Lille pige

Denne lille bog fandt vej ned i tasken, da jeg lånte biblioteksbøger i sidste måned.

‘Lille pige’ er skrevet af Sarah Engell og er en forholdsvis kort roman, der handler om Rebecca og hendes forliste ægteskab med Lars. Rebecca kæmper med depression og destruktive tanker, der er ved at æde hende op. Siden deres datter forsvandt, har hun ikke været den samme, og Lars trækker sig længere og længere fra hende. Stille og roligt får man mere og mere at vide om deres fortid og begynder at forstå, at der må være sket datteren noget forfærdeligt… men hvad? Og er mareridtet overhovedet ovre? Paranoiaen breder sig mere og mere, og det bliver sværere og sværere at gennemskue, hvad det egentlig er, Rebecca har oplevet.

Bogen er delt op i to spor, der fortælles sideløbende. I den ene følger man Rebecca i nutiden, hvor hun forsøger at få styr på sit liv og vinde Lars tilbage. I det andet spor hører man om datteren og om optakten til hendes forsvinden.

I starten lå min sympati hos Rebecca, men som historien udviklede, fremstod hun mere og mere sindsforvirret, og jeg begyndte at få en mistanke om, at måske var verden ikke så sort/hvid, som hun selv fremstiller den som. Den paranoide stemning, som forfatteren byggede op, var virkelig spot-on, og jeg blev grebet af at forsøge at gætte, hvad der mon var sket i fortiden.

Desværre syntes jeg også, at slutningen er lidt tam, for der er elementer, der virker lige lovlig konstruerede. Jeg kan ikke røbe hvilke – det vil afsløre for meget – men jeg sad og ærgrede mig, for det ødelagde noget af den paranoia, der var bygget op. Det er dog uden tvivl en slutning, jeg ikke lige havde set komme.>

Er du til bøger med kryptisk handling og mindfuck, så er denne bog muligvis noget for dig. Det er ikke en krimi i traditionel forstand, men den har elementer fra denne genre, som forfatteren bruger til at skrue en ganske spændende og anderledes bog sammen.

Bloodthirsty

Denne lille bog faldt jeg for, da jeg så den i en book-haul-video på Youtube – også selvom jeg sjældent læser humoristiske bøger.

‘Bloodthirsty’ er skrevet af Flynn Meaney og handler om den 15-årige Finbar Frame, som er den klassiske, ranglede nørd, der ikke rigtig kan finde ud af det der med piger. Det gør det ikke bedre, at hans tvillingebror, Luke, er den lækre, muskuløse fyr, som alle pigerne sukker over.

Finbar ved ikke rigtig, hvad han skal gøre for at komme i kontakt med pigerne – eller bare i det hele taget være lidt mere populær i skolen – indtil den dag, hvor han og Luke skal starte på hver sin skole. Nu har Finbar mulighed for at få et nyt image – ja han kan jo selv være med til at forme det. Men hvordan gør man det, når man er en tynd, genert fyr, der er allergisk over for solskin?

Hov vent… solskin… er der ikke noget med, at vampyrer ikke kan tåle solskin? Og er der ikke noget med, at piger er VILDE med vampyrer? Inspireret af en pige, Finbar møder i toget, beslutter han sig for at blive vampyr.

Jeg kan godt lide tanken om den unge, smådesperate nørd, der prøver at udgive sig for at være vampyr for at score piger. I betragtning af hvor hotte vampyrer har været de senere år, er det en sjov og oplagt idé, selvom den ikke er videre realistisk.

Jeg havde håbet, at vinklen var lidt mere ekstrem – at hovedpersonen gjorde endnu mere ud af at være vampyr-agtig og mystisk – men det halter lidt undervejs. Det bliver i hvert fald ret søgt, at der skulle være piger, der tror på hans cover.

Personkarakteristikken er overfladisk og ikke specielt interessant. Den bygger meget på stereotyper, og selvom hovedpersonen er både sød og let at holde af, så kunne der godt have været lidt mere kød på personerne. Godt nok er det humor, men personerne må nu godt virke lidt mere levende og nuancerede.

Det er en sød og tilforladelig bog, og selvom det ikke er den store litterære oplevelse at læse den, så er den ikke desto mindre en fin lille og hyggelig bog, som man kan slappe af med en eftermiddag.

Jule-bogshopping

Årets sidste bogindkøb er netop blevet leveret, og jeg er i gang med at finde plads til dem i reolen. Det er en god blanding af bøger fra Amazon og Bookdepository, som enten har stået på min ønskeseddel i laaaang tid – eller som har sneget sig ind for nylig, fordi det er bøger i serier, jeg enten er i gang med eller snart kaster mig over.

På det øverste billede er der ‘Moloka’i’, som jeg opdagede via Goodreads. En bog, der foregår på Hawaii og i øvrigt har fået virkelig gode anmeldelser. Den er jeg ret spændt på at læse. ‘Gone’-serien er jeg godt i gang med at tygge mig igennem, men jeg har kun de fire første bøger i serien, så jeg købte den femte bog, ‘Fear’. Tredje bog i rækken er ‘Anno Dracula’, som jeg længe har overvejet at læse. Da Goodreads havde 25-timers udsalg tidligere på måneden, købte jeg toeren i denne serie (den fik jeg ikke lige taget billede af, men den har jeg modtaget). Derfor måtte jeg naturligvis også have etteren.

Da jeg besøgte antikvariatet tæt på Nørreport i oktober måned, købte jeg toeren og treeren i ‘The Iron Fey’-serien, så jeg bestilte ‘The Iron King’ via Amazon, så jeg snart kan komme i gang med serien. Sidste bog på dette billede er en klassiker – nemlig ‘Brave New World’, som jeg har ret høje forventninger til.

Jeg har en stærk svaghed over for H. P. Lovecrafts sære og uhyggelige historier, og selvom vi har de fleste samlet i diverse paperback-udgaver, så kunne jeg ikke stå for denne smukke, læderindbundne udgave. Oh nåja… så har jeg altid ønsket mig at kunne kigge i ‘Necronomicon’… 😉

I oktober måned læste jeg ‘Everlost’ og var ret begejstret for bogen, så de to sidste bøger i trilogien skulle også med i bogpakken. Det eneste ærgerlige er, at de har et andet format end den første bog – det er ret irriterende, når bøger i samme serie ikke passer sammen…

Sidst men ikke mindst to af Anne McCaffreys drage-bøger. Jeg har nemlig planer om at realisere en gammel drøm og komme videre med hendes Pern-serie, så det bliver en af de første ting, jeg gør i 2014!

Har du købt nogle spændende bøger her på det sidste?

 

Splittet

Dette er fortsættelsen til ‘Slettet’ af Teri Terry, som udkom på dansk tidligere i år.

I ‘Splittet’ følger man fortsat Kyla, men da dette er nr. 2 i en trilogi, vil jeg ikke komme ind på selve handlingen, da det vil afsløre for meget, hvis du ikke allerede har læst den første bog i serien.

Først det positive: Der skete væsentlig mere i denne bog i forhold til forgængeren, og langt flere ting blev forklaret og uddybet. Hvor ‘Slettet’ havde en tendens til at væve og ikke rigtig komme nogen steder, er der langt mere fart over feltet i ‘Splittet’.

Til gengæld synes jeg, at ‘Splittet’ ind imellem bliver lidt rodet og nærmest selvmodsigende. Jeg blev flere gange i tvivl om, hvem jeg egentlig skulle holde med, da flere af ‘the good guys’ ind imellem opførte sig ret besynderligt eller ligefrem hensynsløst. Det gør mig ikke noget, at ‘den gode side’ ikke nødvendigvis er de rene englebørn, men til tider havde jeg ærlig talt svært ved at føle sympati med dem.

Kyla er heller ikke en hovedperson, som kommer ind under huden på mig. Selvom hun har sympatiske træk, og jeg godt forstår hendes frustration og forvirring, så er hun ikke en person, jeg rigtig kan mærke eller føle. Af samme grund bliver fortællingen ret distanceret med de onde som dystre mørkemænd i baggrunden og ‘de gode’ som anarkistiske psykopater, og det blev en anelse kedeligt i længden.

Jeg ender nok med at læse treeren i denne trilogi – men det er egentlig ikke, fordi jeg behøver det, for der er mange andre serier, jeg finder væsentlig mere interessante.

Ildenglen

Jeg har gået som katten om den varme grød, når det gælder denne bog. På den ene side lød oplægget spændende, men på den anden side havde jeg hørt lidt delte meninger om denne bog. Derudover var coveret ret mærkeligt, og jeg kunne ikke rigtig lure, hvad jeg egentlig burde forvente af bogen. Men jeg endte med at blive ret overrasket…

‘Ildenglen’ af Laini Taylor er første del i serien om Ønskekræmmerens datter. Hovedpersonen er den unge pige, Karou, som bestemt ikke er som andre teenagere. Med sit blå hår, mange tatoveringer, tykke skitsebog og en evne til hele tiden at forsvinde væk på grund af sære ‘ærinder’ skiller hun sig ud, og det er ikke så underligt, at hendes omgangskreds ind imellem undrer sig over, hvad hun egentlig går og laver.

Karou har forbindelse til den anden verden, hvor hun løber ærinder for troldmanden Sulfur, der har fostret hende. Hun lever godt nok i menneskeverdenen, men ofte må hun bruge portaler for at rejse til forskellige steder af verden, så hun kan handle på vegne af Sulfur og købe de tænder, som han skal bruge til sin magi. Hun begynder dog at undre sig over sin rolle i disse handler, og da englen Akiva pludselig dukker op og overfalder hende, indser hun, at der foregår mange ting i det skjulte. Men hvilken rolle spiller hun i den konflikt, og hvilke konsekvenser har det, at engle pludselig dukker op på Jorden?

Denne bog tog virkelig fusen på mig! Jeg blev hurtigt fanget af historien og ikke mindst den verden, som forfatteren havde opbygget, og jeg slugte bogen på ganske kort tid. Bagefter sad jeg og var en smule rystet over, hvor godt jeg kunne lide bogen, for det havde jeg slet ikke forventet. Selvom der var passager, som var lige lovlig cheesy (flere af scenerne med Akiva er lidt vamle – især i dem, der fortæller om hans fortid), så trak det – underligt nok – ikke rigtig ned i den samlede læseoplevelse.

For det første elskede jeg hovedpersonen. Her var en pige med ben i næsen, der kastede sig ud i farlige eventyr og ikke var bange for at skille sig ud. Godt nok var der scener fra hendes fortid, der ikke helt passede til dette billede, men som udgangspunkt kunne jeg godt lide den lidt fandenivoldske stil, hun havde.

Dernæst var hele rammen for historien – at den foregik i menneskeverdenen, men brugte portaler til andre steder – også ret spændende, og det var med til at skabe fantastiske billeder i mit hoved, mens jeg læste. Forestillingen om, hvordan man det ene øjeblik kunne være i Prag og i det næste øjeblik på et hektisk marked i Istanbul var dragende og nærmest magisk, og forfatteren gjorde sit til, at spændende og farverige scenerier udspillede sig på min nethinde undervejs. Scenerne blev nærmest filmiske, og jeg sad flere gange og fantaserede om, hvordan man kan lave et brag af et film ud af denne bog – HVIS man smider mange penge i projektet! For nøj, hvor kunne det blive fortryllende…

Jeg synes, at forfatteren er sluppet overraskende godt fra at fortælle (endnu) en historie om engle og dæmoner. Det er ellers et emne, jeg er en smule loren over for, eftersom det er et ret slidt tema, og det meget hurtigt bliver sort/hvidt. Jeg synes dog, at der er nogle nye, spændende elementer med i historien, og jeg er meget spændt på, hvad der sker herfra. Denne serie har bestemt potentiale – meeen der skal ikke meget til, før den kan svinge over til at blive utrolig forudsigelig og traditionel, så jeg håber, at forfatteren kan holde tungen lige i munden. Jeg skal i hvert fald helt sikkert også læse den næste bog i serien.

Mediatropolis

Jeg har adskillelige lister over bøger, jeg gerne vil læse – heriblandt en huskeliste via det lokale biblioteks hjemmeside. På denne liste stod ‘Mediatropolis’ af Freddy E. Silva – indtil for et stykke tid siden, hvor jeg lånte en stabel bøger, og denne bog sneg sig med i bunken.

Bogen foregår i en fiktiv verden i 2060, hvor mediekoncernen GigaMedias fodrer befolkningen med primitiv og stærkt manipulerende tv-underholdning. Et af de mest populære programmer er sportsprogrammet FuldMetal, hvor hærdede forbrydere kæmper mod hinanden i spil, der er en brutal og til tider dødelig udgave af amerikansk fodbold.

Hovedpersonen, Nicholas, er uskyldig dømt for mordet på sin hustru og ender derfor i programmet. Han kæmper både for at overleve kampene men også for at finde ud af, hvem den rigtige morder er. Pludselig dukker en oplysning op, som gør, at Nicholas begynder at forstå, at der er nogen, der åbenbart er meget interesserede i, at han er med i spillet. GigaMedias magt ligger tilsyneladende ikke kun i at styre sendefladen, men gennemsyrer også samfundet, og det må uskyldige bøde for…

Historien er meget sort/hvidt fortalt. På den ene side har man den store, magtfulde og grådige mediekoncern og på den anden side har man den ‘den lille mand på gulvet’, som tilmed er uskyldigt dømt for mordet på sin hustru. Personerne er meget unuancerede og mangler dybde, og det trak desværre en hel del ned på læseoplevelsen. Godt nok er det en ungdomsroman, så jeg forventer ikke ultrakomplicerede personer, men jeg ville nu gerne have lidt mere detaljer om personerne, så jeg føler, at det er levende mennesker, historien handler om.

Udgangspunktet for historien er til gengæld interessant. Her er en mediekoncern, som har så megen magt over befolkningen via tv-programmerne, at seerne nærmest er blevet til viljeløse får. Det er en fin – omend meget karikeret – kritik af mediernes magt i dag og et fint lille opråb mod, at man blot tager mediernes ord for gode varer – man skal selv være kritisk og ikke bare sluge journalisternes vinkling råt.

Det går lige lovlig stærkt hen imod slutningen, hvor mange brikker falder overraskende let på plads. Jeg savner faktisk, at bogen var lidt længere, så historien kunne få lov til at udvikle sig mere og ikke mindst give plads til, at personerne kunne blive mere nuancerede.

Som ungdomsbog er den udmærket, men jeg havde nu gerne set, at forfatteren havde taget lidt flere modige valg og udfordret læseren mere. Da jeg var teenager, læste jeg og flere af mine venner trods alt også klassikere som ‘Do Androids Dream of Electric Sheep?’ og ‘1984’, der begge foregår i dystre fremtidsverdener ligesom ‘Mediatropolis’, men hvor sidstnævnte mangler noget af den nerve og ubehag, som de to andre bøger i den grad mestrer.

Kineseren

Denne bog har jeg ønsket at læse i flere år. Faktisk har den stået på min huskeliste på netlydbog.dk i over et år, men det var først for nylig, at jeg endelig fik taget mig sammen til at høre den.

‘Kineseren’ er skrevet af Henning Mankell og er en krimi, der tager udgangspunkt i en lille svensk landsby, hvor 19 mennesker bliver fundet – dræbt af en eller flere ukendte gerningsmænd. Politiet går straks ind i sagen, men også dommeren fra Göteborg bliver rodet ind i opklaringen, da det viser sig, at hun måske er i familie med flere af de dræbte. Mordsagen viser sig at være ganske kompleks og trække tråde til blandt andet USA, hvor lignende mord har fundet sted.

