Brave New World

Dystopiske fortællinger er blevet ret populære de seneste år, og det er derfor ret interessant at læse en af de første bøger, der var med til at definere denne genre – nemlig ‘Brave New World’ (eller ‘Fagre nye verden’ som den danske oversættelse hedder).

Bogen er skrevet i 1931 af Aldous Huxley og foregår i et samfund, hvor kvinder ikke længere føder børn – men hvor nyt liv skabes i reagensglas. På den måde sikrer man, at alle nye spædbørn er sikret den rette plads i samfundet, hvor menneskene bliver inddelt i fem klasser. De menneskelige følelser nedtones, og allerede fra fosterstadiet bliver børnene bombarderet med indtalte læresætninger, som skal sørge for, at de mener og gør det rigtige. Det er nemlig vigtigt, at alle passer ind i den skabelon, som samfundet er bygget over – ellers risikerer man, at folk bliver ulykkelige – og det er nærmest den største trussel mod menneskeheden i denne fremtidsfortælling. Af samme grund indtager menneskene en lind strøm af stoffet soma for at holde sig i en konstant lykkerus, og alle bliver kunstigt holdt unge og smukke. 

I bogen følger man Bernard og Lenina – begge mennesker, som hører til den absolutte elite i samfundet – og deres overklasseliv med masser af sex, drugs og overfladiske samtaler. Bernard er dog ikke rigtig lykkelig. De andre Alpha-mennesker ser skævt til ham, så da han får muligheden for at føre sig frem og være vigtig på andres bekostning, griber han den. Det lykkes ham nemlig at hjembringe et par af de mennesker, der lever ‘vildt’ – dvs. udenfor samfundet og dermed er meget eksotiske for samfundets øverste borgere. Men Bernard har ikke forudset at blive modarbejdet, for en af de ‘vilde mennesker’ insisterer på at kunne føle og vil ikke fortabe sig i stoffernes lykkerus. Den ‘vildes’ opførsel får snart drastiske konsekvenser for Bernard…

Der bliver vendt op og ned på en del ting, som vi opfatter som en selvfølge i dag. Naturlige fødsler og ægteskab er noget stærkt tabuiseret og helt utænkeligt i det nye samfund. I det nye samfund er det helt utænkeligt at vide, hvem der er ens forældre (det er tabu – ja nærmest ulækkert – for alle stammer jo fra reagensglas), ligesom det er helt naturligt, at man har lyst til at have skiftende sexpartnere – og helst ofte. Man skal jo ikke begynde at nære følelser for hinanden og da slet ikke forelskelse og besiddertrang. Det vil gå imod fællesskabsfølelsen.

Religion er forsvundet og i stedet erstattet af troen på videnskaben (i en grad, hvor det sagtens kan opfattes som en ny religion), og fællesskabet sættes højt – så højt, at der hele tiden er en lurende paranoia i baggrunden, for tænk nu, hvis de andre ikke tror, at man arbejder for det fælles bedste? Tænk hvis folk tror, at man er asocial?

Det er et samfund, som bliver mere og mere dystert og deprimerende, jo mere man fordyber sig i teksten. Det er et skræmmebillede, som både kan ses som en advarsel af, hvordan man kan manipulere mennesker til at acceptere ret ekstreme ting samt en opfordring til, at man skal tænke selv og selv definere, hvad der gør en lykkelig.

Det tager lidt tid at ‘læse sig varm’, men jeg synes, at forfatteren har gjort et godt stykke arbejde mht. at føre læseren ind i historien og introducere den verden, som bogen foregår i. Der er steder, hvor historien bliver lidt knudret, og man kan selvfølgelig heller ikke undgå, at bogen har en række filosofiske passager, hvor det nye samfund ses i relation til ‘de gamle dyder’ (dvs. nutiden – eller rettere nutiden i 1931). Hvis du ikke bryder dig om den slags i skønlitteratur, så er denne bog nok ikke noget for dig. Jeg syntes dog, at det var ret fascinerende, selvom det også kan opfattes som en let måde for forfatteren at sikre sig, at læseren har forstået pointerne i bogen.

‘Brave New World’ er en skræmmende og deprimerende fortælling, men også en nødvendig fortælling, for den kan få dig til at reflektere over dine egne valg og ønsker. Ligesom med ‘1984’, der også er en dystopisk klassiker, så krøb denne historie ind under huden på mig og vil nok være der mange år endnu. Et rigtig godt eksempel på, hvordan en dystopisk bog kan – og bør? – skrues sammen. Varm anbefaling herfra.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *