Et Grimm’t eventyr

Så blev det tid til endnu en lydbog. Dem har jeg ikke været så heldige med i denne måned, hvor jeg har droppet en del efter at have hørt en time til halvanden, uden at de fængede. Så jeg var lidt spændt på, hvordan ‘Et Grimm’t Eventyr’ af Dennis Jürgensen ville være. Læg i øvrigt mærke til, at den passer ind i månedens eventyrtema 🙂

I ‘Et Grimm’t Eventyr’ har en videnskabsmand opfundet en maskine, som gør det muligt at rejse ind i bøgernes verden. Den første bog, som skal udforskes, er Grimms samlede eventyr. Det lader dog til at være en temmelig farlig verden, for da hemmelige organisation HANK sender en række agenter afsted, vender de ikke tilbage. Kort tid efter forsvinder videnskabsmanden også, og nu er gode råd dyre. Et specialteam bestående af Rana, Bufo og Pelodytes bliver sendt ind i eventyrerne for at finde ud af, hvad der er sket med de andre agenter og – hvis muligt – redde dem.

Der er en del af de klassiske eventyr, der får en kærlig behandling i denne bog, og der er bestemt nogle overraskelser undervejs. Jeg syntes, at ideen som sådan var vellykket, men jeg blev desværre ikke rigtig fanget af historien. Det skyldtes først og fremmest de tre hovedpersoner, som jeg havde svært ved at leve mig ind i – de var nogle pudseløjerlige størrelser.

Humoren var overraskende… lummer. Altså i betragtning af, at det var en Dennis Jürgensen-bog. Det dominerede på ingen måde historien, men der var dog nok til, at jeg studsede lidt over det. Men altså – det gjorde mig ikke noget.

‘Et Grimm’t Eventyr’ er ikke en af Jürgensens bedste bøger, men det var ok underholdning, og jeg syntes som sagt, at ideen med at rejse ind i eventyr, hvor alt ikke er, som det plejer, var ganske fin.

Talking to Dragons

Så blev det tid til fjerde og sidste bog i ‘Enchanted Forest Chronicles’-serien, som er skrevet af Patricia C. Wrede. Jeg har tidligere anmeldt ‘Dealing with Dragons’, ‘Searching for Dragons’ og ‘Calling on Dragons’.

Hovedpersonen i ‘Talking to Dragons’ er Daystar, der er Cimorenes søn. Så ja, der er gået nogle år mellem tredje og fjerde bog. Der er selvfølgelig mange af personerne/væsnerne med fra de forrige bøger, men jeg vil ikke fortælle for meget her for ikke at afsløre noget fra de foregående bøger.

Jeg var ikke så begejstret for den forrige bog, ‘Calling on Dragons’, men med ‘Talking to Dragons’ er forfatteren i samme gode stil som de første bøger. Det er en hyggelig historie – trods fæle troldmænd – og jeg grinede flere gange undervejs. Især Suz vandt mit hjerte.

‘Enchanted Forest Chronicles’-serien kan anbefales til både unge og gamle. Historierne er tilpas hyggelige til, at de vil fungerer fint som højtlæsningsbøger for mindre børn (eller læs-selv for de lidt større børn), men også voksne kan få noget ud af disse eventyrbøger, der vender op og ned på klicheerne om, hvordan folk og væsner er i eventyr. Det er dejligt forfriskende og ganske sjovt. Jeg er i hvert fald glad for, at jeg læste dem.

 

Seraphina

Månedens to-read-bog er ‘Seraphina’ af Rachel Hartman – en bog, der længe har stået på min liste over bøger, jeg vil læse, så nu var det altså på tide!

Bogen handler om den unge kvinde Seraphina, der får arbejde som musiker ved hoffet. Det sker cirka samtidig med, at en af medlemmerne af kongefamilien bliver myrdet, og mistanken falder straks på dragerne. Der har ellers eksisteret fred mellem mennesker og drager i et godt stykke tid, men nu ulmer konflikten, og Seraphina bliver pludselig viklet ind i opklaringen. Problemet er blot, at hun er halvblods drage, og hun er bange for, hvad der vil ske, hvis andre finder ud af det…

Nu er det ingen hemmelighed, at jeg er glad for drager, så jeg havde selvfølgelig pænt høje forventninger til denne bog. Desværre blev de ikke indfriet, og jeg har grublet en del over, hvorfor denne bog skuffede mig.

Først og fremmest var det skrivestilen. Den fangede mig på ingen måde. Jeg har læst flere anmeldelser, hvor folk kritiserer, at sproget er (for) svært, men det syntes jeg egentlig ikke – det var bare ikke en særlig spændende eller smuk skrivestil, så historien var til tider lidt træg at komme igennem.

Historien i sig selv var sådan set udmærket. Hele konflikten mellem dragerne og menneskene og ikke mindst hele paranoiaen med undercover-dragerne var interessant (om end ikke super innovativ). Men jeg syntes, den var lidt kluntet fremstillet. Det fungerede fint i de øjeblikke, hvor Seraphina skal skjule sin identitet over for sine venner, men knapt så godt når der gik heksejagt i den.

Jeg brød mig slet ikke om de scener, der foregik i Seraphinas hoved – de var lidt for abstrakte og underlige til mig (til trods for, at jeg ofte godt kan lide quirky og syrede påfund i bøger).

Alt i alt må jeg desværre se i øjnene, at denne bog fungerede bare ikke for mig. Jeg blev hverken fanget af historien, verdenen eller hovedpersonen, og jeg syntes ikke, at der var så meget nyt i bogen, som jeg ellers havde håbet på. Jeg regner derfor ikke med at læse videre i serien.

Hvad skal du læse i sommerferien?

Sommerferien nærmer sig. For mit vedkommende er der en måneds tid til, men derfor kan jeg jo godt begynde at kigge på, hvad jeg vil læse i de tre uger.

To af ugerne er allerede afsat til et ambitiøst projekt – nemlig at læse den 1300 sider lange ‘Krig og Fred’. Efter sidste års succes med at læse ‘Anna Karenina’ vover jeg mig ud i endnu en monstertyk bog. Sådan en basse er perfekt til sommerferier, hvor man for alvor kan læse igennem (hvis ens kalender da ikke er helt overbooket, men det er min ikke i år).

Jeg har dog også en uge sydpå, og her satser jeg på at læse i siestapauserne samt tidligt om morgenen, når resten af familien sover. Jeg plejer at medbringe paperbacks, og det er ofte bøger, som kan efterlades, hvis jeg ikke er så vild med dem (=mere plads i kufferten, så der er plads til sjove indkøb). Men det kan også sagtens være bøger, som bare egner sig godt til hyggelig og uforpligtende læsning.

Jeg overvejer at tage disse bøger med:
‘Jagthundene’ – Jørn Lier Horst
‘Otherness’ – David Brin
‘Antarktis’ – Kim Stanley Robinson
‘Witches Abroad’ – Terry Pratchett

Derudover vil jeg nok låne et par e-bøger og downloade dem til min mobil, så jeg kan have bøger med, der er lette at læse i lidt dunkel belysning og som ikke fylder i kufferten. Her har jeg – med vilje – endnu ikke lagt mig fast på bestemte titler, og det skyldes blandt andet, at jeg jo kan risikere, at de er udlånt på det tidspunkt. Men jeg vil nok gå efter nogle sommersøde ungdomsbøger.

Hvad med dig? Har du nogle planer eller ønsker i forbindelse med sommerens læsning?

 

Beast

Jeg læser en del eventyrbøger for tiden – både klassiske men også moderne versioner – så da jeg faldt over ‘Beast’ hos Ereolen Global, kunne jeg ikke nære mig og lånte den med det samme. Jeg vidste ikke så meget om bogen inden – udover at det vist nok skulle være en fortolkning af ‘The Beauty and the Beast’.

Bogen er skrevet af Brie Spangler og handler om teenageren Dylan, som har svært ved at passe ind i skolens sociale liv. Han er høj og muskuløs – og meget behåret. Hans udseende får folk til at kigge underligt efter ham, og han har kun én ven – den evigt populære og pigeglade JP. En dag falder Dylan ud fra et tag og brækker benet, så han nu fremstår endnu mere akavet. De voksne mistænker faldet for at være et selvmordsforsøg, så han bliver tvangsindlagt til at deltage i en terapigruppe for folk, der skader sig selv med vilje. Her møder han Jamie – og så forandrer alt sig. For Jamie er virkelig smuk, og Dylan forelsker sig straks i hende. Og miraklet sker – Jamie virker også interesseret i ham! Snart svæver Dylan rundt på en rus af lykke, men nogle få ord får alvorlige konsekvenser for ham og Jamie.

Der er både fordele og ulemper ved ikke at vide noget om denne bog på forhånd. En af fordelene er, at hvis du ikke har læst teaserteksten på Goodreads, så bliver du ret overrasket undervejs – på den fede måde vel at mærke. Der var i hvert fald en ting, jeg ikke lige havde set komme, men som gør historien noget mere interessant end den gennemsnitlige ungdomsbog. Klart det, der gør bogen værd at læse – og af samme grund vil jeg ikke komme ind på det her.

Ulempen er til gengæld, at jeg i et godt stykke tid blev mere og mere irriteret over, at jeg ikke syntes, at bogen fungerede som en fortolkning af ‘The Beauty and the Beast’, for jeg synes ærlig talt ikke, at ‘Beast’ har særlig meget med eventyret at gøre. Hvis du kan glemme sammenligningen mellem de to historier, så er ‘Beast’ så meget bedre.

Men som sagt – jeg synes, at ‘Beast’ er en ganske god ungdomsbog. Der er mange af de klassiske problematikker – længslen efter at passe ind, at være populær, at forelske sig, at blive hørt – og de er behandlet på en rigtig fin måde i bogen. Selvom jeg sympatiserer med Dylan, så er det også tydeligt, at han ind imellem opfører sig som et fjols, og det gør ham dejlig menneskelig. JP’s udvikling er også ret interessant, og i det hele taget er samspillet mellem Dylan, Jamie og JP med til at skabe en lang række interessante scener i bogen. Min eneste anke er det tidspunkt, hvor JP og Jamie rotter sig sammen – det syntes jeg var ret utroværdigt.

‘Beast’ var en positiv overraskelse og en af de bedste ungdomsbøger, jeg har læst i år.

Before They Are Hanged

‘Before They Are Hanged’ er efterfølgeren til ‘The Blade Itself’ og dermed også anden bog i ‘The First Law’-trilogien.

Jeg kan naturligvis ikke fortælle så meget om handlingen, da det vil afsløre for meget fra den første bog, men jeg vil kort opsummere, hvad der var godt og skidt ved ‘Before They Are Hanged’.

Man følger fortsat de tre hovedpersoner – Glokta, Ninefingers og Jezal – og de er vidt forskellige og alligevel charmerende på hver deres måde. Glokta er klart min favorit – et tidligere offer for tortur, der nu selv er torturmester. Et mishandlet og grotesk menneske, der alligevel stadig kan udvise næstekærlighed. Han er den mest komplekse og usædvanlige af de tre hovedpersoner og er samtidig en noget anden type end de helte, der normalt optræder i fantasybøger.

Selvom handlingen til tider er dyster, og forfatteren absolut ikke er bange for at dræbe nogle personer undervejs, så er der alligevel en underspillet, sarkastisk tone i mange af dialogerne, som flere gange fik mig til at gnække. Der er noget fandenivoldskhed, som jeg ikke kan stå for.

Men – for der er også et men – jeg syntes desværre, at handlingen skred meget langsomt frem, og at der manglede kød på historien. Bogen kunne sagtens have været kortere, og selvom meget af første bog gik med at fortælle om verdenen, så var det lige før, at der var mere handling i den første bog frem for den anden. Ærgerligt, for det lagde en dæmper på min begejstring for en serie, der ellers er ganske lovende.

Jeg satser på at læse den sidste bog i serien i løbet af de næste par uger og smider selvfølgelig anmeldelsen her på bloggen kort tid derefter.

Furthermore

Denne bog fik noget blandede anmeldelser hos de bogvloggers, jeg følger, så den stod ikke øverst på læselisten. Men jeg faldt over den hos Ereolen Global, og så lod jeg mig alligevel friste, for hey – den passer ind i eventyr-læsetemaet!

‘Furthermore’ er skrevet af Tahereh Mafi og handler om den 12-årige pige, Alice, hvis far forsvandt for knapt tre år siden. Alice savner ham og vil gerne finde ham, og da alt alligevel går galt omkring hende, drager hun af sted for at finde faren. Hun får følgeskab af Oliver – en dreng hun ikke rigtig bryder sig om – som tilsyneladende har en særlig agenda for turen…

Jeg må indrømme, at jeg forventede noget lidt andet af denne bog, end jeg reelt set fik ud af den. Nu ved jeg godt, at man ikke skal dømme en bog ud fra dens omslag, men med den forside forventede jeg en noget mere letbenet og humoristisk historie. Og jo, den prøver da at være sjov flere gange undervejs, men det virkede ikke rigtig.

‘Furthermore’ er en forholdsvis alvorlig og dyster historie om en pige, der drager ud i en mystisk, forunderlig og særpræget verden for at finde sin far. Hun opdager snart, at man ikke kan stole på alt og alle, og det bringer en masse problemer og farer med sig. Det kunne være spændende, men jeg syntes, at historien trak i langdrag, for så meget kød var der nu heller ikke på den.

Derudover syntes jeg, at bogen vaklede mellem, om den ville være sød og sjov eller dyster og mystisk. Ingen at tingene virkede for alvor, så det blev en noget frustrerende læseoplevelse.

Det mest irriterende ved bogen var dog fortælleren, som flere gange kommenterede på handlingen og kom med bedrevidende kommentarer. Det var ret distraherende, og så brød jeg mig heller ikke om fortællerens tone i det hele taget.

‘Furthermore’ var desværre ikke en bog for mig. Der findes både eventyrbøger, som er sødere og sjovere (‘Dealing with Dragons’) og som er mere dystre og morbide (‘Alice’).

Dinas bog

Jeg får læst nogle ret forskellige bøger for tiden – blandt andet fordi jeg eksperimenterer en del i forbindelse med mine lydbogslån på Ereolen.dk. I denne uge lyttede jeg til ‘Dinas bog’ af Herbjørg Wassmo – en bog, jeg er stødt på flere gange gennem årene men aldrig før har læst.

Bogen handler om Dina, og man følger hende fra barnsben, hvor hun ved et uheld bliver skyld i moderens død. Hendes fader tilgiver hende ikke for denne udåd, og Dina vokser derfor reelt set op uden omsorgsfulde forældre. Hun må klare sig selv og udvikler derfor en række særheder. Som teenager bliver hun gift med faderens ven, Jacob, der efterhånden er en ældre herre. Det forhindrer dog ikke Dina i fuldstændig at overtage styringen i forholdet til Jacob og senere også på gården, da han dør. Pludselig står hun som ung kvinde med ansvaret for en hel gård og alle de ansatte, og hun bliver nødt til på kort tid at blive moden og ansvarlig.

‘Dinas bog’ er først og fremmest interessant på grund af hovedpersonen selv. Dina er langt fra en elskelig hovedperson – hun er sær, stædig og kynisk men dermed også meget menneskelig. Man kan næsten ikke undgå at blive lidt fascineret af den mystiske og svært tilgængelige pige/kvinde, som lever uden samvittighed og bruger mænd, som hun har lyst til.

Læseoplevelsen var noget svingende. Starten fængede ikke rigtig, mens jeg var ret opslugt af afsnittene om hendes ægteskab og tiden lige efter. Jo ældre hun blev, jo mere følte jeg mig distanceret fra hende, og derfor endte bogen med at være en middelmådig oplevelse. Men fremstillingen af Dina er bestemt interessant, og det er ret forfriskende med en kvindelig hovedperson, der er så politisk ukorrekt.

Fables Book 8

Nu er jeg efterhånden nået til ottende bog i ‘Fables’-serien, og det er jo ikke så ringe endda.

‘Fables Book 8’ er lidt usædvanlig i forhold til forgængerne, for denne bog indeholder én sammenhængende historie i stedet for flere korte. Samtidig centrerer historien sig om hovedplottet, og det er derfor en bog for dig, der gerne vil vide mere om Fables-verdenen og samtidig se flere af hovedpersonerne i spil. Personligt savnede jeg dog flere af mine favoritter, og det var nok også en af grundene til, at jeg skulle et godt stykke ind i bogen, før historien for alvor fangede mig. Jeg kunne ellers godt lide, at der ikke var så mange svinkeærinder men udelukkende fokus på den centrale fortælling.

Serien er stadig interessant, men jeg er ikke helt så fanget af historien som tidligere. Der er for få af de quirky detaljer såsom historien om Rapunzel, der forsøger at tilpasse sig det moderne liv til trods for, at hendes hår vokser absurd hurtigt. Men jeg håber selvfølgelig på, at der vil komme mere af den slags i de næste bøger.

Alice

Jeg nåede desværre ikke at læse ‘Alice’ under forårets readathon, men det gjorde jeg til gengæld i maj måned.

‘Alice’ er skrevet af Christina Henry og er en moderne fortolkning af klassikeren ‘Alice i Eventyrland’. I ‘Alice’ er hovedpersonen dog ikke en lille pige men en ung kvinde på 26 år. Hun er indlagt på et psykiatrisk hospital, hvor hun har været i ti år – lige siden dengang, hvor hun undslap Rabbit, der forgreb sig på hende. Hun husker ikke alle detaljer men det, hun bagefter fortalte, var der ingen, der troede på. En nat udbryder der brand, og hun undslipper sammen med medfangen Hatcher, der efter sigende er morder. Men han er hendes eneste forbundsfælle, og sammen begiver de sig ud på en rejse, hvor mange farer lurer, og hvor Alice begynder at huske mere og mere fra dengang, hun mødte Rabbit…

Dette er i sandhed en dyster fortolkning af den skøre, sære og sjove klassiker! Den starter lige på og hårdt med at introducere Alice som en ung kvinde, der er indlagt på et psykiatrisk hospital, og det er både genialt og meget oplagt. Det klassiske eventyr er så bindegalt, at det et eller andet sted er logisk at koble det sammen med mistanke om sindssyge. Og samtidig er det tydeligt, at dette ikke er et eventyr for børn, for Alice er blevet seksuelt misbrugt, og det er ganske enkelt ikke noget, som børn bør læse om.

Lige præcis misbruget var jeg noget splittet omkring. På den ene side var det med til at understrege det dystre og modbydelige i fortællingen, og på den anden side blev det at voldtage kvinder brugt som effekt så mange gange i historien, at det efterhånden mistede sin betydning. Det er nemlig ikke bare Alice, det er gået ud over – en del af de hunkønsvæsner, hun møder undervejs, er også blevet voldtaget af en eller flere mænd. Jeg synes, det er synd, at forfatteren brugte dette så mange gange undervejs for at understrege, hvor mareridtsagtig, verdenen er, og hvor onde disse hankønsvæsner er, for det blev en anelse fortærsket til sidst. Det kammede ikke nær så meget over som med skurken i Brent Weeks-bogen ‘Shadow’s Edge’, som er en af de ringest beskrevne skurke, jeg nogensinde er stødt på i en bog. Men næsten.

Af samme grund var jeg lidt forbeholdende, mens jeg læste bogen, men samlet set var det en god oplevelse. Der er en bred vifte af sære skabninger, som er fortolkninger fra det oprindelige eventyr, og de var med til at give en mørk, mystisk og drømmeagtig stemning. Der var fascinerende at genkende de oprindelige figurer i de – til tider – pudsige og mærkværdige fortolkninger – uden at det på nogen måde føltes som et rip off. ‘Alice’ er i den grad sin egen historie og bestemt værd at læse. Men kun hvis du er til dystre og morbide fortællinger.

[personligt kunne jeg godt ønske mig, at den havde været en tand mere dyster, men nu er jeg jo også til horror, så…]