April bød på…

18 læste bøger
Dette er indtil videre ny rekord for i år. Det er dog ikke helt overraskende, at jeg nåede så mange bøger denne måned, da april sluttede af med Dewey’s Read-a-Thon, som jeg igen-igen deltog i. Desværre ikke alle 24 timer, men jeg nåede da en pæn del.

April bød på langt flere gode læseoplevelser efter den rædselsfulde martslæsning. Min absolutte favorit var ‘Dealing with Dragons’, som også var månedens ‘to-read-bog’. I maj måned håber jeg på at læse de to sidste bøger i den trilogi.

Månedens to-read-liste-bog
Som nævnt herover var ‘Dealing with Dragons’ månedens bog, og det var en lille perle af et eventyr med både prinsesser og drager, der ikke opførte sig helt, som man er vant til. Herligt!

7 eventyrbøger
Her i april gik jeg i gang med et nyt kvartal og dermed også et nyt tema – nemlig ‘Eventyr’. Jeg nåede ret mange bøger inden for dette tema – igen takket være Read-a-Thon – og det blev til: ‘Fables 6’, ‘Fables 7’, ‘Heartless’, ‘Dealing with Dragons’, ‘The Hen Who Dreamed She Could Fly’, ‘Eventyrbogen’ og ‘The Gracekeepers’. Ret imponerende start, men det skyldtes blandt andet føromtalte readathon.

13 nye bøger til reolerne!
Ahh… så fik jeg endelig bestilt en ordentlig bunke bøger! Bortset fra en enkelt brugt bog, jeg købte i marts måned, så er dette faktisk de første bøger, jeg køber i år. De fleste af de indkøbte bøger er valgt, så de passer ind i mit ‘Eventyrtema’, og så har jeg prøvet at undgå tykke bøger, da jeg har riiiigeligt at dem i forvejen (men en enkelt basse er det da blevet til).

I maj skal jeg:

  • Forhåbentlig læse på et tæppe i haven for første gang i år. Glæder mig til sol og varme.
  • Læse syvende bog i ‘The Dark Tower’-serien. Nu skal jeg afslutte den serie! BASTA!
  • Omorganisere boghylderne. Jeg er også begyndt at samle en bunke bøger, jeg vil sælge, og det giver forhåbentlig lidt mere plads på reolerne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *