The Territory

I løbet af sommerferien i Frankrig brugte jeg en del tid i poolen, så den skulle naturligvis også med på en af bogbillederne 🙂

Nå, spøg til side. ‘The Territory’ er skrevet af Sarah Govett og er første del i en dystopisk serie. Bogen foregår i 2059 og følger den 15-årige Noa, der – ligesom sine jævnaldrende – er ved at gøre sig klar til de sidste prøver. De prøver, der skal vise, hvem af dem, der får lov til at blive i den lille del af området, der ikke er oversvømmet, og hvem af dem, der ender med at blive jaget ud i sumpen. Det er selvfølgelig let for de rige børn, som blot kan downloade hele pensum via en elektronisk ‘node’ i deres hjerne, mens de andre børn må terpe hårdt. Noa håber på at klare sig igennem, men da hendes forældre ikke ønskede, at hun skulle opereres i hjernen, ved hun godt, at chancerne ikke er store.

Dette er på mange måder en klassisk ungdoms-dystopi. En helt almindelig pige skal klare sig igennem en prøve i et samfund, hvor der er social ulighed, og hvor oprøret ulmer under overfladen. Samtidig forelsker hun sig i en mystisk fyr, der netop er kommet til skolen, mens hendes bedste ven har svært ved at acceptere det. Der er egentlig ikke så meget nyt til denne genre, men hvis du kan lide ovenstående koncept, vil du sandsynligvis også kunne lide ‘The Territory’.

Jeg syntes, at rammen for fortællingen – den oversvømmede verden – var det mest interessante, men desværre havde forfatteren ikke gjort så meget ud af den, som jeg havde håbet. Jeg ville gerne have dykket (sorry) mere ned i verdensbeskrivelsen, men jeg syntes desværre, at vi kun blev ved overfladen (dobbelt sorry).

Jeg var ok underholdt, men så heller ikke mere. Historien er fint fortalt, men jeg har hørt den adskillelige gange før, og jeg savnede virkelig overraskelser undervejs. Det er som sagt første bog i en serie, og pt. regner jeg ikke med at læse de næste bøger.

 

Jagthundene

Under den nys overståede sommerferie fik jeg også læst en krimi – nemlig ‘Jagthundene’ af Jørn Lier Horst. Det var en bog, jeg havde fundet i bogtræet nogle måneder inden, og jeg tænkte, at det var meget passende med lidt krimilæsning i løbet af sommerferien.

‘Jagthundene’ er den ottende bog i serien om efterforskningslederen William Wisting. Man kan dog sagtens læse denne uden at have læst de foregående bøger. I ‘Jagthundene’ bliver en 17 år gammel sag genoptaget, da det viser sig, at beviserne mod gerningsmanden sandsynligvis er falske. William Wisting var efterforskningsleder på den sag, og han kommer derfor hurtigt i politiets søgelys. Det falder på et ret uheldigt tidspunkt, da der samtidig forsvinder en ung kvinde, og der opstår en mistanke om, at det kan være en serieforbryder, der er på spil. Kan William finde frem til forbryderen? Eller bliver det hans datter Line, som arbejder som journalist, der først kommer på sporet af bortføreren?

‘Jagthundene’ var en ganske god krimi. Den har en meget troværdig ramme, og det rolige tempo gør, at dette sagtens kunne være en forbrydelse, der havde foregået i virkeligheden. Her er ikke tale om superpsykotiske og sadistiske forbrydere som i Chris Carters bøger (de er nu også gode, det er slet ikke det) men om et drama, der kunne finde sted i Skandinavien.

Jeg er normalt ikke til krimier, hvor journalister optræder som detektiver, men jeg synes nu, at forfatteren slipper meget godt fra at inddrage en journalist så meget i handlingen. Hun er måske lidt heldig undervejs, men det fungerer fint, og forholdet mellem far og datter er også med til at skabe et sympatisk makkerpar i opklaringsarbejdet.

Det er ikke en krimi, hvor jeg sidder og bider negle i ren spænding undervejs – så dramatisk eller actionpacked er den ikke. Der er en fin fremdrift i historien, og der er skam også nogle dramatiske scener, men det er ikke en historie, der på nogen måde ryster mig. Det er dog ikke en kritik – jeg syntes, det var forfriskende at læse en god, solid og jordnær krimi, og jeg var fint underholdt undervejs.

Linda og Valentins samlede eventyr 1

SPONSORERET

I sidste uge var der premiere på Valerian, der er en filmatisering af (nogle af) Linda og Valentin-albummene. Den skulle jeg naturligvis se, men inden da måtte jeg også lige genopfriske verdenen, og det kunne jeg meget passende gøre med første bind i ‘Rejser i tid og rum’-serien – ‘Linda og Valentins samlede eventyr 1’. Bogen er sponsoreret af Bog & Idé.

‘Linda og Valentins samlede eventyr 1’ er de første tre albums samlet i ét bind – ‘Onde drømme’, ‘Storbyen der druknede’ og ‘De tusinde planeters imperium’. Serien er skabt af Pierre Christin og Jean-Claude Mézières og blev afsluttet i 2008, hvor serien da havde 21 albums og 40 år på bagen.

Linda og Valentin-serien er en pionér inden for sci-fi-genren, og det er ret tydeligt, at mange andre sci-fi-værker har ladet sig inspirere af denne verden. I forordet til denne bog er der en lang række eksempler på, hvordan Star Wars er kraftigt inspireret af Linda og Valentin. Det er ret sjovt at se, hvor mange sammenfald, der er, for jeg tror, der er mange, der ikke ved, hvor mange detaljer ved Star Wars, der er lånt fra Linda og Valentin.

At læse ‘Linda og Valentins samlede eventyr 1’ var først og fremmest et hyggeligt gensyn med en elsket verden og to meget charmerende hovedpersoner. Det er en smuk, dragende og fantasifuld verden, som serien foregår i, men det kommer dog ikke helt til udtryk i de første albums, hvor Valentin tager på en række tidsrejser, der bringer ham til forskellige perioder af Jordens historie. Af samme grund synes jeg ikke, at de tre første historier er de bedste blandt seriens albums, men det er bestemt interessant at få noget baggrundsviden om de to hovedpersoner. Tegningerne er smukke og til tider ret detaljerede, men det er dog også tydeligt, at dette er starten på serien, og at skaberne derfor lige skal finde deres helt egen stil.

Jeg kan virkelig godt lide humoren i serien og i særdeleshed samspillet mellem den kække spradebasse Valentin og den fornuftige og dygtige Linda. De er et virkelig godt makkerpar, som giver et godt drive til historien.

Mange sci-fi-bøger bygger på en kritik af det politiske system, og Linda og Valentin-serien er ingen undtagelse. Der er en helt klar skepsis over for undertrykkende samfund og et ønske om en mere forsonende og human indstilling. Det er meget sympatisk, men fortællestilen gør det tydeligt, at denne serie har 50 år på bagen. Der er ganske enkelt steder, hvor serien kommer til at virke lidt bedaget. Jeg synes ikke, det gør så meget – serien er jo gammel, og det er helt klart en af de sci-fi-serier, der bærer det pænt. Men nu glæder jeg mig også blot endnu mere til at læse videre i serien, da jeg ved, at nogle af de følgende albums er bedre skrevet.

Og så lige et kort hop tilbage til filmatiseringen – Valerian. Hvis du vil se filmen, vil jeg kraftigt anbefale, at du læser nogle af seriens albums først. Ikke nødvendigvis de to første historier i dette bind – det vil muligvis blot virke forvirrende – men helt sikkert den tredje historie, da filmen delvist bygger på dette album. Filmen er fantastisk flot – visuelt uovertruffen og meget i stil med Linda og Valentin-verdenen. Til gengæld er hovedpersonerne rædselsfulde og passer slet ikke til de oprindelige figurer. Skuespillerne ligner tværtimod castingen til en Twilight-spin-off – alt for unge, alt for mutte og alt for simple. De computeranimerede personer i filmen er mere udtryksfulde og charmerende end de to hovedpersoner – tilsammen! Så – hvis du vil se filmen, skal du gøre det for at nyde en smuk og fantasifuld film – ikke for at få et indtryk af de to hovedpersoner, for det er ret misvisende i filmen.

Summerlost

Har jeg læst denne bog delvist på grund af titlen? Ja! Men jeg syntes nu også, at oplægget lød som en fin lille historie, der ville passe godt som underholdning på turen til Frankrig her i sommerferien. For at spare lidt plads i kufferten lånte jeg nemlig nogle bøger via Ereolen Global, og det blev blandt andet til ‘Summerlost’ af Ally Condie.

‘Summerlost’  handler om den 12-årige pige Cedar, der flytter til et nyt hus sammen med sin mor og ene bror, netop som sommerferien starter. Det er den første sommer, siden hun mistede sin far og den anden bror, og det præger stemningen i huset. Cedar når dårligt at flytte ind, inden hun møder drengen Leo, som arbejder på teaterforestillingen, der kører i byen hele sommeren. Han skaffer Cedar et job på teatret og snart også en ekstra tjans på hans hemmelige rundvisningsprojekt. Leo afholder nemlig hemmelige rundvisninger for de særligt dedikerede teaterfans, selvom det nok ikke er noget, som teaterledelsen vil se positivt på, men Cedar vil gerne med.

Dette er en fin og enkel historie om venskab og savn. Om Cedar og Leo, der hurtigt bliver bedste venner, men også om Cedars tanker om faren og broren, der begge døde i en trafikulykke. Det er ikke en historie, der gør ondt på samme måde som for eksempel ‘The Shock of the Fall’, men der er ingen tvivl om, at Cedar savner både faren og broren. Jeg var dog lidt i tvivl om, hvad forfatteren ville med historien, men måske er det først og fremmest historien om en familie, der holder sammen og formår at leve videre og skabe et nyt liv, selvom de har måttet sige farvel til deres elskede.

Settingen med teatret var en rigtig god idé, da det giver et strejf af mystik og drømmeri til historien, men her er jeg måske også lidt farvet af ofte at have set teaterforestillinger i det fri om sommeren, da jeg var barn (og det er der altså noget magisk over). Der var i det hele taget ret meget sommerferie-stemning over bogen, og jeg vil derfor anbefale, at du læser den netop på denne tid af året.

Men ellers er der ikke så meget at sige om bogen. Det er en fin og hurtigt læst ungdomshistorie, og det er et udmærket valg, hvis du savner lidt let underholdning i sommerferien.

Verdensfortællerne

SPONSORERET

Jeg medbragte denne bog på ferien til Frankrig, da jeg tænkte, at det ville være godt med en hurtiglæst sci-fi-bog midt i sommerheden. Jeg fik bogen tilsendt af forlaget for et stykke tid siden og havde gemt den netop til at kunne tage med på ferien, hvor jeg foretrækker at medbringe paperbacks og e-bøger.

‘Verdensfortællerne’ er skrevet af Dan Mygind og handler om forfatteren Christian, der har lagt sidste hånd på udkastet til sin første bog, ‘Verdensfortællerne’. Debutromanen er inspireret af en række begivenheder, hvor blandt andet forskere er døde under mystiske omstændigheder, og der er nogle kontroversielle pointer i bogen. Christian kæmper med at få den udgivet, og han bliver naturligvis glad, da der er en forlagsdirektør, der viser interesse for bogen. Men derefter begynder problemerne at eskalere, for der er tilsyneladende mennesker, der er meget interesserede i at stoppe udgivelsen af bogen, og Christian ved snart ikke, hvem han kan stole på.

Omdrejningspunktet for historien er en klassisk problematik – hvordan teknologi kan styre mennesket – men det er ikke desto mindre en ganske relevant og til alle tider skræmmende tanke at lege med. ‘Verdensfortællerne’ foregår i en enkel sci-fi-verden, der ligger tæt på nutiden, og hvor der ikke introduceres et hav af nye opfindelser. Det passer fint til fortællingen, da der så er mere plads til at opbygge en intens stemning.

Første halvdel af ‘Verdensfortællerne’ fungerede ganske fint. Mystikken begyndte at brede sig, og det var tydeligt, at der foregik noget bag linjerne. Desværre syntes jeg ikke, at anden halvdel havde samme flow. Der var en række hop i tiden, som blev mere og mere forvirrende, og selvom det sandsynligvis var meningen langt hen ad vejen – for at understøtte mystikken og den let paranoide stemning – så blev det også frustrerende på en ærgerlig måde. Flere gange virkede det som en unødig gimmick og var kun med til at bryde fortælleflowet. Det betød desværre også, at jeg sad bagefter og savnede en form for facit. Der var noget uforløst over historien, og da man i slutningen får forklaret, hvordan en del af tingene hænger sammen, så var jeg desværre ikke helt overbevist. Der manglede lidt en ahaa-oplevelse.

Sprogligt set er bogen til tider lidt flad. Jeg savnede et mere nuanceret sprog – især i dialogerne – men omvendt gør den enkle skrivestil også bogen hurtig at læse. Teksten kunne dog godt have brugt til en ekstra korrekturlæsning.

Samlet set en bog med et fint præmis, men hvor historien desværre kommer til at halte lidt i takt med, at der hoppes flere gange i tiden, og den røde tråd bliver til et garnnøgle.

Otherness

På vores sommerferie i det sydfranske havde jeg medbragt nogle paperbacks, som har stået (alt for) længe på vores bogreoler. En af dem var ‘Otherness’ af David Brin – en bog, vi har haft stående i mindst 7 år. Det er en samling af sci-fi-noveller og essays, og den passer derfor glimrende ind i mit sci-fi-læsetema.

‘Otherness’ var en ret frustrerende læseoplevelse. De enkelte essays var – bortset fra en enkelt undtagelse – temmelig kedelige. Novellerne var lidt bedre, men mange af dem var simpelthen ikke særlig godt skrevet. Flere af novellerne byggede på spændende og interessante ideer, men udførelsen var bare… meh. Det gjorde blot læseoplevelsen mere frustrerende, for det var tydeligt, at der var potentiale til nogle fascinerende historier – udførelsen var bare ikke særlig gennemtænkt eller gennemarbejdet. Virkelig ærgerligt. 

The Long Way to a Small Angry Planet

Lad mig bare indrømme det med det samme – da jeg stødte på denne bog første gang, faldt jeg pladask for titlen! Det der med en lille vred planet – det rørte bare et eller andet i mig, og siden har jeg nysgerrigt læst hver eneste anmeldelse, jeg er stødt på. Og heldigvis var anmeldelserne overvældende positive, så da jeg skulle købe bøger til sci-fi-temaet, var ‘The Long Way to a Small Angry Planet’ et oplagt køb.

Bogen er skrevet af Becky Chambers og er første del i en serie (jeg gætter på, at det bliver til en trilogi, men jeg ved det faktisk ikke). Den foregår i fremtiden, hvor man følger besætningen på et rumskib, som bygger ormehuller (wormholes – en slags portaler). Besætningen varierer utrolig meget i personlighed, udseende, køn, seksualitet og race, og det giver selvfølgelig en række konflikter og udfordringer på den lange rejse. For de har fået en ret kontroversiel opgave, der vil resultere i en klækkelig bonus, men det involverer også en række farer – ikke mindst fordi flere af besætningsmedlemmerne bærer på en række hemmeligheder…

Aaaahh! Denne bog var fantastisk! Intet mindre! Forfatteren er tydeligvis inspireret af både Firefly, Battlestar Galactica, Guardians of the Galaxy og måske også lidt Star Trek – på én gang! Der var masser af action, drama, personlighedstwists og humor, men der var også sørgmodige og tankevækkende øjeblikke. 

I starten følger man det nye besætningsmedlem, Rosemary, men i løbet af bogen kommer man dog også godt omkring de fleste andre på rumskibet. Det giver et indblik i en flok meget forskellige individer, og det er dejligt forfriskende – ikke mindst fordi det ikke holder sig til to køn og lidt forskellige hudfarver men også er udvidet til væsner, der blandt andet kan skifte køn eller som har en langt mere nuanceret seksualitet end ‘blot’ at skelne mellem heteroseksualitet og homoseksualitet. Der bliver gang på gang vendt op og ned på de gængse stereotyper, og det er virkelig fedt. Forfatteren formår at præsentere de enkelte individer som helstøbte personer og ikke som karikerede skabeloner, og det er langt hen ad vejen personerne, der bærer denne fortælling. Der er selvfølgelig også et hovedplot, men det er i høj grad de små personlige fortællinger og twists, som skaber denne bog.

Det eneste negative, jeg kan sige om denne bog er, at jeg ikke har den som hardback. Jeg ville gerne have købt det fra start, men den udgave er desværre allerede udsolgt. Jeg håber i mit stille sind på, at den bliver genoptrykt, for ‘The Long Way to a Small Angry Planet’ er den slags bog, jeg meget gerne vil have i hardcover-udgave.

Om jeg skal læse efterfølgeren? SELVFØLGELIG!! 

Time Traveling with a Hamster

Jeg har lige været på sommerferie i Frankrig, og der havde jeg naturligvis en række bøger med. Da jeg ikke havde lyst til slæbe på en stor stabel bøger, havde jeg også downloadet nogle bøger via Ereolen Global, så jeg kunne læse dem på min telefon. En af disse var ‘Time Traveling with a Hamster’ af Ross Welford.

Bogen handler om den 12-årige dreng Al, der mistede sin far for fire år siden. På Als 12-års fødselsdag får han dog et brev fra faren – et brev der først måtte udleveres til Al på dette tidspunkt. Og det viser sig, at der er en god grund til det, for i brevet beder faren Al om at finde frem til den tidsmaskine, faren har bygget, og tage tilbage i tiden for at stoppe en bestemt begivenhed, der vil føre til farens død. Al er selvfølgelig fyr og flamme, og snart tager han – og hamsteren Alan – ud på en begivenhedsrig rejse i tiden.

Al er en sympatisk og intelligent dreng – måske en anelse for intelligent til at være helt troværdig som 12-årig, men omvendt har hans far jo opfundet en tidsmaskine. Han har bestemt fejl – og begår dem også – men han alligevel ganske let at holde af og holde med.

Jeg må indrømme, at jeg havde forventet en langt sjovere bog, end dette reelt set var. Alene titlen signalerer, at denne bog nok er skrevet med et glimt i øjet, og jeg kan også huske at have læst en anmeldelse, som fremhævede humoren i bogen. Jeg syntes dog ikke, at den var særlig tydelig. Tværtimod havde historien et tragisk skær, hvilket er helt naturligt, når der er tale om et barn, der har mistet den ene af forældrene, og så kunne jeg ikke lade være med at blive noget stresset på Als vegne i takt med, at flere ting gik galt undervejs.

Men – da jeg først havde vænnet mig til bogens stil (og accepteret, at den ikke var nær så hyggelig, som jeg havde håbet på), så blev jeg stille og roligt grebet af historien. Jeg kunne virkelig mærke Als frustration, da der begyndte at opstå problemer i forbindelse med tidsrejsen, og jeg var ikke på noget tidspunkt helt sikker på, hvordan det ville gå.

‘Time Traveling with a Hamster’ er en udmærket børne-/ungdomsbog med en del action/spænding undervejs. Den er dog en anelse langtrukken, så hav lidt tålmodighed, hvis du læser den.

Juli bød på…

Start på sommerferien og masser af læsning
Jeg smuttede på sommerferie den 21. juli, og den første uge brugte jeg i Sydfrankrig sammen med resten af familien. Der var sol og 32-35 grader, så vi valgte at fokusere på afslappende dage med korte udflugter og masser af tid til poolen og læsningen. Jeg læste 6 bøger på de otte dage, vi var afsted, så jeg er ganske godt tilfreds.

16 læste bøger
Denne måned bød på virkelig mange gode læseoplevelser. Der var en del 4-stjernede oplevelser, men der var søreme også TO 5-stjernede bøger! Det er aldrig sket før i løbet af de sidste fire år, hvor jeg har registreret bøger på Goodreads! De to bøger var ‘Sejlvæveren’ – en sand lille perle, jeg faldt over hos Ereolen – samt ‘The Long Way to a Small Angry Planet’. Sidstnævnte er klart den bedste bog, jeg har læst i år – jeg er helt forelsket i den!

Månedens to-read-liste-bog
I juli læste jeg ‘Graceling’ – igen en bog, der har stået på min to-read-liste i lidt for mange år. Det er samtidig en bog, som mange andre bogbloggere har anbefalet, så jeg så frem til at læse den, og heldigvis var det en glimrende læseoplevelse. Måske ikke helt så unik, som jeg havde håbet på, men en udmærket bog.

8 sc-fi bøger
Juli var den første måned i mit sci-fi-kvartal, og jeg fik virkelig startet sci-fi-læsningen med et brag. Ikke alene nåede jeg at læse 8 sci-fi-bøger – to af dem gav jeg også topkarakter på Goodreads. Jeg læste ‘Sejlvæveren’, ‘Happy Nation’, ‘Lock in’, ‘Time traveling with a Hamster’ , ‘Verdensfortællerne’, ‘The Long Way to a Small, Angry Planet’, ‘Saga 7’ samt ‘The Territory’.

5 nye bøger til boghylden
Jeg faldt over lidt gode sager hos Bookdepository, hvor det blev til fem bøger. De to af dem har jeg allerede læst, én regner jeg med at læse i denne måned, og de to sidste venter jeg nok med til oktober.

I august skal jeg:

  • Læse årets tykkeste bog – ‘Krig og fred’. Det er samtidig også månedens to-read-bog, da den har stået på min læseliste i mange år efterhånden.
  • Nyde livet og ikke mindst min igangværende sommerferie. Vi skal male stuen samt give gulvet i stuen og gangen en oliebehandling, og hvis gråvejret fortsætter, når vi nok også både at få set Game of Thrones og The Expanse.
  • Shoppe lidt flere bøger – både til mit sci-fi-tema men måske også et par stykker, jeg skal bruge til oktober, hvor der er readathon igen.

Lock in

Jeg er stødt på denne bog flere gange de sidste par år, så da jeg opdagede, at den passer fint ind i mit sci-fi-tema for dette kvartal, var det oplagt at tilføje den til sci-fi-læsebunken.

‘Lock in’ er skrevet af John Scalzi og foregår i en dystopisk fremtid, hvor millioner af Jordens befolkning er ramt af Haden-virussen – en virus, hvor de stadig er ved bevidsthed, men deres kroppe er lammede (locked in). Det er dog lykkedes at give disse mennesker mulighed for at få et fysisk liv alligevel – enten ved at overføre deres bevidsthed til en robot eller til et menneske, der gerne vil lægge krop til et andet menneskes bevidsthed. FBI-agenten Chris Shane er en af disse Haden-folk, og da han får til opgave at opklare et mord på en Haden-smittet, bliver det samtidig starten på en meget kompliceret sag.

Starten af denne bog var ret forvirrende. Jeg havde af en eller anden grund lidt svært ved at forestille mig situationen med de lammede mennesker, der enten kunne leve videre gennem en robot eller et andet menneske. Jeg syntes, det virkede en anelse indforstået, så det tog mig lidt tid at komme ‘ind under huden’ på bogen. Men da det endelig lykkedes, endte det med at være en udmærket læseoplevelse.

Selve krimidelen er der ikke så meget kød på – den er ret gennemsnitlig. Til gengæld er ideen med de virusramte mennesker, der må leve videre i robotter eller andre mennesker, et ganske interessant udgangspunkt for en historie. Når det samtidig kombineres med et mordplot, så åbner det også op for en række spændende etiske diskussioner. Skal robotmenneskene behandles anderledes? Og hvordan skal man forholde sig til dem, der gerne stiller deres krop til rådighed for andres bevidsthed? Bør man overhovedet give de virusramte mulighed for at leve videre i andre kroppe?

Denne bog udviklede sig stille og roligt fra at være en småfrustreret start til en slutning, hvor jeg tænkte, at jeg godt kan finde på at genlæse denne bog på et tidspunkt igen. Jeg er sikker på, at jeg så vil få flere nuancer med, som måske er smuttet i starten, hvor jeg tumlede med at få skabt et ordentligt billede af verdenen. En ganske fin sci-fi-krimi.