Opsamling på årets bogudfordringer 2017

Det er den 31. december – årets sidste dag – og det er tid til at kigge tilbage på bogåret 2017. I starten af året valgte jeg en række bogudfordringer, og hvordan gik det så med dem?

Goodreadsmål: 150 læste bøger
Jep, det nåede jeg. Faktisk nåede jeg at læse 172 bøger, så det er jeg ganske godt tilfreds med – især da jeg ikke fik læst så meget i de sidste par måneder.

Kvartalstemaer
Jeg indførte kvartalstemaer for læsningen i 2017. Jeg har tidligere haft månedstemaer, men det blev lidt for fastlåst til min smag, så det var bedre at brede det ud til fire store temaer. Jeg ønskede at læse mindst otte bøger inden for hvert kvartalstema, og det må man sige, at jeg fint klarede. I de fire kvartalstemaer fik jeg således læst:

Første kvartal: Historiske romaner – 11 bøger
Andet kvartal: Eventyr                    – 17 bøger
Tredje kvartal: Sci-fi                         – 17 bøger
Fjerde kvartal: Horror                     – 17 bøger

Jeg er positivt overrasket over, hvor mange ‘kvartalsrelaterede’ bøger, jeg fik læst – det havde jeg ærlig talt ikke regnet med. Og det føltes på ingen måde som et pres men mere som en perfekt mulighed for at kigge bogreoler og biblioteket igennem for bøger, der passede til læsetemaerne. Det er ikke sidste gang, jeg har denne type udfordring!

Læs en bog fra de første sider på to-read-listen på Goodreads
Min sidste bogudfordring var, at jeg hver måned skulle en bog fra en af de fem første sider på min to-read-liste på Goodreads. Den liste er efter min mening lidt for lang, og jeg har en tendens til at glemme alt om dem, jeg tilføjede for flere år siden, så dette var en glimrende anledning til at få ryddet lidt ud på listen.

De fleste af bøgerne blev efterfølgende anmeldt, og anmeldelserne finder du herunder.

Januar: ‘Days of Blood & Starlight’
Februar: ‘Tænk på et tal’
Marts: ‘Den sidste mohikaner’
April: ‘Dealing with Dragons’
Maj: ‘The Book of Lost Things’
Juni: ‘Seraphina’
Juli: ‘Graceling’
August: ‘Krig og fred’
September: ‘Parasite’
Oktober: ‘Croak’
November: ‘Alice in Zombieland’
December: ‘Englefald’

Og apropos Goodreads så tjek også mit år på Goodreads.

Om et par dage afslører jeg bogfordringerne for 2018. Indtil da vil jeg blot ønske dig et godt nytår. Jeg håber, at du har haft en godt læseår, og at dit 2018 bliver fyldt med lykke og bogoplevelser.

Den fredløse

SPONSORERET 

Jeg husker tydeligt, hvor gode anmeldelser denne bog fik i bogbloggerverdenen, da den udkom for nogle år siden, så den har længe stået på min to-read-liste. For nylig sponsorerede Bog & Idé så bogen, og så fik jeg den endelig læst! 

‘Den fredløse’ er skrevet af C. Evytt og handler om storbondens datter, Anna, der redder et ungt moderløst enhjørningeføl. Føllet trives ikke i fangenskab, men heldigvis hjælper den unge tater, Rham, da han fortæller hende om enhjørningenes frihedstrang og samtidig foreslår, at hun sætter det fri. Efter lidt tøven gør hun det, og et venskab opstår – ikke blot mellem hende og Rham men også mellem de to mennesker og den smukke enhjørning. Anna tiltrækkes af den unge tater, men den store klasseforskel gør, at de ikke bør ses sammen, og det bliver ikke bedre af, at hadet mod taterne blusser op i området. Anna og Rham må indse, at deres møde får vidtrækkende følger, som breder sig som ringe i vandet i mange år frem.

Hvis du forventer en smuk og romantisk bog om enhjørninger og et ungt elskende par, så risikerer du at blive skuffet. Bogen handler ganske vist om den forbudte kærlighed mellem Anna og Rham, og her spiller enhjørningen en vigtig rolle, men historien er i bund og grund ikke særlig smuk, for den er (heldigvis) ikke så stereotyp og forudsigelig, som jeg frygtede i starten. Selvom der er nogle klare konflikter i bogen, så bliver den heller ikke lige så ‘skinger’ og sort-hvid i sin beskrivelse som i for eksempel ‘Jordens søjler’, hvor de onde ler højt og længe. Her er der lidt flere nuancer med, og selvom jeg aldrig fattede sympati for bogens hovedskurk, så virkede personen dog i bund og grund som et almindeligt menneske med positive og negative sider.

