Aldrig mere krig

Da jeg besluttede mig for, at maj måneds tema skulle være bøger om krig, indså jeg pludselig, at min viden om 1. Verdenskrig er ret begrænset. I skolen hørte vi primært om 2. Verdenskrig, men det er egentlig utrolig lidt, jeg har hørt omkring krigen, der hærgede Europa i 1914-1918.

‘Aldrig mere krig’ er skrevet af Adam Hochschild og er en skønlitterær historiebog, som beskriver tiden før, under og efter krigen. Den bygger på en række biografiske portrætter af vigtige personer, der var med til at tage de vigtige beslutninger under krigen og/eller præge den offentlige holdning undervejs.

Man siger, at virkeligheden ofte overgår fiktionen, og det er på mange måder også tilfældet med 1. Verdenskrig. Det er skræmmende læsning, for 1. Verdenskrig er ofte beskrevet som den krig, hvor tidligere tiders æresbegreber blev droppet, og hvor krig for alvor blev brutal. Nu begyndte man pludselig at angribe civiliserede, og krigen blev ualmindelig blodig – både ved fronten men også i byerne, når fjenden sendte flyvevåbnet af sted og bombarderede de civile.

Bogen beskriver den patriotisme og (naive) loyalitet, som den engelske befolkning udviste under det meste af 1. Verdenskrig. Til trods for, at soldaterne døde i hundredtusindvis, forblev befolkningen loyal over for beslutningen om at deltage i krigen. Krigsmodstanderne havde svært ved at få orde, og man var nærmest landsforræder, hvis ikke man var 110% for, at England skulle deltage i krigen.

Beskrivelserne af kampene ved fronten, hvor tusinder og atter tusinder døde i helt meningsløse slag om få hundrede meter, er deprimerende og fascinerende på samme tid. Man tager sig til hovedet i frustration, når man læser om, hvordan soldater bliver sendt af sted i slag, hvor de har ingen mulighed for at vinde, og hvor menneskeliv tilsyneladende blot er noget, man ofrer.

Bogen er lidt tung at komme i gang med, for forfatteren bruger de første 100 sider på at fortælle om de personer, der vil få en betydning under krigen. Det er ikke dem alle, hvor det virker logisk, hvorfor de er med, og det gjorde mig en anelse utålmodig. Til gengæld blev det opvejet af beskrivelsen af tiden under krigen, og her var det meget interessant at se, hvordan både fortalere og modstandere af krigen påvirkede offentligheden. 

Det var lidt af en øjenåbner at læse denne bog. Jeg var for eksempel ikke klar over, at spiren til krig var plantet længe før, at krigen brød ud, og at mordet på ærkehertug Franz Ferdinand nærmest blot var en undskyldning for, at Europa flammede op. At krigen var så brutal og blodig var heller ikke noget, jeg vidste, ligesom bogen også rummer en lang række oplysninger om krigsførelsen på den tid, som er utrolig spændende læsning.

Det er en meget lærerig og skræmmende bog. Jeg bliver aldrig skræmt, når jeg læser en Stephen King bog, men ‘Aldrig mere krig’ fik mig til at gyse. Dette er en beskrivelse af en krig, der raserede Europa for 100 år siden, og dette er virkelighed. Det kan i princippet ske igen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *