Little Girls

I min søgen efter horrorbøger til dette kvartals læsetema faldt jeg over ‘Little Girls’ hos Ereolen Global. En horrorbog om små piger? Det lød som noget, der godt kunne fungere.

‘Little Girls’ er skrevet af Ronald Malfi og handler om kvinden Laurie, hvis far netop er død – tilsyneladende et selvmord, der dog er foregået under mystiske omstændigheder. Laurie tager hjem til faderens hus sammen med sin mand og tiårige datter, og her finder hun snart ud af, faderen var ret plaget på sine sidste dage. Måske er det vanvid, der greb ham, da han styrtede i døden fra den øverste etage… eller måske er det noget andet? Der er i hvert fald noget uhyggeligt over stedet, og Laurie bliver mere og mere urolig. Da datteren Susan samtidig får en jævnaldrende legekammerat, der på en prik ligner en pige, som Laurie legede med som barn, bliver hun for alvor urolig. Er det fortiden, der er vendt tilbage for at hjemsøge hende?

Dette er en langsomt fortalt historie, og det er både godt og skidt. Især starten føltes ind imellem langtrukken, men det opbyggede samtidig også en mere og mere krybende fornemmelse af, at noget er helt, helt galt i det hus. Jeg fik virkelig fornemmelsen af den fortættede og ubehagelige stemning i huset, ligesom scenerne med den fremmede pige blev mere og mere freaky. Men historien kunne dog godt have været fortalt på lidt færre sider, uden at det ville have ødelagt opbygningen.

Laurie var en udmærket hovedperson – tilpas normal og sympatisk til, at hun var let at identificere sig med og dermed også let at sympatisere med og forstå, da hun bliver mere og mere frustreret, jo længere tid hun bruger i huset.

Der er nogle twists undervejs, og tak for det! Jeg elsker twists, og det er bestemt ikke alt, der er lige let at regne ud ved denne historie. Der er dog også visse ting, som pludselig gør historien meget… konkret. Noget, som på den ene side tilføjer historien en ret uhyggelig og ubehagelig vinkel, men som samtidig også bryder med den stemning, der er opbygget på det tidspunkt. Det havde jeg det noget blandet med, for jeg kunne godt lide, at der skete noget uventet, men omvendt passede det ikke helt sammen med resten af historien. Og derudover syntes jeg, at der blev brugt lidt for kort tid til at forklare, hvad der skete – det virkede nærmest, som om at forfatteren var ved at løbe tør for sider.

‘Little Girls’ endte med at være en ok læseoplevelse. Den var ikke helt så spot on, som jeg havde håbet, men den havde bestemt en række kvaliteter.

Fire filmatiseringer, der er bedre end bogen

Nu vil de fleste bogelskere hævde, at bogen altid er bedre end filmen, og sådan har jeg det også selv i det fleste tilfælde. Men hvis jeg skal være helt ærlig, så er jeg stødt på flere filmatiseringer gennem tiden, som gør det bedre end den originale tekst. Det kan for eksempel være bøger, hvor grundideen til historien er fantastisk, men hvor fortællingen lider under at trække i langdrag eller bøger, hvor sproget er (for) knudret og utilgængeligt, så man som læser aldrig rigtig får et tæt forhold til teksten.

Jeg har lavet en top-fire-liste over film, som jeg synes er bedre end bogen. Det er på ingen måde en facitliste men de fire første film/serier, jeg kommer til at tænke på, når det drejer sig om filmatiseringer af bøger.

Ringenes Herre
Nu får jeg måske ørerne i maskinen, men jeg har aldrig været særlig vild med ’Ringenes Herre’. Jeg læste bøgerne som 18-årig, hvor jeg allerede havde læst masser af fantasy, og jeg var ærlig talt ikke særlig vild med det langsomme tempo i bøgerne. Det var dog et stort tabu i min omgangskreds, der primært består af rollespillere, men jeg holdt altså fast i, at trilogien absolut ikke hørte til min favorit-fantasy – klassiker eller ej. I filmudgaven var der til gengæld skruet godt op for tempoet. Bevares, der var fokuseret meget på de storslåede krigsscener, men jeg vil hellere have action end elversang.

