Årets litterære julegaver

Glædelig jul – jeg håber du havde en dejlig aften i går. Jeg hyggede mig sammen med familien, hvor der både blev spist og danset om juletræet til den store guldmedalje.

Jeg blev også forkælet med gode julegaver, og til min egen overraskelse var hele fem af dem bøger! Et fint udvalg af fantasy, scifi og vikingestyle – både på dansk og på engelsk. Så skulle der gerne være nok underholdning til de kommende måneder – ikke mindst fordi jeg også selv købte en solid stabel bøger i starten af denne måned.

Fik du noget spændende i år? 

10 tanker om "Årets litterære julegaver"

  1. Så er der ingen undskyldning for at komme igang med Odinsbarn! 🙂

    Jeg fik også en del gode firkantede pakker – og ditto mine børn! Og et gavekort, som jeg glæder mig til at shoppe amok for.

    Glædelig jul og godt nytår.

    • Jo, jeg mangler tid! 😀
      Ej, jeg håber på at få den læst i løbet af de kommende måneder. Er blevet nysgerrig efter de mange gode anmeldelser, den har fået 🙂
      I lige måde!

  2. Sikke nogle skønne julegavebøger 🙂 Jeg har selv haft kig på The Windup Girl, den lyder bare så anderledes og spændende, så den glæder jeg mig til at høre mere om. Af samme forfatter har jeg The Waterknife liggende som jeg ikke er kommet til endnu. Det kan være jeg skal tage fat i den snart.

    Jeg fik ikke nogen bøger i julegave, det meste var hjemmelavede gaver fra mine børn, hvilket også er hyggeligt. I stedet har jeg her i juleferien fået reserveret lidt bøger på biblioteket, blandt andet de der skønne børnebøger om Mumleby, som jeg kan se har fået så god omtale alle steder 🙂

    • Den har også stået på min ønskeseddel i flere år, så havde jeg ikke fået den nu, ville den nok ryge med i næste bogindkøb 🙂

  3. Åh, jeg har også fået “Odinsbarn”-serien, og jeg glæder mig helt vildt til at læse den! Jeg hørte forfatteren tale til Bogforum og vidste, jeg bare blev nødt til at læse med 🙂

    • Jeg synes, den lyder så spændende, og så husker jeg de meget begejstrede anmeldelser, som bogblogverdenen flød over med for nogle år siden, såeh… forventningerne er høje 😀

  4. Sikke en dejlig stak! Der gemte sig to bøger til mig under træet i år, nemlig ‘Mumitrolden – De tre næste romaner’ og ‘Women in Science’.

    • Ej hvor dejligt! ‘Women in Science’ lyder som noget, jeg godt kunne finde på at læse, så den må jeg lige tjekke ud 🙂
      Godt nytår!

  5. Pingback: December bød på… | Den Lille Bogblog

  6. Pingback: The Alchemists of Loom | Den Lille Bogblog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *