Manhattan in Reverse


Forventninger:
Jeg kan ikke huske, hvordan og hvornår jeg er faldet over ’Manhattan in Reverse’ af Peter Hamilton, men jeg syntes, at novellesamlingen passede fint ind i mit nuværende sci-fi-tema.

Resumé:
Bogen består af syv korte eller længere sci-fi-noveller, der blandt andet omfatter en mordgåde i en alternativ udgave af 1800-tallets Oxford samt en verden, hvor man kan fastholde folks alder.

Det bedste:
Den korteste novelle, ’The Forever Kitten’, er klart den bedste. Den er simpel men med lidt af en punchline-slutning. Meget i stil med Lars Arns noveller. Den første novelle (som også er den længste) var heller ikke så ringe endda, selvom jeg blev ret forvirret i starten, da den foregår i en alternativ udgave af England i 1800-tallet. Historien løber over 200 år, hvilket desværre gør den noget søgt, men ellers er der mange fine elementer i novellen.

Det værste:

De andre historier faldt ikke i min smag. De var ikke dårlige – de fangede mig bare ikke overhovedet.

Kan anbefales til:
Er du til sci-fi-noveller med krimi-elementer, så kunne denne novellesamling være noget for dig.

Ulvehunden

Forventninger:
Ulvehunden’ af Jack London er en amerikansk klassiker, der er skrevet i starten af 1900-tallet, og den har længe stået på min to-read-liste. Jeg forventede en fascinerende historie om den canadiske vildmark og en rørende skæbnefortælling om den vilde ulvehund Hvidtand, der er bogens hovedperson.

Resumé:
Den unge hund Hvidtand bor sammen med sin mor hos et menneske, der behandler dem godt. En dag bliver Hvidtand dog bortført og solgt til et par mænd, der optræner ham som slædehund. Han kommer ikke godt ud af det med resten af koblet, og det giver en lang række konflikter, hvor han lærer, at han bliver nødt til at sætte sig i respekt. Men én ting er de andre hunde i koblet – en anden ting er de mennesker, der derefter køber ham og bringer ham med på en rejse, som bringer både dem selv og ham i fare.

Det bedste:
Naturbeskrivelserne og vildtlivsstemningen. Jeg ville gerne have haft lidt mere af det og knapt så meget hunde-weltschmertz, som ikke helt fungerede for mig (til trods for, at jeg generelt er til weltschmertz-fortællinger).

Det værste:
Historien fængede mig slet ikke så meget, som jeg havde håbet på. Jeg havde ellers forventet, at historien om hunden, der må grueligt meget igennem, ville være rørende, men det var den af en eller anden grund ikke – og jeg vil tro, at det er skrivestilen, som bare ikke fangede mig.

Kan anbefales til:
Til dig, der er til naturbeskrivelser og det vilde dyreliv i den barske natur. Vær dog opmærksom på, at er du hundeelsker, så vil der være barske scener, du ikke vil bryde dig om.

The Ship Who Sang


Forventninger:
Jeg har altid holdt meget af de fantasybøger, som Anne McCaffrey har skrevet gennem årene, men hun har også skrevet en del scifi – heriblandt ’The Ship Who Sang’, der er første del af en serie. Jeg vidste ikke helt, hvad jeg kunne forvente, men jeg håbede på en lige så stærk kvindelig hovedperson som i hendes øvrige bøger – også selvom hovedpersonen i denne bog er noget usædvanlig.

Resumé:
Helva er født stærkt handikappet i en fremtidsverden, hvor der ikke er plads til dette. Børn som Helva får dog mulighed for at overleve, hvis de består en række tests, hvor deres kroppe og ikke mindst hjerner kan tilpasse sig styringssystemet i et rumskib. Hun består og ender med at blive installeret i et rumskib, og derefter går jagten på en kaptajn, som hun kan samarbejde med. Det er nemlig normalt, at ’hjerneskibene’ også har en fysisk person med, som kan hjælpe under flyveturene, hvor rumskib og kaptajn indgår et tæt forhold, der grænser sig til ægteskab.

Helvas historie fortælles i en række noveller, der er opstillet i kronologisk rækkefølge.

Det bedste:
Selve grundideen med mennesker, der lever videre som rumskibe, er yderst interessant – ikke mindst på grund af de brutale omstændigheder, at menneskene overlever. Det er et stort moralsk dilemma, som historien er inde på flere gange, da rumskibene arbejder under slavelignende forhold, hvor de reelt set ikke er frie væsener.

Det værste:
Tonen i bogen virkede noget bedaget, hvilket dog ikke er så overraskende, da bogen oprindeligt blev udgivet i 1970. Jeg var ret splittet med hensyn til forholdet mellem hjerneskibene og deres kaptajner. Selvom det var helt klart Helva, der bestemte, hvem der skulle være kaptajn hos hende, og at det både kunne være en mand og en kvinde, så havde det ind imellem undertoner af et virkelig skævt kærlighedsforhold med en dominerende mand og en underdanig kvinde, der bare gerne vil please ham. Det virker i det hele taget som et ret utilfredsstillende job at være rumskib i denne verden, hvor Helva helt klart er bevidst om sin menneskelighed, der dog ikke bliver anderkendt af mange af de almindelige mennesker.

Kan anbefales til:
Er du til alternative sci-fi-universer, så er denne bog værd at overveje. Jeg syntes i hvert fald, at selve ideen var ret fascinerende, selvom jeg ikke var så tilfreds med udførelsen.

The Extinction Trials


Forventninger:
Jeg prøvede at holde forventningerne nede, men når ’The Extinction Trials’ af S. M. Wilson beskrives om ’The Hunger Games’ møder ’Jurassic Park’, så er det svært ikke at glæde sig.

Resumé:
Hovedpersonerne Stormchaser og Lincoln lever i en verden, hvor menneskene er for mange, og fødevarerne er for få. Man er derfor ved at undersøge muligheden for at indtage et andet kontinent, som dog bebos af dinosaurer. Tidligere ekspeditioner til kontinentet har haft katastrofale resultater, så da man sender 100 håbefulde deltagere afsted med løftet om, at vender man tilbage med et dinosauræg, så vil man – og ens familie – blive rigeligt belønnet.

Det bedste:
Dejligt at se dinosaurer blive brugt i en dystopisk scifi-bog. At forfatteren så ikke havde styr på, hvad dinosaurer er (flyveøgler og svaneøgler blev rask væk puttet i samme kategori), det tager jeg ikke så tungt – der var mange andre ting, som forfatteren heller ikke havde styr på.

Det værste:
Jeg ved dårligt, hvor jeg skal begynde. Først og fremmest var denne bog alt, alt for simpel og har alt for mange plot- og videnhuller. Indledningen var alt for lang og kedelig med prøver, der ikke rigtig gav mening, og man skulle næsten halvvejs ind i bogen, før dinosaurerne dukkede op. Samtidig var Stormchaser en ret irriterende hovedperson. Hun manglede helt klart en god grund til at tage af sted på ekspeditionen, og hendes forblændede syn på dinosaurer virkede ret utroværdigt. Lincoln var bare intetsigende.

Kan anbefales til:
Ikke rigtig nogen. Denne bog er ganske enkelt for simpel og for kedelig til, at jeg vil anbefale den til nogen. Der er helt sikkert publikum til bogen – sært nok har den pt. en rating over 4 på Goodreads – men den er så fedtet ind i klicheer, uvidenhed og ulogiske handlinger, at den ikke er værd at bruge tid på.

Diabolic

Forventninger:
Jeg havde ingen forventninger overhovedet til ‘Diabolic’ af S.J. Kincaid. Faldt over bogen hos Ereolen Global, og da den lød tilpas sci-fi til at passe til det nuværende læsetema, så valgte jeg at låne den.

Resumé:
Nemesis er diabolik – et menneskelignende væsen, der er skabt til at beskytte – i dette tilfælde senatorens datter Sidonia. Nemesis vil gøre alt for at beskytte Sidonia – inklusiv at tage til kejserens hof, hvor Sidonia er blevet hidkaldt, da hendes far er faldet i unåde. Pludselig skal Nemesis udgive sig for at være Sidonia, og det er ikke let, når diabolikker ikke ejer sociale kompetencer og empati. Men Nemesis’ tid ved hoffet byder på mange overraskelser – heraf flere skæbnesvangre.

Det bedste:
Hovedpersonen Nemesis er klart bogens største lyspunkt. Hendes manglende følelsesspektrum, hendes dedikation og hendes umiddelbarhed giver et noget andet reaktionsmønster end hos en ’almindelig’ hovedperson, og det giver fører til en masse spændende situationer. Derudover er kejserens nevø, Tyrus, bestemt også god til at skrue op for dramaet og lægger flere lag på historien. Og så er der en række plottwists, som lige er med til at skrue op for uforudsigeligheden og spændingen – herligt!

Det værste:
Jeg var ikke så vild med, at der partout skulle være en kærlighedshistorie, men når det kom til stykket, var den ok udført. Jeg kunne også godt have tænkt mig lidt mere verdensopbygning – meget af tiden var historien koncentreret omkring Nemesis, og selvom det absolut ikke var kedeligt, så ville jeg gerne have haft lidt mere baggrundsviden om verdenen.

Kan anbefales til:
Er du til mørke, barske og intrigante fortællinger, hvor du ikke kan stole på nogen, så er dette en bog for dig. Den er brutal og nådesløs, og så har den en forfriskende anderledes hovedperson.

Geekerella


Forventninger:
Jeg kan svagt huske at have læst nogle positive anmeldelser af denne bog, men det er ærlig talt ikke en, jeg gav så megen opmærksomhed, da den kom frem. Jeg havde heller ikke de store forventninger til den inden – mest af alt at det nok ville blive en hyggelig men lidt ordinær ungdomsbog.

Resumé:
Elle er nørd med stort N – hun er besat af tv-serien Starfield, som hendes forældre også var fans af. Men hendes forældre er borte, og hun bor nu hos sin stedmor og dennes to døtre. Elle blogger om Starfield og skriver et mildest talt kritisk indlæg, da det bliver annonceret, at teenageidolet Darien skal spille den ene af hovedrollerne i filmatiseringen af tv-serien. Da hun opdager, at man kan vinde en tur til den store sci-fi con, som hendes far i sin tid stiftede, ved at deltage i en cosplay-konkurrence, beslutter hun sig for at deltage. At hun så samtidig kan møde Darien, er hun ret ligeglad med. Det er hendes stedsøstre desværre ikke, for de er ret vilde med Darien, og deres interesse i konkurrencen kan give Elle problemer…

Det bedste:
Bogen er en klar hyldest til nørderne og sci-fi-miljøet, og det er med til at hæve den til at være mere og andet end en moderne genfortælling af Askepot-eventyret. Jeg kunne godt lide den måde, forfatteren havde ’oversat’ eventyret til en moderne setting – jeg kunne genkende mange detaljer fra det oprindelige eventyr, uden at det føltes påklistret.

Det værste:
Nogle af præmisserne er lidt for usandsynlige – for eksempel den med, at Elle begynder at sms’e med en komplet fremmed og på intet tidspunkt gør noget for at finde ud af, hvem han/hun er. Derudover er der en vis forudsigelighed over historien – ikke så meget på grund af, at den bygger på et klassisk eventyr og naturligvis følger det rimelig slavisk – men mere fordi den indeholder en del af ungdomsbogsklicheer.

Kan anbefales til:
Kan du lide moderne fortolkninger af klassiske eventyr (som for eksempel ’Cinder’ og ’Alice’), så er ’Geekerella’ sandsynligvis noget for dig – især hvis dit hjerte også banker for sci-fi. En glimrende og hyggelig ungdomsbog.

I august gik tiden med…


At vænne sig til, at vi går mod mørkere tider
… og her mener jeg vejret. Jeg bliver altid ramt af lidt sensommer blues i midten af august, hvor det for alvor bliver tydeligt, at mørket kommer tidligere og tidligere om aftenen. Men hey – jeg er også ret god til indendørs hygge, så nu bliver der mere tid til at se tv-serier og spille computer. Bøger kan jeg læse på alle årstider, så dem skal der nok også blive plads til.

13 læste bøger
Jeg fik læst en pæn mængde bøger til trods for, at der var en bog, jeg var flere uger om at opgive. Jeg havde også lidt svært ved at finde gode lydbøger denne måned, så derfor nåede jeg heller ikke igennem så mange på den front.

Månedens to-read-bog
‘The Windup Girl’ var valgt som månedens bog, og jeg havde glædet mig meget til at læse den. Desværre levede den på ingen måde op til forventningerne.

4 scifi-bøger
Jeg fik læst ‘Legend’, ‘Obsidio’, ‘The Diabolic’ og ‘The Windup Girl’ (ok, halvdelen af den!). Det blev ikke til så mange scifibøger denne måned, hvilket jeg ærlig talt er lidt utilfreds med. Men der har ikke været nær så meget læsetid, som jeg havde håbet på.

Nyt til boghylderne

Jeg fik købt lidt dejlige bøger fra BookDepository – primært bøger, som jeg håber på at læse i september og oktober. Er dog lidt bekymret for, om jeg når alle dem, jeg har planer om at læse, men nu sætter ‘slutspurten’ forhåbentlig ind, inden jeg skifter til årets sidste læsetema i oktober.

I september vil jeg:

  • Læse mere. Det lyder måske lidt mærkeligt, da jeg har læst en pæn mængde bøger i august, men jeg har ikke læst helt så meget, som jeg havde håbet på, og jeg har flere tykke scifibøger, jeg godt vil nå igennem inden oktober.
  • Planlægge læsning til oktober-readathon. I år får jeg ikke de sidste timer med, da jeg skal ud af døren kl. 10 om søndagen, men jeg satser på at læse hele lørdagen samt søndag morgen. Ligesom de forrige år har jeg tænkt mig at læse horror og gyserhistorier.