Article 5

Dystopiske ungdomsbøger har virkelig præget bogmarkedet de seneste år, hvilket jeg har sat stor pris på – det er nemlig en af mine yndlingsgenrer. Problemet er dog, at når en bestemt genre bliver populær, så er forlagene ikke altid gode til at sortere de dårlige historier fra, men udgiver rask væk alt, der kan passe ind under denne kategori (… eller… sådan føles det i hvert fald, og ja, her tænker jeg blandt andet på alle kedelige vampyrromancer, der kom i kølvandet af Twilight-serien).

‘Article 5’ af Kristen Simmons skriver sig ind i rækken af dystopiske ungdomsromaner, hvor historien finder sted i et fremtidssamfund, hvor staten styrer via en række paragraffer, der blandt andet definerer, hvordan en familie skal være sat sammen, hvordan mænd og kvinder skal opføre sig. Den 17-årige pige Ember bor sammen med sin mor, der kommer til at overtræde paragraf 5 og derfor bliver anholdt. Ember blander sig i anholdelsen og ender på en anstalt, hvor de bruger temmelig hårdhændede metoder til at afrette ‘uregerlige piger’. Ember ser pludselig en side af samfundet, hun ikke kendte til – en rigtig grim og brutal side, som hun har svært ved at forstå og acceptere, og hun indser, at moren sandsynligvis er i livsfare. Hun vil gøre alt for at slippe væk fra anstalten for at redde moren, og heldigvis får hun hjælp fra sin barndomsven, Chase, der sætter sit liv og sin karriere i politiet på spil for at hjælpe hende væk. Snart er de på flugt, og Ember finder ud af, hvor farligt det kan være at gå imod samfundets regler…

Da jeg havde læst denne bog færdig, sad jeg og spekulerede på, hvorfor forfatteren havde valgt den dystopiske genre som ramme for fortællingen. Når det kommer til stykket, synes jeg ikke, at genren betyder særlig meget for historien, og den bruges primært til at lave nogle ret (unødigt) voldelige og dramatiske scener. Der er ganske enkelt for lidt baggrundshistorie til, at jeg finder verdensbeskrivelsen troværdig. Når det kommer til stykket, er denne bog først og fremmest en bittersød kærlighedshistorie. Der er godt nok ikke særlig megen romantik i bogen, men der er ingen tvivl om, at Chase ikke ville gøre så meget for Ember, hvis han ikke var forelsket i hende.

Problemet er blot, at Ember ikke fatter det – ja, faktisk fatter hun meget lidt. Hun har ingen situationsfornemmelse og er langt hen ad vejen en selvcentreret, uselvstændig og tvær pige. I det hele taget en hovedperson, som det er svært at knytte sig til, og det gjorde jeg heller ikke. Jeg blev tværtimod mere og mere irriteret over, hvor hysterisk og uansvarlig hun opførte sig. Gang på gang bragte hun sig selv og Chase i fare, og hver gang forsøgte hun at give ham skylden. Jamen altså. Hvis jeg havde været ham, ville jeg have opgivet til sidst og ladet hende sejle sin egen sø – mage til tåbelig og utaknemmelig tøs skal man lede længe efter.

Jeg var – som ovenstående mere end antyder – desværre ikke særlig begejstret for ‘Article 5’ og kan derfor ikke anbefale den. Det bliver næppe en serie, jeg læser til ende. 

7 tanker om "Article 5"

  1. Ej hvor er det bare øv, når en bog skuffer. Jeg har også haft kik på den serie, men har nu hørt fra flere sider, at det ikke er den bedste bog, så den vil ikke spilde mine penge på.

  2. Jeg var faktisk tæt på at købe 2'eren til Bookoutlets juleudsalg, men nåede heldigvis at læse 1'eren inden. Så nej – den behøver du ikke at købe.

  3. Det forstår jeg godt – det er ikke ligefrem fordi, at anmeldelsen stråler af begejstring 😀
    Men jeg er nu ærgerlig over, at bogen ikke var bedre – havde håbet på mere.

  4. Pingback: Lockdown | Den Lille Bogblog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *