I kamp mod tiden

Jeg har et blødt punkt, når det kommer til tidsrejser, så da jeg faldt over ‘I kamp mod tiden’, blev min nysgerrighed straks vakt. Der var også noget fascinerende ved forsiden… jaja, jeg dømmer også en bog på dens forside!

Tilbage til bogen. ‘I kamp mod tiden’ , hvor hovedspørgsmålet er – “Hvad ville du ændre, hvis du kunne rejse i tid, og hvad ville der ske, hvis der blev ændret i historien?”.

I bogen, der er skrevet af Ben Elton, bliver hovedpersonen – den tidligere elitesoldat – Hugh Stanton hvervet til en noget usædvanlig opgave. Hans gamle underviser fra universitetet, Sally McCluskey, viser sig at være medlem af den hemmelige orden, Kronos, der har opdaget, hvordan det er muligt at rejse i tiden. Kronos ønsker at rejse tilbage i tiden til 1914 for at stoppe 1. Verdenskrig. Det vil ikke blot forhindre de to verdenskrige i at bryde ud men også spare millioner af menneskeliv samt sikre et stabilt Europa i 1900-tallet. Stanton skal blot rejse tilbage i tiden for at forhindre drabet på ærkehertug Ferdinand og i stedet dræbe den tyske kejser Wilhelm, så der opstår en national (tysk) krise og ikke en international krise.

Men hvor let er det lige at ændre på tiden? Og hvilke konsekvenser kan det få?

Jeg har nogen gange leget denne tidsrejseleg med mine venner op gennem årene, og der er altid en, der nævner 2. Verdenskrig. Sjovt nok ikke 1. Verdenskrig, men det er nok fordi, at undervisningen i skolerne koncentrerer sig om 2. Verdenskrig, hvor Danmark blev mere direkte berørt. Men historisk set vil det give mest mening at stoppe 1. Verdenskrig, da 2. Verdenskrig så næppe var opstået, og derfor giver oplægget til ‘I kamp mod tiden’ fin mening. Der er noget fascinerende ved at kunne ændre tiden ligesom i et computerspil – at kunne finde et ’savegame’ og derefter ‘reloade’ det, så man har mulighed for at ændre de ting, man er utilfreds med. Men det, der i mine øjne er endnu mere interessant, er at overveje hvilke konsekvenser, det har – også kendt som sommerfugleeffekten. Hvordan ville verden se ud,  hvis 1. Verdenskrig ikke var brudt ud? Hvilke teknologier ville ikke være opfundet (krigsindustrien har på godt og ondt være banebrydende i forbindelse med mange opfindelser), og ville der fortsat være demokrati? Ville der være mere eller mindre ligestilling? Og hvordan ville tolerancen være i forhold til køn, etnicitet, religion og seksualitet?

‘I kamp mod tiden’ er både en spændende og ganske tankevækkende bog, hvor man både hepper på hovedpersonen men også tager sig til hovedet af hans til tider håbløse naivitet. Jeg synes, det er utroværdigt, at han skal forestille at være tidligere elitesoldat  med den opførsel, han flere gange præsterer, men det tilfører selvfølgelig bogen mere dramatik.

Jeg kan godt anbefale bogen, hvis du kan lide tidsrejser, masser af spænding samt historiske romaner.

Den faldne djævel

‘Den faldne djævel’ er 6. og sidste bog i serien ‘Den store djævlekrig’, der er skrevet af Kenneth Bøgh Andersen. Serien sluttede oprindeligt efter 4. bog, men sidste år valgte forfatteren at fortsætte serien med den femte bog, ‘Den faldne engel’, og for nylig udkom så 6. og sidste bog. Denne gang er det efter sigende den endelige slutning på serien.

Jeg vil ikke bringe et resumé af bogen for ikke at afsløre for meget af handlingen, men jeg vil opridse, hvad jeg godt kan lide ved serien, og hvad jeg synes om slutningen – selvfølgelig uden at afsløre noget fra bogen.

‘Den store djævlekrig’ er en af de mest interessante og velskrevne danske fantasyserier i nyere tid. Det er dejligt at se en ungdomsserie, hvor forfatteren tager sine læsere seriøst og ikke går efter klicheer eller lefler for laveste fællesnævner. Tværtimod rummer serien både masser af humor men også alvorlige og tragiske hændelser, og det hele er krydret med en bred vifte af referencer til forskellige religioner og sagnfigurer. Det er særdeles fornøjeligt, hvis du kan huske historierne fra religionstimerne, men det er ikke strengt nødvendigt for at forstå serien.

‘Den faldne djævel’ er en værdig slutning på en fantastisk serie. Bogen er ikke nær så humoristisk som sine forgængere, men der er også meget på spil, og man sidder nærmest og bider negle, fordi det er så spændende. Det er jo sidste bog, så alt kan ske, og der bliver virkelig skruet godt op for både action og dramatik. Jeg var lidt bekymret for, om serien kunne bære at blive udvidet med en 5. og 6. bog, men mine bekymringer blev heldigvis gjort til skamme, og da jeg havde læst sidste side, smilede jeg. Det var den helt rigtige slutning på en virkelig god serie, og selvom det altid er lidt vemodigt at sige farvel til en verden, jeg nu har læst om i seks bøger, så er jeg samtidig også godt tilfreds med, hvordan den ender.

Hvis du er til fantasy med et strejf af sort humor, så er serien ‘Den store djævlekrig’ noget for dig.

The Walking Dead 15+16 – Book 8

twd8Under weekendens Read-a-Thon nåede jeg også endnu et album af ‘The Walking Dead’. Jeg var nået til ‘Book 8’, som indeholder hæfterne 15 og 16.

I foråret læste jeg ‘Book 7’, og jeg synes desværre, at ‘Book 8’ var ramt af de samme udfordringer. Der er skam flere spændende scener/situationer, men det føles også lidt, som om forfatterne genbruger de samme problemstillinger og konflikter igen og igen. Så er det faktisk mere spændende at følge med i tv-serien, hvor jeg pt. er i gang med at se femte sæson på HBO, og den er ca. lige så langt som ‘Book 7’ og ‘Book 8’.

Oh well – det er stadig hyggeligt at følge med i tegneserien, meeen nu må der altså godt snart ske noget virkelig interessant for at få handlingen i en ny og spændende retning.

Revival 2 – HC

Revival 2Til dette efterårs-Read-a-Thon gentog jeg succesen og læste et album i ‘Revival’-serien af Tim Seeley og Mike Norton – se anmeldelsen af ‘Revival 1’. Første album virkede lovende, så jeg glædede mig til endelig at komme videre med serien.

Jeg bringer ikke et resumé her, da det vil afsløre for meget af handlingen i forhold til den første bog, men hvis du klikker på ovenstående anmeldelse, får du en introduktion til verdenen i den første bog.

‘Revival 2’ var en noget blandet oplevelse. Overordnet var det en udmærket fortælling, men der var tidspunkter, hvor det virkede, som om plottet røg ud af en tangent, og der skete nogle ret sære ting. Altså – sære på den frustrerende måde. Omvendt var der også nogle ret spændende og tankevækkende scener, så bogen endte med at efterlade et noget rodet indtryk. Jeg vil ikke sige, jeg var skuffet, men jeg havde håbet på mere.

Nu overvejer, om jeg skal genlæse tegneserien på et senere tidspunkt for bedre at kunne vurdere, om jeg skal læse videre i serien. Jeg er i hvert fald lidt tøvende, selvom det som sagt var en udmærket historie.

Følg med i min læsning under Read-a-Thon

lovecraft country14.01
Oooog… Read-a-Thon er ovre! Det var fantastisk hyggeligt – som altid. Jeg nåede 6 bøger/tegneserier og gik i gang med den 7., som jeg vil læse videre i de kommende dage.

Tak for kommentarerne. Jeg håber, du havde en aldeles fremragende Read-a-Thon. Nu glæder jeg mig allerede til næste arrangement… 🙂

12.55
Jeg blev færdig med ‘The Walking Dead Book 8’. Endnu en solid fortælling, om end det også er tydeligt, at en del konflikter er ‘genbrug’ i forhold til de tidligere bøger. Nu vil jeg spise frokost, og så går jeg i gang med den sidste bog, ‘Lovecraft Country’.

Jeg håber, du får en fantastisk slutspurt!

twd811.11
Så har jeg færdiggjort endnu en bog. ‘The Rats’ levede fint op til sit ry som horror-klassiker. En klassisk fortælling om, hvordan store rotter begynder at hærge London. Nu vil jeg surfe lidt rundt, inden jeg går videre med den sjette bog – ‘The Walking Dead Book 8’. Jeg har fundet en Twinkie frem – en lille reference til en anden nyklassiker inden for zombiegenren (Zombieland). Den vil jeg spise om lidt, og så må jeg nok også snart overveje noget frokost…

the rats08.22
Jeg har efterhånden været vågen et par timer. Startede med at liste ind i stuen med dyne og ‘Through the Woods’ under armen. En smuk og stemningsfuld bog. Da jeg havde læst den, var det tid til morgenmad, og så gemte jeg mig atter under dynen sammen med ‘The Rats’, som jeg pt. er i gang med at læse. Jeg nåede også at få besøg af Leopold igen, inden han skulle på sin morgen-gåtur.

Er du oppe og i fuld gang med at læse?

leo01.01
Jeg er nu færdig med min tredje bog, ‘Bird Box’. Fin og letlæselig bog men desværre ikke så uhyggelig eller nervepirrende, som jeg havde håbet på. Men interessant historie ikke desto mindre. Jeg fik også selskab undervejs, da vores hunkat, Luna, lå på sofaryggen. Senere dukkede vores hankat, Leopold op og sørgede for, at jeg fik varmet benene. Det er nu meget godt med lodne læsekammerater 🙂

Jeg tror, jeg lige vil surfe lidt rundt for at se, hvordan det går hos jer andre, inden jeg smutter i seng.

Fortsat god læsning!

bird box22.40
Holder lige en kort pause fra læsningen. Er nået halvvejs i ‘Bird Box’. Den har indtil videre ikke været helt så skræmmende, som jeg havde håbet, men jeg hygger mig fint med at læse den. Har også fået sat en portion æblesmør over, og nu vil jeg tage nogle arm- og mavebøjninger, inden jeg fortsætter læsningen.

19.40
Jeg blev færdig med ‘Carmilla’, inden vi spiste aftensmad. Den var fantastisk – tilpas dyster og rolig, hvor du som læser hurtigt kan regne ud, hvad der vil ske og derefter blot ‘nyde’ pinen, indtil hovedpersonen indser hvilken fare, hun svæver i. Det er tydeligt, at Bram Stoker har hentet inspiration til ‘Dracula’ i denne fortælling.

Jeg har fået surfet lidt rundt på nettet og er så småt klar til at begynde på min tredje bog, ‘Bird Box’. Jeg har høje forventninger til den bog – men forhåbentlig ikke for høje.

Jeg håber, din readathon går godt 🙂

Carmilla16.31
Jeg er færdig med første bog ‘Revival 2’. Den var udmærket men ind imellem også lidt forvirrende og mærkelig. Overordnet dog en ok læseoplevelse. Min allerkæreste kiggede også forbi sofaen og læste en kort novelle op for mig (han har nuppet en af mine biblioteksbøger og er i gang med at læse en scifi-novellesamling om katte…). Rigtig hyggeligt! Vores egne katte holder sig dog indtil videre til det lune badeværelsesgulv.

Nu vil jeg gå i gang med ‘Carmilla’.

Revival 2

12.50
Så er det dagen for den store læseevent – Dewey’s Read-a-Thon! Min bogstabel består vanen tro af en bunke nøje udvalgte bøger med gys, gru og uhygge som tema. Vejret udenfor er gråt og regnfuldt – perfekt vejr til en Read-a-Thon. Jeg har kakao på lager, og lige nu simrer aftensmaden, så jeg ikke skal spilde tid på det, når først læseeventen går i gang.

Jeg opdaterer løbende dette indlæg gennem det næste døgns tid, og så pipper jeg nok også lidt på Twitter.

Deltager du, og er du ved at være klar?

Hvad skal jeg læse til Read-a-Thon i weekenden?

read a thon bøger

Dewey’s Read-a-Thon nærmer sig med hastige skridt, og min bogstabel er parat! Jeg shoppede for nylig hos Saxo, og det blev til denne herlige samling af horrorbøger – plus et par stykker mere, som ikke har så meget med readathon at gøre, så dem må du høre om i oktober måneds opsamling.

Ligesom de foregående år har jeg valgt at holde mig til gys, gru og horror, da jeg sammensatte min læsestabel.

Der skal selvfølgelig være nogle tegneserier iblandt – ikke kun fordi de er hurtige at læse, men også fordi der er et spændende udvalg af horror-inspirerede graphic novels. Jeg har traditionen tro en af bøgerne fra ‘The Walking Dead’-serien på programmet – jeg er nået til ‘The Walking Dead Book 8’ – og så vil jeg læse anden bog i ‘Revival’-serien, som jeg begyndte på sidste år. Sidst men ikke mindst har jeg også smidt ‘Through the Woods’ i bunken efter at have haft den på min ønskeseddel de sidste par år.

Intet horrortema uden en klassiker, og det er denne gang ‘Carmilla’. Jeg har dog også fundet et par ‘nyklassikere’ frem (ok, det er måske lige en lidt generøs fortolkning, men det er i hvert fald bøger, som jeg er stødt på mange gange, når folk anbefaler horror). Det drejer sig om ‘Bird Box’ og ‘The Rats’.

Når nu jeg er så glad for horrorgenren, så er det svært at komme udenom Lovecrafts bøger. De er dog knapt så egnede til en readathon, så jeg ledte efter nogle mere moderne versioner og faldt over ‘Lovecraft Country’, som jeg håber er en interessant fortolkning af hans univers.

Jeg tvivler på, at jeg når at læse alle bøgerne – jeg har også planer om at få noget søvn undervejs – men jeg glæder mig til at nå så mange som muligt af dem.

Deltager du i weekendens Read-a-Thon? Og hvad skal du i så fald læse?

 

Som landet lå

Denne bog har længe stået på min huskeliste hos Ereolen.dk, så nu var det efterhånden på tide at låne og læse den!

‘Som landet lå’ er skrevet af Lars-Henrik Olsen og er første bog i trilogien om Svend Pindehugger. Det er selvfølgelig hovedpersonen selv, Svend, der har lagt navn til trilogien, og i første bog er han 17 år. Han bor i en lille landsby med et stærkt og ubarmhjertigt hierarki, og hvor det nærmest kun er trællene, der er lavere end ham. Det er bestemt ikke et let liv, og Svend vil da også gerne opleve andet og mere end hverdagens trummerum i den lille by.

Jeg var godt underholdt det meste af tiden, da jeg hørte denne bog som lydbog. Den er skrevet i et lettilgængeligt sprog og egner sig derfor glimrende som oplæsningsbog, men det var især beskrivelsen af de små hverdagssituationer, som gjorde bogen både interessant og spændende. Der er en bred vifte af tilpas nuancerede personer samt en række konflikter, der var med til at tegne billedet af et samfund, hvor synd og ære var vigtige begreber for beboerne.

Jeg tabte til gengæld lidt interessen, da fokus primært var rettet mod Svend i den sidste del af bogen. Det var bare ikke nær så fængende skrevet, og det ærgrede mig, da jeg gætter på, at den stil vil fortsætte i den næste bog i serien. Det vil dog ikke forhindre mig at give mig i kast med den på et tidspunkt, for overordnet set var ‘Som landet lå’ en glimrende læseoplevelse.

100 års ensomhed

‘100 års ensomhed’ dukker ofte op på læselister over klassikere, og da jeg kværner mig igennem en del klassikere disse år, så skulle denne her naturligvis også læses.

Bogen er skrevet af Gabriel García Márquez, og handlingen foregår i en fiktiv latinamerikansk stat, hvor et ungt ægtepar grundlægger en landsby i starten af 1800-tallet. Dette skal være stedet, hvor alle deres drømme går i opfyldelse! Der er dog frygt for indavl, og den frygt ligger og lurer latent gennem hele bogen, hvor man følger landsbyens beboere gennem et helt århundrede, hvor kærlighed og egoisme er bærende elementer i fortællingen.

Jeg var desværre ikke særlig fanget af historien, og det skyldtes i høj grad navngivningen af bogens personer. Der var ganske enkelt for mange af især mændene, hvis navne lå alt for tæt på hinanden, og jeg havde overraskende svært ved at holde styr på dem. Det var frustrerende og gjorde, at læserytmen blev ujævn. Bogen rummer ellers flere fine små og pudsige hverdagshistorier, som jeg periodevis nød, men helhedsbilledet manglede, og læseoplevelsen var derfor fragmenteret og utilfredsstillende.

Jeg vil ikke afvise, at jeg en dag kan finde på at genlæse bogen – evt. med en noteblok ved siden af, så jeg kan tegne et stamtræ undervejs – men det er næppe noget, jeg gør i overskuelig fremtid.

Hellboy – Ondskabens frø

Mit seneste besøg på biblioteket bød på både skønlitteratur, faglitteratur og såmænd også et par tegneserier. Den ene af dem var ‘Hellboy – Ondskabens frø’, der er skabt af Mike Mignola. Jeg så filmatiseringerne for nogle år siden, men har aldrig læst de originale albums, så her var en fin mulighed for at snuse lidt til det oprindelige materiale.

Hellboy omhandler superhelten af samme navn. Han opstår under 2. Verdenskrig, da nogle nazister tilkalder en dæmon under et okkult ritual. Dæmonen (Hellboy) viser sig dog for de amerikanske soldater og ikke nazisterne, og derfor får Hellboy straks en helt anden skoling end hvad tyskerne havde planer om.

Dette er som sagt første hæfte i serien, og det handler i høj grad om, hvordan Hellboy opstår, og hvordan han udvikler sig i de unge år. Det kunne godt have været interessant, men jeg savnede mere kød på historien – den virkede lidt for kortfattet og enkel, og jeg blev derfor aldrig grebet af fortællingen, ligesom jeg ikke fik så megen fornemmelse af Hellboys personlighed.

Tegnestilen er lidt for enkel og overfladisk til mig – der mangler ganske enkelt detaljer, så det ind imellem kan være svært at aflæse personernes ansigtsudtryk. Det er jo en smagssag, men det betyder en del for mig.

Kort sagt – ‘Hellboy – Ondskabens frø’ var interessant, fordi den gav mig noget baggrundsviden om personen. Som tegneserie i sig selv var den dog lidt for tam til mig.

Ravnenes hvisken

ravnenes hvisken‘Ravnenes hvisken’ af Malene Sølvsten har fået rigtig god omtale, og jeg kastede mig også hurtigt over det anmeldereksemplar, som Carlsen var så venlige at sende til mig.

Bogens hovedperson – den 17-årige Anne – er vokset op hos en række plejefamilier, da hendes forældre forsvandt meget tidligt i hendes liv. Hun har lidt svært ved at omgås andre mennesker, så hun glæder sig ikke ligefrem til at starte i gymnasiet i Nordjylland. Men her ændrer alt sig, eftersom hun snart bliver venner med Luna og Matthias, og hun får også hurtigt et arbejde i den lokale bar. Det ser faktisk ganske lovende ud, men faren lurer lige om hjørnet. En morder er på spil, og Anne plages af syner om mordene på de rødhårede piger, som morderen synes at foretrække. Anne synskhed er både en velsignelse og en forbandelse, for hun har svært ved at forstå synerne, og snart finder hun ud af, at der foregår mange mystiske ting i det mørke Jylland…

En af de ting, jeg bedst kan lide ved ‘Ravnenes hvisken’, er det eldorado af overnaturlige kræfter, der folder sig undervejs. Det kan godt blive lidt for meget ind imellem (der må vel være grænser for, HVOR mange fantastiske/overnaturlige væsner, der kan være i en mindre by i Danmark), men omvendt var det også forfriskende med den danske vinkel samt det, at de overnaturlige elementer er med til at skabe en del spænding og action i løbet af bogen. Der var et par gange, hvor det var ved at kamme over, og hvor jeg syntes, at forfatteren kom lidt for let eller hurtigt over visse forklaringer, men i det store hele fungerede det fint.

Der var dog også nogle ting, der virkelig irriterede mig. For det første var der for meget fokus på skønhed. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange hovedpersonen bliver komplimenteret for sit udseende i løbet af bogen, men det er ganske enkelt for mange. Det virker, som om det er hendes største fordel, og det synes jeg ærlig talt er noget tamt her i 2016, hvor man efterhånden burde have lært, at piger ikke bør opdrages til, at deres udseende er deres vigtigste træk. Hvor havde det dog været meget sejere, hvis det i stedet var for eksempel hendes intelligens, der blev fremhævet (som hovedpersonen i ‘Feed’). Nu ville det så ikke være troværdigt, hvis Anne blev fremhævet som intelligent, for hovedpersonen lider desværre under det tidstypiske fandenivoldsk-teenagepige-der-kaster-hovedløs-ud-i-selvmordsmissioner. Dem er jeg også ved at være træt af. Det er fedt, når hovedpersonerne er modige – ikke når de slår hjernen fra og gør noget komplet idiotisk.

Der er et meget stort persongalleri i bogen, men jeg syntes, det var overraskende let at holde styr på dem – måske fordi forfatteren havde gjort en del ud af personbeskrivelserne, så de enkelte personer fremstod ret tydeligt. Det gør det også lettere for læserne at finde en eller flere, man kan holde med, og mine klare favoritter var August og Matthias. Varnar var den typiske smågnavne knudemand, som tilmed viste sig at lave Twilight-finten (har du læst bogen, kan du forhåbentlig gætte, hvad jeg hentyder til), mens Elias er den klassiske Dorian Gray-type, som man bare ved, man skal holde sig fra.

Alt i alt er ‘Ravnenes hvisken’ er lovende bud på en dansk fantasy-trilogi med lidt mere tyngde end hvad der ellers har været sædvanen at udgive på dansk*. Hvis der så kan ryddes ud i nogle af YA-klicheerne, og det potentielle trekantsdrama kan aflives i den videre fortælling, så kan dette blive en ganske god læseoplevelse.

 

*De sidste par år er der dog begyndt at komme mere gedigen fantasy på det danske bogmarked i form af blandt andet bøger fra Brandon Sanderson og Joe Abercrombie.