Anna Karenina

Anna Karenina

Et af mine sommerferieprojekter var at gå i gang med en rigtig mursten af en klassiker – nemlig ‘Anna Karenina’ af Lev Tolstoj. Det er en bog, der har stået på min to-read-liste en række år efterhånden, men bogens tykkelse er ret intimiderende, og så var jeg meget i tvivl om, hvorvidt det var en bog for mig. Men men – nu skulle det være, så jeg gik i gang med den knapt 950 sider tykke bog.

‘Anna Karenina’ er historien om Anna, der lever i et ulykkeligt ægteskab, men forelsker sig hovedkulds i den unge officer Vronskij. Deres åbenlyse forelskelse vækker forargelse og vrede, for det er en kærlighed, der fører til en dramatisk syndflod af følelser og konflikter – ikke blot for det forelskede par men også for deres nærmeste omgangskreds. Annas ægtemand Karenin forsøger at få styr på sin kone og dermed også sit ægteskab, men Anna er vilter og emotionel, og affæren truer med at splitte både familier og venskaber.

Jeg havde forventet en storslået – og måske også lidt forudsigelig – kærlighedshistorie, da jeg gik i gang med ‘Anna Karenina’. Historien er helt sikkert storslået, men den er heldigvis ikke nær så forudsigelig, som jeg frygtede. Samtidig blev jeg positivt overrasket over, at selvom bogens titel er ‘Anna Karenina’, så er der adskillelige sidehistorier, der fylder en hel del og er mindst lige så interessante. Jeg tror, jeg havde kedet mig, hvis hele bogen kun skulle handle om Annas og Vronskijs kærlighedshistorie (selvom den nu er både spændende og medrivende), men deres historie suppleres og perspektiveres ganske fint gennem sidehistorierne.

Dette er i sandhed en bog om kærlighed. Den altopslugende, frådende og destruktive kærlighed, som kan vælte konger og lægge lande øde. Jeg er normalt ikke til kærlighedshistorier, men denne her er simpelthen så velskrevet og troværdig, at jeg gang på gang måtte tage mig selv i at måbe over, hvor godt scenerne var skruet sammen. Forfatteren formår i den grad at beskrive en kærlighed, der får en til at sukke og vride sig i smerte på samme tid, for den er lidenskabelig, bittersød og dødsensfarlig. Der er noget eviggyldigt, ægte og skræmmende ved historien selv her ca. 150 år senere, for selvom rammen for fortællingen er Rusland i 1870’erne, så er det en udødelig historie om kærlighed og alle dens torne.

Bevares, der var tidspunkter, hvor jeg kedede mig. Jeg kunne grundlæggende godt lide de mere filosofiske og moralske diskussioner, som flere af hovedpersonerne kastede sig ud i undervejs, men der var også tidspunkter, hvor jeg følte, at fortællingen røg ud af en tangent.

Jeg kan varmt anbefale bogen – også selvom den har et par ‘knaster’ og er meget tyk. Jeg er meget imponeret over den troværdige og meget medrivende kærlighedshistorie, hvor jeg i den grad følte, at her var tale om mennesker af kød og blod, der virkelig følte.

Denne skønne læseoplevelse kan muligvis blive springbrættet til at få læst ‘Krig og fred’ til næste år… selvom den er på ca. 1500 sider (argh!!).

14 tanker om "Anna Karenina"

  1. Skøn anmeldelse, jeg får lyst til at flå Anne Karenina ned fra hylden ( hvor den har stået i flere år nu…) og kaste mig ud i at læse den lige med det samme 🙂

  2. Sikke en skøn anmeldelse 🙂 Jeg drømmer selv den dag, jeg kan tage mig sammen til at læse bogen. Måske et lille lille efterårsprojelt 😉

    • Det samme her – der var et par gange, hvor jeg blev lidt irriteret over udenomssnak, men grundlæggende er det en rigtig medrivende historie 🙂

  3. Åh, jeg vil så gerne genlæse den bog. Jeg føler slet ikke, jeg gav den den tid, den behøvede. Den er nemlig så velskrevet og har så mange fine nuancer.

  4. Pingback: The Geek’s Guide to Unrequited Love | Den Lille Bogblog

  5. Fedt, at du har fået den læst! Jeg må indrømme at jeg selv havde rigtig svært ved at komme igennem den, og så vidt jeg husker, bruger jeg det meste af en måned på at læse lidt hist og her, indtil den var færdig. Måske , jeg havde fået mere ud af den, hvis jeg havde læst den som den eneste bog 🙂

    • Jeg havde også planlagt at læse den i sommerferien – netop fordi det er en så tyk bog og dermed ikke lige en, jeg slæber med på togturen til og fra arbejde 😀

  6. Pingback: De dejlige (bog-)julegaver | Den Lille Bogblog

  7. Pingback: Hvad skal du læse i sommerferien? | Den Lille Bogblog

  8. Pingback: Krig og fred | Den Lille Bogblog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *