Bogtyven

Denne bog har jeg ønsket at læse i flere år, og jeg har simpelthen ikke en fornuftig forklaring på, hvorfor jeg ikke har gjort det for længst. Da jeg lavede listen over bøger, jeg skal læse i år, var det dog oplagt at sætte ‘Bogtyven’ på, for så vidste jeg, at jeg endelig ville få den læst.

‘Bogtyven’ foregår i Tyskland under 2. Verdenskrig og fortælles af Døden selv. Selve hovedpersonen er dog den 9-årige Liesel, som bliver bogtyv, da hun til lillebroderens begravelse stjæler en bog, som graveren har tabt i sneen. Hun har dog ikke megen glæde af den i starten, eftersom hun ikke kan læse, og da hun endelig lærer dette, finder hun ud af, at det er ‘Håndbog for kirkegårdsgravere’, som er i besiddelse af.

Det er Liesels plejefar, Hans Hubermann, der lærer hende at læse, og han er i det hele taget et godt menneske. Han sørger blandt andet for at skjule en af de forfulgte jøder, Max, i kælderen, og Liesel og Max udvikler efterhånden et nært venskab. Og imens udvider Liesel stille og roligt sin bogsamling, hvilket familiens medlemmer også får glæde af, når hun læser op i beskyttelsesrummet, mens bomberne falder udenfor.

Bogen var noget helt andet, end jeg forventede, og på en måde er titlen lidt misvisende, for Liesels karriere som bogtyv fylder egentlig ikke særlig meget i bogen. I stedet er det krigen og de frygtelig mennesketab, der fulgte med, som fylder meget og skaber en barsk kulisse til Liesels fortælling.

Men det er en spændende fortælling, og den bliver ikke mindre interessant af, at forfatteren har ladet Døden selv fortælle historien, for er der en, der kender krigen godt, så er det Døden. Det er med til at perspektivere historien og minder hele tiden læseren om de grusomme ting, der skete dengang.

Liesel er en gæv lille pige med sin egen retfærdighedssans og en dejlig appetit på bøger, og sådan en kæk lille størrelse kan man jo kun holde af. Hendes færden i et land i krig er interessant, og Døden fortæller ofte om hende på en måde, så man kommer til at smile, selvom handlingen sådan set er ret alvorlig det meste af tiden. Der er en varme og kærlighed i bogen, som viser, at til trods for krigens hærgen, så er der stadig plads til medmenneskelighed.

Bogen er velskrevet, og selvom den ind imellem er lidt lang i spyttet, så er den let at læse. Den var som sagt noget helt andet, end jeg forventede, og selvom det ikke er decideret dårligt, så ærgrer jeg mig samtidig også over, at den ikke levede mere op til titlen. Men det er en smuk fortælling, som rummer en ro og dybde, der gerne vil rodfæste sig i dit hjerte.

10 tanker om "Bogtyven"

  1. Åh ja. Jeg har det akkurat ligesom dig med “Bogtyven”. Jeg vil gerne (langt om længe) læse den, men jeg kan simpelthen ikke få begyndt. Jeg mangler motivationen til det, og den ender på endnu en liste, jeg aldrig rigtig får realiseret. Suk.

    Men måske, en dag.

  2. Frk. Hyms – så har du misforstået min anmeldelse 🙂

    Jeg er ikke decideret vild med den – havde faktisk højere forventninger til den – men det er en smuk fortælling.

  3. Rikke – jeg ved som sagt ikke, hvorfor det tog så lang tid. Ind imellem er der bare bøger, hvor der går rigtig lang tid, inden jeg får dem læst, selvom jeg samtidig også går og glæder mig til det! Hm, måske er det bare for lidt tid – og 'forkert' disponering 😉

  4. Jeg synes nu det er en fantastisk bog, og det gør jeg af flere årsager. Netop det at give døden en stemme giver bare bogen en helt anden vinkel, som jeg ihvertfald ikke har set hverken før eller siden. Titlen er måske ikke så dækkende, men Liesels kærlighed til bøger starter jo med hendes tyveri af en bog. 2. Verdenskrig er dækket af mange bøger, men for mig er den her noget særligt.
    Mvh. Gitte

  5. Gitte – jeg kan også godt lide, at det er Døden, der fortæller historien – det giver en helt anden og tankevækkende vinkel på scenerne fra krigen.

  6. Jeg var helt vild med den. Det tog mig noget tid at komme ordenligt i gang med den, men da det endelig skete, blev jeg helt opslugt og den var hurtig færdig.

    Jeg havde ingen forventninger til den, så måske derfor jeg blev så positivt overrasket. Og synes bare det var fedt at høre den historie fra Dødens perspektiv. Ret anderledes i hvert fald.

  7. Olivia – jeg havde til gengæld en del forventninger til den, og de blev desværre ikke helt indfriet. Men Dødens vinkel var bestemt interessant.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *