Arnulf

arnulf

‘Arnulf’ er en samling af de to bøger, ‘Arnulf’ og ‘Veulf’, der tidligere på udgivet hver for sig. De er dog blevet genudgivet som én bog nu – sandsynligvis i forbindelse med, at serien om Arnulf har fået nye bogforsider.

Bogen er skrevet af Susanne Clod Pedersen og foregår i vikingetiden i Danmark. Her lever teenagedrengen Arnulf sammen med sin familie, og ved bogens begyndelse venter alle på, at bopladsens krigere skal vende hjem efter togt. Arnulf er utålmodig, for hans bror, Helge, er med på båden, og han har lovet Arnulf, at næste gang krigerne skal på togt, så må Arnulf komme med. Og Arnulf har bestemt brug for at vise, at han er noget værd – ikke mindst for at kunne fri til den dejlige Frejdis, som han er forelsket i til op over begge ører. Men båden vender hjem uden Helge, og da ramler Arnulfs verdensbillede. Hans iltre temperament og manglende evne til at tænke, før han handler, resulterer i en lavine af ulykker, og snart ser han ingen anden udvej end at tage væk fra sit barndomshjem – ud på eventyr i den ukendte og farlige verden.

Da jeg begyndte på denne bog, kunne jeg mærke, at jeg åbenbart havde savnet at læse historier, der foregår i vikingetiden, for de første par hundrede sider slugte jeg råt! Det var så skønt at være tilbage i den verden, og forfatteren gjorde meget ud af at skrive så levende, at man nærmest kunne dufte røgen fra bålet og mærke saltsprøjtene fra havets brusen.

Når det så er sagt, så er sproget også så bombastisk og fyndigt, at man let bliver meget ‘mæt’ af at læse det, så jeg måtte holde nogle pauser undervejs, fordi mængden af svulstige tillægsord ganske enkelt blev for meget. Det er en speciel skrivestil, og den er ikke lige mig, så jeg nød i højere grad de passager, hvor der var skruet ned for det dramatiske sprogbrug.

Arnulf er en hovedperson, der er svær at holde af – i hvert fald for mig. Han er så temperamentsfuld og spontan, at han roder sig ud i alvorlige problemer adskillelige gange. Hans tankegang er ret ensporet, og selvom han i bund og grund gør sig nogle gode, moralske overvejelser, så får han også tit ødelagt meget for sig selv, fordi han ikke tænker, før han handler. Jeg havde også meget svært ved at tilgive ham for noget,  han gør over for Jofrid i den sidste del af bogen, selvom jeg et eller andet sted godt kan forstå, hvorfor han gør det. Det ændrer dog ikke på, at hans handling i mine øjne var utilgivelig.

Handlingen er rimelig actionramt, og det passer mig i store træk godt. Der var dog en kampscene i anden halvdel af bogen, der var så langtrukken, at jeg begyndte at kede mig temmelig meget, og efter dette punkt tabte bogen desværre lidt af pusten.

Helt overordnet var jeg ganske godt underholdt af bogen. Jeg var dog ind imellem udfordret af en hovedperson, jeg havde lidt svært ved at holde af, ligesom det bombastiske sprog og hovedpersonens usandsynlige held også trak ned. Men vikingestemning var der masser af – og ikke kun på grund af kampene!

Jeg har lige købt de efterfølgende bøger, som jeg glæder mig til at læse – sandsynligvis i løbet af efteråret.

2 tanker om "Arnulf"

  1. Jeg glæder mig til jeg får læst de bøger. Jeg synes simpelt hen at det er så lækre i indbinding 🙂
    Jeg så vikingespillet i Frederiksund der byggede på en del af bogen, så glæder mig lidt til at få hele historien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *