Blå lys og Prepper

I løbet af de sidste par måneder har jeg modtaget flere bøger til anmeldelse – blandt andet ‘Blå lys’ af Jon Brændsgaard Toft samt ‘Prepper’ af Lise Bidstrup.

I ‘Blå lys’ dukker flere lig op i Aarhus, og politiet står pludselig med en ret makaber sag. Ligene er udtørrede – som om de er blevet suget fri for al væske – men det hænger ikke sammen med, at ofrene er forsvundet for ganske nylig. Politifolkene har svært ved at holde pressen væk – eller i hvert fald en enkelt journalist, for den unge reporter Rebecca forfølger stædigt sagen, der meget vel kan blive hendes gennembrud. Snart ser betjentene sig nødsaget til at inddrage hende i opklaringsarbejdet, og de opdager snart, at denne sag er meget, meget speciel.

Det var en noget blandet oplevelse at læse denne bog. Starten virker lovende, og jeg blev straks nysgerrig, da de første lig dukkede op. Gad vide, hvad der var sket? Desværre begynder det at gå galt, da pressen – aka journalisten Rebecca – begynder at blande sig, for hendes indblanding og ikke mindst politiets accept af dette virker utroværdigt og irriterende. Tonen bliver lige pludselig ret kammeratlig og frisk-fyr-agtig. I det hele taget virker personerne ret karikerede og uinteressante.
 
Samtidig begynder historien for alvor at udvikle sig i en retning, hvor jeg har ret svært ved at købe præmisserne. Overnaturlige elementer blandes ind i historien, og tempoet sættes op, hvilket gør plottet endnu mere usammenhængende og forvirrende. Skal de overnaturlige elementer med i denne historie, er der brug for mere plads til at gå i dybden med dette, så spændingen for alvor når at blive opbygget, inden klimaks kommer. Men skal jeg være helt ærlig, er jeg helst fri for de overnaturlige elementer i denne historie – og det er lidt usædvanligt, for normalt holder jeg meget af den slags. Jeg synes bare ikke, at det passer ind i denne bog. 

‘Prepper’ handler om Jordens undergang og om en gruppe mennesker, der er fast besluttet på at overleve denne. De kalder sig ‘preppere’, og de bruger størstedelen af deres fritid på at forberede sig til den dag, hvor samfundet bryder sammen, og hvor det gælder om at gemme sig, indtil det atter er trygt at vove sig frem. 

Teenageren Daniel er en af disse preppere, og historien er bygget op, så man både følger hans liv sammen med de andre overlevere, da dommedag er indtruffet, ligesom man får en række tilbageblik fra tiden op til, at dommedag indtræffer. De gemmer sig i et underjordisk anlæg, hvor der er alt, hvad de skal bruge, men som månederne går, begynder konflikterne at udvikle sig. Der er stor uenighed mht. hvornår det er sikkert at vove sig ud igen, og stridighederne eskalerer snart og splitter gruppen. 

Grundideen er interessant. Forestil dig at bruge det meste af din tid på at forberede dig til dommedag – den tid, du ellers skulle bruge på at leve livet. Men du er så overbevist om, at den dag vil komme, hvor samfundet bryder sammen, og hvor få vil overleve de omvæltninger, der vil ske. Hvordan vil du forberede dig? Og hvem vil du overleve sammen med?

Forklaringen på, hvorfor og hvordan dommedag vil indtræffe er desværre noget vag, men det er heller ikke så vigtigt for det meste af historien, eftersom den foregår efter det er sket. Her er selve beskrivelsen af det hverdagsliv, gruppen forsøger at opretholde, et interessant indblik i hvilke kompromisser, man må indgå for at overleve så lang tid under jorden. Desværre drukner det efterhånden i konflikterne, som eskalerer ret vildt, så det virker decideret kunstigt. Det skyldes nok først og fremmest, at mange af personerne er ret kedelige og unuancerede. Der er ikke gjort nok ud af at gøre personerne levende, og som læser var jeg derfor ret ligeglad med, hvad der skete med dem.

Jeg har været meget i tvivl om, hvor hårdt jeg skulle bedømme denne bog, for da det er en børne- og ungdomsbog, har jeg ikke nær så høje krav til denne, som jeg ville have til en voksenbog. Jeg synes dog, at den flere steder er for vag og unuanceret, ligesom den også er alt for kort til at bære den dramatiske handling. Der mangler plads til udvikling og mulighed for at dvæle ved nogle af de tragiske detaljer. Det er synd, for grundideen er der som sagt ikke noget i vejen med.

2 tanker om "Blå lys og Prepper"

  1. Jeg har også selv læst og anmeldt 'Blå lys', og jeg er meget enig i din anmeldelse af den. Bogen var alt for kort til alt det den ville, hvilket gjorde fortællingen utroværdig, desværre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *