Amulet 1- The Stonekeeper

Amulet 1En del af de vloggers, jeg følger, har talt ret begejstret om Amulet-tegneserierne, og da jeg tidligere på ugen opdagede, at serien kan lånes via Ereolen Global, var det oplagt at låne det første hæfte i serien.

‘Amulet 1 – The Stonekeeper’ er tegnet og fortalt af Kazu Kibuishi. Serien handler om pigen Emily, der en kold vinteraften kører i bil sammen med forældrene og lillebroren Navin. Bilen forulykker, og kun Emily, Navin og moren når ud af bilen, inden den forsvinder ud over en bjergside.

Et par år senere flytter Emily ind i et gammelt, faldefærdigt hus sammen med moren og Navin. Huset har moren arvet af bedstefaren Silas, der efter sigende var lidt af en sær snegl. Og der sker da også nogle ret underlige ting i huset… noget, der i den grad forandrer familiens liv ganske drastisk!

Historien har en ret dramatisk og trist start, hvilket gør, at jeg ikke vil anbefale den til børn på 10 eller derunder. Men eller er historien så enkel og actionmættet, at den bestemt vil tiltale mange i alderen 12-14 år. Personligt syntes jeg, at der manglede lidt mere kød på historien, men det skyldtes nok, at der var meget lidt tale og en hel del action i hæftet – og lige præcis actiondelen var ikke altid lige så veltegnet som de øvrige scener.

‘Amulet 1’ er en fin tegneserie, men jeg var ikke nær så imponeret, som jeg havde håbet på. Det skyldes nok først og fremmest, at denne serie henvender sig til børn i alderen 12-14 år, og her savner jeg som voksen lidt mere tyngde i historien – som for eksempel den smukt fortalte epilog, som gik lige i hjertet.

En tanke om "Amulet 1- The Stonekeeper"

  1. Pingback: Amulet 2 og 3 | Den Lille Bogblog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *