Paganinikontrakten

Nu hørte jeg for nylig ‘Hypnotisøren’, hvilket var en blandet fornøjelse – men dog god nok til, at jeg valgte at låne ‘Paganinikontrakten’ netlydbog.dk kort tid efter.

Fortsættelsen til ‘Hypnotisøren’ har dog ikke synderlig meget med den første bog at gøre, så de to bøger kan sagtens læses uafhængigt af hinanden.

I ‘Paganinikontrakten’ bliver en ung kvinde fundet død i en sejlbåd tæt på Stockholm. Efterforskerne opdager, at hun har lidt druknedøden, da hun har vand i lungerne, men det passer ikke sammen med gerningsstedet, og snart får politiet en mistanke om, at morderen måske har haft fat i den forkerte kvinde, da han valgte sit offer. Næsten samtidig bliver den tilsynsførende for våbeneksport fundet hængt i sin lejlighed – tilsyneladende selvmord, og så måske alligevel ikke… og hvad har det i øvrigt at gøre med den kvinde, som bliver jaget af en professionel lejemorder gennem de svenske skove?

Handlingen er en helt anden end den første bog i serien, og det er både godt og skidt. ‘Hypnotisøren’ var en mere klassisk krimi, hvor flere mord – formodentlig af den samme morder – skulle opklares. I denne bog er der flere elementer og dermed også fokus på ting som magtkampe, politik, våbensalg og våbensmugleri. Det giver flere nuancer, hvilket jeg normalt godt kan lide – men desværre interesserer våbensmugling mig ikke synderlig meget, og derfor fandt jeg imellem handlingen temmelig kedelig.

Der er ellers masser af action, og kriminalkommissær Joona Linna kommer for alvor på banen i denne bog, hvilket er tiltrængt oven på den forrige bog, hvor han mere agerede biperson.

Jeg synes desværre, at bogen er en noget ujævn oplevelse, og selve skurken og de afsluttende kapitler rimelig søgte. Jeg vil ikke afvise, at jeg kan finde på at høre den næste bog i serien på et tidspunkt, men nu tror jeg lige, jeg holder en pause fra den krimiserie et stykke tid.

The Ice Dragon

Som så mange andre er jeg ret vild med George R. R. Martins ‘A Game of Thrones’, og jeg regner med, at jeg snart går i gang med næste bog i serien. Jeg besluttede mig dog for at varme op med denne lille børnebog, som han også har skrevet.

‘The Ice Dragon’ handler om pigen Adara, der er et vinterbarn. Hun blev født, mens vinteren var allerhårdest, og hun er anderledes i forhold til de andre børn. Hendes hud er kølig, og hun griner aldrig, for Adara er et alvorligt og tænksomt barn. Vinterdagene bruger hun udenfor – midt i sneen, hvor hun bygger store sneslotte og leger med de små skrøbelige isfirben.

Da hun er helt lille, ser hun isdragen for første gang – et mytisk væsen, som mennesker normalt ikke kan nærme sig – og året efter lader dragen hende sidde på dens ryg, mens de flyver over mark og land. Men da hun er syv år, trænger fjenden ind i landet, og pludselig er det onde drager, der flyver over familiens jorde…

På den ene side er der ingen tvivl om, at det er en børnebog, for fortællestilen og den simple historiefortælling passer godt til et ungt publikum. Der er dog også visse elementer, som er ubehagelige og uhyggelige, så jeg er ikke sikker på, at jeg vil anbefale den som oplæsningsbog for små børn. Det er selvfølgelig forskelligt, hvordan børn reagerer, men jeg ved i hvert fald, at jeg ville blive ulykkelig, hvis jeg havde hørt den historie, da jeg var helt lille.

Men overordnet en fin lille historie, hvor jeg var vild med sproget og de billeder, det skabte under læsningen. Trods den simple opbygning kan den sagtens læses og nydes af voksne. Især os, der elsker drager…

Kvinden flytter ind

Jeg har læst flere af Erlend Loes bøger med stor fornøjelse, hvor jeg især vil fremhæve ‘Stille dager i Mixing Part’, så da jeg opdagede denne lydbog på netlydbog.dk, var det et oplagt valg.

‘Kvinden flytter ind’ handler om en ung mand, og hvordan hans liv forandrer sig, da en kvinde, Marianne, flytter ind hos ham. Han er ret usikker på sig selv og kan ikke finde ud af, om han egentlig er forelsket i hende, mens hun er langt mere dominerende og taler næsten konstant. Da hun så søger væk og flytter sammen med en anden mand, indser han pludselig, at han elsker hende. Er det muligt, at hun vil komme tilbage en dag?

Dette er forfatterens debutbog, og det kan måske forklare, hvorfor jeg ikke er så vild med den. Jeg synes desværre ikke helt, at den har samme charme og ironi som de andre bøger, jeg har læst af Erlend Loe.

Som altid er stilen naiv med fokus på en masse hverdagssituationer, men det bliver lige lovlig socialrealistisk til mig. Der manglede de skarpe bemærkninger, der får mig til at grine, og jeg trak kun på smilebåndet enkelte gange.

Har du ikke læst Erlend Loe før, så vil jeg anbefale dig at starte med ‘Stille dager i Mixing Part’ i stedet for denne.

Kushiel’s Dart

På listen over de 20 bøger, jeg skal huske at læse i år, står denne fantasybog, som jeg fik anbefalet – og købt! – for flere år siden, men som bare har stået og kukkeluret på bogreolen. Det skyldes sandsynligvis, at bogen er ca. 900 sider lang og skrevet med lille font. Samtidig er sproget lidt mere snørklet, end jeg er vant til, når jeg læser engelske bøger, så det tog et stykke tid at tygge sig igennem bogen.

‘Kushiel’s Dart’ er skrevet af Jacqueline Carey og er første bog i en trilogi om den unge forældreløse pige, Phèdre nó Delaunay, som vokser op blandt kurtisaner i et af glædeshusene i byen. Hun har en rød prik i sit ene øje, hvilket betyder, at hun er mærket af Kushiel – guden, der står for masochisme. Det gør hende til noget helt særligt, for der er ingen andre som hende, og Kushiels udvalgte er spået til at være den, der atter bringer balance i verden.

Mens hun stadig er barn, bliver hun købt af Anafiel Delaunay – en rigmand og poet, som opdrager hende og den jævnaldrende, Alcuin nò Delaunay, til at begå sig som spioner i hoffet og ikke mindst soveværelserne.

Som teenagere får både Phèdre og Alcuin deres seksuelle debut, og de rige og adelige byder højt for at få glæde af deres kundskaber, men Anafiel er forsigtig med at udleje de to ynglinge, og snart bliver det tydeligt, at Phèdre og Alcuin er vigtige brikker i et net af intriger, hemmeligheder og rænkespil. Phèdre opdager snart, at der er forrædere ved hoffet, men desværre for sent, og snart ændres hendes liv markant, da blod flyder, og hun skal væk fra byen.

Jeg var lidt skeptisk, da jeg så, at hovedpersonen var en glædespige, for jeg er nu mest til sværd- eller tryllestavsvingende kvindelige hovedpersoner, men Phèdre var mere interessant, end jeg frygtede. Glem alt om ‘Fifty Shades’ – her er der sand masochistisk glæde, og selvom det (heldigvis) ikke er beskrevet i udmalende scener, så er det skrevet i en sensuel tone, og som læser er du ikke i tvivl om, at Phédre finder nydelse i smerten og i sit arbejde i det hele taget. Ja, det er politisk ukorrekt – det er almindeligt, at prostituerede fremstilles som ofre i samfundsdebatten – men nu er dette en fantasyroman, og så er der lidt bredere rammer end normalt.