Vendetta
Jeg elsker dystopiske fortællinger, og ’Vendetta’ er ingen undtagelse. I dette tilfælde så jeg filmen først, inden jeg et par år senere læste tegneserien, og her blev jeg ret skuffet. Tegnestilen var for grumset og udetaljeret til mig, og tempoet var igen for langsomt.

Ekstremt højt og utroligt tæt på
Jeg var lidt overrasket over, at denne bog slet ikke fangede mig, da jeg læste den i sin tid, for den er virkelig blevet rost til skyerne. Et par år senere så jeg filmatiseringen og kunne godt se, hvad folk faldt for, men historien fangede mig slet ikke, da jeg havde fingre i bogen første gang. Jeg har sidenhen tænkt over, at det måske skyldes, at jeg hørte bogen som lydbog, og at den fysiske udgave skulle være mere stemningsfuld, da den indeholder en række illustrationer. En dag vil jeg nok give den fysiske bog en chance mere.

The Road
Dette er en bog, der virkelig skiller vandene. Jeg så filmen først, og det er en meget barsk og trøstesløs fortælling. Et par år senere læste jeg bogen, og det var også en god oplevelse. Jeg er dog ret sikker på, at jeg ikke ville have holdt lige så meget af bogen, hvis jeg ikke havde set filmen først og derfra havde en masse stemningsbilleder, som min underbevidsthed ’supplerede’ fortællingen med, da jeg læste bogen.

Hvad med dig? Er der filmateringer, som du synes er bedre end bogen?

 

Løvinden

Jeg vidste ikke, at der fandtes en graphic novel over Karen Blixens liv før jeg faldt over denne her på biblioteket. ‘Løvinden’ er tegnet af Terkel Risbjerg og skrevet af Anne-Carolien Pandolfo og er en fantasifuld fortælling om Karen Blixens opvækst i Danmark samt voksenlivet, som blev brugt både i Danmark og i Afrika.

Historien er en poetisk fremstilling, hvor syv meget forskellige ‘feer’ i form af blandt andet Djævelen og Nietzsche velsigner hende i vuggen med forskellige gaver og derefter følger hende hele livet. Her ser man både Karen under opvæksten i Danmark, hvor hun havde en helt særlig samhørighed med faderen. Da han døde, var hun meget alene, for hun havde en helt anden udlængsel end de andre i familien. Skæbnen ville, at hun fik mulighed for at drage til Afrika, og der er ingen tvivl om, at årene sydpå var spændende men hårde. Til sidst ville familien ikke længere betale for Afrika-eventyret, og Karen vendte hjem til Danmark. Her begyndte hun at skrive bøger og blev snart kendt – men først da hun havde fået gennembrud i udlandet, for de danske forlag var ikke interesseret i hende i starten.

Jeg havde det lidt blandet med denne tegneserie. På den ene side var det en interessant fremstilling af Karen Blixens liv – ikke mindst på grund af de smukke, stemningsfulde og afdæmpede akvareltegninger. På den anden side syntes jeg, at det var en flad og meget overfladisk fortælling, og jeg var ikke særlig vild med rammefortællingen med ‘feerne’. Jeg blev ikke meget klogere på Karen Blixen som person – dog med undtagelse af det nære bånd til faderen, for det kendte jeg ikke til – og det havde jeg ellers håbet på at blive.

‘Løvinden’ skal læses på grund af de smukke, sårbare tegninger – og eventuelt hvis du er Karen Blixen fan og elsker at læse alt om hende. Men jeg synes, at tegneserien kræver et større kendskab til forfatteren, end jeg umiddelbart forventede.

Optisk bedrag

Jeg lånte oprindeligt novellesamlingen ‘Optisk bedrag’, fordi jeg troede, at det var en samling af horrornoveller, men der tog jeg fejl, for novellerne spænder meget bredt.

‘Optisk bedrag’ er skrevet af A. Silvestri og indeholder ret forskellige 21 noveller – lige fra de mere socialrealistiske til dem, der leger med horrorgenren. Der er lidt for enhver smag, og det er både novellesamlingens styrke og svaghed. Der var flere noveller, som jeg virkelig godt kunne lide, men der var også nogle, som enten virkede ufærdige eller bare kedelige. Af samme grund er det også svært at sige noget generelt om novellesamlingen, for det var virkelig en bred vifte af historier.

Jeg kunne godt lide, at forfatteren havde valgt at eksperimentere så meget, for det viste en bredde i hans forfatterskab, som jeg ikke kendte til i forvejen, og så var det ikke altid horrornovellerne, som jeg blev mest fascineret af.

En blandet men overvejende positiv læseoplevelse.

 

 

Rise – The Complete Newsflesh Collection

Det er ingen hemmelighed, at en af mine absolutte favorit-serier er ‘The Newsflesh’-trilogien af Mira Grant. Hun har efterfølgende skrevet en række noveller fra samme univers, og de er sidenhen blevet samlet i denne tykke novellesamling, ‘Rise’, hvor to af novellerne ikke før har været offentliggjort.

Novellerne giver blandt andet baggrundsinformation om, hvordan zombiesmitten opstod, hvordan folk reagerede, da smitten begyndte at sprede sig samt et indblik i, hvad flere af personerne fra den oprindelige trilogi lavede, inden de blev en del af bloggerteamet. Jeg kunne især godt lide novellen om lærerinden, der forsøger at redde sine elever, da der pludselig kommer et smitteudbrud midt i skoletiden. Det er en historie, der nærmest er pinefuldt langsomt fortalt, men historien er både troværdig og skræmmende på samme tid.

Der var dog også et par noveller, der godt  kunne være speedet lidt op. For eksempel ‘San Diego 2014’, hvor zombiesmitten bryder ud på en tegneserie-con. Et fantastisk oplæg til en historie, men den er desværre ikke så skarpt fortalt, som mange af de andre noveller.

I det hele taget er det en dejlig novellesamling at dykke ned i, hvis du holder af ‘The Newsflesh’-trilogien. Den giver svar på flere spørgsmål, der dukker op, når man læser de første tre bøger, og af samme grund må du absolut ikke læse disse noveller, inden du læser trilogien! Så er du advaret. Jeg savnede lidt mere skarphed og lidt mere tempo i flere af novellerne, men ellers var det en rigtig fin læseoplevelse.

Historien om A.J. Fikrys liv

Da ‘Historien om A. J. Fikrys liv’ blev udgivet, læste jeg en del blandede anmeldelser af bogen. Derefter glemte jeg alt om den, indtil jeg stødte på den hos Ereolen, og jeg tænkte, at da bogen kun varer lidt over 5 timer som lydbog, så den kunne jeg godt nå at høre i løbet af et par dage.

Bogen er skrevet af Gabrielle Zevin og foregår på den lille ø Alice Island. Her bestyrer A. J. Fikry en boghandel, men både den og han er ved at sygne hen, da han sørger over sin hustrus død. En dag tager hans liv dog en brat drejning, da han får en uventet gave, som vender op og ned på hans hverdag. Pludselig bliver han nødt til at handle på en række ting, og snart blomstrer hans liv op igen.

‘Historien om A. J. Fikrys liv’ er en kort bog – faktisk lidt for kort, for jeg syntes, at der var en række ting, der sagtens kunne foldes mere ud. Historien var lige lovlig kortfattet og fragmenteret til min smag, og jeg kom aldrig rigtig ind under huden på hovedpersonen eller hans omgangskreds.

Jeg havde hørt på forhånd, at bogen skulle være en feel good roman, men det synes jeg dog er misvisende. Jeg kan desværre ikke uddybe det nærmere uden at røbe for meget af handlingen, men jeg følte mig i hvert fald hverken glad eller opløftet efter at have læst den.

Alt i alt en ret middelmådig og desværre også rimelig ligegyldig læseoplevelse. Kan måske bruges som let underholdning i en ferie.

Hver dag starter det forfra

Jeg faldt over denne tegneserie, da jeg skulle på biblioteket for at hente bøger, og så røg den med i lånebunken, for hvornår kan man ikke lige læse en tegneserie?

‘Hver dag starter det forfra’ er tegnet og fortalt af Line Kjeldsen Jensen. Tegningerne startede op som en afreageringsprojekt på Instagram, mens hun var på barsel med det tredje barn, og manden ofte var væk 3-5 dage om ugen i forbindelse med sit musikerjob. Det gav en del udfordringer – ikke mindst fordi Line samtidig havde problemer med sin ene fod og ikke kunne gå i en periode.

Tegningerne er først og fremmest små glimt af hektiske og frustrerende situationer under barslen men også de små sejre, der ind imellem popper op i den grå hverdag. Billederne er gennemsyret af følelser – først og fremmest frustration men også kampvilje og ikke mindst kærlighed til børnene – og den lidt naive streg giver dem samtidig et ret autentisk udtryk.

‘Hver dag starter det forfra’ er helt sikkert relevant for forældre og især småbørnsforældre. Personligt har jeg ikke selv børn, så tegningerne påvirkede mig ikke så meget, men jeg er sikker på, at der er mange forældre, som (gysende) kan nikke genkendende til mange af situationerne. I øvrigt et tip herfra – læs ikke tegneserien på én gang. Det var tydeligt, at tegningerne var blevet uploadet drypvis, og derfor blev det lidt for meget af det samme, da jeg læste tegneserien på under en time.

I morgen er alt mørkt – Brages historie

Hvor tit læser du norske ungdomsromaner? Jeg mindes ikke at gjort det før, men da jeg faldt over ‘I morgen er alt mørkt – Brages historie’ blev min nysgerrighed vakt. Bogen er første del i en trilogi, som Sigbjørn Mostue har skrevet, og oplægget lød interessant.

Bogen foregår i Norge og handler om den helt almindelige fyr, Brage, der lever et helt almindeligt liv. Det ændrer sig dog, da der udbryder en epidemi, hvor mennesker bliver ramt af galskab og overfalder hinanden. Epidemien når også Norge, og snart må Brage og en række af hans venner flygte ud i vildmarken for at gemme sig for det gale mennesker. Men der opstår snart interne stridigheder, og Brage må kæmpe for at holde gruppen sammen.

Epidemien, der bryder ud, minder meget om et zombieangreb, men der er dog den forskel, at de smittede i ‘I morgen er alt mørkt’ er lige så hurtige som normale mennesker. Det gør dem væsentlig mere skræmmende som fjende, da de er langt sværere at flygte fra. Der er skruet godt op for den dystre og alvorlige stemning, og det bliver kun mere interessant af, at historien foregår i Norge. Det er et land, jeg som dansker let kan identificere mig med, men omvendt er der også en række forskelle, som kommer til udtryk i denne bog – for eksempel den barske norske vildmark og nordmændenes lidt lettere adgang til skydevåben (som lige i denne situation er meget belejlig).

Der er en række konflikter i bogen, og selvom der godt kunne være arbejdet lidt mere med nuancerne, så det ikke blev så sort-hvidt sat op, så synes jeg dog også, at der er nogle ok twists til historien. Der sker nogle uventede ting undervejs, og jeg kunne godt lide, at bogen ikke var så stereotyp men kunne byde på en forholdsvis original historie.

Persongalleriet er ikke voldsomt interessant. Nogle af personerne er lidt for klichéramte til mig, og det er især kritisk, når det drejer sig om flere af skurkene, men omvendt er niveauet ikke dårligt i forhold til andre ungdomsbøger i denne genre. Hovedpersonen Brage er dog en af dem, der skiller sig positivt ud, og det er spændende at følge hans udvikling i bogen.

Alt i alt en glimrende læseoplevelse – faktisk så glimrende, at jeg har lånt den næste bog i serien og regner med at læse den i løbet af de kommende uger.

Croak

Da jeg deltog i Dewey’s Read-a-Thon i sidste måned, nåede jeg blandt andet at læse ‘Croak’. Det var samtidig også oktober måneds læseudfordring, for den bog havde efterhånden stået på min to-read-liste i flere år.

‘Croak’ er skrevet af Gina Damico og handler om den sekstenårige pige Lex, der har visse adfærdsvanskeligheder, hvor hun blandt andet bider hendes klassekammerater! Hendes forældre beslutter, at hun trænger til luftforandring og sender hende på sommerferie hos onkel Mort, som bor på en gård. Det viser sig dog, at landmandslivet er et cover, for Mort har et ret sjældent – og hemmeligt – arbejde – han er sjælehenter. Han ser potentiale i Lex, og snart er hun involveret i arbejdet, men det giver selvfølgelig en række komplikationer. Hun kan for eksempel ikke fortælle familien derhjemme om sine oplevelser, og hun må heller ikke blande sig, når hun skal hente et mordoffer og samtidig ser, hvem gerningsmanden er. For det ville være let at angive vedkommende, men det er jo ikke hendes job.

Bogen levede desværre ikke helt op til mine forventninger. Jeg havde hørt, at den skulle være sjov, og jeg forestillede mig en bog med en god del action og et glimt i øjet. Humoren måtte jeg dog se langt efter – eller også faldt den bare ikke i min smag. Jeg syntes, at historien var på det jævne, for det var igen en ungdomsbog med en hovedperson, der ikke passede ind, men som pludselig fandt sit kald, fordi vedkommende var noget helt særligt.

Det hjælper heller ikke på det, at hovedpersonen Lex ikke er specielt sympatisk. Jeg kan ellers godt lide skæve hovedpersoner med ar på sjælen, men Lex er mest af alt en aggressiv og selvcentreret person, og der er ikke rigtig nogen begrundelse for det. Heldigvis bekymrer hun sig om sin søster, så lidt positivt er der trods alt ved hende.

Den vage kærlighedshistorie er heldigvis vag, for den havde heller ikke så meget at byde på men fulgte samme skabelon som andre ungdomsbøger – en dreng og en pige mødes, de kan ikke lide hinanden, de bliver tvunget til at samarbejde, de begynder alligevel at holde af hinanden.

Så – alt i alt kunne jeg godt lide den verden, bogen foregår i, men både plottet og hovedpersonerne havde ikke noget nyt eller charmerende over sig. ‘Croak’ er en gennemsnitlig standard YA – hverken bedre eller dårligere end de fleste – men af samme grund heller ikke en bog, jeg vil anbefale.

Forvandlingen

For et par uger siden var jeg på biblioteket, hvor jeg skulle hente nogle bøger, jeg havde reserveret. Her ‘kom jeg til’ at låne nogle graphic novels med – heriblandt ‘Forvandlingen’, der er en graphic novel-udgave af novellen af samme navn af Franz Kafka.

Jeg mindes at have læst novellen for en række år siden, men den var også så fjern i min hukommelse, at jeg sagtens kunne nyde historien uden at tænke på,  hvordan den endte.

‘Forvandlingen’ er historien om Gregor, der vågner op en morgen og opdager, at han er blevet forvandlet til et insekt. Historien beskriver den akavede stemning, det medfører, og ikke mindst de problemer han indirekte er skyld i. Han bliver skelet til, han bliver frygtet, han vurderes ikke længere som et menneske, ensidige et levende væsen. Han er en ting, en udeforstående, en fjende.

Jeg synes, at tegneren, Søren Jessen, har gjort et virkelig godt stykke arbejde i at fange den klaustrofobiske og ubehagelige stemning på en elegant måde, så den ligger subtilt og lurer under overfladen, uden at det bliver smurt ud i hovedet på læseren fra første side af. Den der følelse af, at hovedpersonen fjerner sig mere og mere fra sine omgivelser – eller at de fjerner sig fra ham – og hvordan stemningen fortættes. Det er en fortolkning, der er den originale historie værdig.

En anbefaling herfra, hvis du gerne vil læse Kafka på en lidt utraditionel måde.