Alle mine venner er superhelte

Andrew Kaufman har begået en pudsig lille roman med titlen ‘Alle mine venner er superhelte’. Det er lidt svært at gengive, hvad bogen handler om, men jeg vil gøre et forsøg.

Grundhistorien handler om Tom, der er gift med kvinden i sit liv, Perfektionisten. Problemet er blot, at på deres bryllupsdag bliver hun hypnotiseret af sin ekskæreste og kan ikke længere se Tom. Han prøver på alle mulige måder at få hende til at opdage ham igen, men det er tilsyneladende helt umuligt. Hun tror, at han har forladt hende, eftersom hun ikke har set ham i lang tid, og de er tæt på at glide helt fra hinanden.

Sideløbende med historien hører vi om Toms venner, der alle er superhelte – men ikke nødvendigvis på den fede, superhelte-agtige måde. Hans første kæreste var for eksempel En-Skønne-Dag, som havde evnen til at udtænke fantastiske planer og en endnu bedre evne til altid at udsætte dem. I starten gik det fint – indtil hun en dag kom til at bruge superkræfterne samtidig og begyndte at krympe… og krympe… for helt at forsvinde til sidst.

Som ovenstående eksempel viser, så er bogen til tider ret syret, og det føles lidt, som om forfatteren har forsøgt at skrive to bøger på én gang. Grundhistorien er sådan set interessant nok, og det er de sideløbende historier om hans superheltevenner også, men det er ikke altid, at koblingen fungerer, og ind imellem er der slet ingen sammenhæng. Det er en bog, som både er finurlig og meget mærkelig på samme tid, og det er derfor også en bog, som er svær at anbefale, for den har sin helt egen stil.

Jeg syntes, at den havde sjove og underfundige passager, men der var også steder, hvor den virkede en anelse klodset, og derfor ender bedømmelsen i midterzonen – udmærket underholdning, men ikke så skarpt skåret, at den strøg helt til tops.

2 tanker om "Alle mine venner er superhelte"

  1. Enig i, at de mange lidt uensartede historier i den lille bog strengt taget kan virke lidt klodsede. Men jeg blev nu alligevel så ovenud charmeret og glad af de mange skæve og søde påfund, at jeg fortsat har denne lille skævert helt på toppen af bøger, jeg helst anbefaler til alle og enhver (jeg har købt den to gange nu og har den stadig ikke i min reol, fordi jeg bliver ved med at låne den ud,,,). Jeg blev slet og ret bare glad i låget af at læse den 🙂

  2. Jeg var ret fascineret over stilen – og ikke mindst hvor sjov den til tider var. Jeg ærgrer mig blot over, at den ind imellem virker usammenhængende, for den havde bestemt sine geniale øjeblikke 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *