Efter solnedgang

Denne novellesamling har stået og puttet på min bogreol i en del år efterhånden. Stephen King er ellers en af de få forfattere, hvis noveller i den grad kan betage og begejstre mig, men af en eller anden grund har denne her ikke rigtig kaldt på mig, når jeg er gået forbi den i jagten på en ny læseoplevelse. Nu skulle det dog være!

‘Efter solnedgang’ indeholder 13 meget forskellige noveller – både korte og lange. Der er både de små hverdagsagtige fortællinger samt dem, der har overnaturlige og uhyggelige elementer, så der er lidt for enhver smag.

Eftersom der er så mange noveller i denne samling, vil jeg ikke gennemgå dem enkeltvis, men det er på den anden side også svært at sige noget overordnet om dem. En ting, jeg dog bemærkede, var at ingen af dem for alvor imponerede mig eller krøb ind under huden på mig – noget som jeg ellers tit har oplevet med King-noveller.

Jeg vil dog alligevel fremhæve et par af de noveller, jeg bedst kunne lide. I ‘Motionscyklen’ får Sifkitz at vide af sin læge, at han skal ændre livsstil, hvis han vil undgå at få problemer med helbredet i løbet af få år. Sifkitz køber en motionscykel, og det bliver snart en besættelse for ham at cykle. For motionscyklen fører ham også andre steder hen. Det er en klassisk King-novelle, hvor en helt almindelig og hverdagsagtig handling alligevel får et mystisk og overnaturligt skær.

Novellen ‘Særtilbud på The New York Times’ er også en fin lille historie. Den tager udgangspunkt i flytragedien den 11. september (det er der i øvrigt også en anden af novellerne, der gør), hvor Annes mand var en af de flypassagerer, der døde. Anne og resten af familien er i gang med at gøre klar til begravelsen, da hendes telefon ringer, og hun pludselig får mulighed for at tale med sin mand.

Der er dog også andre mennesker, som enten bliver for absurde eller bare er for simple og hverdagsagtige til min smag.

En af de bedste ting ved novellesamlingen er pudsigt nok forordet, hvor Stephen King fortæller, at han altid har holdt af at skrive noveller. Inden han for alvor blev en kendt og storsælgende forfatter, var det salget af de korte noveller, der var med til at skaffe familien mad på bordet. Men da han først fik succes som forfatter, mistede han nærmest evnen til at skrive de korte historier, og det var først, da han fik muligheden for at være gæsteredaktør på en novelleserie, at han kom i gang med novelleskriveriet igen.

‘Efter solnedgang’ er som sagt ikke en af mine yndlings-novellesamlinger af Stephen King, men den er heller ikke dårlig. Den er et mere voksent og afdæmpet bud på en række korte historier. Hvis du foretrækker King, når han for alvor åbner op for horror-sluserne, så er dette ikke en bog for dig. 

Enkekejserinden

Hvis du har fulgt bloggen gennem et stykke tid, har du måske bemærket min fascination af Asien. I august måned læste jeg en del bøger om Japan, men jeg har også læst mange bøger om Kina gennem årene, og da jeg – via Rosinante – fik mulighed for at læse ‘Enkekejserinden’, så takkede jeg straks ja. 

Bogen, der er skrevet af Jung Chang, handler nemlig om enkekejserinden Cixi, der var med til at modernisere Kina og i den grad gøre landet til en stærk nation. ‘Enkekejserinden’ er en biografi over Cixis liv og beskriver, hvordan hun – direkte eller indirekte – regerede Kina i over 50 år. Hun så faren og udfordringerne ved den vestlige verden, der rettede blikket mod det store asiatiske land, og ved hjælp af snilde og kløgt formåede hun at beskytte Kina og samtidig gennemføre en lang række reformer, der var med til at bringe Kina ind i den moderne tidsalder.

Fortællingen giver et spændende indblik i en stærk kvindes skæbne – en kvinde, der faktisk intet kendte til, men som jeg fik stor respekt for, jo mere af bogen jeg læste. Cixi var – hvis man skal tro forfatteren – en intelligent og dygtig kvinde, der formåede at gennemtrumfe en lang række ændringer til trods for, at hun levede i en tid og kultur, hvor kvinder havde meget lidt at sige. Hun begik dog også fejl, og her syntes jeg, at forfatteren er god til at beskrive enkekejserinden, så hun fremstår meget menneskelig.

Jeg syntes dog også, at bogen ind imellem var lidt tung og træg i det. Det var, som om sproget ikke altid flød lige let for forfatteren, men det kan selvfølgelig også skyldes oversættelsen. Da jeg ikke har læst bogen på originalsproget, kan jeg ikke vurdere dette. Men – det er altså ærgerligt, at en så interessant livshistorie ikke bliver fortalt på en mere levende og sprudlende måde.

Hvis du vil have et indblik i Kinas historie, landets historie og ikke mindst en af historiens måske stærkeste og mest magtfulde kvinder, så er denne bog værd at læse. Du skal dog bruge lidt tålmodighed – teksten kan som sagt godt være lidt træg til tider – men det er en kvinde, der i den grad har påvirket mange skæbner både mens hun levede og i mange år derefter.

Analfabeten der kunne regne

Dette er anden udgivelse fra Jonas Jonasson, der fik stor succes med sin første roman, ‘Den hundredårige der kravlede ud af vinduet og forsvandt’. Jeg læste bogen i slutningen af 2010, men var ikke overvældende begejstret – i starten var den sjov og underfundig, men i løbet af bogen kammede det over og blev for utroligt og utroværdigt. Alligevel kunne jeg ikke nære mig, da jeg så, at eBib havde ‘Analfabeten der kunne regne’ liggende, så den blev lånt og læst på togturene.

Bogen handler om Nombeko Mayeki, en ung afrikansk pige, der arbejder som latrintømmer i Sydafrika. Hun er en pige med ben i næsen og en hjerne, der arbejder på fuld tryk – en god kombination, når man bor et sted, hvor livet er hårdt og ubarmhjertigt. Skæbnen vil, at hun kommer ud på lidt af en rejse – først som rengøringskone for den fordrukne og dumme forsvarschef, inden hun senere flygter fra efterretningstjenesten og ender i Sverige. Her møder hun brødrene Holger og Holger samt den vrede pige, Celestine, og tilsammen udgør de et (umage) firkløver, der kommer på mange eventyr sammen.

Det er næsten umuligt at skrive en fyldestgørende teaser for denne bog, for der sker så mange (utrolige) ting i den, at det er svært at sammenfatte det i nogle få sætninger.

Jeg synes, der er en bedre balance i denne bog i forhold til den første bog af samme forfatter. Humoren er stadig underspillet og med et glimt i øjet, hvilket jeg elsker, og der sker stadig en del vanvittige ting. Alligevel har jeg lettere ved at købe præmisserne for denne historie – også når der sker fantastiske og ekstreme ting. Måske fordi det virker, som om forfatteren har været bedre til at afstemme dem og inkorporere dem i historien?

Uanset hvad hyggede jeg mig fint, da jeg læste bogen, og det er en af de bedste humoristiske bøger, jeg har læst i år. Det er måske ikke et så stort kompliment – jeg læser sjældent sjove bøger, og der er ikke særlig mange af dem, der gør indtryk på mig, men denne her var bestemt en fin læseoplevelse.

Bøger jeg købte i sommers

Min sommer var ikke kun præget af masser af solskin og læsning i haven – jeg fik også shoppet en del bøger, hvilket i særdeleshed skyldtes en række gode sommertilbud.

Da jeg inden sommerferien købte en håndfuld bøger hos Wordery, fulgte der også en rabatkode med på 10%. I første omgang havde jeg ikke planer om at bruge den, men da jeg læste ‘The Knife of Never Letting Go’ af Patrick Ness og straks besluttede mig for at købe de to sidste bøger i serien, kunne jeg lige så godt udnytte rabatkoden. Nu står ‘Monsters of Men’ og‘The Ask and the Answer’ på boghylden og venter blot på at blive læst!

Jeg stiftede også bekendtskab med en ny bogshop – altså ny for mig. Jeg opdagede, at Bookoutlet havde 20% rabat på alle ungdomsbøger. Jeg køber normalt ikke bøger fra Bookoutlet, da de sender fra USA, og det betyder, at du risikerer at skulle betale moms + Postdanmarks gebyr, når pakken kommer til Danmark, hvis pakkens værdi er over 80 kr (inkl. porto). Men – da der var 20% rabat på mange af deres bøger, fandt jeg faktisk tre stk., som – når jeg købte dem enkeltvis – kunne komme under 80 kr. stykket. Jeg endte derfor med at købe ‘Shadow and Bone’,‘Article 5’ og ‘Natural History of Dragons‘.

Jeg plejer mest at bruge Saxo til køb af danske bøger, men de senere måneder har jeg for alvor fået øjnene op for deres udvalg af engelske bøger. Det hjalp også en del, at de kørte flere gode tilbud i løbet af sommeren – blandt andet 30% rabat da de rundede 30.000 følgere på Facebook. Jeg benyttede lejligheden til at købe flere af de bøger, jeg har tænkt mig at læse i forbindelse med efterårstemaerne, men jeg har dog allerede læst flere af dem. Jeg endte med at købe ‘The Wasp Factory’,‘The Walking Dead Book 3 og 4’, ‘All the Pretty Horses’, ‘The Newsflesh Trilogy’ og ‘Cinder’.

… og så havde jeg egentlig planer om at holde en shoppepause indtil november… indtil jeg fik en mail fra Saxo, der gav mig 20% rabat på næste bogkøb! For fristende! Jeg valgte derfor at kigge på listen over bøger, jeg havde tænkt mig at købe i november, og så bestilte jeg en række af dem med det samme. Det endte i øvrigt med, at bogpakken blev en uge forsinket (hvilket ikke gjorde mig så meget, for det var ikke bøger, jeg skulle læse her og nu). Saxo sendte mig en mail, hvor de beklagede det og gav mig samtidig et gavekort på 92 kr. som kompensation for forsinkelsen. Fantastisk kundeservice!

Jeg købte ‘Siege and Storm’ (nu hvor ‘Shadow and Bone’ viste sig at være glimrende), ‘The Rithmatist’ samt to julebøger: ‘Letters from Father Christmas’ og ‘The Oxford book of Christmas’ Stories’. Jeg har nemlig besluttet mig for, at temaet for december måned skal være bøger om jul, så jeg er så småt begyndt at hamstre julebøger.

Har du købt noget spændende for nylig?

Dystre Danmark 2

Denne måneds novelletema er en rigtig god undskyldning for at læse en masse horrornoveller. Ikke at det var et bevidst valg fra start, men sjovt nok har der sneget sig en del horror og scifi ind i mine novellevalg.

‘Dystre Danmark 2’ er også en novellesamling med horrorhistorier. Novellerne er skrevet af en god blanding af kendte og knapt så kendte danske forfattere, og historierne foregår i Danmark.

Historierne er meget forskellige, og det var langt fra alle, jeg kunne lide. En af mine favoritter var pudsigt nok skrevet af Lars Ahn Pedersen, hvis novellesamling ‘Månebase Rødhætte og andre SF noveller’ jeg anmeldte for nylig. Hans ‘Blomstervanding’ havde et interessant twist og en lidt creepy fornemmelse til sidst. En anden favorit var ‘Stemmen’ af Søren Kayser – en forfatter jeg ikke er stødt på tidligere. Elegant fortalt novelle, som måske ikke er så overraskende, men til gengæld godt skruet sammen.

Der var dog også flere noveller, som enten var for forudsigelige eller manglede en mere interessant og fyndig afslutning. Derfor var læseoplevelsen også som en pose blandede bolsjer – der var både de særlige yndlingsstykker samt et par af de alt for kedelige, man ikke bryder sig om. Jeg savnede også en grundig korrekturlæsning af bogen, da der var en række sprogfejl i flere af novellerne.

Novellesamlingen er en god anledning til at dykke lidt mere ned i, hvad den danske horrorscene kan byde på, og der er bestemt et par af forfatterne, hvis udgivelser jeg vil holde ekstra godt øje med fremover.

Forlaget skriver: Hvad lurer under overfladen?
Udkantsdanmark. Provinsen. Storbyen. Overalt i Danmark lurer mørket under den pæne overflade. Det satte liv. Familielivets idyl gemmer på dystre hemmeligheder: I hjemmets trygge favn, en tur i cirkus eller et brændende ønske om at få barn.
Mordgåder. Ensomhed. Sex. Eksistenser i tilværelsens skygge. Vi kender det alle. Man skal bare se efter – lige under overfladen …
Dystre Danmark 2 er en samling spændende, foruroligende noveller skrevet af danske forfattere. Alle med en mørk historie fra hverdagens skygger.
– See more at: http://www.arnoldbusck.dk/boeger/krimi-spaending/dystre-danmark-2#sthash.T5jPak7s.dpuf

Cinder

Hvad siger du til en kombination af et klassisk eventyr… og scifi? Se, det var ikke lige en sammensætning, jeg havde tænkt på, og jeg var da også noget skeptisk, da jeg stødte på de første – meget begejstrede – anmeldelser af bogen. Ikke desto mindre pirrede det min nysgerrighed, for jeg elsker både scifi og eventyr, så en kombination af disse kunne være ret interessant.

‘Cinder’ er skrevet af Marissa Meyer og er første bog i en serie. Bogen tager udgangspunkt i Askepot-eventyret og handler om den unge pige, Cinder, der er cyborg. Hun bor sammen med sin stedmoder og to stedsøstre, men har en lille bod på markedet, hvor hun arbejder som mekaniker. Da den unge prins en dag dukker op ved hendes bod med en robot, han gerne vil have repareret, falder de i snak. Cinder kan ikke lade være med at tænke på, hvor meget andre piger ville misunde hende, for prinsen er landets mest eftertragtede ungkarl. Hun får dog snart andet at tænke på, for hendes ene søster bliver syg af den frygtelige sygdom, der hærger landet, og stedmoderen mistænker straks Cinder for at være smittekilden. Stedmoderen truer med at udlevere Cinder som ‘frivillig’ testobjekt til myndighederne, for hun er jo bare en cyborg og dermed ikke et rigtigt menneske…

Jeg var positivt overrasket over, hvordan forfatteren formåede at kombinere de to genrer. Det er tydeligt, at bogen bygger på Askepot-eventyret, men hele cyborg-twistet fungerer rigtig godt. Samtidig er der flettet en spændende verdensbeskrivelse ind i bogen, hvor landet trues af de onde Lunars, der kommer fra en anden planet. De har – selvfølgelig – en fæl og udspekuleret dronning, som er ret… øretæveindbydende! Bestemt en glimrende skurk.

Personerne er i det hele taget tilpas varierede. Stedmoderen er naturligvis et forfærdeligt menneske, men jeg synes, det er forfriskende, at den ene af søstrene faktisk er sød mod Cinder. Beskrivelsen af prinsen er også meget fin – han virker sympatisk og intelligent, og scenerne med Cinder og ham er både humoristiske og flirtende. Og så er der selvfølgelig også stedmoderens robot, Iku, som agerer sidekick til Cinder i en række situationer. En sjov (lille?) størrelse, som hjælper til, når nøden er størst.

Dette er en af de bedste ungdomsbøger, jeg har læst i år. Den var underholdende, og de romantiske scener blev aldrig for cheesy eller endte i trekantsdramaer (tak!). Samtidig er jeg ret vild med hele cyborg-ideen.

Hvis jeg skal udpege noget, der ikke fungerede 100% for mig, så var der flere elementer i historien, jeg gættede ret hurtigt (udover selvfølgelig de ting, der refererede til Askepot-eventyret), ligesom slutningen var lidt vag. Men det var ikke noget, der generede mig for alvor, og nu glæder jeg mig blot til at købe og læse den næste bog i serien.

Månebase Rødhætte og andre SF noveller

Jeg har meget blandede oplevelser med sci-fi-noveller. De kan svinge fra at være små, geniale perler til sære, syrede og usammenhængende tekster. Der var dog et eller andet ved denne novellesamling, som fik mig til at låne den på biblioteket, og jeg er glad for, at jeg fulgte min intuition.

‘Månebase Rødhætte og andre SF noveller’ er skrevet af Lars Ahn Pedersen og indeholder 10 noveller med meget forskellige temaer. Historierne har fået et interessant twist, da forfatteren inddrager eventyrmyter såsom havfruer i fortællingerne. Men det lader også til, at forfatteren har en forkærlighed for tricks og mindfuck, for der er mange af historierne, der tager en overraskende drejning undervejs og/eller har en noget anderledes slutning.

Dette er en af de bedste novellesamlinger, jeg har læst – ikke bare inden for scifi-genren men i det hele taget. Forfatterens forkærlighed for at twiste og dreje historierne var lige noget for mig, og jeg morede mig kosteligt over, hvor kreativ og udspekuleret han var. Samtidig var kombinationen med eventyrfigurerne både interessant og godt udtænkt, og jeg elskede, hvordan de gled ubesværet ind i de historier, han skabte.

Det er svært at komme ind på, hvad der gør hver enkel novelle særlig god, for det vil afsløre for meget af handlingen, men det er sjældent, jeg har nydt en novellesamling så meget.

Hvis du er til scifi – og især historier med et twist – så skal du læse denne novellesamling. Det er skønt at se, hvordan en dansk forfatter i den grad forstår at skrue en god novelle sammen.

All the Pretty Horses

Dette er første bog i en trilogi, som jeg stødte på, da jeg shoppede i Vanggaards boghandel tidligere i år. Her havde de kun bog 2 og 3, men da forfatteren Cormac McCarthy generelt har et godt ry – og jeg kunne godt lide ‘The Road’, som han også har skrevet – så tog jeg chancen og købte dem. I sommers købte jeg så den første bog, så jeg endelig kunne komme i gang med trilogien.

‘All the Pretty Horses’ handler om den 16-årige cowboy John Grady Cole, som vokser op på bedstefaderens ranch i Texas. Da bedstefaderen dør, skal ranchen sælges, og da John ikke har lyst til at flytte til byen, vælger han i stedet at ride sydpå sammen med vennen Lacey for at finde arbejde. På vejen støder de på drengen Jimmy, som rider på en smuk og stærk hest, og John og Lacey får en mistanke om, at den er stjålet. Jimmy hævder dog hårdnakket, at det er hans hest, og det var her, John og Lacey burde have forladt Jimmy. For Jimmy giver problemer.

Dette var en meget blandet læseoplevelse. I starten gik læsningen meget trægt, men det skyldtes måske, at jeg delte læsningen op i mange små bidder. Senere – da jeg var kommet en tredjedel ind i bogen og læste over en tredjedel på én dag, flød historien meget bedre, og jeg blev grebet af den stemningsfulde beskrivelse af Johns og Laceys kvaler. Men mod slutningen tabte historien igen pusten og blev lidt gumpetung.

Denne bog emmer af støv, varme, prærie og hestevrinsk! Selvom bogen starter i 1949, så havde jeg flere gange følelsen af, at bogen lige så godt kunne være foregået i sidste halvdel af 1800-tallet. Bortset fra et par enkelte referencer til nyere opfindelser (samt flere kvinder, der virkede lidt for selvstændige til 1800-tallet), så virkede historien som noget, der kunne have foregået på mange andre tidspunkter i Texas. Beskrivelserne af omgivelserne, personerne, maden – ja, det hele giver et rigtig godt og troværdigt billede af livet som the poor lonesome cowboy…

Cormac McCarthy har evnen til at skrive en historie, så handlingen virker utrolig underspillet og langsom. Det er mest tydeligt i ‘The Road’, men jeg synes også, at ‘All the Pretty Horses’ er præget af denne stemning. Men selvom sidstnævnte er langt mere actionramt end førstnævnte, så blev jeg alligevel utålmodig flere gange, mens jeg læste ‘All the Pretty Horses’. Jeg ved ikke, om det er en særlig præriementalitet eller prærielogik, jeg ikke helt forstår, men der var flere gange, hvor jeg savnede lidt mere begrundelse for, hvorfor personerne handlede, som de gjorde.

Ligesom med ‘The Road’ kræver denne bog en vis tålmodighed og overskud for at få det optimale ud af teksten. Men jeg er vild med stemningen i bogen og håber, at de næste bøger i serien vil fænge mere.

Knuste knogler og Sverige

Jeg har læst to noveller af den danske forfatter Anja Duna, som kontaktede mig for et par måneder siden og spurgte, om ikke jeg havde lyst til at læse et par af hendes noveller i forbindelse med september måneds novelle-tema. Jeg kendte ikke til hendes noveller i forvejen, men ville gerne prøve noget nyt.

Novellen ‘Knuste knogler’ foregår i 1600-tallet og handler om Mary, der sidder i en fængselscelle. Hun er blevet tortureret og tvunget til at tilstå, at hun er heks, og nu venter hun blot på at blive ført til bålet for at blive brændt.

Novellen er ret kort, men stemningsfuld og nærværende. Jeg kan godt lide, at historien foregår i 1600-tallet, for det er faktisk sjældent, jeg støder på noveller, der tager udgangspunkt i den tid. Jeg syntes også, at det var lidt synd, at historien ikke var længere, for jeg ville godt vide lidt mere om Mary og den situation, hun var bragt i. Slutningen var fint udtænkt, men den blev desværre serveret lidt fladt – jeg ville gerne have haft, at den i højere grad var præsenteret kort og fyndigt – som et piskesmæld i luften.

Den anden novelle, ‘Sverige’, foregår så vidt jeg ved i nutiden og handler om en kvinde, der er taget til Sverige for at arbejde på et projekt. På en gåtur kommer hun forbi et hus med en masse festglade mennesker, og hun bliver lokket med til festen. Hun overnatter og bliver overtalt til at blive lidt længere, og snart finder hun ud af, at det er svært at forlade stedet igen. 

Præmissen for historien – at hun ikke kan forlade huset og den nærmest kultagtige gruppe mennesker – er sådan set fin nok, men jeg syntes ikke helt, at novellen fungerede på det punkt. Som læser kom jeg aldrig helt til at forstå, hvorfor hun ikke bare skred, og det kom til at virke kunstigt, at de ikke rigtig ville svare på hendes spørgsmål.

Slutningen er smukt skrevet – men forvirrende. Jeg er simpelthen ikke sikker på, at jeg forstod meningen med den eller koblingen til festen og hendes liv i det hele taget.

Han er tilbage

Denne bog har jeg længe overvejet at læse, selvom jeg samtidig også har været meget i tvivl om, hvorvidt den var noget for mig. Men den letteste måde var jo blot at læse den, så det gjorde jeg for nylig 😉

‘Han er tilbage’ er skrevet af Timur Vermes og handler om, at Adolf Hitler en dag vågner op på en bænk i Berlin og finder ud af, at han pludselig befinder sig i 2011. Han aner ikke, hvordan det er sket, og han får det ene chok efter det andet, da han langsomt finder ud af, hvordan verden i dag er skruet sammen. Adolf knytter sig hurtigt til en kioskejer, der tror, at den uniformsklædte person blot er en Hitler-imitator. Adolf selv hævder hårdnakket, at han er den ægte vare – at han skam er selveste Hitler – men det er der ingen, der tror på. I stedet bliver han hyret som imitator og komiker, og han får hurtig succes.

Kan man gøre grin med en af de personer, der historisk set betragtes som en af de største skurke gennem tiden? Kan man lave satire, der spiller på folkeforførelse og betagelse af en person, der har ordet i sin magt? Ja, det kan man godt, men spørgsmålet er blot, om det er vellykket i dette tilfælde?

Bogen skabte en del røre, da den kom frem, for selvom afslutningen af 2. Verdenskrig snart ligger 70 år tilbage i tiden, så var det en krig, der krævede millioner af liv og påvirkede mange lande i årtierne derefter. Er det derfor at bagatellisere de begivenheder, når man gør Adolf Hitler til en lettere godmodig og hyggelig fyr i denne bog? Det synes jeg ikke, men omvendt fremgår det heller ikke helt tydeligt, hvad det er, forfatteren vil med denne bog.

Selve tankeeksperimentet er interessant. Hvad ville der ske, hvis Adolf Hitler faktisk vågnede op i en park i nutiden? Hvordan ville han reagere og – endnu vigtigere – ville han få samme succes i dag? Er nutidens mennesker lige så lette at forføre? Tilsyneladende ja ifølge denne bog, hvor folks beundring af ham ganske vist er pakket ind i troen på, at han bare er en tilforladelig (omend excentrisk) komiker. På den måde gør bogen ind imellem mere grin med nutidens medier end med Hitler selv.

Jeg synes, bogen bliver lidt lang i spyttet. Det er svært at holde joken kørende over så mange sider, og der var passager, som jeg fandt temmelig kedelige, ligesom flere af de sjove scener var lige lovlig letkøbte. Samtidig er forfatteren udfordret af, at hovedpersonen ikke kommer til at fremstå for hadsk og fremmedfjendsk, for det ville ikke passe til den lette tone i bogen.

Bogen var desværre lidt for letbenet til min smag, selvom der bestemt var scener, der var spot on mht. mediernes jagt på folkets seneste darling, for det er der masser af omtale og salg i.