Click’d


Jeg lånte egentlig ’Click’d’ i forbindelse med mit scifi-læsetema, meeen det er nok lige at strække den at kalde denne ungdomsbog for scifi, selvom den handler om en pige, der programmerer spil.

Allie er en 12 år gammel pige, som har været på CodeGirls sommerlejrskole sammen med en lang række andre piger. Her har de hver især udviklet en app, og Allies CLICK’D er ret populær. Faktisk er den så lovende, at Allies lærer indstiller den til en app-konkurrence, og Allie glæder sig vanvittigt meget. Hun må naturligvis vise sine klassekammerater den nye app og kan ikke modstå fristelsen til at invitere dem til at bruge den, og pludselig spreder appen sig med lynets hast blandt skolens øvrige elever. Det er selvfølgelig fedt, at de andre elever er vilde med hendes app, men pludselig opstår der komplikationer, og Allie får bragt både venskaber og konkurrencen i fare.

Jeg synes, det er forfriskende med en ungdomsbog (eller måske nærmest børnebog), hvor hovedpersonen er en pige, der programmerer apps og spiller fodbold – vel at mærke uden at være en klassisk drengefigur, der lige er gjort til pige i fortællingen.

Skrivestilen er frisk og ligetil, og historien er letlæselig, ligesom hvert kapitel er illustreret med screendumps fra CLICK’D.

Allie er på mange måder en almindelig pige – måske meget reflekteret i forhold til sin alder, men som sagtens kan lave fejl alligevel. Her bliver bogen ind imellem ret pædagogisk, da Allie godt kan begå fejl, selvom hun er bevidst om, at det hun gør, ikke er særlig smart i situationen, og det er i disse scener, at det er mest tydeligt, at det er en ungdoms-/børnebog (a la ’her forklarer vi lige pointerne for læseren’). Men hun er grundlæggende et godt menneske, der bare gerne vil gøre det så godt som muligt, og hendes flid og dedikation er beundringsværdig.

Handlingen er i store træk ret forudsigelig, men bogen er ikke desto mindre velskrevet og kommer ind på en lang række interessante emner såsom venskab, tillid, it-sikkerhed og etik. Emner som er behandlet rigtig fint i bogen og som samtidig er ret relevante for målgruppen (pre-teens). Som voksen kunne jeg dog godt nyde at læse bogen, selvom den var en anelse ’for ung’ til mig, for den gik heldigvis udenom nogle af de klassiske scener (blandt andet var slutningen heldigvis ikke helt så Hollywood-agtig, som den kunne have været).

En hyggelig og livsbekræftende lille bog til den lette sommerlæsning og en anbefaling til pre-teens.

Nedtælling


Da jeg ledte efter scifi-lydbøger hos Ereolen, faldt jeg over ’Nedtælling’ af Teri Terry. Det er første bog i den dystopiske serie ’Mørkt stof’.

Bogen foregår i Skotland, hvor man følger to piger – Callie og Shay. Callie er 12 år og bliver en dag kidnappet og ført til en hemmelig forskningsbase, hvor hun bliver udsat for en række eksperimenter. Shay var den sidste, der så Callie, inden hun blev bortført, og da hun hører om den forsvundne pige, kontakter hun Callies storebror Kai for at hjælpe ham med at finde ud af, hvad der er sket. Samtidig begynder en yderst dødelig sygdom at sprede sig med lynets hast, og der udbryder panik i befolkningen, fordi man ikke kan finde hverken smittekilden eller en kur mod sygdommen.

Kapitlerne bliver skiftevis fortalt af Callie og Shay, og det fungerer rigtig fint, selvom jeg ikke altid er glad for denne opdeling, når det drejer sig om lydbøger. Sprogligt flyder fortællingen let og naturligt, og bogen er derfor let og hurtig at læse. Til gengæld mindede tonen i ’Nedtæling’ mig alt for meget som forfatterens anden serie, ’Slettet’, som jeg læste for nogle år siden og ikke var særlig imponeret af. Og det var lidt synd for ’Nedtælling’, for der var en række elementer i bogen, jeg godt kunne lide, men som lidt ’druknede’ i en fortællestil, som jeg ikke brød mig om.

Jeg kunne for eksempel godt lide forbindelsen mellem Shay og Callie, selvom den er noget speciel. Den førte dog til en række interessante situationer – ikke mindst fordi Shay er lidt af en kujon.

Omvendt syntes jeg, at omverdenens reaktion på sygdommen er ret dramatisk, og det skyldes selvfølgelig først og fremmest, at sygdommen dræber så hurtigt og let, at det virker ret utroværdigt. Ja, det er fiktion, men alligevel… Og så er myndighedernes håndtering af situationen så… drastisk, at det er helt usandsynligt, at det foregår i et land som Skotland. Det var simpelthen for sort/hvidt stillet op, og det er desværre noget, som med jævne mellemrum ses i ungdomsbøger.

Så samlet set var ’Nedtælling’ ikke for mig. Der var nogle gode ting i bogen, men den fangede mig ikke rigtig. Er du til gengæld til forfatterens tidligere bøger, vil du sandsynligvis godt kunne lide denne.

A Flame in the Mist


Da jeg ledte efter Asien-inspireret litteratur til mit forårstema, faldt jeg over ’A Flame in the Mist’ af Renee Abdieh, som jeg endte med at læse i slutningen af juni. Det er en bog med overnaturlige elementer, uden at det decideret er en fantasybog.

I ’A Flame in the Mist’ er Mariko – datter af en respekteret samurai – på vej til sin kommende ægtefælle, da rejseselskabet bliver overfaldet af banditter. Mariko undslipper med nød og næppe, men når dog at opfatte, at det er The Black Clan, der stræber hende efter livet. Hvorfor ved hun dog ikke, men hun beslutter sig for at finde ud af det, så hun kan tage hævn. Hun forkorter sit hår, binder barmen ind og klæder sig i drengetøj, inden hun efterfølgende opsøger The Black Clan for at udspionere dem. Det vælger at indlemme den mystiske dreng i gruppen, og snart opdager Mariko, at her er et fællesskab, hvor hun bliver værdsat for sin intelligens og handlemod og ikke betragtes som en handelsvare, sådan som hendes far har gjort.

Jeg kunne virkelig godt lide starten af bogen, hvor der var masser af dramatik og spænding. Hele scenen, hvor Marikos rejseselskab bliver overfaldet, var virkelig godt skrevet. Desværre knækkede filmen allerede lige efter, hvor Mariko beslutter sig for at infiltrere The Black Clan. Hun har et overraskende stort overskud til at opbygge et øjeblikkeligt had mod de formodede gerningsmænd i stedet for på nogen måde at virke overrasket eller bekymret over at vade rundt i en mørk, ukendt skov. Det virkede så dumdristigt, at jeg som læser havde meget svært ved at acceptere denne præmis.

Jeg havde det i det hele taget noget ambivalent med Mariko, for i bogen beskrives hun som meget dygtig og intelligent, men hendes opførsel afspejler det ikke rigtig. Hun er vanvittig dumdristig og påståelig, så det er rent held, at hun klarer sig igennem. Men hun dog visse evner – for eksempel at kunne blande sprængstoffer samt udtænke våbendesign. Hvordan hun har erhvervet sig disse evner, når hun tydeligvis er opvokset i et hjem, hvor piger er nipsting, der bortgiftes til højestbydende, det har jeg ingen anelse om.

Settingen er spændende – det gamle Japan kombineret med mennesker, der har magiske evner – men jeg synes ikke, at potentialet bliver udnyttet fuldt ud, hvilket især skyldes de ret uinteressante personer, der er med i historien. Der er glimt af magi og mysticisme, men det bliver aldrig rigtig forklaret eller foldet ud.

’A Flame in the Mist’ er første del i en serie, men ikke en jeg kommer til at læse.

Mid year book tag


Flere bogbloggere og vloggere har udfyldt dette tag, og nu fik jeg også lyst til at deltage i legen 🙂

1. Bedste bog du har læst indtil videre i 2018
’The Way of Kings’ af Brandon Sanderson. Jeg fik bogen (eller rettere sagt bøgerne) I gave for to år siden men har ventet med at læse dem, indtil han havde udgivet flere bøger i serien. Tredje bog i serien blev udgivet tidligere i år, så nu fik jeg endelig startet på serien. Har i øvrigt planer om at læse anden bog i serien i min sommerferie.

2. Bedste fortsættelse du har læst indtil videre i 2018
’Saga 8’ – den serie holder bare, også selvom den godt må komme lidt mere op i tempo igen.

3. Ny udgivelse du gerne vil læse, men ikke har fået læst endnu
Uha. Det kunne for eksempel være tredje bog i ’An Ember in the Ashes’-serien. Elskede de to første – ’An Ember in the Ashes’ og ’A Torch Against the Light’.

4. Mest ventede udgivelse for anden halvdel af året
Der er – mig bekendt – ikke nogen udgivelser i de kommende måneder, som jeg har ventet på. Det skulle da lige være 6. bog i ’A Song of Ice and Fire’-serien…!

5. Største skuffelse
Der har desværre været flere skuffelser i løbet af året – blandt andet ’The Alchemists of Loom’, som jeg havde ret høje forventninger til, men som slet ikke fangede mig. ’Carry On’ måtte jeg helt opgive at læse.

6. Største overraskelse
’Månens kald’. Jeg er stadig overrasket over, at jeg kan lide serien, men den holder altså en fin balance, så hovedpersonen formår at være en selvstændig sej kvinde, der – trods kærlighedsdrama – ikke bliver til en svag prinsesse, der skal reddes konstant.

7. Ny yndlingsforfatter
Ingen pt.

8. Nyeste boglige crush
Ingen. Har aldrig forstået konceptet.

9. Nyeste yndlingskarakter
Jeg kan godt lide Mercy fra ‘Månens kald’ – hun har virkelig ben i næsen.

10. Bog der fik dig til at græde
Jeg må indrømme, at jeg fældede en lille tåre, da jeg læste novellesamlingen ’Dragen med de røde øjne’. Har virkelig et blødt punkt, når det drejer sig om for børnefortællinger om drager.

11. Bog der gjorde dig glad
’The Order of The Stick’-serien, som jeg er i gang med at genlæse, inden jeg skal læse det nyeste album i serien. Virkelig underholdende tegneserie for rollespillere.

12. Bedste filmatisering du har set i år
Har jeg set filmatiseringer i år? Jeg måtte lige gruble lidt over dette spørgsmål, og jeg synes ikke umiddelbart, at jeg kan komme i tanke om nogen…

13. Bedste anmeldelse du har skrevet i år
Hehe, det er et sjovt spørgsmål. Jeg tror, jeg vil pege på denne anmeldelse – mest bare fordi jeg er så glad for bogen.

14. Den smukkeste bog du har købt/fået indtil videre
Det må være ‘Red Queen’ af Christina Henry. Den er meget stilfuldt holdt i sorte og røde toner.

15. Hvilke bøger skal du have læst ved årets slutning?
Her kan jeg jo passende skrive titlerne på de bøger, jeg har planlagt som to-read-bøgerne for de næste seks måneder: ‘The Dog Stars’, ‘The Windup Girl’, ‘The Ship Who Sang’, ‘I am Legend’, ‘The Mist’ og ‘The First Days’.

Release


Jeg er ret vild med både ’A Monster Calls’ og ’Chaos Walking’-trilogien af Patrick Ness, så selvfølgelig skulle jeg også læse ’Release’, som han udgav sidste år. Den har efterhånden stået noget tid på bogreolen, men for nylig blev det endelig tid til at læse den.

’Release’ foregår i løbet af én dag, hvor man følger teenageren Adam, der ligesom så mange andre jævnaldrende tumler med identitetskrise og lavt selvværd. For Adam er der dog mere i det – som homoseksuel har han det svært i en religiøs familie, hvor forældrene tydeligt prioriterer storebroren. Selvfølgelig uden på nogen måde at tale om deres forhold til Adams seksualitet eller grunden til, at de forskelsbehandler dem. Og da Adam pludselig bliver udsat for sexchikane på arbejde, kulminerer det hele.

Der er faktisk tale om to historier i denne bog, for hvert kapitel indledes med en ganske kort scene, hvor man følger en ung kvinde og en faun. Det giver bogen et abstrakt touch af magisk realisme, men er også ret forvirrende i starten, og hvis jeg skal være helt ærlig, er jeg ikke 110% sikker på, at jeg forstod, hvorfor det skulle med. Jeg syntes aldrig rigtig, det virkede for mig.

Bogen er en forholdsvis simpel fortælling om at finde sig selv og træde i karakter. En eviggyldig historie uanset hvilken alder, seksualitet eller generel overbevisning, man har. Adam bliver tvunget til at tage stilling – at beslutte sig for, hvornår nok er nok – og selvom omstændighederne kunne være bedre, så er det samtidig et vigtigt skridt for ham.

Historien var – bortset fra de abstrakte indledninger – fint fortalt, men den sagde mig ikke så meget. Jeg har efterhånden læst en del bøger om teenagere, der skal finde sig selv – herunder også om unge homoseksuelle, da det er blevet meget populært at skrive om de senere år – men jeg syntes desværre ikke, at ’Release’ havde noget nyt at byde på. Jeg læste bagefter, at bogen blandt andet er inspireret af ’Mrs. Dalloway’, som jeg læste sidste år, men den bog var jeg heller ikke så begejstret for, så måske er det alligevel ikke så overraskende, at ’Release’ ikke fangede mig.

Er du til Patrick Ness’ tidligere bøger, er det ikke sikkert, at denne bog er for dig, men er du til de mere quirky abstrakte bøger (som for eksempel ’More Than This’), så kan det være, at du vil synes om ’Release’.

Women of the Silk


Jeg har lige opdaget, at jeg har glemt at blogge om månedens to-read-bog fra maj, og det går ikke, så her kommer endelig en anmeldelse af den!

‘Women of the Silk’ er skrevet af Gail Tsukiyama og foregår i Kina i første halvdel af 1900-tallet, hvor man følger pigen Pei. Hendes familie sender hende til en silkefabrik for at arbejde, og her vokser hun op blandt en række kvinder, hun knytter sig til. De er vant til at underordne sig både familien og fabrikken, men oprørske tanker spirer, og pludselig er der kvinder, der siger fra – kvinder, der forlanger selvstændighed!

Jeg synes, at ‘Women of the Silk’ er en interessant og lidt anderledes fortælling om asiatiske kvinder i 1900-tallet. Mange af de bøger, jeg har læst om kvindeskæbner i Asien, har haft fokus på kvinder som ofre og mænd som mandchauvinistiske og brutale skurke. Jeg er ikke i tvivl om, at ligestillingen halter i Asien, men jeg synes dog også, at det nærmest har virket karikeret i flere af de bøger, jeg har læst, og derfor er det dejligt med en bog, hvor fokus er på kvindernes fællesskab og ikke på deres relation til mændene i samfundet.

Der er rørende øjeblikke, og der er underfundige stunder, der får smilet frem, men der er også dramatiske og triste situationer, hvor kvindernes liv ændrer sig drastisk – kort sagt var der en del følelser i denne bog. Jeg blev ikke overvældet af det, men jeg synes, at der var en fin variation, og det betød samtidig, at det ikke altid var en forudsigelig fortælling. Der var nogle ting, jeg gættede mig til, men jeg var absolut ikke sikker på, hvordan bogen ville ende.

Absolut en af de bedre bøger i forbindelse med mit Asien-tema. Ikke blændende god men ganske udmærket.

Haabet

De senere år har de danske medier rettet fokus på Danmarks rolle i forbindelse med slaveriet på De Vestindiske Øer – et kapitel af Danmarkshistorien, der ellers ikke er blevet talt højt om. Det pirrede min nysgerrighed og var med til at inspirere mig til at låne ’Haabet’.

Bogen er skrevet af Mich Vraa og handler om den danske slavehandel, som var relateret til sukkerproduktionen på De Vestindiske Øer. I bogen følger man Maria, der er datter af skibsreder Anton Frederiksen. Hun drager med faren mod De Vestindiske Øer, men sejladsen går ikke som ventet, og pludselig står Maria i en meget dramatisk og uventet situation. Sideløbende med hendes historie hører man om akademikeren Mikkel, der kæmper for at frigive slaverne.

Historien springer i tid, og det var noget forvirrende i starten, men jeg vænnede mig hurtigt til det. Det er ikke altid, at det populære greb med at skifte i tid og sted virker, men i denne sammenhæng syntes jeg, at det understøttede historien fint.

Det er en brutal og nådesløs fortælling om en dyster og nedværdigende tid, og der var scener, der næsten gav mig kvalme, fordi de var så modbydelige. Svig og skruppelløshed driver fortællingen, og det gør skellet mellem de gode og de onde større – så meget, at det ind imellem bliver lige lovligt sort-hvidt. Maria er for eksempel let at holde af som hovedperson men kommer også til at fremstå utrolig naiv i starten af bogen og er dermed et oplagt offer for de amoralske mennesker.

Jeg synes, det er en fascinerende fortælling, men desværre taber historien pusten undervejs, og visse passager bliver lige lovlig forudsigelige. Som inspirationsindlæg i debatten om den danske slavehandel er den dog yderst velkommen, fordi forfatteren formår at tydeliggøre de brutale og dobbeltmoralske handlinger, der har fundet sted på De Vestindiske Øer.

I juni gik tiden med…

Sommerstemning
Selvom vi først lige har rundet den 1. juli i dag, så har jeg det som om, at jeg har haft sommerferie i over en måned! Det dejlige varme solskinsvejr dominerede juni – bortset lige fra de dage, hvor der var Copenhell – og det har været virkelig skønt! Jeg har godt nok ikke nået alt det, jeg ville i løbet af måneden, da jeg har opprioriteret gåture og afslapning på terrassen, så visse husprojekter er blevet udsat et par gange efterhånden.

12 læste bøger
Det blev til 12 læste bøger i denne måned – lidt mindre end jeg havde regnet med, men der var ikke tid til så megen læsning inden sengetid i denne måned, ligesom en del af lydbogslytningen var udskiftet med musik. Nu kommer juli og dermed sommerferie, og selvom det også betyder, at jeg så vil fokusere på nogle ret tykke bøger, så håber jeg på at få læst flere bøger samlet set.

Månedens to-read-bog
‘Dreams of Joy’ var månedens to-read-bog, og det er samtidig også efterfølgeren til ‘Pigerne fra Shanghai’, som jeg læste for en række år siden. Det var en bog, jeg havde en del forventninger til, da jeg godt kan lide Lisa Sees bøger, men jeg syntes desværre ikke, at ‘Dreams of Joy’ var noget særligt.

4 asiatiske bøger
Jeg nåede at læse ‘De fem ringes bog’, ‘Dreams of Joy’, ‘Skyggefamilie’ og ‘Dans dans dans’. Ingen af dem var desværre særlig interessante læseoplevelser.

Ingen bogkøb
Sommerferien nærmer sig med hastige skridt, og selvom jeg nogenlunde har styr på hvilke bøger, jeg vil læse i løbet af ferien, så overvejer jeg, om jeg skal købe lidt bøger i juli. Jeg plejer at gøre det, men omvendt synes jeg ikke, at jeg pt. har det store behov. Der er alligevel en del spændende bøger på mine bogreoler, som jeg ikke har læst endnu.

I juli vil jeg:

  • kaste mig over scifi-bøgerne, da scifi er læsetemaet for de næste tre måneder. Jeg har en stabel scifibøger fra sidste år, hvor jeg også havde et lignende læsetema, og dem glæder jeg mig til at kaste mig over – meeen der skal muligvis også shoppes lidt flere bøger.
  • overveje, om jeg vil ændre på måden at skrive boganmeldelser på. Jeg lurer lidt på, om jeg skal omstrukturere dem.

American Panda

I min søgning efter bøger til mit Asien-tema faldt jeg over ’American Panda’Ereolen Global.

Bogen er skrevet af Gloria Chao og handler om teenageren Mei, som bor i USA, men hvis forældre stammer fra Taiwan. Det giver visse komplikationer, da forældrene har nogle meget klare ideer om, hvordan Meis fremtid skal udforme sig. Hun skal uddannes som læge, og så skal hun naturligvis giftes med en mand fra Taiwan, så der kan komme en masse børnebørn.

Men Mei er ikke synderligt interesseret i at blive læge, og da hun samtidig falder for en fyr, der absolut ikke er fra Taiwan, står hun i et dilemma. Hun ved, hvor meget forældrene har ofret for at sikre hendes fremtid, og hun risikerer, at de slår hånden af hende, hvis hun fortæller dem sandheden. Det skete for hendes bror, da han blev kæreste med en kvinde, forældrene ikke brød sig om. Så hvad skal hun gøre?

Her er det klassiske teenageoprør, hvor hovedpersonen vil noget andet end det, forældrene ønsker for vedkommende. I dette tilfælde er det krydret med et kulturclash, hvor de strikse asiatiske traditioner ikke spiller sammen med de amerikanske frihedsidealer, og Mei er i sandhed fanget i en konflikt, hvor der ikke er nogen let løsning. Selvfølgelig er det forståeligt, at hun ikke vil såre sine forældre, men ind imellem virker det også overdrevet, at de blander sig så meget i hendes liv.

I store træk fungerer det fint, selvom jeg stejlede et par gange, for det kommer til at virke så voldsomt – og derfor til tider også urealistisk. Men kulturforskellen gør – overdreven eller ej – at bogen trods alt viser lidt fornyelse i forhold til andre ungdomsbøger, jeg har læst gennem tiden.

’American Panda’ var en ok ungdomsroman – forholdsvis traditionel men fint opbygget.

En af os lyver


Jeg trængte til lidt letlæselig ungdomslitteratur for nylig, og derfor lånte jeg ’En af os lyver’, som har fået ganske god omtale.

Bogen er skrevet af Karen M. McManus og handler om teenagerne Brownyn, Addy, Nate, Cooper samt Simon, der alle har fået en eftersidning, fordi de har haft telefon med i en af timerne. De nægter dog at have gjort det, men må ikke desto mindre affinde sig med at møde op. Det bliver dog en ret dramatisk oplevelse, for pludselig falder Simon om – tilsyneladende fordi han har fået en allergisk reaktion. De andre elever forsøger at redde ham, men han dør, og mistanken retter sig nu mod de fire andre elever. Hvem af dem er den skyldige? For alle vidste, at Simon led af jordnøddeallergi, og det kommer hurtigt frem, at bægret, han drak af, var smurt med jordnøddeolie. Og Simon var ikke en særlig populær fyr, for han var manden bag skolens berygtede og hadede sladder-app, hvor han hang alt og alle ud.

Så var det stræberen Brownyn, den kønne Addy, baseball-stjernen Cooper eller småforbryderen Nate, der gjorde det?

Historien er fortalt gennem de fire hovedpersoner, og det fungerer ganske fint, da man så får et bedre indblik i, hvem de er som personer. Her finder man blandt andet ud af, hvorfor de fire meget forskellige elever hver især kan have et motiv til at dræbe Simon, selvom det er en meget voldsom handling. Der er lagt lidt forskellige teasere ud undervejs, så det skifter, hvornår mistanken er rettet mod den enkelte, og selvom det kan virke lidt konstrueret, så giver det også et fint flow i historien.

Persongalleriet er ret klassisk – der er stræberen, skønheden, den hotte sportsstjerne og den småkriminelle. Det er lidt ærgerligt, at det er så stereotypt, og det trækker lidt ned i læseoplevelsen.

Nu vil jeg selvfølgelig ikke røbe slutningen men blot konstatere, at til trods for, at den er overraskende, så er den samtidig også så speciel, at den virkede utroværdig. Det var simpelthen for tænkt – for konstrueret.

’En af os lyver’ er en glimrende læseoplevelse. Den er let og hurtig at læse og vil egne sig fortrinlig til sommerferien.