‘Den fredløse’ er en letlæst bog. Selvom den ser intimiderende tyk ud, så er der brugt stor skriftstørrelse, og sproget er både enkelt og flyder let. Historien er langsomt fortalt – lidt for langsomt til min smag. De første 300-400 sider gjorde det mig ikke så meget, men der var næsten ingen fremdrift i historien, og det blev mere og mere frustrerende. Det ville have fungeret bedre, hvis historien var blevet strammet lidt op, så den blev 150 sider kortere.

Jeg kunne til gengæld godt lide variationen af personligheder, hvor det blandt andet var et plus i mine øjne, at Rham ikke blev den klassiske Disneyhelt – smuk, goodygood og rasende forelsket – men tværtimod temperamentsfuld og drikfældig. Det gjorde ham langt mere troværdig. Det samme med en række af Annas handlinger. Hun kunne have valgt anderledes og have ageret lige så egenrådigt og uigennemtænkt som mange af hovedpersonerne fra nutidens ungdomsbøger. I stedet foretager hun en række valg, som langt hen ad vejen virker troværdige i forhold til omstændighederne.

Alt i alt en fin læseoplevelse men dog ikke en, hvor jeg blev blæst omkuld. Jeg kan sagtens se, hvorfor der er folk, der forelsker sig i denne bog. Personligt ville jeg dog gerne have haft lidt mere kød på historien – eller at den var strammet lidt op, så den ikke var så lang.

Frostfire

Denne bog var delvist et cover buy – dvs. en bog, jeg blandt andet købte på grund af den pæne forside. Den kaldte bare på mig! Og så havde ‘Frostfire’ også en ret høj rating på Goodreads, så efter lidt betænkningstid endte jeg med at købe den.

‘Frostfire’ er skrevet af Amanda Hocking og er første del i en serie om Bryn – en ung pige i Kanin-troldeklanen. Hun ønsker at blive en del af kongens elitevagter, og hun arbejder hårdt for sagen – i første omgang med at opspore troldebørn, som troldeforældrene i al hemmelighed har placeret hos rige mennesker og derefter henter, når troldebørnene bliver teenagere. Bryn er god til det, men hendes arbejde bliver pludselig udfordret af, at et tidligere medlem af klanen begynder at kidnappe de unge trolde. Og det er ikke hvem som helst. Konstantin, som han hedder, forsøgte at dræbe Bryns far, da hun var yngre, og det var kun takket være hende, at faren overlevede. Men nu er hendes fjende tilbage, og hun vil gøre alt for at stoppe ham.

Jeg var en smule distraheret af en række af udtrykkene i starten. Forfatteren har hentet inspiration fra Skandinavien (som hun nævner en del gange i løbet af bogen), men reelt set er det kun Sverige, hun har hentet udtrykkene fra, så det virkede underligt, at hun blev ved med at referere til Skandinavien som helhed. Men det forvirrende skyldtes naturligvis, at jeg som dansker sagtens forstod de svenske/skandinaviske ord, som skulle virke fantasy-agtige, og jeg havde blandt andet lidt svært ved klannavnene Kanin og Trylle, som lød lidt… fjollede.

Fantasyverdenen er lidt utraditionel, da man her følger troldene, og i denne udgave minder de en del om mennesker. Jeg synes, at deres behov for at snige deres små børn ind i menneskenes hjem i bedste (værste) gøgestil, så børnene kan vokse op i et rigt hjem, er velgennemtænkt. Ikke mindst fordi børnene så kan bringe menneske-rigdommene med sig tilbage til troldene, når de bliver hentet som teenagere.

Jeg savnede til gengæld lidt mere fremdrift i historien og ikke mindst personudviklingen. Det virkede som en kortere bog, end det egentlig var. Samtidig var der for mange spørgsmål, der ikke blev besvaret. Det er helt fint, at forfatteren bygger op til, at der vil komme en række afsløringer og forløsninger i de næste bøger, men det virkede som om, at det kun var de første byggesten, der blev lagt – der blev ikke rigtig bygget oven på i første bog.

Så kort opsummeret: ‘Frostfire’ foregår i en stemningsfuld og interessant fantasyverden. Historien er rimelig traditionel med en stærk ung pige/kvinde, der kæmper for at bevise sit værd, men som selvfølgelig også er lidt forelsket i en, hun ikke bør forelske sig i. Der mangler fremgang i historien, hvilket gør det til en lidt uforløst læseoplevelse – til gengæld har den heller ikke skræmt mig væk, så måske vil jeg en dag læse næste bog i serien. Umiddelbart var der dog ikke noget i bogen, som gjorde mig sulten efter at læse mere.

 

Årets litterære julegaver

Glædelig jul – jeg håber du havde en dejlig aften i går. Jeg hyggede mig sammen med familien, hvor der både blev spist og danset om juletræet til den store guldmedalje.

Jeg blev også forkælet med gode julegaver, og til min egen overraskelse var hele fem af dem bøger! Et fint udvalg af fantasy, scifi og vikingestyle – både på dansk og på engelsk. Så skulle der gerne være nok underholdning til de kommende måneder – ikke mindst fordi jeg også selv købte en solid stabel bøger i starten af denne måned.

Fik du noget spændende i år? 

Jul i skovridergården

Ups – lige pludselig overtog juletravlheden, og jeg har ganske enkelt ikke haft tid til at læse eller blogge om bøger de seneste dage. Men nu er det endelig juleferie, så her får du mine tanker om ‘Jul i skovridergården og andre fortællinger’, som jeg lyttede til tidligere på måneden.

‘Jul i skovridergården…’ er en novellesamling af Sophus Bauditz og er en række fortællinger om livet i provinsen i ‘de gode gamle dage’, hvor der er fokus på stemningsfulde beskrivelser af naturen og de dialoger og små sammenstød, der er i de små samfund. Novellesamlingen indeholder 10 noveller, der i en vis grad har julen som omdrejningspunkt. Jeg var dog lidt skuffet over, at det langt fra var alle noveller, der havde julen som fokus, så det var en lidt blandet fornøjelse at læse. Nogle af novellerne var ganske fine mht. landsbyidyl og provinsromantik, mens andre ikke sagde mig så meget.

Hvis du er i humør til fortællinger, der har en rolig fortællestil og emmer af mark og landsby, så er denne novellesamling noget for dig. Et udmærket supplement til læsningen her i vintertiden.

Juleshopping til boghylderne

Så blev det atter tid til lidt gode sager til boghylderne. Jeg havde oprindeligt planlagt at købe bøgerne via Saxo, men så opdagede jeg, at ca. 90% af bøgerne var billigere hos Bookdepository, og så faldt valget altså på dem i denne omgang.

Og hvad blev det så til? En enkelt tegneserie og syv bøger. Tegneserien er tredje album i Locke & Key-serien, som jeg håber på at få læst i løbet af vinteren (altså tredje album – ved ikke, om jeg når at læse hele serien, eller om jeg gemmer resten af den til efteråret).

Bøgerne er en fin blanding af fantasy, sci-fi, horror og et par fra andre kategorier – kort sagt en fin blandet landhandel af spændende bøger, som jeg glæder mig til at læse i det nye år. Den bog, jeg glæder mig mest til at læse, er ‘A closed and common orbit’. Det er efterfølgeren til ‘The long way to a small, angry planet’, som muligvis er den bedste bog, jeg har læst i år. ‘In the Labyrinth of Drakes’ er – så vidt jeg har forstået – den sidste bog i serien om Lady Trent, der studerer drager. Jeg er spændt på hvilke eventyr, hun begiver sig ud på denne gang. Mange af de øvrige bøger er udkommet i løbet af det sidste år eller to og har fået virkelig gode anmeldelser, så jeg ser frem til at finde ud af, om de også er noget for mig.

Har du læst en eller flere af ovenstående bøger? Eller har du købt noget spændende for nylig?

 

Fremtidens araber bind 3

Jeg blev rigtig glad, da jeg opdagede, at tredje bind i serien ‘Fremtidens araber’ af Riad Sattouf var udkommet og kunne lånes på biblioteket. Du kan læse om de to første albums i min anmeldelse fra starten af året.

Stilen er meget som i de foregående to albums. Jeg synes dog, at der er lidt mere ro over fortællingen i dette album – som om at forfatteren har fundet sig til rette i historien og er helt klar på, hvordan han synes, den skal fortælles. Det betyder dog også, at historien virker mere ‘pæn’ og forudsigelig, og det føltes ind imellem også, som om der ikke var nær så meget kød på denne del af hans liv. Men når det så er sagt, så er det en solid og stemningsfuld fortælling, som fascinerer mig, og jeg synes, at det er en meget fin måde at fortælle om den komplicerede opvækst som barn af to vidt forskellige kulturer. Kan fortsat varmt anbefale serien.

Alice in Zombieland

I løbet af i år har jeg både genlæst ‘Alice in Wonderland’ samt fået læst en række moderne fortolkninger af denne klassiker. Da jeg så faldt over ‘Alice in Zombieland’ på min lange to-read-liste på Goodreads, tænkte jeg, at jeg ville slå to fluer med ét smæk – det skulle både være månedens to-read-bog, og så var det jo perfekt, at det var en bog med horrortema.

Bogen er skrevet af Gena Showalter og handler om teenageren Alice, som har mistet sine forældre og søster i en bilulykke. Alice starter på en ny skole og bemærker hurtigt de andre elevers sære opførsel. Især den mystiske Cole, som hun har svær ved at blive klog på, men som tydeligvis er interesseret i hende – blandt andet på grund af hendes evner. Og snart er Alice en del af en helt særlig gruppe, som kæmper mod de overnaturlige…

Ok, dette var en noget speciel læseoplevelse. Det er en bog, jeg længe har tøvet med at kaste mig over, for selvom den har en ret høj rating på Goodreads, så er det samtidig også en bog, som flere af mine bogvenner ikke bryder sig om. Jeg valgte dog at give bogen en chance, for det kunne jo være en interessant fortolkning af ‘Alice in Wonderland’. Det var det bare ikke! Hverken en fortolkning eller en interessant historie.

‘Alice in Zombieland’ er en standard ungdomsbog med overnaturligt tema, en hovedperson med særlige evner samt naturligvis et trekantsdrama. Jeg blev så skuffet, da jeg indså det. Jeg havde håbet på en twistet horrorudgave af klassikeren, men fik i stedet en yderst gennemsnitlig ungdomsbog med de sædvanlige klicheer. Intet nyt, intet spændende.

Hvis du skal sætte pris på denne bog, så skal du være indstillet på, at den har meget lidt med ‘Alice in Wonderland’ at gøre. Derudover hjælper det også, hvis du er vild med dominerende fyre i stil med Edward og Jacob fra ‘Twilight’, som kan agere frelsende helte i ny og næ.

Jul hele året

Her i december har jeg besluttet mig for at hygge mig med lidt jule-lydbøger. Den første, jeg kastede mig over, var ‘Jul hele året’ af Kasper Winding. En lydbog på lidt over fem timer, så selvom den er skrevet som en julekalender, så kan du sagtens høre den i løbet af en eftermiddag.

‘Jul hele året’ handler om de to nisser – Visse og Vasse. De bor i en hule på Bornholm, og hver gang, de bruger deres nissemagi, bliver de mindre, indtil de får en god lang lur. Det giver naturligvis visse (!) udfordringer – ikke mindst da den ene af dem ender hos to kaniner, der straks vil adoptere den lille nisse. Visse og Vasse møder dog også mange af øens andre beboere i løbet af året, der går i løbet af bogen, og det kommer der mange finurlige episoder ud af.

Dette er en bog, som virkelig vinder på indlæsningen. Den varme rolige stemme, der former de skøre stemmer til flere af personerne, får bare en til at komme i godt humør, og jeg grinede flere gange undervejs – ikke mindst af de bimsede kaniner.

Det er en lidt usædvanlig julekalenderbog, da handlingen strækker sig over et år og derfor ikke er specielt julet. Historien er måske ikke vanvittig spændende, selvom den da har sine øjeblikke, men her trækker oplæsningen op, og jeg vil derfor klart anbefale den som lydbog.

‘Jul hele året’ er som sagt en kort bog, så hvis du som jeg synes, at det er lidt bøvlet at nøjes med ét kapitel om dagen, så hør gerne flere  – eller hele bogen på én dag. Det bliver den bestemt ikke dårligere af.

Sort død

Så blev det tid til en krimi. Dem læser jeg ellers ikke så ofte, men jeg faldt over denne her på min læseliste på bibliotekets hjemmeside, og da jeg gerne vil gøre den liste lidt kortere, lånte jeg bogen med hjem.

‘Sort død’ er skrevet af Lotte Petri og handler om forskeren Selma, der bliver kontaktet af sin gamle studiekammerat, der vil diskutere noget vigtigt med hende til instituttets jubilæumsfest. Det når de dog aldrig, da studiekammeraten forsvinder og senere bliver fundet myrdet i kælderen på Rigshospitalet. Snart dukker der dog andre lig op, og disse bærer på den frygtede sygdom pest. Men det er ikke den almindelige udgave af pest – dette er en genmanipuleret udgave af sygdommen, og noget tyder på, at der er nogen har særdeles morbide planer…

Det er lidt svært at anmelde denne bog uden at røbe for meget, men lad mig starte med at sige, at denne bog virkede ganske lovende. Det var meget interessant med tilfældene af pest – ikke mindst da det var tydeligt, at der lå onde hensigter bag – og jeg syntes, at historien byggede op til en spændende afslutning. Det hele virkede i starten som om, at det var noget, der med lidt god vilje godt kunne ske i Danmark i dag.

Desværre var plottet i sidste ende ikke noget for mig. Det blev pludselig alt for utroværdigt, da man endelig fik en forklaring på, hvad der foregik. D det hele kammede over i et yderst sært sammensurium af… ok, nu kan jeg ikke skrive mere uden at røbe for meget. Men under alle omstændigheder – der skete en række ting, som virkede fuldstændigt utroværdige, og det ødelagde desværre læseoplevelsen for mig. Fra at være en udmærket bog endte det med at blive en lidt træls læseoplevelse, og det er derfor ikke en bog, jeg kan anbefale.