Minder fra dødens hus

Jeg har lovet mig selv, at jeg skal læse flere bøger af Fjodor M. Dostjevskij, og indtil videre har det været en blandet fornøjelse – ‘To fantastiske fortællinger’ var glimrende, mens jeg til gengæld måtte droppe ‘De ydmygede og de sårede’.

Denne gang blev det til ‘Minder fra dødens hus’, og ligesom de foregående lånte jeg den som lydbog på Ereolen.dk.

Bogen er baseret på oplevelser, Dostojevskij selv havde i midten af 1800-tallet, hvor han blev dømt til fire år i en straffelejr. I ‘Minder fra dødens hus’ hedder hovedpersonen dog Aleksander og er en adelig, der er dømt for mordet på sin hustru. Det er bestemt ikke en fordel at være adelig i straffelejren, da de øvrige kriminelle ser skævt til samfundets øverste, men Aleksander får dog efterhånden skabt sig en tålelig tilværelse. Det er hans betragtninger og små anekdoter, som bogen er fyldt af, hvor man følger ham gennem hele fængselsopholdet.

Historiens tempo er stille og roligt, og selvom den undertiden blev ret barsk og trist, så var det på en måde også en hyggelig læseoplevelse. Det skyldtes til dels den rolige oplæser, og til dels at der er en underfundig ærlighed over bogen. Ind imellem føltes den lidt langtrukken (her må oplæseren også tage noget af skylden, for der blev dvælet en del ved ordene), men samlet set indeholdt bogen mange fine anekdoter og skæbnefortællinger.

En ganske udmærket læseoplevelse og et fint indblik i livet – og skæbnerne – i en straffelejr i 1800-tallet.

The Rest of Us Just Live Here

Det er ingen hemmelighed, at jeg var ret vild med ‘The Chaos Walking Trilogy’ og ‘A Monster Calls’ af Patrick Ness. Jeg var ikke helt så blown away mht. ‘More Than This’, så jeg var ret spændt – og lidt nervøs – mht. hans seneste bog, ‘The Rest of Us Just Live Here’. Den har fået lidt blandede anmeldelser – dog overvejende positive, og konceptet lød ret sjovt.

Forestil dig, at du IKKE er den udvalgte? At det ikke er dig, der er udset til at redde verden fra udslettelse, at det ikke er dig, der er centrum i en dramatisk historie om liv, død og kærlighed. Sådan er Mikey – en helt almindelig teenager, der lever et helt almindeligt liv sammen med helt almindelige venner, der har helt almindelige problemer. Altså samtidig med, at heltene er ved at redde verden fra at gå under. Men det er du kun tilskuer til.

‘The Rest of Us Just Live Here’ tager udgangspunkt i den skabelon, som rigtig mange ungdomsbøger følger – verden er ved at gå under / angribes af zombier / trues af vampyrer – men heldigvis er der én teenager, ofte med hjælp fra en eller flere venner, der lige klarer ærterne. I denne bog følger man dog de almindelige teenagere – dvs. dem, der normalt danner kulisse i ungdomsbøgerne – mens heltenes gerninger blot er opsummeret med et par få linjer i starten af hvert kapitel. På den måde kan man både følge den overordnede (og meget dramatiske) historie samtidig med, at man får mulighed for at dykke ned i de almindelige teenageres liv og små problemer.

Og det er befriende – ikke mindst fordi det ender med at være utroligt underholdende. I løbet af de første kapitler var jeg ikke så imponeret, men lige pludselig kunne jeg godt se komikken i, at den dramatiske rammefortælling var hastigt nedkradset i starten af hvert kapitel, mens resten af kapitlet handlede om dem, der normalt udgør den grå, kedelige masse i mange ungdomsbøger. Det var især samtalerne mellem Mikey og hans venner, hvor de talte om heltene, der lige slog hovedet på sømmet, for her refererer de til tidligere hændelser, hvor heltene også har reddet byen/Jorden fra alskens ulykker.

Det er måske et billigt trick, men jeg synes, det er pivcharmerende skrevet, og jeg hyggede mig rigtig fint undervejs.

Så hvis du gerne vil prøve en lidt alternativ og hyggelig bog, der mobber andre ungdomsbøger kærligt, så kan jeg godt anbefale ‘The Rest of Us Just Live Here’. Nåja, og så er det også dejligt at opdage, at Patrick Ness også kan skrive bøger, der ikke er deprimerende 😉

The Walking Dead 13 + 14 – dvs. Book 7

Så blev det endelig tid til at komme videre med ‘The Walking Dead’-serien! Jeg læser hardcover-udgaverne (Book-udgaverne), men har dog også valgt at skrive hvilke albums, de dækker over, i blogindlæggets titel.

Jeg læste den foregående bog i efteråret – ca. samtidig med, at jeg så 4. sæson af tv-serien, da jeg godt kan lide at følge de to på samme tid. Jeg er dog ikke kommet i gang med 5. sæson endnu (da den ikke findes på Netflix), men nu kunne jeg ikke vente mere, da jeg fik Book 7 i fødselsdagsgave.

Og hvordan er det album så? Jamen det er sådan set ganske udmærket. Jeg syntes, at starten var noget sløv, og selvom der sker ting undervejs, som kan virke som en gentagelse af lignende hændelser i de foregående albums, så speeder tempoet også op til sidst, hvor der sker nogle interessante ting. Jeg synes dog også, at der er tegn på, at det er svært for forfatterne at udvikle historien uden at gentage sig selv, men jeg håber selvfølgelig på, at de har flere spændende ideer i ærmet.

Fun fact: Tv-serien ‘The Walking Dead’, der bygger løseligt på tegneserierne (de har valgt at fortolke en del anderledes i forhold til bøgerne – ligesom med ‘Game of Thrones’), er pt. den mest sete tv-serie i USA!

Dewey’s Read-a-Thon Spring 2016

2:30 PM
The Read-a-Thon is over! I’ve spend the last half hour hugging my husband who missed teasing me during the last 24 hours (isn’t he cute? ;)).

I read three books and to graphic novels during the Read-a-Thon. I hoped to read a bit more but on the other hand I enjoyed my pile very much this time and isn’t that more important than the number of books?

I hope you enjoyed the Read-a-Thon as well 🙂

12:12 AM
It’s the final countdown… less than two hours left. I’ll grab some lunch and then finish ‘Good Wives’. After that I’ll start on reading ‘Aristotle and …’. My other cat has just joined me on the couch… very nice to have a reading buddy 😉

Are you having fun?

7 AM
I woke early and read Saga 4 + 5 before I got out of bed. Now it’s time for breakfast and surfing af bit on other book blogs.

How are you doing? Got some sleep or have you read all night?

kat11:40 PM
Argh – I suddenly got very sleepy! I think I’ll grab my book and Saga 4 and go to bed. Will read a bit before I fall asleep.

Hope you’re having a wonderful Read-a-Thon!

good wives

9:35 PM
I’m taking a short break. I finished ‘The Princess and the Goblin’ with a big smile – what a lovely story! Absolutely the best book I’ve read during a Read-a-Thon so far. I’ve also started on my third book, ‘Good Wives’. And… ehm… I’ve eaten a couple of pancakes… and a glass of rhubarb juice… hey, it’s Read-a-Thon, it’s allowed! 😀

the princess and the goblin

6:20 PM
Having a short break from the reading since we’re going to eat dinner very soon. I’m enjoying ‘The Princess and the Goblin’ very much – funny and cute book!

How is your Read-a-Thon so far?

4:22 PM
I’ve finished the first book, ‘The Guest Cat’. One of our cats joined me in the living room while reading so when I’ve spent a couple of minutes checking out what other people are reading right now, I’ll go back and pet her on the head before I’ll start on the next book, ‘The Princess and the Goblin’.

the guest cat

Finally! It’s the 23th of April and that means it’s time for Dewey’s Read-a-Thon Spring 2016! At 2 PM the event starts, and I’m looking forward to read a lot of books and encourage other participants during the 24 hours event.

My TBR pile is ready and so am I! During the next couple of hours I’ll do some cleaning and buy groceries and then… then it’s time for reading, lot’s of reading!

I’ll start with the book in the picture, ‘The Guest Cat’ – a short one so I’ll get a fast and easy start. After that? Another book from my TBR pile 🙂

Are you participating? Which book do you plan to start the Read-a-Thon with?

Pyramids

Så blev det atter tid til en bog fra en af mine yndlingsforfattere, nemlig Terry Pratchett. Jeg er stille og roligt ved at tygge mig igennem hans Discworld-bøger og er nu nået til ‘Pyramids’.

Hovedpersonen i denne bog er Teppic, der er blevet uddannet som snigmorder. Han når dog dårligt at færdiggøre uddannelsen, før hans karriere i den grad skifter spor, da hans far dør. Og eftersom Teppics far er farao, så skal Teppic pludselig være hersker over et helt folk. Det er ret svært, når nu man ikke har nogen anelse om, hvad det egentlig går ud på, og det bliver ikke bedre af, at ens rådgiver overhovedet ikke høre efter, hvad man siger. Teppics første opgave er at få opført en pyramide til ære for faren – det siger rådgiveren i hvert fald. Teppic er dog ret sikker på, at det er stik imod farens ønske…

Konceptet med en fyr, der bliver uddannet som snigmorder uden at have den mindste lyst til at slå andre ihjel, for dernæst at få til opgave at være landets farao var uventet men ganske underholdende. Teppic virker som en rimelig almindelig fyr, der ender i et sammensurium af støvede traditioner og høje forventninger. Han har svært ved at tilpasse sig sin nye rolle, men omgivelserne har også problemer med at forstå den unge farao, som ikke bare slå folk ihjel for et godt år og som ønsker at blive tiltalt langt mere uformelt. Det er jo uhørt!

I vanlig stil er det dog ikke bogens eneste historie, for sideløbende fortælles der også om Teppics far, hvis ånd ikke forsvinder, da han dør, men i stedet går hvileløst rundt i sit gamle hjem. Han forsøger desperat at kommunikere med Teppic, der dog hverken kan se eller høre ham. Til gengæld finder faren andre… hrm… ligesindede… og så bliver historien for alvor kompliceret… ja, hvad det præcis er, vil jeg ikke afsløre her, men lad os blot sige, at det i bedste Pratchett-stil bliver ret absurd.

‘Pyramids’ er en ganske underholdende bog. Den er mere filosofisk og skyder med skarpt mod religion og  forstokkede traditioner – selvfølgelig med et glimt i øjet. Der var enkelte tidspunkter, hvor jeg trippede lidt utålmodigt, fordi der var scener, der ikke interesserede mig så meget, men generelt var det en ganske fin læseoplevelse.

Bogudvalget til forårets Read-a-Thon

Forårets Read-a-Thon-event nærmer sig, og i år kan jeg for en gangs skyld deltage hele weekenden – yay! Min læsestabel er derfor også højere end de tidligere år, men jeg tror dog ikke, jeg når alle bøgerne i løbet af de 24 timer. Jeg kan dog godt lide, at der er lidt forskelligt at vælge imellem.

I modsætning til efteråret, hvor jeg dyrker de mørke, dystre og uhyggelige bøger, så har jeg besluttet, at bøgerne til forårseventen skal være mere muntre og hyggelige. Det har jeg forsøgt ved at sammensætte følgende stabel – uden at det er blevet 100% happy-go-lucky.

‘The Guest Cat’
‘The Princess and the Goblin’
‘I Capture the Castle’
‘Good Wives’
‘Aristotle and the…’
‘Saga 4 + 5’

Har du læst en eller flere af bøgerne, og hvad synes du så fald om dem? Og hvad skal du selv læse til Read-a-Thon på lørdag?

Forårets bogindkøb

bogkøb

I starten af april fik jeg shoppet lidt flere bøger, for forårsudgaven af Read-a-Thon nærmer sig, og jeg manglede et par bøger til eventen. Det blev til ‘Good Wives’ og ‘I Capture the Castle’, som begge vil indgå i min bogstabel. Jeg købte også samtidig murstensromanen ‘Anna Karenina’, men bliver gemt til sommerferien, hvor jeg håber på at gå i gang med den.

saga 3 4 5

Jeg havde egentlig ikke planer om at købe flere bøger, men så opdagede jeg, at Saga-tegneserierne kan købes ret billigt i Faraos Cigarer. Her koster de 120 kr stykket, hvilket er noget billigere end for eksempel Saxo (hvor normalprisen er 260 kr og Plusprisen er 160 kr). Såeh… jeg smuttede forbi for at købe album 3, 4 og 5!

Har du købt noget spændende læsestof for nylig – for eksempel til den kommende Read-a-Thon?

The Sandman 6 + 7

sandman 6 7Så blev det atter tid til at læse et par hæfter i The Sandman-serien af Neil Gaiman. Jeg var inden blevet advaret om, at det 6. hæfte, ‘Fables & Reflections’ ikke var nær så god som de foregående, og jeg var desværre enig. Der var lyspunkter, men generelt var historierne ikke nær så interessante og fascinerende, og tegnestilen var til tider temmelig… aparte… på den dårlige måde! Eller… den var ind imellem lige lovlig speciel til min smag.

Det 7. hæfte, ‘Brief Lives’, var lidt usædvanlig i forhold til de tidligere hæfter, eftersom det var én lang fortælling. Det gav en helt anden ro og mulighed for at fordybe sig i Dreams og hans søskendes personligheder og baggrundshistorier. Det var både spændende og fængslende og havde samme høje standard som mange af de foregående hæfter.

Vindens skygge

Jeg har altid været lidt fascineret af titlen på denne bog. De første gange, jeg stødte på den, var sjovt nok når jeg ledte efter oplysninger på ‘Vindens navn’ af Patrick Rothfuss. Men jeg blev ved med at se ‘Vindens skygge’ dukke op alle mulige steder – og ikke mindst i meget positive anmeldelser af bogen. Der skulle dog gå nogle år, inden jeg endelig fik fat i bogen (hvilket skete sidste juleaften), men nu – NU har jeg endelig læst den!

‘Vindens skygge’ er skrevet af Carlos Ruiz Zafón og foregår i Barcelona i årene efter den spanske borgerkrig, dvs. tilbage i 1940’erne. Her følger man den 10-årige Daniel, hvis far er boghandler. En dag beder faren Daniel om at vælge en bog fra De Glemte Bøgers Kirkegård, hvor tusinder og atter tusinder af bøger er gemt (og glemt?) gennem tiden. Det er så meningen, at Daniel skal passe på bogen, og han får da snart sin sag for, da det viser sig, at det er en ret speciel og meget sjælden bog, han har udvalgt. En fremmed mand spøger i skyggerne – tilsyneladende meget interesseret i den sjældne bog – og Daniels nysgerrighed bliver vakt. Hvad er der så særligt ved denne bog? Hvorfor blev der udgivet så få eksemplarer af bogen, og hvor blev forfatteren af? Daniel går på jagt efter sandheden, hvilket fører ham vidt omkring.

Lad os bare slå én ting fast fra start. Når en forfatter bruger boghandlere og biblioteker som en del af rammen for sin fortælling, får han/hun automatisk et par billige points i bogen hos en bogelsker som jeg. Sådan er det bare. Jeg elsker at læse om folk, der elsker bøger. Altid dejligt med ‘lidelsesfæller’.

Men det er ikke kun kærligheden til bøger, der fik mig til at elske denne bog – Zafón skriver ganske enkelt forførende dejligt. Det er ikke bare en historie om at finde frem til sandheden om en forfatter, men i Daniels tilfælde også om at finde sig selv og ikke mindst kærligheden. Zafón fører os stille og roligt gennem Barcelonas gader, mens Daniel finder brikkerne, der i sidste ende forhåbentlig vil give ham svaret på, hvorfor forfatteren pludselig stoppede med at skrive bøger, og hvorfor bøgerne er umulige at opdrive.