Historien er splittet i tre, der fortælles sideløbende. Hovedfortællingen følger mordsagen i Sverige og ikke mindst Birgittas efterforskning af sagen, mens den anden historie handler om kineseren San, der lever i det fattige Kina i 1800-tallet, inden han sendes til USA og sælges som slave. Den tredje historie foregår i nutidens Kina, hvor et grådigt søskendepar spiller et farligt spil om magten. 

Selvom jeg på forhånd vidste, at historien var delt i flere spor, så var skiftet mellem det første og det andet ret brat og forvirrende. Hvor den første del, hvor mordsagen beskrives, var spændende og medrivende, var anden del træg og kedelig. Da den tredje historie blev tilføjet, blev jeg for alvor i tvivl om, hvad forfatteren egentlig ville med bogen.

Normalt har jeg intet imod, at forfattere springer mellem fortid og nutid eller har flere sideforløb, men i denne bog irriterede det mig voldsomt. Jeg følte mig snydt, når historien blev drejet væk fra selve mordsagen og i stedet fokuserede på begivenhederne i Kina og USA, og jeg syntes, det blev en anelse søgt.

Bogen har ligesom mange andre skandinaviske krimier en skarp, samfundskritisk vinkel, men den del druknede i mine øjne desværre lidt i, at fortællingen til tider virkede ret rodet på grund af den tredelte historie. Jeg kunne ikke rigtig koncentrere mig om at tage denne del til mig, men sad mest og ventede på, at der atter skete noget spændende i sagen.

Jeg ved ikke, om denne bog er repræsentativ for Mankells forfatterskab, men jeg må desværre erkende, at den var ret skuffende i mine øjne.

Blomsternes hemmelige sprog

Den næstsidste bog på listen over bøger, jeg skal læse i år, er ‘Blomsternes hemmelige sprog’ – en bog, der har fået rigtig god omtale og et hav af flotte anmeldelser.

Bogen er skrevet af Vanessa Diffenbaugh og handler om den Victoria, der vokser op hos skiftende plejefamilier. Hun er en enspænder og har svært ved at omgås andre mennesker. Da hun fylder 18 år, kan hun ikke længere opholde sig på hjem, der er beregnet forældreløse børn, og hun lever derfor som hjemløs i en park. En dag møder hun dog blomsterhandleren Renata, som opdager, at Victoria har en helt særlig forståelse af og kærlighed til blomster. Victoria får arbejde hos Renata, og langsomt begynder Victoria at få en  hverdag, hvor hun elskes og respekteres for sine evner. Men fortiden lurer, og Victorias manglende tillid til andre mennesker bliver for alvor sat på prøve…

Bogens kapitler skifter hele tiden mellem at foregå i nutiden og i Victorias fortid. Stille og roligt får man hele historien om Victorias barndom og får en idé om, hvorfor hun er så menneskefjendsk og har svært ved at knytte sig til andre mennesker. Det er nu ikke fordi, at hendes baggrund gør hende ’skyldfri’ – hun er en kompliceret person, der generelt har svært ved at elske andre og stole på dem, men ikke desto mindre giver hendes baggrundshistorie en del af forklaringen på hendes sære adfærd.

Victoria er til tider svær at elske som hovedperson, men det er i mine øjne en af bogens styrker. Selvom bogens forside er lige lovlig rosenrød og romantisk, så er historien det ikke ligefrem. Victoria lever et barsk liv – især fordi hun ikke lader andre komme tæt på. Ind imellem blev jeg irriteret på hende, fordi hun skubbede folk væk, der var oprigtig interesserede i at hjælpe hende, og hun blev ind imellem lidt for emo og der-er-ingen-der-forstår-mig-agtig.

En af bogens styrker er selve blomstersproget og ikke mindst hvordan det flettes ind i historien. Blomsternes sprog er blevet brugt i mange generationer til at sende særlige signaler, når man sammensatte en buket. I dag bruge nogle brude det, når de beder blomsterhandleren om at inkludere bestemte blomster i brudebuketten (med håb om et langt og lykkeligt ægteskab), men i Victoriatiden blev blomstersproget brugt til at sende kodede beskeder mellem elskende. Ting, der ikke kunne siges højt i den meget moralske (læs: snerpede!) tid, men som kunne udtrykkes med blomster.

Historien tillægger blomstersproget rigtig megen betydning. Det tager jeg nu med et gran salt, men det er ikke desto mindre en fin måde at fortælle en smuk historie på, og tanken om, at blomsternes betydning smitter af på ens liv er fascinerende.

Det er en velskrevet og smuk fortælling, der også indeholder bitre indrømmelser og knuste drømme. Den vil jeg gerne anbefale til dig, der gerne vil læse en rørende historie.

Ps. I slutningen af bogen er der en lang liste over blomster og deres betydning, og det er sjovt at se, hvilke følelser, ens yndlingsblomster tillægges. Jeg kan røbe, at mine favoritter viser sig at symbolisere livsglad og munter – og det er jo ikke så ringe endda 🙂

Kraken

De senere år har jeg mange gange tænkt på at læse noget af China Miéville. Han har skrevet en del sci- og fantasybøger med overnaturlige elementer, og jeg efterhånden bildt mig selv ind, at hans bøger måtte være noget for mig.

Jeg kan ikke længere huske, hvorfor jeg valgte, at ‘Kraken’ skulle være den første bog, jeg ville læse af ham, men da jeg tjekkede Goodreads-ratingen på bogen, kunne jeg se, at det var en af de  dårligst ratede af hans bøger. Hm. Ikke desto mindre var den allerede på min bogreol og på listen over bøger, jeg skal læse i år, så jeg kastede mig over bogen.

‘Kraken’ foregår i London. Billy Harrow arbejder på Natural History Museum – nærmere bestemt i Darwin centret – som blandt andet er kendt for en kæmpeblæksprutte, som de besøgende er helt vilde med. Billy agerer ind imellem tourguide, men da han en dag tager de besøgende med hen for at se kæmpeblæksprutten, forsvinder den! Puf! Væk!

Herefter går tingene stærkt. Billy bliver opsøgt af mystiske folk, der stiller mærkelige spørgsmål, og han finder snart ud af, at der åbenbart er nogen, der er meget interesserede i at få fingre i kæmpeblæksprutten. For dem er den andet og mere end bare et præserveret bløddyr. De er villige til at begå ulovligheder for at få fat i den, og snart er Billy bliver rodet ind i en farlig jagt på blæksprutten – og sandheden.

Det var en meget blandet fornøjelse at læse denne bog. Jeg ville rigtig gerne holde af den, men den var til tider en kamp at komme igennem. 

Starten var rigtig god. Den satte fint scenen for en spændende historie, og jeg glædede mig til at høre mere om, hvorfor blæksprutten var forsvundet, og hvem der havde taget den. Derefter begyndte det at blive mærkeligt… og endnu mere mærkeligt… og jeg blev mere og mere forvirret. Hvad i alverden foregik der!? Ind imellem sad jeg og bladrede lidt tilbage i bogen for at genlæse passager, da jeg pludselig blev i tvivl om, hvorvidt jeg havde forstået den engelske tekst korrekt – men nej, historien var bare generelt ret sær og snørklet. 

Der var glimt af genialitet, og bogen havde også sine lyse øjeblikke, men meget af tiden var den så sær og indforstået, at jeg som læser blot sad og undrede mig. Jeg følte lidt, at det var en lukket fest, og jeg ikke blev inviteret indenfor. Jeg synes, at denne Goodreads-anmeldelse opsummerer det meget godt.

Jeg har bestemt ikke opgivet China Miéville. Næste gang tror jeg dog, jeg går efter en bog, som har fået langt bedre anmeldelser. 

Blå lys og Prepper

I løbet af de sidste par måneder har jeg modtaget flere bøger til anmeldelse – blandt andet ‘Blå lys’ af Jon Brændsgaard Toft samt ‘Prepper’ af Lise Bidstrup.

I ‘Blå lys’ dukker flere lig op i Aarhus, og politiet står pludselig med en ret makaber sag. Ligene er udtørrede – som om de er blevet suget fri for al væske – men det hænger ikke sammen med, at ofrene er forsvundet for ganske nylig. Politifolkene har svært ved at holde pressen væk – eller i hvert fald en enkelt journalist, for den unge reporter Rebecca forfølger stædigt sagen, der meget vel kan blive hendes gennembrud. Snart ser betjentene sig nødsaget til at inddrage hende i opklaringsarbejdet, og de opdager snart, at denne sag er meget, meget speciel.

Det var en noget blandet oplevelse at læse denne bog. Starten virker lovende, og jeg blev straks nysgerrig, da de første lig dukkede op. Gad vide, hvad der var sket? Desværre begynder det at gå galt, da pressen – aka journalisten Rebecca – begynder at blande sig, for hendes indblanding og ikke mindst politiets accept af dette virker utroværdigt og irriterende. Tonen bliver lige pludselig ret kammeratlig og frisk-fyr-agtig. I det hele taget virker personerne ret karikerede og uinteressante.
 
Samtidig begynder historien for alvor at udvikle sig i en retning, hvor jeg har ret svært ved at købe præmisserne. Overnaturlige elementer blandes ind i historien, og tempoet sættes op, hvilket gør plottet endnu mere usammenhængende og forvirrende. Skal de overnaturlige elementer med i denne historie, er der brug for mere plads til at gå i dybden med dette, så spændingen for alvor når at blive opbygget, inden klimaks kommer. Men skal jeg være helt ærlig, er jeg helst fri for de overnaturlige elementer i denne historie – og det er lidt usædvanligt, for normalt holder jeg meget af den slags. Jeg synes bare ikke, at det passer ind i denne bog. 

‘Prepper’ handler om Jordens undergang og om en gruppe mennesker, der er fast besluttet på at overleve denne. De kalder sig ‘preppere’, og de bruger størstedelen af deres fritid på at forberede sig til den dag, hvor samfundet bryder sammen, og hvor det gælder om at gemme sig, indtil det atter er trygt at vove sig frem. 

Teenageren Daniel er en af disse preppere, og historien er bygget op, så man både følger hans liv sammen med de andre overlevere, da dommedag er indtruffet, ligesom man får en række tilbageblik fra tiden op til, at dommedag indtræffer. De gemmer sig i et underjordisk anlæg, hvor der er alt, hvad de skal bruge, men som månederne går, begynder konflikterne at udvikle sig. Der er stor uenighed mht. hvornår det er sikkert at vove sig ud igen, og stridighederne eskalerer snart og splitter gruppen. 

Grundideen er interessant. Forestil dig at bruge det meste af din tid på at forberede dig til dommedag – den tid, du ellers skulle bruge på at leve livet. Men du er så overbevist om, at den dag vil komme, hvor samfundet bryder sammen, og hvor få vil overleve de omvæltninger, der vil ske. Hvordan vil du forberede dig? Og hvem vil du overleve sammen med?

Forklaringen på, hvorfor og hvordan dommedag vil indtræffe er desværre noget vag, men det er heller ikke så vigtigt for det meste af historien, eftersom den foregår efter det er sket. Her er selve beskrivelsen af det hverdagsliv, gruppen forsøger at opretholde, et interessant indblik i hvilke kompromisser, man må indgå for at overleve så lang tid under jorden. Desværre drukner det efterhånden i konflikterne, som eskalerer ret vildt, så det virker decideret kunstigt. Det skyldes nok først og fremmest, at mange af personerne er ret kedelige og unuancerede. Der er ikke gjort nok ud af at gøre personerne levende, og som læser var jeg derfor ret ligeglad med, hvad der skete med dem.

Jeg har været meget i tvivl om, hvor hårdt jeg skulle bedømme denne bog, for da det er en børne- og ungdomsbog, har jeg ikke nær så høje krav til denne, som jeg ville have til en voksenbog. Jeg synes dog, at den flere steder er for vag og unuanceret, ligesom den også er alt for kort til at bære den dramatiske handling. Der mangler plads til udvikling og mulighed for at dvæle ved nogle af de tragiske detaljer. Det er synd, for grundideen er der som sagt ikke noget i vejen med.