarbejde for at finde gerningsmanden, inden han begår nye drab.   

Det er en velskrevet debutbog, hvor sproget flyder let og naturligt, og hvor actionniveauet holdes rimelig højt. Der er ikke så mange unødige dikkedarer eller lange socialrealistiske beskrivelser – her er fokus på historien og handlinger, der skaber fremdrift i fortællingen. Det passer mig ganske fint, for jeg har tit læst bøger med for megen udenomssnak og kedelige passager, men det er der ganske enkelt ikke plads til i denne bog. 

Når det så er sagt, så er det faktisk også det eneste kritikpunkt, jeg har til bogen. Den er nemlig for kort! Jeg sad bagefter og ønskede, at den havde været længere. Der måtte godt have været lidt mere dybde og flere forklaringer på flere af de hændelser, der er i bogen. Der er flere steder, hvor det går lidt for stærkt, og hvor det ikke er helt logisk, at personerne så hurtigt konkluderer, hvad der er en rigtig forklaring/løsning på et givent problem. Her savnede jeg, at der blev tænkt og undersøgt flere muligheder, for det andet virkede en smule forjaget. 

Vinklen med den slaviske folketro er forfriskende anderledes og interessant vinklet. For en læser som mig, der ikke har den store paratviden om slavisk folketro, ville jeg dog gerne have lidt mere kød på den del, så det var lettere at sætte sig ind i. Omvendt var det rart, at det ikke var det fact-eldorado, som en del tempelridder-bøger havde for nogle år tilbage. 

Samlet set var det en fin lille bog, og her er potentiale til en række spændende krimier.

Lidt nyt til boghylden

Nu er det efterhånden længe siden, jeg har købt nye bøger, og det skyldes blandt andet, at jeg har ventet på, at Saxo atter skulle holde bogudsalg. I flere måneder har jeg haft et gavekort til netbutikken, der bare ventede på at blive brugt, så da Saxo i sidste uge annoncerede en hel weekend med 20% på alle bøger, slog jeg til. Jeg fik købt ‘Metro 2033’, som var tæt på at komme på min liste over de 20 bøger, jeg skal læse i år, men faldt fra i sidste øjeblik, da jeg allerede havde mange tykke bøger på listen. Jeg købte også ‘Pigerne fra Shanghai’, som jeg længe har ønsket mig – ikke mindst fordi den er skrevet af en af mine yndlingsforfattere – samt ‘Genopstandelsen’, fordi jeg er spændt på, om Arne And også holder i dette årti.

Få dage efter skulle jeg bestille et par gaver via Amazon og endte også med at finde et par gode tilbud her. Det blev til ‘Speak’, som en anden bogblogger har skrevet positivt om på et tidspunkt, samt ‘The Ice Dragon’, som skulle være en fin lille historie skrevet af George R. R. Martin (du ved – ham med ‘Game of Thrones’…)

Et par af bøgerne vil jeg nok læse i løbet af sommeren, mens jeg muligvis gemmer ‘Metro 2033’ til efteråret – smådystre bøger passer bare bedre til regn og rusk, men med det kolde vejr, vi har lige for tiden, så er det lige før, jeg lige så godt kan læse den i løbet af den næste uges tid 😉