December var…

julekugler21 læste bøger
Da jeg tilbage i oktober opgraderede min Goodreads-udfordring fra 150 til 200 bøger, vidste jeg, at jeg ville få travlt med at læse de sidste par måneder op til årsskiftet – ikke mindst fordi jeg har en hel del tykke bøger, jeg gerne vil læse. Men jeg nåede det – 200 bøger blev det til i løbet af 2016, og det kan jeg kun være tilfreds med.

Månedens bedste læseoplevelser var ‘Julefortællinger’ – så fyldt med julestemning og næstekærlighed.

8 nye bøger
Jeg købte to bøger og én tegneserie i december – nemlig ‘Julefortællinger’ og ‘Christmasaurus’ samt ‘Saga 6’. Derudover fik jeg tre bøger og to tegneserier i julegave. Ualmindelig dejlig bogmåned.

Fuldfed julehygge
December var for mit vedkommende mere rolig, end den plejer at være. Det betød på den ene side, at der ikke var nogen venne-julefrokoster, da hele vennekredsen er ret børneramt (æv), men til gengæld nåede vi at julehygge en del i eget hjem. Når jeg får juleferie, føler jeg dog altid, at jeg burde have julet endnu mere, men sådan er det nok bare at være julenisse som jeg. Kan ikke få julehygge nok!

I 2017 skal jeg:
… well, det afslører jeg den 1. januar, så kig forbi igen for at se, hvad jeg har fundet på af nye bogudfordringer.

Vil du se mit bogår på Goodreads, så tryk på dette link.

Godt nytår!

The Coldest Girl in Coldtown

Lige før jul jeg endnu en bog, som længe har stået på min to-read-liste – nemlig ‘The Coldest Girl in Coldtown’. Bogen er skrevet af Holly Black, og jeg var ret spændt på, om den ville være lige så spændende som oplægget.

Bogens hovedperson, Tana, vågner op i et badekar efter en vild teenagefest. Da hun træder ind i stuen, ser hun til sin skræk, at hendes klassekammerater er blevet dræbt af vampyrer – det vil sige alle undtagen én. Hun finder ekskæresten Aidan bundet til en seng. Han er blevet bidt og derefter efterladt sammen med en lænket vampyr, Gavriel. En absurd scene, der ikke bliver bedre af, at Tana snart opdager, at vampyrerne er på vej tilbage, og at hun skal træffe en hurtig beslutning om, hvad hun vil gøre ved Aidan og vampyren. Hun sørger for, at de alle tre kan flygte derfra, og snart er de på vej mod Coldtown. Det er her, man sender vampyrer og dem, der er smittede, men det er også et sted, der tiltrækker dem, der fascineres af vampyrer og deres udødelighed.

Dette var en ret svingende læseoplevelse. Starten var spændende og medrivende, men så kom der en ret lang periode, hvor jeg savnede tempo og fremdrift i historien. Det tog dem lidt for lang tid at komme til Coldtown, og det var først her, der for alvor kom gang i historien igen. Til gengæld sker der så også en hel del dramatiske ting, og uden at røbe for meget kan jeg godt sige, at det her ikke er en tuttenuttet feel-good-vampyrhistorie.

Persongalleriet er bredt, og jeg synes, at især Midnight og Winter tilføjer en skæv vinkel til historien, som både er interessant men også så speciel, at jeg havde svært ved at bestemme mig for, om jeg syntes, deres opførsel var troværdig eller ej. Uanset hvad er deres type et sjældent syn i persongalleriet i ungdomsbøger.

Jeg var – selvfølgelig – ikke særlig begejstret for Tanas og Gavriels forbindelse. Det blev lidt for forudsigeligt, og så er jeg generelt træt af hovedpersoner, der er så goddamn hot!

Samlet set en udmærket læseoplevelse men ikke en, der for alvor imponerede mig. Jeg kunne godt lide, at den var så dramatisk og på ingen måder tilgivende, men der var også passager, der kedede mig, ligesom der var flere valg undervejs, som jeg ikke syntes gav mening.

Før jeg dør

fjdJeg læste denne bog på mine togture tidligere på måneden. Måske ikke ligefrem det mest opmuntrende læsning i julemåneden men ikke desto mindre en udmærket og letlæst bog til køreturene.

‘Før jeg dør’ er skrevet af Jenny Downham og handler om den 16-årige Tessa, der er alvorligt syg af kræft. Lægerne kan ikke gøre noget, og Tessa ved, at hun næppe når at fylde 17 år. Det er frustrerende at få at vide som teenager, hvor man ellers tror, man har hele livet foran sig, men Tessa vil ikke læne sig tilbage og give op. I stedet beslutter hun sig for at leve livet – én gang for alle – og skriver 10 ting ned, som hun vil nå, inden hun dør. Og det er lige fra at sige ja til alle de ting, folk beder hende om og til at stjæle!

Tessa er ikke en specielt sympatisk hovedperson. Det er et modigt valg af forfatteren, for som læser vil man som regel gerne sympatisere med hovedpersonen, men Tessa er ikke den traditionelle venlige, intelligente og elskelige hovedperson, som jeg ellers er stødt på flere gange i sick lit-bøgerne. Hun er tydeligvis både frustreret og fandenivoldsk, men jeg synes, det passer godt til bogen. Hendes humørsyge virker meget troværdig, og jeg kan godt forstå hendes – til tider – sære reaktioner.

Det er ikke en specielt munter bog, men det er jo let at regne ud, når man ser titlen. Den er dog heller ikke smurt ind i sorg eller medlidenhed og er dermed en lidt anderledes (og fin) vinkel på situationen, hvor en teenager er dødeligt syg. Den fik helt sikkert mig til at reflektere over livet flere gange undervejs.

Der er steder, hvor bogen godt kunne have været skarpere. Tessas liste med 10 punkter, hun skal nå, inden hun dør, virker mere som en kuriøs detalje end som noget, der for alvor bærer handlingen. Det gjorde mig ikke noget – det virkemiddel har jeg set før, så et eller andet sted passede det mig fint, at det ikke skulle være skabelonen for bogen. Jeg tror dog, at det vil irritere andre læsere. Det kom til at virke lidt påduttet.

‘Før jeg dør’ er en glimrende ungdomsbog, der belyser frustrationen, når livet ebber ud før tid. Selvom sygdom og død fylder en del i bogen, så er der også livsbekræftende og stærke scener, som viser mennesker, der ikke vil give op eller tage ting for givet.

De dejlige (bog-)julegaver

bogjulegaverDet er dagen efter dagen – aka første juledag. Jeg håber, du havde en dejlig juleaften.

Jeg nød en aften sammen med familien, hvor der traditionen tro blev spist masser af god mad, sunget julesange og naturligvis også pakket gaver ud. Og hvad fik jeg så? En lang række dejlige ting – herunder også en overraskende høj stabel bøger, yay!

Jeg fik ‘Leviathan Wakes’, ‘Fables HC 6’ og ‘Rat’s Wars’ af min allerkæreste, og så fik jeg ‘Paris’ og ‘Krig og Fred’ af den øvrige familie. Simpelthen så dejlige boggaver!

‘Rat’s Wars’ har jeg allerede læst her til formiddag, og mon ikke jeg også får læst ‘Fables HC 6’ i løbet af julen? ‘Krig og Fred’ bliver dog nok et sommerferieprojekt (ligesom med ‘Anna Karenina’ sidste sommer), og så håber jeg at få læst ‘Leviathan Wakes’ i løbet af de kommende måneder. Hvis jeg nu er smart, får jeg læst den rimelig hurtigt, så jeg kan ønske mig den næste i serien til min fødselsdag… 😉

‘Paris’ læser jeg nok også i løbet af de kommende måneder, for det vil passe ind i en af mine bogudfordringer… men mere om det ved årsskiftet, hvor jeg røber planerne for næste års læsning.

Har du fået bøger i julegaver – og i så fald hvilke?

Julefortællinger

julebog‘Julefortællinger’ af Astrid Lindgren var en af mine yndlingsjulebøger som barn. Af samme grund undrer jeg mig over, at jeg havde glemt alt om den, indtil jeg for et par måneder siden faldt over den på Saxo. Hvordan kunne jeg glemme denne juleklassiker!? Men under alle omstændigheder var der ingen slinger i valsen – den skulle købes, så jeg kunne læse den op til jul (og de næste mange år).

Bogen er en samling af de mange julehistorier, som indgår i Astrids Lindgrens elskede fortællinger. Det er dermed også et hyggeligt gensyn med børnene fra Bulderby, Emil fra Lønneberg, Grynet og Pippi Langstrømpe.

Når jeg læser bogen, kører min indre biograf alle de filmatiseringer over historierne, som blev sendt, da jeg var barn (og som jeg ind imellem stadig støder på ved juletid). Det er selvfølgelig utrolig svært at anmelde denne bog med friske øjne, når det er en bog, jeg har læst og elsket gennem så mange år, så det vil jeg ikke forsøge på.

I stedet vil jeg anbefale denne bog til dig, hvis du vil opleve børnenes glæde over julen fra en tid, hvor alt var hjemmelavet – ofte også gaverne – og hvor julefreden ikke blev forstyrret af tv-udsendelser, internet og sociale medier. Her er en oprigtig glæde over julen og familiehyggen, og historierne er – selvfølgelig – gennemsyret af gode gerninger og næstekærlighed. Nåja, og så er der selvfølgelig rå mængder af knitrende, skinnede sne.

Lev magisk – magi for begyndere

For et stykke tid siden fik jeg tilsendt dette anmeldereksemplar fra forlaget Carlsen. Jeg syntes, det lød som en sjov og letlæst bog om magi, og jeg forestillede mig, at den nok henvendte sig til 10-12-årige eller måske lidt ældre.

‘Lev magisk – magi for begyndere’ er skrevet af Inez Gavilanes og er en håndbog i magi for begyndere. Den indeholder en lang række lister over magien ved de enkelte ugedage, stjernetegn, urter og meget mere, ligesom den beskriver en lang række magiske teknikker og remedier såsom tarokkort og at læse i teblade.

Jeg kan meget godt lide ideen med en begynderbog for magikere, men jeg blev undervejs ret usikker på, hvem målgruppen for denne bog egentlig er. Skrivestilen er enkel – grænsende til banal – det meste af tiden, hvilket fik mig til at tro, at den nok henvendte sig til de 8-12 årige. Der er for eksempel mange venskabs-formularer, hvilket passer fint til den målgruppe. Der er dog også en hel del kærlighedsformularer, og her er målgruppen nok snarere 11-12 år og opefter. Og derefter kommer der en stribe af succes- og rigdomsformularer, som jeg i højere grad forbinder med folk på minimum 14 år og opefter. Så en lidt sær blanding af formularer for folk i forskellige aldre.

Jeg havde som bekendt håbet på en sjov og letlæst bog om magi, og letlæst var den bestemt, men en sjov oplevelse var den desværre ikke. Det var i det hele taget svært at se, hvad forfatteren ville med denne bog – var det et seriøst bud på en begynderbog i magi, eller var det bare pjat og løjer? Jeg nåede at blive ret irriteret over, hvor mange lister der er i bogen – uden kildereferencer i øvrigt. Det virkede som en let måde at fylde bogen med materiale, og det ville virkelig have klædt teksten, hvis der var angivet kilder, for ellers virkede det bare som rene postulater. Samtidig virkede de enkelte opskrifter ret ligegyldige. En del af dem var opskrifter på hverdagsting såsom varm chokolade (med chili i dette tilfælde), men jeg må ærlig talt indrømme, at jeg blev forarget, da jeg stødte på en opskrift på kærestekage. Her skal man blande afklippet hår og negle (fra en selv) i kagedejen, inden man bager kagen og serverer den for den, man gerne vil score. Det er her, jeg så bliver bekymret for, hvor mange af bogens læsere der mon kan finde på det…

‘Lev magisk – magi for begyndere’ var desværre en skuffelse. Den virkede meget overfladisk og kunne godt bruge et ordentligt boost med hensyn til gennemarbejdning, en liste over referencer samt et bedre layout. Bogen virkede som noget, der er stykket sammen lidt for hurtigt, og det er synd, for ideen med en begyndermagibog for unge er ganske sjov.

Christmasaurus

ChristmasaurusDa jeg for et par uger siden stødte på denne bog ved et tilfælde, var det instant love – seriously! Jeg mener – en julebog med en dinosaur? Jeg, som elsker dinoer, måtte naturligvis eje denne bog, så den blev købt og læst sidste weekend.

‘Christmasaurus’ er skrevet af Tom Fletcher og er en julebog for børn. Den handler om drengen Kevin, der sidder i kørestol. Han elsker dinosaurer og har det ganske fint i skolen – indtil den dag, da der dukker en rigtig strid pige op, som straks ser sig sur på ham. Nu bliver Kevins skoledage rigtig trælse, og da julen nærmer sig, er han ærlig talt ikke i julehumør. I et øjebliks desperation skriver han ‘en dinosaur’ på sin ønskeseddel til julemanden. Hvad han ikke ved af er, at der faktisk bor en dinosaur – Christmasaurus – hos julemanden på det tidspunkt, og Christmasaurus får snart mulighed for at flyve med julemanden på gaveuddeling…

Dette er en utrolig kær og hyggelig fortælling om en ganske sød og almindelig dreng, der får en virkelig magisk juleaften. Bogen er rigt illustreret med de mest kære tegninger (i stil med den på forsiden – men lidt rundere og mere nuttet tegnet), og skrivestilen er munter og rimelig actionpacked. Har du nogensinde læst ‘Familien Fab’ eller ‘Skrumpen fra det ydre rum’ af Gunnar Wilde, så er der visse lighedstræk.

Det er en meget fin og rimelig forudsigelig fortælling. Udover dinosauren kunne jeg godt lide, at forfatteren havde valgt en lidt atypisk hovedperson – en lille dreng i kørestol, som bor alene med faren. Rigtig godt træk.

‘Christmasaurus’ er en bog, der emmer af julestemning og skøre forviklinger. Selvom der også er alvorlige scener i blandt, så er den gennemsyret af hjertevarme. Du behøver ikke at elske dinosaurer for at nyde denne bog, meeen det hjælper helt sikkert 🙂

Alice´s Adventures in Wonderland and Through the Looking-Glass

Denne bog behøver nærmest ingen introduktion, for ‘Alice i Eventyrland’ er i sandhed en kendt (og elsket) klassiker, der er blevet gengivet utallige gange på film og i teatret siden 1865, hvor bogen udkom første gang. I denne udgivelse er originaludgaven sat sammen med efterfølgeren, ‘Through the Looking-Glass’.

De to historier er skrevet af Lewis Carroll. I den første historie er pigen Alice på skovtur med sin søster. Pludselig opdager Alice en lille kanin, der taler med sig selv, og hun bliver så nysgerrig, at hun følger efter den, da den hopper ned i et hul. Det bliver starten på et forunderligt og dybt besynderligt eventyr med magiske væsner og surrealistiske samtaler.

Man kan sige meget om Alice-historierne, men kedelige er de ikke. Til gengæld er de dybt gakkede og er præget af en sort humor, der ikke nødvendigvis tiltaler alle, men som både børn og voksne kan finde glæde i. Jeg syntes, det var virkelig hyggeligt at genlæse denne klassiker, for selvom jeg har set flere filmatiseringer gennem de senere år, så er det alligevel lang tid siden, jeg har læst originalen, og det var herligt at genopleve flere af de detaljer, som filmatiseringerne ikke nødvendigvis gør så meget ud af.

