Mit år med kød

Da jeg var på biblioteket for at låne bøger med asiatisk tema, faldt jeg over to bøger af Ruth Ozeki – ‘Tidens væsen’  samt ‘Mit år med kød’. Sidstnævnte læste jeg lige efter ’Vegetaren’, men det var altså et tilfælde!

’I ’Et år uden kød’ følger man to kvinder – først og fremmest produceren Jane, der har fået til opgave at lave en række madprogrammer, My American Wife, til japansk fjernsyn – diskret sponsoreret af den amerikanske kødindustri. Netop sponsoraftalen bliver en større og større hæmsko i takt med, at Jane opdager, hvordan det amerikanske oksekød bliver produceret uden hensyntagen til dyrenes velbefindende. Kan hun reelt set forsvare at producere programmer, der priser indtagelsen af oksekød? Det giver en række konflikter med chefen, hvis kone, Akiko, også optræder i en række kapitler. Akiko står i kraft af sin rolle som den underkuede hustru som en modpol til den oprørske Jane og tegner samtidig et billede af den japanske kone, som madprogrammerne skal forestille sig at henvende sig til.

Historien er i starten ret komisk. Jane bliver ved med at finde deltagere til madprogrammer, der ikke passer ind i oksekødstemaet – først fordi hendes interviewpersoner foretrækker andre typer kød end oksekød og senere hen fordi hendes deltagere er vegetarer. Det resulterer i adskillelige skideballer fra chefen, men mærkeligt nok bliver hun ikke fyret. Hun bliver selv mere og mere bevidst om, hvordan hun forsøger at undgå oksekød i programmet i takt med, at hun opdager problemer med produktionen af kødet, og snart er historien ikke længere morsom men en reel kritik af kødproduktionen.

Jeg synes klart, at det var kritikken af oksekødindustrien, der var mest interessant ved bogen. De småskøre episoder i starten der langsomt ændrede sig, da Jane opdagede, hvor alvorlige problemer der var. Desværre kom nogle af episoderne til at virke karikerede, da det virkede dybt utroværdigt, at Jane var så rebelsk i forhold til sit oplæg – og at hun gang på gang slap for at blive fyret.

Akikos rolle var jeg ikke særlig vild med. Det virkede mest af alt, som om hun var med for at tegne et stereotypt billede af en undertrykt asiatisk kvinde med en dybt usympatisk og voldelig mand. Kombineret med den lidt for letkøbte Hollywoodslutning sluttede bogen desværre på en noget fesen måde. Ærgerligt når nu starten var så god.

Monster on the Hill

Jeg læste ‘Monster on the Hill’ af Rob Harrell i løbet af den seneste readathon, og den var en fin lille tegneserie, som egner sig fortrinligt til den slags læseevents. Det er i øvrigt en tegneserie, der har stået på min ønskeseddel i flere år, indtil jeg overgav mig og selv købte den.

Tegneserien handler om en by, der har et ret ufarligt og harmløst monster boende – og det er en katastrofe! Byboerne er dybt frustrerede over, at deres lokale monster aldrig viser sig og skræmmer dem godt og grundigt, for det skal et rigtigt monster jo! De er dybt misundelige på nabobyernes seje og skrækindjagende monstre, og deres eget monster, Avon…? Tja, han er godt klar over, at han har fejlet totalt. Heldigvis beslutter to mennesker – Dr. Charles og drengen Timothy – sig for at hjælpe monstret, og derefter starter et kapløb på tid, for pludselig er byen truet, og kun Avon kan hjælpe!

Jeg elsker ideen med, at det er vigtigt, at enhver by har sit eget monster, der kan skræmme beboerne. Det er et dejligt gakket udgangspunkt for en tegneserie, og det er da også en historie, der fik mig til at klukke af grin flere gange. Den er ikke tåkrummende skør eller hysterisk sjov men den er tilpas skæv til, at den fik smilet frem flere gange.

Tegnestilen er skør og nuttet på samme tid – og ret farverig – og det passer især godt til actionscenerne. Det er en stil, der nok vil tiltale de yngre børn, men glade sjæle som jeg sætter også pris på det.

Alt i alt en fin lille tegneserie – måske ikke helt så hylende skæg, som jeg havde håbet, men bestemt hyggelig og med plads til et par gode grin.

 

Tidens væsen

’Tidens væsen’ er skrevet af Ruth Ozeki og handler om to kvinder, der bor i hver sin verdensdel. Den ene, Ruth, bor i Canada. En dag finder hun en madkasse på stranden, som indeholder en dagbog skrevet af den japanske teenagepige Nao. I bogen fortæller Nao, at hun er træt af at blive mobbet og har planer om at begå selvmord. Inden vil hun dog nå at fortælle om bedstemorens liv, for det fortjener den 104-årige kvinde. Bedstemoderen er zenbuddhistisk nonne og har lært Nao meget om livet og mennesker. I takt med, at Ruth læser dagbogen, gør hun sig mange tanker om, hvem Nao er, og hvad der er sket med hende. Er hun stadig i live?

Jeg kunne godt lide starten på bogen og selve præmisset med, at den ene hovedperson oplever den anden hovedperson gennem en dagbog. Især Naos stemme var stærk og selvbevidst og kom til at stå i kontrast til Ruth, der virkede både forsigtig og bekymret. I takt med, at historien udviklede sig, syntes jeg dog desværre, at Naos stemme blev knapt så markant og mistede sin kraft. Samtidig blev Ruth mere og mere bekymret, da hun var bange for, at Nao ville stå ved sin beslutning om at begå selvmord. Ruth begyndte derfor at undersøge, hvordan hun eventuelt kunne forhindre det, og her havde jeg lidt svært ved at se, hvordan det hang sammen. Når Ruth var bevidst om, at hun læste i en dagbog, der var skyllet op på stranden efter at have rejst en halv jordklode rundt, så ville de fleste mennesker nok forvente, at der var gået (alt for) lang tid. Jeg havde i hvert fald svært ved at sætte mig ind i Ruths lidt paniske opførsel, og jeg syntes også, at det blev for konkret… for løsningsorienteret. Ja, jeg ved, det er en lidt pudsig formuleret kritik, men jeg syntes, at historien i sig selv var stærk nok til, at den ikke behøvede at have et efterspil i form af Ruths jagt på, hvem Nao er/var.

’Tidens væsen’ giver et interessant indblik i blandt andet zenbuddhisme, det japanske skoleliv og kamikazepiloterne under 2. Verdenskrig – et spøjst sammensurium som dog giver nogenlunde mening, når man læser det. Det er en historie om to kvinder, der er vidt forskellige steder i livet, men som alligevel ender med at betyde noget for hinanden – Nao for Ruth, der lever sig ind i teenagerens liv og kvaler og Ruth for Nao, der betragter den kommende læser af dagbogen som sin fortrolige.

Bogen er forsynet med en lang række noter, der forklarer de japanske udtryk, der bruges i Naos tekster. Jeg syntes, det var en guldgrube af oplysninger, men fodnoterne kan nok også irritere nogle læsere, selvom noterne ikke fylder så meget.

Alt i alt en interessant læseoplevelse, der dog tabte pusten undervejs og derfor ikke rørte mig så meget, som jeg havde håbet.

Vegetaren

Den første bog, jeg fik læst i forbindelse med mit Asien-tema, var ‘Vegetaren’ af Han Kang. Igen en af de bøger, jeg har hørt rigtig godt om, siden den udkom for et par år siden.

I ‘Vegetaren’ lever Yeong-Hye et ret almindeligt liv sammen med ægtemanden Cheong – lige indtil den dag, hvor hun beslutter sig for at blive vegetar (reelt set er hun nærmere veganer, men bogen siger vegetar). Det tager manden dog mildest talt ikke særlig pænt, og det bliver hurtigt til en konflikt i familien. Kød udgør traditionelt set en central del i de koreanske måltider, og hendes valg anses for at være en unormal og nærmest syg handling. Familien prøver at gribe ind, og det udvikler sig snart til groteske scener, hvor det hele spidser til.

Historien er fortalt fra tre forskellige synsvinkler – først Yeong-Hyes mand, dernæst hendes svoger og til sidst hendes søster. Dermed kommer der nogle ret interessante synspunkter og observationer med, som suppleres af enkelte scener, hvor Yeong-Hye selv optræder. Fortællerne er meget ærlige og direkte og sparer ikke sig selv – for eksempel fik jeg hurtigt indtryk af, at manden var et utrolig egocentreret og voldeligt menneske, som jeg havde meget svært ved at fatte sympati med. I det hele følte jeg hurtigt, at Yeong-Hye blev uretfærdigt behandlet af den intolerante familie. Forfatteren skånede dog ikke hovedpersonen. Yeong-Hye er ikke et klassisk offer men fremstår også som mystisk og fremmedgjort, da hendes handlinger bliver mere og mere absurde.

Bogen sætter fokus på normalitet og brud på traditioner. Hvad der sker, når nogen træder udenfor fællesskabet og indirekte sætter spørgsmålstegn ved samfundsnormerne. Den fokuserer samtidig også på kvindeundertrykkelse og menneskenes trang til at undertrykke og kue individer, de ikke kan identificere sig med.

‘Vegetaren’ er til tider en ret voldsom og ubehagelig bog – den egner sig ikke til hyggelæsning på stranden eller i sommerhuset. Den virker ind imellem næsten karikeret, fordi personerne handler så drastisk, men det er muligt, at den ikke opfattes sådan i Asien, hvor kønsrollerne er langt mere traditionelle end dem, man støder på i dagens Danmark.

Jeg synes, at det er en yderst interessant og tankevækkende bog. Desværre taber den lidt pusten hen imod slutningen, som – i mine øjne – er unødig lang, men det er ikke desto mindre en ret fascinerende og skræmmende fortælling.

I april gik tiden med…

Forårsfornemmelser
Så kom foråret endelig! Vi ‘snød’ og tog forskud på foråret et par dage før resten af Danmark, da vi var i Wien lige efter påske. Her var 15-18 grader og sol de fleste af dagene, og da der ikke var lige så blæsende som i DK, så kunne vi gå rundt uden jakke midt på dagen. Herligt! Det er virkelig lækkert, at der nu kommer nogle solskinsdage, så solbatterierne kan lades op 🙂

17 læste bøger
I april nåede jeg 17 bøger. Jeg hørte ikke særlig mange lydbøger, men til gengæld var der jo forårs-readathon sidste weekend, hvilket selvfølgelig var med til at booste antallet af læste bøger denne måned.

Månedens to-read-bog
‘As the Heart Bone Break’ blev månedens to-read-bog, og den læste jeg i forbindelse med weekendens readathon. Jeg kan ikke huske, hvor jeg hørte om bogen første gang, men den passede fint ind i læsetemaet om Asien. Desværre var jeg ikke så begejstret for den, hvilket ærgrede mig meget, da den ellers har fået rigtig gode anmeldelser.

6 asiatiske bøger
Jeg fik en fin start på Asien-temaet med seks bøger. Det blev til ‘Vegetaren’, ‘Et år uden kød’, ‘Tidens væsen’, ‘As the Heart Bone Break’, ‘The Dog Who Dared to Dream’ og ‘Hvidløgsballaderne’.

At forårsshoppe bøger
Jeg fik hyggeshoppet en del i denne måned, da jeg fik bestilt en stabel bøger fra Saxo. Så gik der nogle dage, og så kom i jeg i tanke om, at der var et par bøger mere, jeg godt ville have (‘The Dog Stars’, ‘Monster on the Hill’ og ‘Dragen med de røde øjne’)… og så gik der en dag mere, og så kunne jeg ikke nære mig og bestilte også ‘Obsidio’, der er efterfølgeren til ‘Gemina’. Men nu skulle jeg også have rigeligt på hylderne, så medmindre jeg støder på et supergodt tilbud, så skal der ikke shoppes bøger de næste par måneder.

I maj vil jeg:

  • Læse mere på et tæppe i haven! Jeg nåede det endelig sidste weekend i forbindelse med readathonen, og selvom det kun blev til 20 minutter om lørdagen og det samme om søndagen, så var det dejligt at få startet på ‘tæppe-i-haven-sæsonen’. Mere af det tak!
  • Læse flere e-bøger. Min huskeliste på mit lokale biblioteks hjemmeside forsvandt for over en måned siden. Der er åbenbart tekniske problemer, som stadig ikke er løst, så i stedet for ture til biblioteket vil jeg satse lidt mere på e-bøger i løbet af den næste måneds tid. De fylder også mindre i tasken til og fra arbejde.

Dewey’s Readathon – forår 2018

14.00
Så er readathon ovre! Jeg overraskede mig selv ved også at færdiggøre ‘Hvidløgsballaderne’, så jeg nåede faktisk også at læse ‘Saga 8’ i løbet af de sidste 40 minutter. Sikke en slutspurt!

Nu vil jeg kigge lidt hos jer andre, og så vil jeg nyde det gode vejr (jeps, der er solskin igen!) med en lang cykeltur.

Tak for alle jeres beskeder – håber I har haft en lige så hyggelig readathon som jeg havde 🙂

11.05
Nå men øh… så blev jeg allerede færdig med ‘Tidens væsen’. Til slutspurten vil jeg kaste mig over min ‘togbog’ (dvs. den bog, jeg pt. har med i tasken til og fra arbejde). Den hedder ‘Hvidløgsballaderne’, og den bør kunne underholde mig tiden ud, for der skal jo også være plads til frokost undervejs.

10.05
Jeg har netop færdiggjort min sidste bog i læsestablen! Jeg var åbenbart for pessimistisk denne gang mht. læsemængden, men så kan jeg meget passende fortsætte med ‘Tidens væsen’, som jeg gik i gang med for nogle dage siden.

Håber læsningen går godt hos dig 🙂

07.15
Jeg har ligget og læst i sengen den sidste halvanden times tid. Er efterhånden nået ca. en tredjedel ind i ‘The Way of the Warrior’, som tegner sig til at være en udmærket ungdomsbog. Om lidt skal jeg have lidt morgenmad.

Hvordan går det hos dig?

00.15
Havde egentlig planer om at gå i seng inden midnat, men så kom vores hankat tilbage for at ligge i sofaen sammen med mig, og så blev jeg oppe lidt længere. Det betyder også, at jeg har færdiggjort en bog mere og nu er gået i gang med ‘The Way of the Warrior’. Meeen… må hellere smutte i seng nu. Starter nok morgenen med at putte under dynen, mens jeg læser, så der går lidt tid, før jeg atter opdaterer. God læsning og/eller sov godt – alt afhængig af, hvad du har planer om her i nat 😉

22.45
‘Monster on the Hill’ var en hyggelig og smågakket tegneserie om et monster, der ikke kunne finde ud af at være skræmmende og dermed var en stor skuffelse for landsbybeboerne, der savnede at blive skræmt godt og grundigt. Jeg fik et par billige grin undervejs, og det gav et ekstra pift til læselysten! Om lidt går jeg i gang med en anden dragebog, nemlig ‘Dragen med de røde øjne’ af Astrid Lindgren. Jeg er spændt på, hvad den vil byde på af historier, for jeg tror ikke, jeg før er stødt på disse historier, men jeg elsker Lindgrens fortællinger 🙂

21.40
Så blev jeg færdig med ‘As The Heart Bones Break’. Det trak noget ud til sidst – den bog fangede mig bare ikke. Er lige gået i gang med næste bog, som faktisk er en tegneserie – den virker tilpas gakket, hvilket også er tiltrængt efter den noget deprimerende bog.

Går det godt med læsningen hos dig?

18.35
Holder lige en lille pause fra læsningen for at spise aftensmad og tjekke, hvordan det går hos (jer) andre deltagere. Jeg er fortsat i gang med ‘As The Heart Bones Break’, og den er heldigvis blevet lidt bedre. Min husbond spiller computer med nogle af vennerne, så der er en hyggelig pludren i baggrunden, mens jeg skriver dette. Inde i stuen, hvor jeg læser, er der dog helt stille, eftersom vores hankat har slumret sødt på et tæppe ved siden af mig indtil nu.

16.40
Holder en lille pause i læsningen. Jeg startede som sagt med ‘The Dog Who Dared to Dream’ (som jeg fotograferede ved en af vores katte, der syntes, at det var en utrolig dum bog at læse… ;)). Fin lille bog i stil med ‘The Hen Who Dreamed She Could Fly’, som jeg læste sidste år. Jeg er kommet godt i gang med næste bog, der samtidig også er månedens to-read-bog: ‘As The Heart Bones Break’. Den er interessant skrevet, men desværre fanger historien mig endnu ikke. Jeg håber, det kommer undervejs.

Nu vil jeg lige kigge med hos jer andre – fortsat god læsning 🙂

13.55
Om et øjeblik trisser jeg UD I HAVEN, HVOR JEG STARTER MED AT LÆSE! Ja, undskyld råberiet, men jeg havde ærlig talt ikke troet, at jeg ville komme til at sidde udenfor til dette års forårs-readathon. Jeg er helt oppe at køre over det 🙂 Min første bog bliver ‘The Dog Who Dared to Dream’. Rigtig god læsning til dig!

Inden
Det er formiddag – kun tre timer inden, at readathon starter – og jeg dimser rundt og laver alt muligt andet, der lige skal være styr på, inden læseeventen går i gang. For eksempel plante krydderurter i vores bede! Jeps, det er bare om at få styr på alle de praktiske gøremål inden kl. 14!

Deltager du? Er du klar? 

Order of the Stick -1, 0 og 1

Jeg har taget en tur ned af memory lane i løbet af de sidste par måneder, da jeg er begyndt at genlæse en af mine yndlingsserier – ‘The Order of the Stick’. Jeg begyndte at læse den på nettet i tidernes morgen – se den her – og den er nærmest et must read for rollespillere, for den tager så meget pis på bordrollespil og fantasyverdener. Da tegneserien stille og roligt blev udgivet i bogform, købte jeg dem, men de senere år har jeg ikke fået fulgt med på nettet. Da jeg opdagede, at der var udgivet et hæfte, jeg ikke havde fået købt, skyndte jeg mig at finde den hos en internetboghandler og bestilte den hjem. Og nåja – så var det jo en fin anledning til at genlæse de gamle albums, for selvom jeg husker de fleste af striberne ret godt, så skader det jo ikke at genlæse noget, man elsker.

Jeg har genlæst -1, 0 og 1 i serien, og allerede her tænker du nok “…. ahvad?!”. Hæfte nr. 1 kom selvfølgelig først, og så mener jeg, at både nr. 2 og 3 blev udgivet, inden forfatteren valgte at udgive hæfte nr. 0 og -1 for at fortælle baggrundshistorien for de enkelte personer og hvordan de mødtes. Jeg vil derfor anbefale dig, at du læser hæfte 1 først – og gerne de to næste – inden du læser forhistorierne. Da jeg har læst hæfterne flere gange, valgte jeg dog at læse dem med forhistorierne først.

Og det er altså ret underholdende tegneserier, men der er en del jokes, der er ret indforståede og måske ikke fanger dig, hvis du ikke er eller har været rollespiller.

Hvis du er nysgerrig, kan du se striberne gratis ved at klikke på linket i starten af indlægget. Jeg kan ikke huske, om forhistorierne (dvs. hæfte 0 og -1) kommer undervejs på hjemmesiden, men den starter i hvert fald med de samme striber, der er i hæfte nr. 1.

Hvad skal jeg læse til readathon – nu som tag

Jeg faldt over en readathon-tagleg hos Boghunden, som jeg har valgt at deltage i for at spice indlægget om readathon-læsestablen lidt op.

1. Hvor skal du læse henne?
Det skal jeg hjemme, og det bliver nok i sofaen det meste af tiden.

2. Har du været med før?
Ja – første gang var foråret 2014. Det var dengang, hvor forårsreadathon kunne nydes udenfor i sol og varme… suk… Jeg deltager i øvrigt både forår og efterår.

3. Læse alene eller sammen med andre?
Det kommer an på, om katte tæller med! Vi har to katte, og de plejer altid at kigge forbi undervejs for at tage en lur i sofaen – gerne oven på mine ben – mens jeg læser. Sidste gang ‘deltog’ min allerkæreste også i et par timer, da han joinede mig i sofaen med en dyne og lidt læsestof.

4. Holder du dig vågen alle 24 timer?
Nej, det går ikke. Godt nok har jeg fri om mandagen denne gang, men jeg har altså brug for 5-6 timers søvn for at få noget ud af resten af søndagen.

5. Har du planlagt hvilken bog/hvilke bøger du skal læse?
Jeps, jeg har samlet en lille stabel af forskellige bøger – både bøger, der passer til kvartals-læsetemaet (Asien) men også en tegneserie og en børnebog, jeg længe har ønsket at læse.

6. Kom med et gæt på, hvor mange sider du får læst?
… yrk, det er svært. 1000? Har ingen anelse.

7. Hvad glæder du dig mest til?
Den hyggelige stemning og den gode undskyldning for at læse i et helt døgn. Ah, the nerdness!

8. Hvilke snacks er *must haves* til readathon?
Her skiller jeg mig nok ud fra de fleste andre deltagere, for jeg går ikke op i snacks og spiser meget få i løbet af eventen. Jeg tager mig som regel en kop kakao til efterårseventen, og jeg har nogle gange cola light til forårseventen, men ellers er det oftest lidt chokolade og/eller lidt frugt.

9. Har du et godt readathon tip, du vil dele med andre?
Sørg for at få rørt dig inden, at du skal sidde ned i mange timer. Hold evt. en pause undervejs for at gå en tur, danse lidt i stuen eller tage armbøjninger – bare et eller andet der får gang i kroppen. Jeg plejer at træne nogle timer om formiddagen.

10. Følger du andre deltagere på sociale medier undervejs?
Ja, det er noget af det bedste ved eventen. Jeg plejer at have folks blogindlæg åbne og så refreshe dem med nogle timers mellemrum.

Shannaras sværd

Kender du det? At have en bog stående på reolen i over ti år uden at få den læst? Dem har jeg nogle stykker af – ikke mange men alligevel nok til at irritere mig, så tidligere på måneden satte jeg mig for at få læst ’Shannaras sværd’ af Terry Brooks. Han er en ret kendt fantasyforfatter, men af en eller anden grund har jeg aldrig fået læst noget af ham – før nu.

’Shannaras sværd’ er første bog i en serie, men den kan læses selvstændigt. Den handler om den unge Shea, der lever et sorgløst liv. En dag bliver han opsøgt af troldmanden Allanon, og så bliver hans liv vendt op og ned. Shea får at vide, at han er den eneste overlevende af Shannara-slægten og dermed den eneste, der kan bruge Shannaras sværd – det eneste våben, der kan udslette den ondskab, som truer med at knuse verden. Shea er halvt menneske og halvt alf og har aldrig kendt til sit ophav, så han bliver ret chokeret. Han er i tvivl om, hvad han skal, men Allanon advarer ham om, at Shea – uanset hvad – vil blive stræbt efter livet, hvis (eller rettere sagt når) fjenden opdager, at han er den sidste efterkommer af Shannara. Shea må da også flygte sammen med broren og kommer snart ud på en farefuld rejse, hvor både mennesker, dværge, trolde og elvere må arbejde sammen i kampen mod det onde.

Denne bog virker som et rip-off af ’Ringenes herre’, hvilket kom som en stor overraskelse for mig. Især starten, hvor Shea blev opsøgt af troldmanden, men også dele af rejsen mindede så meget om Tolkiens klassiker, at jeg blev pinligt berørt på forfatterens vegne. Det virkede ret uoriginalt, og så var især starten også noget kluntet skrevet. Det kan måske have noget med oversættelsen at gøre, men da jeg kun har læst den danske udgave, så er det svært at vurdere.

Selve historien om Shea er ikke særlig interessant, men heldigvis fylder dværgen Henkel også en del i fortællingen, og hans historie er væsentlig mere spændende at følge. I det hele taget får bipersonerne lov til at fylde en del undervejs, hvilket er et klart plus, når nu hovedhistorien er så forudsigelig.

Nu fik jeg endelig læst ’Shannaras sværd’, og var den så ventetiden værd? Klart nej. Den virkede som en halvbillig udgave af ’Ringenes herre’, og så virkede den i det hele taget noget bedaget, hvilket dog ikke var så overraskende, når nu bogen har over 40 år på bagen. Men det er helt sikkert ikke en bog, jeg beholder.

Jeg henter solen ned

‘Jeg henter solen ned’ fik overvældende gode anmeldelser, da den udkom for nogle år siden. Jeg læste den ikke dengang, men da jeg faldt over lydbogsudgaven, blev jeg alligevel nysgerrig og har derfor lyttet til den i løbet af den sidste uges tid.

Bogen er skrevet af Jandy Nelson og handler om tvillingerne Jude og Noah, der tidligere var uadskillelige men nu undgår hinanden. Hvorfor? Det finder man ud af i løbet af bogen, hvor kapitlerne skifter mellem de to hovedpersoner. Her fortæller Noah om årene op til forandringen, mens Jude fortæller om årene efter. Det er historien om de meget forskellige tvillinger, den udadvendte og den indadvendte, og de komplikationer, der opstår, når misforståelser tager fart og mennesker bliver såret.

Jeg hørte som sagt lydbogsudgaven, og det gjorde skiftene mellem fortid og nutid lidt forvirrende i starten, selvom det hjalp en del, at det var to forskellige personer, der havde indtalt hovedpersonernes stemmer. Efter et par timers lytning havde historien ikke rigtig fanget mig endnu, og jeg overvejede kortvarigt, om jeg skulle opgive bogen. Men så skete der noget, som fik vakt min nysgerrighed, og derefter hyggede jeg mig fint resten af tiden.

Noah og Jude er nogle specielle personer. De er ikke nødvendigvis urealistiske men de har hver deres særheder, og det giver noget kant og drama til historien. Der er et par konflikter undervejs, som måske kan være en anelse… forcerede… men jeg vil ikke afvise dem som utroværdige, for folk – og især teenagere i deres følelsers vold – kan ind imellem gøre nogle drastiske og tåbelige ting. Desværre betød det også, at jeg ikke rigtig følte, jeg kom ind på livet af dem. Det virker måske lidt underligt, da de blotter sig meget følelsesmæssigt, men det blev ind imellem lidt for iscenesættende til mig.

Jeg skulle som sagt lige vænne mig til opbygningen af bogen, men da det kom til stykket, syntes jeg egentlig, det fungerede meget godt. Da jeg var færdig med bogen, tænkte jeg faktisk på, at det kunne være interessant at læse/lytte til den igen på et tidspunkt for at få de detaljer med, som man ikke nødvendigvis får fat i første gang, man læser en bog og ikke ved, hvad den ender med.

Som ungdomsbog fungerer den fint. Den favner mange af de problematikker, som ungdommen ofte består af (søgen efter kærlighed og den eneste ene, grænsesøgende/konfronterende opførsel, brug og misbrug af alkohol osv.). Den ligner ikke min ungdom, men jeg kan sagtens genkende mange af de konflikter, som var typiske dengang, hvor jeg var under tyve (og… det er ved at være nogle år siden efterhånden :)). Jeg var ikke helt oppe at ringe over den, og den rørte mig ikke på samme måde, som andre ungdomsbøger har gjort, men samlet set en udmærket læseoplevelse.