Scenerne skifter en del undervejs i romanen. Uden at røbe for meget så kommer Phèdre på en rejse, der fører hende til fjerne egne, og her er det tydeligt, at der er lånt fra vikingekulturen og flere andre steder, der har mere med den virkelige verden at gøre end de traditionelle magitunge fantasyverdener. Det er sådan set fint nok, men jeg havde gerne set, at der var fortolket endnu mere på kulturerne, så de var blevet mere unikke. Hele hofsettingen er dog smuk og morderisk i bedste Machiavellisk stil, og af nyere bøger kan jeg kun komme i tanke om ‘A Game of Thrones’, der har samme forræderiske og nedrige opførsel blandt de adelige.

Persongalleriet indeholder også flere interessante personligheder – venner såvel som fjender – og det er dejligt at se, at forfatteren ikke overbeskytter dem, men tværtimod gerne lader hovederne rulle. Vær beredt på, at der kommer til at flyde en del blod i denne bog.

Der er desværre lige lovlig mange problemer/konflikter, der løses ved, at Phèdre smider tøjet og forfører den person, som udgør forhindringen. Det bakker selvfølgelig op om hendes skønhed og erhverv, men det bliver også for ensformigt og stereotypt. Ikke at hun partout skulle trække et sværd og kaste sig ud i kampen – det ville heller ikke være troværdigt – men jeg havde gerne set, at forfatteren havde givet Phèdre mulighed for at løse problemerne på andre måder.

Jeg måtte kæmpe mig igennem de første par kapitler og var tæt på at lægge bogen fra mig, men heldigvis fortsatte jeg, og det endte med at blive en udmærket læseoplevelse. Den ryger ikke på min top-fem-liste over fantasybøger, men den har bestemt sine øjeblikke. Jeg havde dog gerne set, at forfatteren havde skåret lidt ned på sideantallet, for der var flere scener, der snildt kunne undværes.

Skygger fra Oktoberland

For nylig blev jeg kontaktet af forlaget Replikant, der ville høre, om jeg havde lyst til at læse ‘Skygger fra Oktoberland’. Bogen er skrevet af debutanten Nikolaj Johansen, og teaserteksten lød ret interessant, så jeg valgte at få den tilsendt som e-bog. Det er ellers sjældent, jeg vælger at læse e-bøger, selvom de er praktiske at have med på togture. 

Bogen handler om en ung pige, der forsvinder ind i en anden verden, som viser sig at være mørk, dyster og fyldt med sære væsner og mennesker. Hun prøver at finde en vej ud derfra, og flere tilbyder hende da også hjælp – hvis hun er villig til at betale prisen.

Samtidig lider familie under hendes forsvinden, og hendes far, mor og bror tackler sorgen på meget forskellige måder. Faren finder hjælp i en boghandel, hvor den forførende ekspedient har en bog, der fortæller om pigens skæbne, broren låser sig inde på sit værelse og forsøger at skaffe hjælp via internettet, og moren kontakter en privatdetektiv. Men jo mere, de forsøger at finde frem til pigen, jo mere falder familien fra hinanden…

Jeg frygtede lidt, at oplevelsen ville blive hæmmet af at læse historien som e-bog, men det var langt fra tilfældet – der var ingen problemer med at fordybe sig i teksten, selvom jeg læste den på en telefon, og jeg ærgrede mig nærmest, når jeg skulle af toget, for jeg kunne da liiiige nå et kapitel mere…

‘Skygger fra Oktoberland’ er en meget stemningsfuld, melankolsk og dyster fortælling, hvor du for en stund skal glemme alt om logik og virkelighed og bare lade dig opsluge af den mørke, ubehagelige og deprimerende verden. Stemningsmæssigt fik den mig til at tænke på en blanding af Limbo, Salad Fingers og Pans Labyrint, men den har også sin helt egen stil. 

Historien har en rimelig enkel og lineær opbygning, men persongalleriet er med til at gøre fortællingen snørklet, skæv og levende. Der er masser af symbolik, som du kan dvæle ved, hvis du har lyst, men du kan også blot læne dig tilbage og lade billederne fylde dit hoved.

Jeg var meget positiv overrasket over denne bog, som formåede at skabe en mørk og ubehagelig stemning med enkle virkemidler såsom at udelade hovedpersonernes navne (og kun referere til dem som ‘pigen’, ‘faren’ osv.). Der var dog også et par ting, jeg ikke var så begejstret for – for eksempel brorens sære computerspil, som på den ene side var meget symbolsk og på den anden side meget påklistret. Den del fungerede ikke rigtig for mig. Derudover var der også forfatterens researchkapitler, som også virkede lidt søgte. Der var ikke rigtig brug for dem – hele aspektet med, at bogen skulle bygge på en virkelig hændelse er – i mine øjne – ret ligegyldig for fortællingen, og derfor er researchkapitlerne det i princippet også. Fortællingen fungerer glimrende uden disse elementer.

Har du mod på at læse en bog, som foregår i en ensom og skræmmende verden, som ikke har det mindste Disney-happiness over sig, så bør du overveje at læse denne bog. Jeg glæder mig til at se, hvad forfatteren finder på næste gang, for denne bog var absolut værd at læse!  

Ps. Prøv i øvrigt at læse de første par kapitler igen et par dage efter, at du har læst bogen færdig. 

Hypnotisøren

Jeg er begyndt at vælge flere krimier, når jeg låner lydbøger, selvom jeg længe har tøvet med det, eftersom krimier ofte kræver en anden fordybelse end almindelige skønlitterære bøger. Det er ærgerligt at gå glip af et vigtigt spor, bare fordi et tog kører forbi i det samme! (ja, jeg hører primært lydbøger, når jeg er på farten, så baggrundsstøjen svinger meget). Men jeg er blevet bedre til det, så jeg gætter på, at de fremtidige lydbogs-anmeldelser vil omfatte flere krimier.

‘Hypnotisøren’ af Lars Kepler handler om Erik, der er læge med speciale i at behandle dybt traumatiserede personer. Førhen brugte han blandt andet hypnose i sin behandling, men efter en hændelse for mange år siden stoppede han med den behandlingsform. Da en mand samt hans hustru og datter bliver myrdet, og politiet finder en stærkt såret 15-årig dreng, bliver Erik overtalt til at bruge hypnose igen. Kriminalkommissær Joona Linna mener, at morderen kan være ude efter drengens ældre søster, som ikke længere bor hjemme, og det er derfor vigtigt at få et signalement af forbryderen. Men da drengen er under hypnose, kommer nye og skræmmende oplysninger frem, og snart er flere liv i fare.

Lars Kepler er et pseudonym for ægteparret Alexander og Alexandra Coelho Ahndoril, som har skrevet bogen i fællesskab, og da bogen udkom, var der mange spekulationer i pressen mht. hvem der stod bag forfatternavnet. Det har helt sikkert været med til at skabe en masse opmærksomhed omkring bogen, men historien i sig selv er nu interessant nok.

Bogen er en blanding af nutid – opklaringen – og fortid, hvor læseren hører en del om Eriks tidligere hypnose-sessions. I starten undrede jeg mig over, at fortiden skulle fylde så meget i fortællingen, men i sidste ende gav det mening. Jeg synes dog stadig, at der godt måtte skæres lidt i denne del, for selvom det er interessant, så er det også en anelse langtrukkent, og historien vil ikke lide under, at der strammes lidt op hist og her.

Men ellers er krimien velskrevet, og jeg må indrømme, at det er helt rart at læse en krimi, som ganske vist er barsk, men som ikke er et blod-, volds- og voldtægtsorgie – noget, der efter min mening har domineret lidt for mange krimier gennem de senere år. Vi slipper ikke helt for de socialrealistiske tendenser med lidt utroskab og generelle problemer på hjemmefronten, og selvom det ikke rigtig er mig, så generede det mig heller ikke synderligt i denne udgave.

Jeg har til gengæld et problem med slutningen, som bliver noget forjaget og utroværdig. Der er mange fine takter i bogen, så det er lidt af et antiklimaks, at bogen slutter på den måde. Det bliver lidt for tilfældigt og hurtigt overstået – desværre.

Alt i alt var det en udmærket læseoplevelse, og er du til krimier, kan du ikke rigtig komme uden om denne bog. Jeg er allerede i gang med den næste bog i serien, og indtil videre lader det til, at det er en lidt anden stil.

Heksens arving

Jeg er desværre inde i en stime af lydbøger, som ikke rigtig fænger. Det skyldes sandsynligvis, at jeg har lyttet til de fleste af de bøger på netlydbog.dk, som interesserer mig, og derfor må jeg ind imellem prøve helt nye genrer i forhold til min generelle smag. Men denne bog havde jeg nu en del forventninger til, eftersom jeg tidligere med fornøjelse har læst både ‘Den ydmyge amulet’ samt ‘De unaturlige’ af samme forfatter.

‘Heksens arving’ af Sascha Christensen handler om drengen Magne, som kort tid efter mormorens begravelse bliver kontaktet af to ældre damer. Det viser sig, at Magnes mormor var heks og kustode i landet Tangea – noget som Magne dog har svært ved at tro på, men snart befinder han sig i Tangea og er pludselig udset som mormorens arvtager og den nye heks i området! Og ikke nok med det – han skal også holde styr på det spontane og egenrådige Morkelfolk, som er lige så livlige som en hel lade fuld af lopper! Det ville måske have været lettere, hvis Magne så også havde arvet mormorens magiske evner, men så heldig var han ikke…

Ideen er meget sød, men jeg er bange for, at der simpelthen var for meget børnebog over denne historie. Jeg blev i hvert fald meget hurtigt træt af de barnlige morkler, og der var for mange elementer, jeg havde set før – blandt andet den klassiske teenageforelskelse og den onde fjende, som kun kan bekæmpes, hvis alle samarbejder om at bekæmpe truslen. Der er dog også barske scener, såsom da der pludselig er tre får, der bliver slået ihjel, men generelt savner jeg bid og overraskelser i fortællingen. Det ærgrer mig, for jeg har generelt haft gode læseoplevelser med det teforfatterskab indtil nu, så det er synd, at denne bog ikke har den samme magi.

Motivation

Nu anmelder jeg sjældent fagbøger, og teorier om positiv psykologi er ikke min stærke side, men jeg blev alligevel nysgerrig, da forlaget Mindspace spurgte, om jeg havde lyst til at læse denne bog. Jeg kan ikke anmelde den på faglige præmisser, men jeg vil gerne skrive lidt om, hvad du kan bruge denne bog til, selvom du ikke er studerende eller arbejder inden for feltet positiv psykologi.

I ‘Motivation’ beskriver Kennon Sheldon sin motivationsteori, som han kalder selvreguleringsteorien. Han inddeler motivation i flere forskellige kategorier og belyser, hvordan motivation blandt andet kan komme udefra – forårsaget af eksterne faktorer – eller indefra, hvor den bygger på personens egen lyst. Ved at identificere hvilken form for motivation, der får en person til at gøre ting, er det også lettere at finde frem til, hvordan man motiverer en person på en konstruktiv måde. Er en person motiveret ud fra en negativ vinkel (for eksempel at man gør noget for at undgå straf), skal man se på, hvordan man vender dette til en positiv vinkel (så personen i stedet gør det af lyst).

Nu læste jeg bogen af lyst og ikke fordi jeg skulle terpe teorier, så jeg tog det ikke så tungt, når teksten flere steder blev en anelse tør. Men generelt er forfatteren god til at komme med eksempler og formulere sig, så bogen også er relevant læsning for os, der ellers ikke beskæftiger os dagligt med emnet.

Det er interessant at læse om forskellige tilgange til motivation – ikke blot hvis du vil vide mere om, hvordan du kan blive bedre til at finde frem til din egen (positive) motivation, men også hvis du vil have inputs til, hvordan du bliver bedre til at motivere andre.

Jeg kan ikke udtale mig om, hvordan den er i forhold til andre bøger inden for dette felt, men det er en bog, jeg godt kan finde på at vende tilbage til på et senere tidspunkt for at genopfriske rådene.