Blækhjerte

Jeg stødte tilfældigt på denne bog på en anden blog for et stykke tid siden, og da jeg havde læst lidt om bogen, tænkte jeg, at den ville egne sig fint som hygge-fantasy en mørk vinteraften. Der tog jeg dog lidt fejl, for bogen har længere passager, der både er mørke og ubehagelige.

‘Blækhjerte’ af Cornelia Funke handler om pigen Meggie, der bor sammen med sin far Mo, som er bogbinder. Han er en ener inde for sit felt, og hans kundskaber er efterspurgt af mange bogsamlere, men det er nu ikke den eneste ting, som han mestrer – han kan også fortælle historier så levende, at hans stemme kan fremmane personer fra de bøger, han læser højt! Og det har haft katastrofale følger, for Mo kan ikke selv bestemme, hvem han fremmaner – og hvornår, så pludselig er en af de værste skurke og hans mænd sluppet løs i virkeligheden, hvor de snart udgør en fare for mange og især for Meggie og Mo. 

Som bogelsker er det jo skønt at følge hovedpersoner, som også nærer stor kærlighed til ‘den gode historie’. Det kriblede helt i mine hænder, da jeg læste om Elinors fantastiske bibliotek, og jeg blev også lidt misundelig, da Maggies kiste med smukke indbundne bøger blev beskrevet.

Bogen er som sagt ikke specielt hyggelig, for hovedpersonerne bliver udsat for flere ubehagelige ting, og der er intet formildende ved skurken, så det er ikke en bog, du læser for at blive fortryllet af feer og smilende elvere. Men det gør ikke bogen dårlig – bare anderledes i forhold til, hvad jeg havde forventet, og alt i alt er det en udmærket og tankevækkende bog, som leger med ideen om at kunne trylle figurer ud af eventyrbøgerne – og hvor galt det kan gå. Men jeg havde dog håbet at blive grebet bare lidt mere af historien.

8 tanker om "Blækhjerte"

  1. Haha, det er da meget rart at vide, at jeg jeg var “skyld” i at du købte den. Den også bare virkelig god. Jeg glæder mig til at høre hvad du synes 😀

  2. Klidmoster – hehe! Når jeg tænker over det, synes jeg, at bogen var udmærket, men lige da jeg læste den, følte jeg mig lidt snydt', fordi jeg forventede 'feel good-fantasy' og virkelig var i humør til det – og det syntes jeg langt fra, at det var. Men egentlig også forfriskende med noget fantasy, som tør være lidt mere barsk og alvorlig 🙂

  3. Eva – jeg har diskuteret med mig selv, om jeg skulle læse den på engelsk eller dansk, og nu endte det med at blive dansk (alligevel) – hvilket så giver det problem, at bøgerne er meget dyrere på dansk, og jeg ved ikke, om jeg kan vente med at købe de næste, for starten af den første her er virkelig lovende! Uf, det er altså farligt at blive inspireret af andre bogbloggere 🙂

  4. Godt så. Og tak for informationen! Det ville være synd, hvis kortet ikke rigtig blev brugt.

    Jeg tror også, at jeg ville have haft en anden oplevelse, hvis jeg havde været omkring den alder, hvor du selv læste den.

    Blækhjerte er en af mine absolutte yndlingsbøger. Hvis du gerne vil gribes mere, kan jeg kun anbefale dig at læse Blæk Magi, altså nummer to i serien, hvor der sker lidt mere.

  5. Jeg synes helt klart, du bør gøre noget ved det. 🙂 Er lige blevet færdig med serien og den er god, men 1'eren er den bedste. 😀 Der er intet som en bog, hvor hovedpersonen kan dø hvert øjeblik det kan være. 🙂

  6. Nikoline – jeg synes egentlig, det er ret fedt, at du havde de overvejelser om kortet – det tænkte jeg ikke videre over dengang, men jeg tror også, at mange af de fantasybøger, jeg læste på det tidspunkt, indeholdt kort.

    Tak for tippet – jeg vidste ikke, der var en efterfølger (blandt andet fordi Blækhjerte er så afrundet, at den sagtens kan stå alene), så det må jeg lige overveje 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *