Cæsar – Sværdenes mark & Krigens guder

I sommerferien fik jeg endelig læst tredje og fjerde bog i Conn Igguldens Cæsar-serie. Første bog – ‘Roms porte’ – læste jeg for flere år siden (inden jeg begyndte at blogge om bøger), men anmeldelsen af den anden bog ‘Kongers død’ kan du finde her på bloggen.

I den tredje bog, ‘Sværdenes mark’, drager Cæsar til Spanien for at lede de romerske kolonier. I Rom spreder uroen sig, for på den politiske front truer magtkampene med at få alvorlige konsekvenser for byen. Cæsar vælger at tage tilbage til Rom sammen med Marcus Brutus i et forsøg på at vinde byen fra senatorerne, men det kræver list og vovemod – noget som Cæsar har i tifold. Cæsars plan lykkes, og det giver Cæsar mulighed for at realisere drømmen om at drage mod nord, hvor gallernes rige venter.

Den fjerde bog, ‘Krigens guder’, omhandler Cæsars sidste år, hvor han regerer som Roms diktator. Han møder den egyptiske dronning Kleopatra, som han indleder et forhold til, og sammen får de et barn. Alt er dog ikke fryd og gammen, for i baggrunden lurer Cæsars fjender, og de ønsker at stoppe Cæsar – én gang for alle.

Normalt skriver jeg meget korte resumeer – hvis jeg da ikke helt undlader dem – når jeg anmelder bog 2, 3, 4 osv. i en serie. I dette tilfælde har jeg gjort en undtagelse, for Julius Cæsars liv og gerninger er blevet genfortalt i så mange film, bøger, tegneserier og tv-serier, at de fleste er stødt på fortællinger fra Cæsars begivenhedsrige liv.

Conn Iggulden har skrevet en spændende og detaljeret serie om Cæsars liv, og selvom han tager sig lidt friheder her og der, så giver serien et grundigt indblik i Cæsars gerninger og ikke mindst i det romerske samfund på den tid.

Som jeg også kommenterede i anmeldelsen af ‘Kongers død’, så bliver tonen i bogen ind imellem lidt for venskabelig (og moderne), og jeg havde forventet større klasseskel på den tid. Det er muligt, at det også var der, men det fremgår ikke særlig tydeligt af serien.

Cæsarserien er et fint supplement til historieundervisningen forstået på den måde, at det er interessant og fascinerende at høre om en af verdenshistoriens største mænd via det skønlitterære medie, hvor der også er plads til at fortælle om de tragiske familieforhold og personlige svigt, som Cæsar oplevede. Det er jo mest krigene og de politiske sejre, som historiebøgerne fortæller om, og selvom flere af de personlige konflikter muligvis er skarpt vinklet af forfatteren, så er det med til at fremstille Cæsar som et mere nuanceret menneske.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *