The Extinction Trials


Forventninger:
Jeg prøvede at holde forventningerne nede, men når ’The Extinction Trials’ af S. M. Wilson beskrives om ’The Hunger Games’ møder ’Jurassic Park’, så er det svært ikke at glæde sig.

Resumé:
Hovedpersonerne Stormchaser og Lincoln lever i en verden, hvor menneskene er for mange, og fødevarerne er for få. Man er derfor ved at undersøge muligheden for at indtage et andet kontinent, som dog bebos af dinosaurer. Tidligere ekspeditioner til kontinentet har haft katastrofale resultater, så da man sender 100 håbefulde deltagere afsted med løftet om, at vender man tilbage med et dinosauræg, så vil man – og ens familie – blive rigeligt belønnet.

Det bedste:
Dejligt at se dinosaurer blive brugt i en dystopisk scifi-bog. At forfatteren så ikke havde styr på, hvad dinosaurer er (flyveøgler og svaneøgler blev rask væk puttet i samme kategori), det tager jeg ikke så tungt – der var mange andre ting, som forfatteren heller ikke havde styr på.

Det værste:
Jeg ved dårligt, hvor jeg skal begynde. Først og fremmest var denne bog alt, alt for simpel og har alt for mange plot- og videnhuller. Indledningen var alt for lang og kedelig med prøver, der ikke rigtig gav mening, og man skulle næsten halvvejs ind i bogen, før dinosaurerne dukkede op. Samtidig var Stormchaser en ret irriterende hovedperson. Hun manglede helt klart en god grund til at tage af sted på ekspeditionen, og hendes forblændede syn på dinosaurer virkede ret utroværdigt. Lincoln var bare intetsigende.

Kan anbefales til:
Ikke rigtig nogen. Denne bog er ganske enkelt for simpel og for kedelig til, at jeg vil anbefale den til nogen. Der er helt sikkert publikum til bogen – sært nok har den pt. en rating over 4 på Goodreads – men den er så fedtet ind i klicheer, uvidenhed og ulogiske handlinger, at den ikke er værd at bruge tid på.

Diabolic

Forventninger:
Jeg havde ingen forventninger overhovedet til ‘Diabolic’ af S.J. Kincaid. Faldt over bogen hos Ereolen Global, og da den lød tilpas sci-fi til at passe til det nuværende læsetema, så valgte jeg at låne den.

Resumé:
Nemesis er diabolik – et menneskelignende væsen, der er skabt til at beskytte – i dette tilfælde senatorens datter Sidonia. Nemesis vil gøre alt for at beskytte Sidonia – inklusiv at tage til kejserens hof, hvor Sidonia er blevet hidkaldt, da hendes far er faldet i unåde. Pludselig skal Nemesis udgive sig for at være Sidonia, og det er ikke let, når diabolikker ikke ejer sociale kompetencer og empati. Men Nemesis’ tid ved hoffet byder på mange overraskelser – heraf flere skæbnesvangre.

Det bedste:
Hovedpersonen Nemesis er klart bogens største lyspunkt. Hendes manglende følelsesspektrum, hendes dedikation og hendes umiddelbarhed giver et noget andet reaktionsmønster end hos en ’almindelig’ hovedperson, og det giver fører til en masse spændende situationer. Derudover er kejserens nevø, Tyrus, bestemt også god til at skrue op for dramaet og lægger flere lag på historien. Og så er der en række plottwists, som lige er med til at skrue op for uforudsigeligheden og spændingen – herligt!

Det værste:
Jeg var ikke så vild med, at der partout skulle være en kærlighedshistorie, men når det kom til stykket, var den ok udført. Jeg kunne også godt have tænkt mig lidt mere verdensopbygning – meget af tiden var historien koncentreret omkring Nemesis, og selvom det absolut ikke var kedeligt, så ville jeg gerne have haft lidt mere baggrundsviden om verdenen.

Kan anbefales til:
Er du til mørke, barske og intrigante fortællinger, hvor du ikke kan stole på nogen, så er dette en bog for dig. Den er brutal og nådesløs, og så har den en forfriskende anderledes hovedperson.

Geekerella


Forventninger:
Jeg kan svagt huske at have læst nogle positive anmeldelser af denne bog, men det er ærlig talt ikke en, jeg gav så megen opmærksomhed, da den kom frem. Jeg havde heller ikke de store forventninger til den inden – mest af alt at det nok ville blive en hyggelig men lidt ordinær ungdomsbog.

Resumé:
Elle er nørd med stort N – hun er besat af tv-serien Starfield, som hendes forældre også var fans af. Men hendes forældre er borte, og hun bor nu hos sin stedmor og dennes to døtre. Elle blogger om Starfield og skriver et mildest talt kritisk indlæg, da det bliver annonceret, at teenageidolet Darien skal spille den ene af hovedrollerne i filmatiseringen af tv-serien. Da hun opdager, at man kan vinde en tur til den store sci-fi con, som hendes far i sin tid stiftede, ved at deltage i en cosplay-konkurrence, beslutter hun sig for at deltage. At hun så samtidig kan møde Darien, er hun ret ligeglad med. Det er hendes stedsøstre desværre ikke, for de er ret vilde med Darien, og deres interesse i konkurrencen kan give Elle problemer…

Det bedste:
Bogen er en klar hyldest til nørderne og sci-fi-miljøet, og det er med til at hæve den til at være mere og andet end en moderne genfortælling af Askepot-eventyret. Jeg kunne godt lide den måde, forfatteren havde ’oversat’ eventyret til en moderne setting – jeg kunne genkende mange detaljer fra det oprindelige eventyr, uden at det føltes påklistret.

Det værste:
Nogle af præmisserne er lidt for usandsynlige – for eksempel den med, at Elle begynder at sms’e med en komplet fremmed og på intet tidspunkt gør noget for at finde ud af, hvem han/hun er. Derudover er der en vis forudsigelighed over historien – ikke så meget på grund af, at den bygger på et klassisk eventyr og naturligvis følger det rimelig slavisk – men mere fordi den indeholder en del af ungdomsbogsklicheer.

Kan anbefales til:
Kan du lide moderne fortolkninger af klassiske eventyr (som for eksempel ’Cinder’ og ’Alice’), så er ’Geekerella’ sandsynligvis noget for dig – især hvis dit hjerte også banker for sci-fi. En glimrende og hyggelig ungdomsbog.

I august gik tiden med…


At vænne sig til, at vi går mod mørkere tider
… og her mener jeg vejret. Jeg bliver altid ramt af lidt sensommer blues i midten af august, hvor det for alvor bliver tydeligt, at mørket kommer tidligere og tidligere om aftenen. Men hey – jeg er også ret god til indendørs hygge, så nu bliver der mere tid til at se tv-serier og spille computer. Bøger kan jeg læse på alle årstider, så dem skal der nok også blive plads til.

13 læste bøger
Jeg fik læst en pæn mængde bøger til trods for, at der var en bog, jeg var flere uger om at opgive. Jeg havde også lidt svært ved at finde gode lydbøger denne måned, så derfor nåede jeg heller ikke igennem så mange på den front.

Månedens to-read-bog
‘The Windup Girl’ var valgt som månedens bog, og jeg havde glædet mig meget til at læse den. Desværre levede den på ingen måde op til forventningerne.

4 scifi-bøger
Jeg fik læst ‘Legend’, ‘Obsidio’, ‘The Diabolic’ og ‘The Windup Girl’ (ok, halvdelen af den!). Det blev ikke til så mange scifibøger denne måned, hvilket jeg ærlig talt er lidt utilfreds med. Men der har ikke været nær så meget læsetid, som jeg havde håbet på.

Nyt til boghylderne

Jeg fik købt lidt dejlige bøger fra BookDepository – primært bøger, som jeg håber på at læse i september og oktober. Er dog lidt bekymret for, om jeg når alle dem, jeg har planer om at læse, men nu sætter ‘slutspurten’ forhåbentlig ind, inden jeg skifter til årets sidste læsetema i oktober.

I september vil jeg:

  • Læse mere. Det lyder måske lidt mærkeligt, da jeg har læst en pæn mængde bøger i august, men jeg har ikke læst helt så meget, som jeg havde håbet på, og jeg har flere tykke scifibøger, jeg godt vil nå igennem inden oktober.
  • Planlægge læsning til oktober-readathon. I år får jeg ikke de sidste timer med, da jeg skal ud af døren kl. 10 om søndagen, men jeg satser på at læse hele lørdagen samt søndag morgen. Ligesom de forrige år har jeg tænkt mig at læse horror og gyserhistorier.

The Windup Girl


’The Windup Girl’ af Paolo Bacigalupi røg på min to-read-liste for flere år siden, da jeg havde læst en ret begejstret anmeldelse af bogen. Siden har mit blik ofte dvælet ved den, når jeg har skimmet to-read-listen igennem, og jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har tænkt på, at den ville jeg virkelig gerne læse. Da jeg fik den i julegave sidste år, vidste jeg med det samme, at jeg ville læse den i forbindelse med mit scifi-tema for tredje kvartal.

Så ja, jeg havde en del forventninger til denne bog, men de blev desværre ikke indfriet. Det tog mig flere uger at nå lidt over halvvejs i den 500 sider lange bog, inden jeg indså, at der var ingen pointe i at læse videre. Bogen var utrolig kedelig, og selvom jeg har valgt den som månedens to-read-bog, så endte jeg med at opgive bogen. Det giver simpelthen ikke mening at bruge så lang tid på (frivilligt) at læse en bog, når der er masser af spændende bøger, jeg kunne læse i stedet.

Jeg bryder mig ikke om at droppe læsningen af en bog – især ikke når jeg har udvalgt den som månedens to-read-bog – men tvangslæsning er jo tåbeligt. Det giver hverken en god læseoplevelse eller en interessant anmeldelse.

Til den bitre ende

Forventninger:
’Til den bitre ende’ af Traudl Junge er et glimrende eksempel på, at jeg ind imellem falder over historiske emner på Ereolen.dk, som lyder interessante og derfor låner en lydbog om det. Traudl arbejdede som sekretær for Adolf Hitler, og bogen beskriver hendes oplevelser i de år. Jeg havde ikke så mange forventninger, inden jeg gik i gang med at lytte, men jeg håbede på, at bogen ville give et indblik i, hvordan det var at arbejde for manden, der stod bag 2. Verdenskrig.

Resumé:
Bogen er skrevet i slutningen af 1940’erne, hvor Traudl nedfældede sine erindringer. Da hun flere årtier senere gennemlæste dem, blev hun forfærdet over, hvor ureflekterede og naive, de virkede, selvom de var skrevet flere år efter krigen. Det var vigtigt for hende at pointere i forordet til bogen, men også at der – på trods af denne refleksion – ikke er ændret på indholdet af hendes tekster (udover korrektur samt nogle præciseringer undervejs).

Traudl fik som 22-årig arbejde som sekretær Hitler i de sidste 2½ år af krigen og var til stede, da det gik godt for tyskerne, men også da krigen vendte, og den dystre stemning lagde sig over førerbunkeren. Hun deltog i de daglige samtaler og måltider i den lille lukkede skare, som næsten konstant var i bunkeren og fik dermed et indblik i livet for både Hitler og hans nærmeste tjenestemænd.

Det bedste:

Traudl beskriver hverdagen blandt krigens mænd, og den noget anderledes vinkel giver et interessant indblik i krigen, som de færreste historiebøger kan give. Her er fokus ikke på de store slag men på de små samtaler, og det er med til at tegne nazismens top som mennesker, der også kunne grine eller græde. Traudls beskrivelser blev også brugt i filmen ’Der Untergang’, som af nogle blev kritiseret for at menneskeliggøre Hitler. Personligt synes jeg, at det kun gjorde hans gerninger endnu værre – at han ikke bare var en sort/hvid-skurk som i tegneserierne men et menneske med følelser.

Det værste:
Indledningen er alt for lang. Her bliver Traudls ’øvrige liv’ beskrevet (dvs. uden for tiden som sekretær for Hitler), og selvom det kan have sin berettigelse i forhold til at forstå hende som fortæller, så var det lige ved at dræbe min lyst til at lytte videre.

Kan anbefales til:
Historieinteresserede, der gerne vil have et indblik i hverdagslivet omkring Hitler, og hvor krigen ligger som et tungt tæppe over fortællingen, uden at krigen nævnes direkte særlig tit.

Morika-trilogien

Forventninger:
Jeg har tidligere læst den første bog i ’Krøniken om Morika’-trilogien – ‘Sandsnogens bid’ – så jeg kendte lidt til verdenen og kunne godt lide stemningen og skrivestilen. Jeg regnede med, at ’Morika’—trilogien ville være mere af det samme.

Resumé:
’Morika’-trilogiener en prequel og foregår ca. 600 år før den første serie. Her er det ellers fredelige land Morika i krig, da den adelsstyrede og racistiske organisation Oryndro har overtaget magten og forsøger at udrydde hilaerne. Men modstandsbevægelsen bekriger det nye styre, og historien ses gennem de to hovedpersoner – modstandsfolkene Eshri og Korau – der forsøger at nedkæmpe fjenden Oryndro og skabe et bedre og mere retfærdigt samfund.

Det bedste:
Bogen er skrevet i et enkelt og ligetil sprog og egner sig fortrinligt som ungdomsbog med masser af drama, action og hurtige bemærkninger. Det er dog især kampen mod racisme, homofobi og intolerance, der for alvor gør denne serie både fængslende og vigtig i det store udbud af ungdomsbøger.

Det værste:
Der går ind imellem lige lovlig meget kærlighedsfnidder i historien, men heldigvis er de enkelte episoder ikke noget, der trækkes i langdrag. En virkelig formildende omstændighed, da jeg ellers tit oplever, at kærlighedskonflikter skal strækkes så længe som muligt (og nej, det gælder ikke kun ungdomsbøger).

Kan anbefales til:
’Morika’-trilogien hører bestemt til noget af det bedste moderne danske fantasy. Bøgerne emmer af hormoner, kærlighedsdrama og action, men formår også at belyse alvorlige emner såsom racisme og homofobi. Der er store følelser på spil, og som voksen læser kan det ind imellem virke lidt melodramatisk, men det er ikke desto mindre spændende og medrivende bøger.

Nyindkøbte bøger i august

Der er søreme kommet lidt nyt til boghylderne her i hjemmet! Jeg var ellers lidt i tvivl om, hvorvidt jeg skulle holde fast i traditionen med at købe bøger i sommerferien – ikke mindst fordi jeg havde styr på de bøger, jeg skulle læse i ferien. Men der kommer jo også en tid efter ferien (sådan cirka nu), hvor der også skal læses, så jeg bestilte disse seks bøger hos Bookdepository.

’The Extinction Trials’ stødte jeg på for et stykke tid siden, da jeg surfede på Goodreads, og da jeg så i beskrivelsen, at den var en slags kombination af Jurassic Park og The Hunger Games, så var jeg solgt.

Mit kvartalstema er som bekendt scifi, så jeg blev også nødt til at købe ’Flowers for Algernon’, der længe har stået på min to-read-liste, samt ‘Manhattan in Reverse’. I næste måned er to-read-bogen ‘The Ship Who Sang’, så den skulle også købes hjem, og sidst men ikke mindst blev det til ’Symbiont’, der er efterfølgeren til ‘Parasite’, som jeg læste sidste år. Så troede jeg, at jeg var færdig med at købe bøger, men et par dage senere spontanbestilte jeg ‘The Loneliest Girl in the Universe’ efter at have stødt på den på Goodreads.

Der er også kommet en enkelt tegneserie i hus. Da jeg skulle bestille gave til nevøens fødselsdag via Bog & Idé, røg andet bind af ‘Linda og Valentin i rummet’ i kurven. Den passer jo også fint til scifi-læsetemaet, så jeg håber på at få den læst inden udgangen af september.

Jeg tror dog ikke, at der er så længe til, at jeg atter skal bestille bøger, for til oktober er der det halvårlige readathon, og da jeg ikke har så mange ulæste horrorbøger på lager (har altid horror som læsetema til efterårs-readathon), så må der købes lidt ind.

Hvis jeg var din pige

Forventninger:
’Hvis jeg var din pige’ af Meredith Russo har fået mange positive ord med på vejen, så jeg forventede en god læseoplevelse – og håbede på, at det ville være en bog, der både rørte mig og satte nye tanker i gang.

Resumé:
Amanda er lige startet på en ny skole og får straks en masse opmærksomhed – især fra fyrene. Men hun er bange for at nærme sig andre, for hun vil ikke have, at de opdager den hemmelighed, hun bærer rundt på. At hun tidligere hed Andrew. At hun fik tæv, fordi hun var anderledes. Men da hun falder i snak med Grant, og han viser sig at være en sød og betænksom fyr, som er helt vild med hende, så begynder hun at overveje, om ikke hun skal give slip og tage chancen med ham. Hun risikerer at miste sit helt nye liv, men måske er Grant chancen værd.

Det bedste:
Der er en rigtig fin sårbarhed over denne bog, hvor man i den grad kan mærke, hvor svært Amanda har det med at skjule sin fortid og samtidig være tro over for sine nye venner. Hvordan hun i det hele taget har svært ved at stole på folk. Det giver et indblik i et dilemma, som mange mennesker har – at man ikke altid kan eller tør være sig selv på grund af de omgivelser, man er i – og på den måde er denne bog også meget relevant for folk, der ikke nødvendigvis føler, at de er et andet køn end det, de er født som. Skrivestilen er let og lidt banal, men det fungerer fint i forhold til, at det er Amanda, der fortæller historien. Og så er kærlighedshistorien så godt fortalt – forsigtig og håbefuld på samme tid.

Det værste:
Jeg undrede mig lidt over Amandas alder i bogen. Hun opfører sig som en på 15-16 år, men det nævnes undervejs, at hun er 18. Det passer dog dårligt sammen med en episode 13 år tidligere i hendes liv, hvor hun må have været mere end 5 år, så hele aldersaspektet var ikke helt gennemtænkt. Derudover var slutningen lidt tam. Mere kan jeg ikke sige uden at røbe for meget, men jeg havde håbet på en lidt mere hjertegribende afslutning.

Kan anbefales til:
Til dig, der elsker forsigtige kærlighedshistorier uden insta love, trekantsdramaer og store armbevægelser. Til dig, der tør være anderledes. Til dig, der tør være dig selv. Til dig, der håber på det bedste i mennesker. Til dig, der har brug for lys i mørket.

The Accident Season

Forventninger:
Jeg kan huske, at der var delte meninger om ‘The Accident Season’ af Moïra Fowley-Doyle, da bogen kom frem, men derefter glemte jeg alt om den, indtil jeg for nylig så den på Ereolen Global. Jeg havde ikke de vilde forventninger – nok mest en stille og rolig ungdomsbog, der ville gøre sig godt som sommerlæsning.

Resumé:
Når oktober nærmer sig, går Caras familie ind i en svær tid. Elkedlen gemmes væk, knive låses inde, og tykke gulvtæpper bliver rullet ud i huset. Oktober er måneden, hvor alt går galt – hvor ulykkerne vælter ned over familien – og det har flere gange været med dødeligt udfald. Men hvorfor er de altid ramt af uheld i oktober? Hvilken forbandelse er det, familien lider under?

Det bedste:
Stemningen i denne bog er ret fed. Der er en krybende usikkerhed om, hvad der foregår. Hvorfor sker der så mange ulykker for familien? Er det et tilfælde, eller hviler der en reel forbandelse over dem? Det er spooky mindfuck, og jeg kunne godt lide den stille og rolige opbygning, hvor man sidder og gruer for, hvordan det vil ende. Det bliver så heller ikke dårligere af, at det spirende kærlighedsforhold (der nærmest partout skal være i ungdomsbøger) mildt sagt er temmelig akavet.

Det værste:
Det var befriende, at personerne i bogen ikke var specielt stereotype, men de virkede desværre også ret ’flade’. Jeg kunne i hvert fald ikke føle dem, og af samme grund krøb historien aldrig rigtig ind under huden på mig. Og så var slutningen lidt… hm… kedelig. Det er selvfølgelig også svært at skrive en god afslutning på denne type historie, for meget af glæden ved at læse bogen netop er stemningen og muligheden for at gætte med på, hvad der mon foregår, og derfor vil afslutningen altid være svær. Jeg var ikke helt tilfreds med denne.

Kan anbefales til:
Hvis du er til magisk realisme og en rolig historie, hvor du ikke helt ved, hvad der foregår, så er denne bog noget for dig. Forventer du action og en klar rød tråd i handlingen, så skal du holde fingrene fra ’The Accident Season’.