Et eller andet sted kan man som læser godt undre sig over, hvorfor Daniel bruger så megen energi på dette projekt – hvorfor er det så vigtigt for ham at finde frem til de oplysninger? Men det er ikke desto mindre et af præmisserne for bogen og derfor noget, som man bliver nødt til at acceptere for at nyde bogen. Det er fint med mig – jeg er før stødt på langt større ‘kameler’, der skulle sluges, for at plottet i en bog gav mening 🙂

Slutningen af bogen er desværre en smule klodset, men det ødelægger ikke det samlede billede af en smuk og tankevækkende historie. ‘Vindens skygge’ er måske ikke nær så mystisk og overraskende, som jeg troede i starten af bogen, men det er både en fængslende og betagende historie.

Og ja – jeg skal naturligvis have fingre i den næste bog i serien, for forfatteren har skrevet en efterfølger til ‘Vindens skygge’. Det er dog ikke en direkte efterfølger, da næste bog faktisk foregår før handlingen i ‘Vindens skygge’. Jeg er meget spændt på, hvordan den bog er, for jeg må indrømme, at det er svært ikke at have tårnhøje forventninger til den…

The Girl Who Circumnavigated Fairyland in a Ship of Her Own Making

The girl whoJeg har nedstirret denne bog på Goodreads rigtig mange gange, inden jeg endelig valgte at købe den sidste år. Den er blevet lovprist af mange, men jeg er også stødt på anmeldelser, der har advaret mod, at denne bog ikke nødvendigvis er for alle, og at den til tider er ret sær og fattig på handling. Og ja, den er ganske rigtig ret sær ind imellem, men fattig på handling – nej, det vil jeg ikke sige.

‘The Girl Who Circumnavigated Fairyland in a Ship of Her Own Making’ er skrevet af Catherinne M. Valente og handler om den 12-årige pige, September, der lever et helt almindeligt – og kedeligt – liv. En sen aften møder hun imidlertid en grøn vind og en leopard, som inviterer hende til at besøge Fairyland, og hun takker straks ja. Hun får at vide, at det eneste, hun ikke må gøre, er at spise maden i Fairyland, for så går det grueligt galt. September begiver sig derefter ud på en rejse, som byder på mange mærkelige, magiske og forunderlige eventyr og skøre, søde og sjove væsner.

Det er nærmest umuligt ikke at tænke på ‘Alice i Eventyrland’, når man læser denne bog, for den magiske rejse, den lille pige tager på, minder stemningsmæssigt meget om føromtalte klassiker. Indholdsmæssigt er der også et par sammenfald, men alligevel er ‘The Girl Who Circumnavigated Fairyland in a Ship of Her Own Making’ sin helt egen fortælling – befolket med en masse pudseløjerlige væsner og situationer.

Bogen er ikke særlig stor – ca. 250 sider lang – og alligevel er det en bog, man skal bruge lidt tid på. Forfatteren bruger et ret mættende billedsprog, så det er en bog, man skal have tid til at læse, for man stopper uvægerligt op ind imellem for at fordøje de mange sanseindtryk, man bliver bombarderet med.

Det er derfor også både en meget barnlig og meget voksen bog – forstået på den måde, at September er en sød pige, der møder en lang række kære og charmerende væsner, men handlingen er til tider så abstrakt og spøjs, at jeg ikke er sikker på, at et barn ville få lige så meget ud af det – og så slet ikke, når sproget i bogen er så farverigt.

Men nu er jeg jo heldigvis voksen, så jeg hyggede mig ganske fortrinligt, da jeg læste historien. Det var sjovt at gå på opdagelse i den vanvittige verden sammen med September og prøve at finde hoved og hale i fortællingen.

‘The Girl Who Circumnavigated Fairyland in a Ship of Her Own Making’ er første bog i en serie på fem bøger, og jeg regner helt bestemt med at læse videre i serien senere i år.