‘Alice’s Adventures in Wonderland’ er klart min favorit af de to historier. Den er så skrupskør og finurlig, at den fik mig til at grine flere gange. Efterfølgeren, ‘Through the Looking-Glass’ er også udmærket, men jeg synes ikke helt, den har samme flow eller humor som den første bog.

Jeg kan sagtens se, hvorfor der er nogle, der ikke er så vilde med Alice-historierne, for de er ret aparte og ikke særlig logiske, men det er netop det, jeg godt kan lide ved dem.

The Young World

I stakken over de seneste bibliotekslån lå denne ungdomsbog af Chris Weitz – rart med lidt hurtig læsning til togturene.

‘The Young World’ er første bog i trilogien af samme navn. Den foregår i en dystopisk verden, hvor en mystisk sygdom har udryddet alle voksne og børn, så der kun er de unge tilbage. Og så snart de når 18 år, dør de.

Det har kastet verden ud en undtagelsestilstand, hvor de overlevende kæmper om mad og territorier og meget få søger en løsning på problemet. For hvilken fremtid er der, hvis alle alligevel er dømt til at dø, så snart de når 18?

Bogen er fortalt gennem to hovedpersoner – Jefferson, der er den nye leder af en gruppe overlevende, og Donna, der er med i gruppen. Gennem dem oplever læseren,  hvor håbløs og brutal verden er blevet, og hvor man oftere tyr til vold end til samarbejde.

Jeg syntes desværre ikke, at bogen havde meget at byde på – eller meget nyt skal jeg måske sige, for det er jo ikke ligefrem fordi, at bogmarkedet har savnet dystopiske bøger de sidste 7-8 år. Jeg savnede en forklaring på, hvor sygdommen kom fra, og hvorfor den ikke slog de unge ihjel. Det virkede utrolig konstrueret og dermed også ret påklistret, og det går altså ikke, når det er en af præmisserne for historien. Samtidig manglede jeg også en forklaring på, hvorfor alting gik så galt, når der kun var teenagere tilbage (og det er ikke nok at referere til ‘Fluernes Herre’ ;-)).

Historien var som sådan ikke dårligt skrevet – den fangede mig bare overhovedet ikke, og jeg regner ikke med at læse videre i serien.

Søvn og torne

Det virker, som om det er ret populært at genfortolke de klassiske eventyr disse år. Nu tænker jeg ikke kun på årets julekalender fra DR (‘Den anden verden’ – som i mine øjne er en udmærket serie men bestemt ikke en julekalender) men også på de mange hundrede ungdomsbøger, som har et eller flere af de klassiske eventyr som udgangspunkt. Jeg har ikke læst så mange af disse fortolkninger, men jeg har da læst ‘The Lunar Chronicles’ med blandt andet ‘Cinder’ og ‘Scarlet’.

‘Søvn og torne’ er skrevet af Neil Gaiman og illustreret af Chris Riddell. Det er en moderne fortolkning af eventyrerne ‘Tornerose’ og ‘Snehvide’, hvor der leges med de traditionelle kønsroller. I den originale udgave af ‘Tornerose’ er det en prins, der forsøger at redde den sovende skønhed, men i denne udgave er det en prinsesse, der udsætter sit eget bryllup for at redde hele landet fra at falde i søvn.

Jeg må indrømme, at jeg langt hen ad vejen syntes, denne bog mere var en gimmick end en spændende fortolkning. Bevares – jeg kunne rigtig godt lide twistet med, at det var en ung kvinde, der skulle redde en anden ung kvinde, men jeg syntes ikke, at der var så meget mere nyt i historien. Først hen imod slutningen var der lidt mere kød på fortællingen, og selvom det endte med en glimrende læseoplevelse, så var den på ingen måde revolutionerende. Gør det bogen dårlig? Nej, bestemt ikke – jeg havde bare håbet på lidt mere.

Bogen er rigt illustreret, og mange af tegningerne er både smukke, fantasifulde og meget detaljerede. Min eneste anke er den gyldne farve, der er brugt til at farvelægge dele af tegningerne – den brød jeg mig ikke om.