Catch-22

Det er sjældent, man støder på humoristiske bøger om noget så alvorligt som krig, men denne nyklassiker er ikke desto mindre en satirisk roman, der udspiller sig under de sidste to år af 2. Verdenskrig.

‘Catch-22’ er skrevet af Joseph Heller og foregår på den italienske ø, Pianosa, hvor en amerikansk bombeeskadrille holder til. I bogen følger man først og fremmest pacifisten Yossarian, der er så træt af krigen, at han går til ekstremer for at slippe for flere bombetogter og blandt andet gemmer sig nøgen i et træ. Yossarian er fanget af Catch-22-paradokset, hvor man vælger forkert, uanset hvilken løsning man vælger. I Yossarians tilfælde betyder det, at ønsker han at blive fritaget for at flyve flere bombetogter, skal han blive erklæret sindssyg af feltlægen. Men forsøger Yossarian at skaffe en sindssygeerklæring, viser det, at han fungerer helt normalt, for det sindssyge ville netop være, hvis han ønskede at komme på flere togter.

Bogens persongalleri er spækket med sære og smågale personligheder – lige fra den sky major Major Major Major til piloten Orr, der styrter ned under hvert bombetogt, men hver gang overlever og vender uskadt tilbage. Blandt dem virker Yossarian ofte som den mest normale og rationelt tænkende person, der flere gange påpeger det helt absurde i militærets bureaukrati og selvmodsigende regler. Der er en masse småfnidder og intriger blandt flere af soldaterne, og ind imellem virker det mere som en børnehave end som en hærenhed.

Det var en meget blandet fornøjelse at læse bogen. Der er en fantastisk underspillet sarkasme i bogen, som flere gange fik mig til at grine, når absurde situationer opstod, og dialogen var ind imellem ret syret og abstrakt. Der var dog også tidspunkter, hvor jeg kedede mig grusomt og følte, at bogen kørte i ring. I mine øjne kunne man sagtens havde skåret kraftigt i sideantallet, så bogen kunne blive strammet lidt op. Bogen efterlader mig meget splittet, for den ene side er det en bog, man ‘bør’ læse (da der ofte refereres til den og ikke mindst det paradoks, den beskriver), og på den anden side er bogen ind imellem så langtrukken, at det kræver en vis tålmodighed at komme igennem bogen. Den har helt sikkert sine lyse øjeblikke – men hvor ville jeg dog have ønsket, at den var kortet lidt ned. 

4 tanker om "Catch-22"

  1. Jeg er så enig med dig! Bogen er skarp og sigende sommetider, men man bliver hurtigt så træt af at læse det samme igen og igen. Det er virkelig en skam.

  2. Ja, og det undrede mig meget – ikke mindst set i lyset af, at den ofte dukker op på '100 klassikere du skal læse'. Den er nemlig en sær blanding af geniale indfald og sløve passager.

  3. Det er virkelig hundred år siden, at jeg har læst den her bog. Faktisk, kan jeg ikke huske spor af den – men skøn anmeldelse trods bogens mangler.

  4. Mange tak. Det er også en bog, som er svær at gengive i det hele taget, fordi den består af mange små episoder, som ofte kører i samme rille.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *