Blood Rites og Dead Beat

Jeg har endelig fået genoptaget læsningen af ‘Dresden Files’-serien af Jim Butcher. Pausen fra serien blev væsentlig længere end planlagt, og det var der egentlig ikke nogen grund til.

I løbet af den seneste måned har jeg læst bog seks og syv – dvs. ‘Blood Rites’ og ‘Dead Beat’. Det er tydeligt, at serien har fundet et roligere tempo, hvilket passer mig fint. Selvom de første bøger var ganske underholdende, så var de samtidig også så actionpacked, at det virkede komplet usandsynligt, at hovedpersonen ville blive ved med at overleve. Men det roligere tempo klæder serien. Og bare rolig, der er stadig masser af action, det er bare ikke lige så ekstremt som tidligere.

Humoren er bevaret, og selvom Harry gentager sig selv lidt for tit med, hvor beskyttende han er over for kvinder, så er det ikke noget, der generer  mig synderligt. Det er også fint at se, hvordan forfatteren stille og roligt bygger flere lag på historien og opbygger en parallelverden, som i den grad kan give Harry grå hår.

Jeg har lovet mig selv, at der ikke skal gå lige så lang tid, før jeg læser de næste bøger i serien, så måske jeg skal se at få købt de næste bøger til december, når jeg bestiller en portion bøger.

Oktober bød på…

Et gensyn med biblioteket
Jeg nåede endelig på biblioteket igen i oktober måned. Jeg har nemlig en del horrorbøger på min biblioteks-huskeliste, og da det er mit læsetema resten af året, så var det jo oplagt at kigge forbi et af mine yndlingssteder. Eneste problem er, at jeg jo har lyst til at låne stort set alle bøger på biblioteket, så jeg plejer som regel at bestille en håndfuld, som jeg så kan afhente. Ikke noget med at vove mig ind imellem reolerne… så ved jeg godt, at det går galt…

20 læste bøger
Jeg læste ret mange bøger i oktober måned. Det skyldes dog først og fremmest tre faktorer – read-a-thon, flere tegneserier og flere korte lydbøger. Med de 20 bøger nåede jeg også op på mit Goodreads-mål om at læse 150 bøger i år. Jeg overvejede kort, om jeg skulle forhøje det til 200, men det har jeg fravalgt. Så må det bare blive en overraskelse, hvad jeg når i de to sidste måneder.

Månedens to-read-bog
Jeg fik læst ‘Croak’ i denne måned, og det var desværre ikke en lige så spændende læseoplevelse, som jeg havde håbet. Jeg havde forventet en mere humoristisk fortælling ud fra omtalen, og selvom bogen sådan set var udmærket, så var den ikke specielt nyskabende eller fængende.

11 horror-bøger

Kvartals-læsetemaet startede med et brag, for jeg nåede at læse hele 11 horror-bøger! Det skyldes især read-a-thon-eventen, hvor mit læsetema traditionen tro var horror/gys, men ja – alt i alt en fremragende start. Det blev til ‘Haunted Castles’, ‘De utilpassede’, ‘Det ender ikke godt’, ‘Frygt-filerne’, ‘Croak’, ‘The Walking Dead 9’, ‘Locke & Key 2’, ‘Darling Jim’, ‘Dødens mange facetter’, ‘Forvandlingen’ og ‘Tunnelmanden’.

Nul bogkøb
Jeg shoppede ikke bøger i denne måned. Jeg pønser på at bestille en pæn stabel bøger i starten af december, så pt. forhandler jeg lidt med mig selv om, hvad det skal være.

I november vil jeg:

  • skrive ønskeseddel til jul. Der kommer selvfølgelig bøger på listen. Og nogle gode cremer. Og lidt parfume. Og et computerspil eller to. Hm… måske også lidt køkkengrej…
  • læse endnu flere biblioteksbøger. Nu hvor jeg alligevel skal forbi for at aflevere de lånte bøger, så kan jeg jo lige så godt låne lidt flere…
  • glæde mig vildt meget til jul. Elsker december og al juleriet og selvfølgelig også juleferien, hvor der skal hygges for fuld skrue.

Hvad siger sci-fi om samtiden?

fra pixabaySci-fi er en genre, hvor historien foregår på et tidspunkt i fremtiden, og hvor der ofte er fokus på den teknologiske udvikling, som verden har gennemgået. Selvom sci-fi ofte prøver at opfinde nye teknologier og problemstillinger, så kan man dog tit læse ud af en sci-fi-historie, hvornår den er skrevet. For eksempel bærer klassikeren ‘1984’ klart præg af at være skrevet lige efter 2. Verdenskrig, hvor forfatterens frygt for det totalitære og overvågende samfund er ret tydelig. Og så er naturligvis også 50’ernes fascination af rumvæsner.

Jeg synes, det er utroligt spændende at læse sci-fi med ovenstående i baghovedet, og det gælder selvfølgelig især de ældre sci-fi-historier. Da jeg havde sci-fi som læsetema i juli-september kunne jeg dog også se en række fællestræk ved de nutidige sci-fi-fortællinger. Her var der overraskende mange af bøgerne/novellerne, der drejede sig om tankekontrol i form af implantater i menneskenes hjerner, som staten eller (andre) onde kræfter i det skjulte kunne styre befolkningen igennem.

Sci-fi handler ikke nødvendigvis om frygten for fremtiden, men en del sci-fi – muligvis hovedparten – drejer sig om negative konsekvenser ved udviklingen, dvs. dystopiske fortællinger. Det behøver ikke at være verdener, der er gået under og hvor kun et fåtal har overlevet – det kan også ‘blot’ være fremtidsverdener, hvor mennesket ikke længere har en fri vilje. Der er kommet mange dystopiske bøger på markedet i løbet af de seneste ti år, og jeg synes, det er ret interessant, for mange af de sci-fi-bøger, jeg læste som teenager, var skrevet i 70’erne og 80’erne, og her var der en langt mere optimistisk tilgang til fremtiden. Det kan være et tilfælde, men det kan meget vel også sige noget om nutidens fremtidssyn.

Jeg holder meget af sci-fi-genren. Det er en ret bred genre, der både rummer fortællinger med komplicerede, tekniske forklaringer, syrede opfindelser, detaljerede kampe i rummet og verdener i forfald. De seneste års stigning af sci-fi-ungdomsbøger viser også hvor forskellige, sci-fi-historierne kan være, for selvom mange af dem er dystopiske fortællinger om totalitære samfund (hvor de unge kan begå oprør mod de voksne – intet nyt i det), så er der også perler, der viser andre nuancer – blandt andet den smukke og kreative ‘Illuminae’.

Hvad er dit forhold til sci-fi? 

 

The Walking Dead 17-18 – Book 9

Det er efterhånden blevet tradition, at jeg har horror-tema til efterårs-udgaven af Dewey’s Read-a-Thon, og i år var ingen undtagelse. Det plejer også at betyde, at jeg læser en bog i ‘The Walking Dead’-serien, og i år nåede jeg så til ‘The Walking Dead Book 9’.

Nu vil jeg vanen tro ikke bringe et resumé af handlingen, da det vil afsløre for meget i forhold til de foregående bøger, men hold da op – jeg blev altså positivt overrasket. Det er ellers sjældent, at serier, der strækker sig over mange bøger, kan overraske undervejs, men her lykkedes det alligevel at tilføre lidt nyt til serien. Jeg synes ellers, at den har stået lidt i stampe i de seneste albums. Det har været den samme type konflikter, og der var ikke den store udvikling. I dette album synes jeg dog, at især én konflikt var forfriskende ny. Ok, måske ikke news-breaking-ny men nok til, at resulterede i en ganske god læseoplevelse.

OBS – jeg er i øvrigt pt. i gang med at se sæson 6 på Netflix, og jeg er lidt usikker på, om den sæson også når at berøre handlingen i dette album, men det finder jeg ud af i løbet af den næste uges tid.

Darling Jim

Til den nys overståede read-a-thon fik jeg blandt andet læst denne bog, som jeg fandt i et antikvariat tidligere i år.

‘Darling Jim’ er skrevet af Christian Mørk og handler om postbuddet Niall, der falder over en dagbog fra den unge kvinde Fiona, som døde under mystiske omstændigheder. Det bliver en poetisk og nærmest eventyrlig fortælling om den mystiske fremmede, der fortryller en helt by og ikke mindst kvinderne, og hvordan det spreder splid og uro. For hvem er ikke parat til at dræbe for den sande kærlighed?

Jeg kunne godt lide, hvordan historien var et moderne eventyr – den var meget stemningsfuld, og kender du lidt til de traditionelle eventyr, vil du også kunne genkende flere elementer i fortællingen, uden at det dog ødelægger overraskelserne i bogen.

Jeg var dog ikke så vild med dagbogsvinklen, og det skyldtes især starten af Fionas fortælling, hvor hun er lidt for alvidende omkring sin situation og derfor taler direkte til læseren. Det kom til at virke forceret og utroværdigt. Jeg kan godt forstå behovet for, at noget af historien skal fortælles fra hendes synspunkt, men så skulle noget af dagbogsteksten være skrevet anderledes, for det kom til tider til at virke utroværdigt, at en person i hendes situation ville skrive på den måde (det er i hvert fald min formodning).

‘Darling Jim’ er let og hurtig at læse, og det er klart en bog, som vil egne sig fint til en efterårs- eller vinterferie. Der var et par steder, hvor jeg syntes, at plottet blev lidt søgt, men overordnet set en fin fortælling.

 

Locke & Key 2

Til den netop overståede read-a-thon kom jeg endelig videre med Locke & Key-serien. Jeg læste første album sidste år, og nu var det så tid til ‘Locke & Key 2’.

Jeg vil ikke komme ind på handlingen, da det kan blive en smule kompliceret uden at røbe for meget af historien fra første album, men det handler kort fortalt om en række søskende, overnaturlige evner og onde kræfter, der ikke vil dem det godt.

Historien var lidt forvirrende i starten, da jeg havde glemt et par detaljer fra første hæfte, men heldigvis havde forfatteren indflettet et par ‘husk-lige-at-det-var-sådan-her-det-skete’-scener, så jeg kom hurtig på omgangshøjde med historien.

Der var et fint tempo i fortællingen, men jeg savnede dog lidt mere tyngde undervejs. Det kom så til sidst, hvor der var nogle ret interessante tilføjelser til historien, og som bestemt gjorde mig mere nysgerrig.

Nu overvejer jeg, om jeg skal læse næste hæfte i løbet af vinteren og så gemme de tre sidste hæfter i serien til næste års oktober-read-a-thon. Hvis jeg altså kan vente så længe. Men bestemt en lovende serie.

Read-a-thon med horror og hygge

14.00
Read-a-thon er ovre! Jeg nåede at læse to bøger, to graphic novels samt et par noveller fra samlingen ‘Rise’. Jeg har været i godt selskab undervejs, da vores ene kat har brugt det meste af tiden på sofaen ved siden af mig (eller oven på mine ben), mens vores anden kat har været utrolig kælen hver gang, jeg satte mig ved computeren for at opdatere bloggen samt følge med hos jer andre. Gemalen har puslet rundt i baggrunden og sørgede for aftensmad i går, og så er der ikke mindst jer, der har fulgt med. Tusind tak for jeres kommentarer!

Nu vil jeg gøre mig klar til at suse ud af døren, for jeg skal til fødselsdag hos et par venner.

11.50
Har netop færdiglæst ‘Cloak’ i selskab med vores hankat som gjorde sit bedste for at presse mine ben flade! Tror jeg skal danse lidt rundt for at få gang i blodomløbet igen 😀

Om lidt står den på frokost, og så skal jeg i gang med eventens sidste bog – ‘Rise’. Den når jeg helt sikkert ikke at blive færdig med, men det har nu heller ikke været planen fra start.

Jeg håber, du hygger dig og får en skøn slutspurt!

8.00
Jeg vågnede for halvanden time siden og slæbte min bog og min dyne ind i sofaen for at læse uforstyrret. Er nået ca. en tredjedel ind i ‘Croak’. Om lidt vil jeg spise morgenmad – nok en smoothie – og tjekke, hvordan det går jer andre.

23.20
Jeg er færdig med ‘The Walking Dead Book 9’, som var bedre end de seneste bøger i serien, så det var en dejlig overraskelse. Mens jeg læste, stjal en af vores katte min plads i sofaen, så jeg måtte rykke lidt væk fra lampen, men alt er tilgivet, når man har blød pels og spinder meget højt!

Om lidt vil jeg gå i gang med ‘Croak’ – sandsynligvis mens jeg putter under dynen i sengen. Ved endnu ikke, hvornår jeg tørner ind, men det sker nok om en times tid.

Har du planer om at læse hele natten?

21.32
Blev færdig med ‘Darling Jim’ og holder nu en lille pause, inden jeg fortsætter med ‘The Walking Dead Book 9’. Jeg kunne godt lide ‘Darling Jim’, selvom der plotmæssigt var noget, der irriterede mig. Dog en meget stemningsfuld bog og meget velegnet som efterårslæsning.

Hvordan går det hos dig?

19.25
Vi har spist aftensmad – kylling og rodfrugter, som blev tilberedt på grillen. Må hellere smide en opskrift på det på madbloggen i næste uge, for det var rigtig godt. Jeg har også nået en del længere med ‘Darling Jim’ og regner med at færdiggøre den om 1½ times tid. Nåja, og så måtte jeg også holde kroppen lidt i gang, så jeg fik taget nogle arm- og mavebøjninger!

Pt. grubler jeg over, om ikke jeg skal have en kop varm et-eller-andet i løbet af aftenen. Jeg har både mulighed for at lave te og kakao. Hvad synes du? (billedet er i øvrigt af hot buttered rum, som jeg prøvede at lave for nogle år siden).

15.43
Er nået igennem første bog – tegneserien ‘Locke & Key 2’ – som både var interessant, forvirrende og forløsende på samme tid. Forkælede mig selv med en mokka-flødebolle, inden jeg gik i gang med ‘Darling Jim’, som indtil videre er ganske lovende. Pt. holder jeg en lille pause for at kigge med hos jer andre. Det ser ud til, at folk er kommet godt i gang!

13.58
Nu daffer jeg ind i stuen og finder første bog frem. Det bliver ‘Locke & Key 2’. God fornøjelse derude!

12.50
Læsestablen er lagt frem på sofabordet, jeg har købt lidt Halloween-slik, og gemalen har sagt ja til at stå for aftensmaden. Kort sagt – jeg er klar til read-a-thon! Om lidt over en time går den halvårlige læseevent i gang, og vanen tro har jeg valgt horror som temaet for efterårs-read-a-thonen. Herover ser du min læsestak. Jeg forventer ikke at læse alle bøger til ende i løbet af det næste døgns tid, men jeg håber, jeg når så langt som muligt.

Jeg opdaterer dette indlæg i løbet af hele læseeventen, så du kan følge med i, hvordan min læsning går. Hvis du også deltager, håber jeg, at du får et rigtigt hyggeligt arrangement. Rigtig god fornøjelse!

Haunted Castles

Jeg ledte efter horrorbøger hos Ereolen Global og faldt over ‘Haunted Castles’, som jeg ikke havde hørt om før. Efter et hurtigt tjek hos Goodreads kunne jeg se, at den havde fået ret gode anmeldelser, hvilket vækkede min nysgerrighed.

‘Haunted Castles’ er en samling af gotiske historier skrevet af Ray Russell. Flere af historierne er inspireret af andre horrorklassikere eller forfærdelige hændelser fra den virkelige verden – for eksempel historien om Elizabeth Báthory.

Historierne er generelt mørke, dystre og ja… gotiske. Fortællestilen er langsom på grænsen til det pinefulde, hvilket dog understøtter den uhyggelige stemning. Til gengæld er flere af historierne lige lovlig forudsigelige, og det ærgrede mig en del, for det trak ned i læseoplevelsen.

Jeg syntes, at den første halvdel af historierne var de bedste. De virkede mere gennemarbejdede og morbide, hvor jeg ikke følte, at der var nær så meget kød på de sidste historier. Overordnet set var det dog en ok læseoplevelse, selvom jeg ikke helt syntes, at bogen levede op til mine forventninger efter at have læst flere anmeldelser. Men sådan er det jo – folk har forskellig smag, og jeg savnede lidt flere overraskelser i denne bog.

The Hate U Give

Denne bog er blandt de mest omtalte i år, og anmelderne er nærmest faldet over hinanden for at prise denne udgivelse, så selvfølgelig blev jeg nødt til at låne den for at tjekke, om den kunne leve op til hypen.

‘The Hate U Give’ er skrevet af Angie Thomas og handler om teenagepigen Starr, der bliver vidnet til drabet på vennen Khalil. Det ekstra pikere ved situationen er, at betjenten er hvid, og Khalil er sort, så hurtigt optrapper racekonflikten. I medierne fremstilles Khalil som bandemedlem og pusher, men Starr kan ikke genkende billedet af sin ven, og hun forstår ikke, hvordan betjenten tilsyneladende kan slippe af sted med at dræbe en uskyldig, hvis eneste kriminelle handling i situationen er, at han er kraftigere pigmenteret end betjenten selv. Men Starr ved ikke, om hun træde frem og forsvare Khalil offentligt, for det kan have store konsekvenser for hendes familie.

Denne bog er skrevet i et forfriskende anderledes sprog end det, der normalt gennemsyrer YA-genren. Her er tonen rå og rap og bærer tydeligt præg af gadeslang (uden at det dog bliver helt uforståeligt). Af samme grund kan den også let læses af voksne, for denne bog har så meget at byde på – både i form af beskrivelsen af ghettoen kontra middelklassen men også de etiske spørgsmål, bogen stiller.

Starr er en fin hovedperson – en forsigtig pige, som bare gerne vil gøre det rette, men som også rummer tvivl og vrede. Hun virker meget troværdig – meget menneskelig – og hun er let at holde af. Generelt var persongalleriet interessant – dog med undtagelse af en enkelt af de hvide piger, som bare er unuanceret dum og racistisk.

‘The Hate U Give’ tegner billedet af et USA, som stadig døjer med racekonflikter og forskelsbehandling. Selvom visse ting kan virke voldsomme sammenlignet med lille Danmark, så går en del af problemerne desværre igen her i landet. Jeg synes bestemt, at det er en vigtig bog og er derfor glad for, at den har fået så megen opmærksomhed, for den kan forhåbentlig inspirere unge (og voksne) til at reagere over for forskelsbehandling og skjult racisme. En klar anbefaling herfra.

De utilpassede

Nu hvor jeg har horror som læsetema året ud, var det en glimrende anledning til endelig at få læst ‘De utilpassede’ af John Kenn Mortensen. Den bog har nemlig stået på min læseliste et godt stykke tid efterhånden, og det skyldes ikke mindst de flotte og stemningsfulde illustrationer, der er i bogen. Det var dog e-bog-udgaven, jeg læste (for så kunne den let komme med på ferie i starten af måneden), så billederne var lidt små, men de var stadig ganske fine 🙂

‘De utilpassede’ foregår på Lolland, hvor de voksne en dag bliver inviteret til et møde i forsamlingshuset, hvor foredragsholderne vil fortælle om, hvordan man øger velstanden på Lolland. Næste morgen undrer børnene sig. Ingen af de voksne kom hjem efter mødet, og hovedpersonen Johan går sammen med et par venner ud for at lede efter de voksne. De finder dog snart ud af, at noget er rivende galt, for de voksne, de møder, virker pludselig meget interesserede i at drikke deres blod! Snart er børnene på flugt fra de blodhungrende vampyrer, og det foregår over stok og sten.

Dette var en ganske underholdende horrorbog. Selvom den er skrevet for børn (fra omkring 10 år og opefter), så kan voksne sagtens hygge sig med at læse den. Det skyldes ikke mindst sproget, som har en fin balance – det er hverken for ‘barnligt’ eller for ’smart-i-en-fart’. Derudover er der også plads til en række humoristiske passager i løbet af bogen.

Der er skruet godt op for tempoet i bogen, og det er ikke mange pusterum, børnene får undervejs. Rigtig uhyggelig er den dog ikke, og et eller andet sted forventer man, at der kommer en let løsning til sidst, men her overrasker forfatteren. Som handlingen skrider frem, bliver det mere og mere tydeligt, at ‘De utilpassede’ ikke helt følger den samme skabelon, som mange andre børne- og ungdomsbøger, og det er ganske befriende.

Alt i alt en ganske fin læseoplevelse og en, man sagtens kan udsætte sine børn – eller andres – for.