Lovecraft Country

lovecraft countryJeg kan ikke huske, hvordan jeg faldt over denne bog på Goodreads, men da jeg så, hvor positivt folk anmeldte den, så blev jeg nysgerrig. Dels er jeg ret vild med den absurde og surrealistiske verden, som H. P. Lovecraft har skabt, dels elsker jeg god horror, så denne var et must buy for mig, da jeg shoppede bøger til sidste Read-a-Thon.

‘Lovecraft Country’ er skrevet af Matt Ruff og foregår i USA i 1954. Da den unge Atticus finder ud af, at faren er forsvundet, tager han af sted for at lede efter ham sammen med onklen George og barndomsveninden Letitia. Men den lille gruppe er ret udfordret af, at de alle er afroamerikanere, for så er man bestemt ikke velset i Sydstaterne, og de løber derfor ind i en hel del problemer undervejs – også overnaturlige…

Bogen består af en række historier med forskellige hovedpersoner, hvilket er lidt forvirrende i starten. Man finder dog hurtigt ud af, at historierne hænger sammen, og at flere af personerne går igen i de forskellige historier.

Jeg blev virkelig overrasket over, hvor stor fokus der er på racisme i denne bog. Den del er meget levende beskrevet, og jeg blev flere gange stærkt forarget over, hvordan især ordensmagten behandlede de farvede borgere. Det mest chokerende er, at det sikkert ikke er langt fra den virkelige verden på det tidspunkt. Men virkelig skræmmende læsning.

Den mere overnaturlige del var jeg mere skeptisk over for. Jeg syntes ikke, bogen havde den Lovecraft-feeling, som jeg håbede på, men jeg vidste også godt, at det ville være svært for forfatteren at ramme den. Bevares, der sker skam nogle kultist-ish ting, men bogen vrimler ikke ligefrem med Great Old Ones. Det mest skræmmende er faktisk mest de hvides opførsel over for de farvede borgere.

‘Lovecraft Country’ er en lidt pudsig bog. Selvom den ikke helt var det, jeg forventede, så var det alligevel en interessant læseoplevelse, og da jeg undervejs opdagede detaljer, der understøttede nogle af de første historier, så gjorde det mig nysgerrig. Det er helt sikkert en bog, der er værd at læse igen for at opdage detaljer, jeg har overset ved første gennemlæsning.

Vindens skygge

Jeg har altid været lidt fascineret af titlen på denne bog. De første gange, jeg stødte på den, var sjovt nok når jeg ledte efter oplysninger på ‘Vindens navn’ af Patrick Rothfuss. Men jeg blev ved med at se ‘Vindens skygge’ dukke op alle mulige steder – og ikke mindst i meget positive anmeldelser af bogen. Der skulle dog gå nogle år, inden jeg endelig fik fat i bogen (hvilket skete sidste juleaften), men nu – NU har jeg endelig læst den!

‘Vindens skygge’ er skrevet af Carlos Ruiz Zafón og foregår i Barcelona i årene efter den spanske borgerkrig, dvs. tilbage i 1940’erne. Her følger man den 10-årige Daniel, hvis far er boghandler. En dag beder faren Daniel om at vælge en bog fra De Glemte Bøgers Kirkegård, hvor tusinder og atter tusinder af bøger er gemt (og glemt?) gennem tiden. Det er så meningen, at Daniel skal passe på bogen, og han får da snart sin sag for, da det viser sig, at det er en ret speciel og meget sjælden bog, han har udvalgt. En fremmed mand spøger i skyggerne – tilsyneladende meget interesseret i den sjældne bog – og Daniels nysgerrighed bliver vakt. Hvad er der så særligt ved denne bog? Hvorfor blev der udgivet så få eksemplarer af bogen, og hvor blev forfatteren af? Daniel går på jagt efter sandheden, hvilket fører ham vidt omkring.

Lad os bare slå én ting fast fra start. Når en forfatter bruger boghandlere og biblioteker som en del af rammen for sin fortælling, får han/hun automatisk et par billige points i bogen hos en bogelsker som jeg. Sådan er det bare. Jeg elsker at læse om folk, der elsker bøger. Altid dejligt med ‘lidelsesfæller’.

Men det er ikke kun kærligheden til bøger, der fik mig til at elske denne bog – Zafón skriver ganske enkelt forførende dejligt. Det er ikke bare en historie om at finde frem til sandheden om en forfatter, men i Daniels tilfælde også om at finde sig selv og ikke mindst kærligheden. Zafón fører os stille og roligt gennem Barcelonas gader, mens Daniel finder brikkerne, der i sidste ende forhåbentlig vil give ham svaret på, hvorfor forfatteren pludselig stoppede med at skrive bøger, og hvorfor bøgerne er umulige at opdrive.

Et eller andet sted kan man som læser godt undre sig over, hvorfor Daniel bruger så megen energi på dette projekt – hvorfor er det så vigtigt for ham at finde frem til de oplysninger? Men det er ikke desto mindre et af præmisserne for bogen og derfor noget, som man bliver nødt til at acceptere for at nyde bogen. Det er fint med mig – jeg er før stødt på langt større ‘kameler’, der skulle sluges, for at plottet i en bog gav mening 🙂

Slutningen af bogen er desværre en smule klodset, men det ødelægger ikke det samlede billede af en smuk og tankevækkende historie. ‘Vindens skygge’ er måske ikke nær så mystisk og overraskende, som jeg troede i starten af bogen, men det er både en fængslende og betagende historie.

Og ja – jeg skal naturligvis have fingre i den næste bog i serien, for forfatteren har skrevet en efterfølger til ‘Vindens skygge’. Det er dog ikke en direkte efterfølger, da næste bog faktisk foregår før handlingen i ‘Vindens skygge’. Jeg er meget spændt på, hvordan den bog er, for jeg må indrømme, at det er svært ikke at have tårnhøje forventninger til den…

Kylling med blommer

I sidste måned læste jeg ‘Embroideries’ af Marjane Satrapi, og det endte med at være månedens bedste læseoplevelse. Derfor var det utrolig fristende at låne en anden af hendes bøger, ‘Kylling med blommer’, da jeg så den på biblioteket tidligere på ugen. Ud fra titlen skulle man tro, at det er en kogebog, men det er en graphic novel, der foregår i Iran.

‘Kylling med blommer’ foregår i Teheran i 1958 og handler om Satrapis onkel. Han er musiker og leder efter et nyt musikinstrument, da hans kone har ødelagt hans gamle i et raserianfald. Men Nasser kan ikke finde en god erstatning for hans elskede musikinstrument, og frustrationen vokser. Til sidst overmander depressionen ham og han lægger sig ned for at dø. Flere kigger forbi hans sygeleje for at opmuntre ham og få ham til at leve igen, men Nasser er urokkelig – hans liv giver ikke længere mening.

‘Kylling med blommer’ er en noget anderledes fortælling end ‘Embroideries’. Det er en kort og sørgmodig fortælling om en mand, der mister lysten til at leve, og den er fortalt med meget enkle og nærmest naive tegninger. Selvom historien er så kort og simpel, efterlod den alligevel et godt indtryk, for Satrapi er god til at fortælle, og fortællingen om musikeren, der mister lysten til at leve, er hjertenskærende og så menneskelig. Det er en historie om at drømme, elske og miste, og den er meget fint fortalt.

‘Kylling med blommer’ kan – ligesom Marjane Satrapis andre graphic novels – anbefales.

The Bad Seed

the bad seed

Temaet for min læsning til Dewey’s Read-a-Thon var som bekendt horror, og i den forbindelse læste jeg blandt andet ‘The Bad Seed’ af William March. Bogen handler om den lille pige Rhoda, som på overfladen ligner en sød og indtagende otteårig pige, men som gemmer dystre hemmeligheder. Rhoda forstår i den grad at charmere voksne, men andre børn er bange for hende, og moderen får mistanke om, at noget er galt. Rhoda har et voldsomt temperament og mangler fuldstændig evnen til at udvise empati, så når nogen kommer på tværs af hende, tager hun alle metoder i brug for at hævne sig. Alle metoder. Moderen har svært ved at indse, at hendes barn er et grusomt og beregnende væsen, og hvad skal hun i øvrigt gøre? Det er jo hendes eget kød og blod?

Myten om det uskyldige barn lever også i dag, men tilbage i 1950’erne, hvor denne bog blev udgivet, var tanken om, at børn kan mishandle og dræbe, nærmest uhyrlig. Det er den desværre ikke i dag, da de sidste 60 år har budt på en lang række historier om børn, der har dræbt andre mennesker. Og jo, forestillingen om den uskyldigt udseende pige, der dræber med koldt blod, er bestemt skræmmende og er da også brugt i en del gyserfilm efterfølgende.

Men hvordan er det så at læse bogen i dag? Helt overordnet er historien fortsat interessant, men tempoet i bogen er noget ujævnt. Den er ret spændende i starten, men på et tidspunkt tager moderens fortælling over, og det virker lidt, som om forfatteren enten glemmer tråden i bogen eller forsøger at trække handlingen ud, inden vi når til klimaks. Familiens baggrundshistorie virker også lidt for søgt og konstrueret til formålet, og så er jeg samtidig ikke så begejstret for den måde, som moderen bruger den i sine overvejelser mht. hvad hun skal gøre i forhold til datteren. Men det kan selvfølgelig også bare være, at jeg synes, det er en lidt for let og bekvem løsning.

‘The Bad Seed’ er ikke specielt uhyggelig – det er den ikke komprimeret nok til – men den har helt klart skræmmende elementer, for er der noget mere skræmmende end mennesker, der ikke kan udvise empati? Jeg overvejer, om jeg skal prøve at få fingre i filmversionen på et tidspunkt, for jeg kan forestille mig, at denne historie fungerer rigtig godt på film.

The Catcher in the Rye

Indrøm det bare – denne bog har en ret spøjs titel, og hver gang, jeg er stødt på den i boganmeldelser eller bogindkøbs-videoer, har jeg undret mig over titlen. I løbet af bogen får man forklaringen på bogens titel, men den vil jeg ikke røbe her – det skal være en del af læseoplevelsen.

‘The Catcher in the Rye’ er skrevet af J. D. Salinger og blev udgivet i 1951. Den handler om teenageren Holden, der selv fortæller om sit liv direkte til læseren. Bogens forløb strækker sig kun over nogle få dage, og her følger man Holden, der beskriver sin hverdag, sin familie, den skole, han er blevet smidt ud fra, og selvfølgelig de natklubber og hoteller, han også besøger i løbet af disse dage.

‘The Catcher in the Rye’ giver et indblik i en utilpasset og rodløs teenagers hverdag, og det er en bog, der ikke har en særlig høj spændingskurve. Faktisk er fortællestilen nærmest underspillet og jævn, hvilket giver troværdighed til Holden som historiefortælleren. Det bliver dog også en anelse for kedeligt og socialrealistisk til mig, for jeg savnede både mere handling og måske også flere sympatiske træk hos Holden. Jeg havde i hvert fald svært ved at forholde mig til ham – han var lidt for fjern og overfladisk til mig.

Bogen betragtes af mange som en nyklassiker, og jeg kan godt forstå det, selvom jeg ikke synes, at bogen er noget særligt. Men når man ser på, at bogen udkom første gang i starten af 1950’erne, så udkom den netop på et tidspunkt, hvor begrebet teenager så småt begyndte at forme sig, og hvor børn ikke gik direkte fra barndommen og over i voksenalderen, men pludselig fik ungdommen som legeplads med de gode og dårlige sider, den nu har. Her var ‘The Catcher in the Rye’ en vigtig stemme og et godt eksempel på, hvordan det var at være ung på det tidspunkt. Bogen ville næppe få den store opmærksomhed i dag, hvis den udkom for første gang nu, for siden er der skrevet mange andre bøger, der beskriver ungdommens tanker og udfordringer. Men den kan nu stadig læses og er fortsat et fint billede på teenagernes rastløshed og forvirring.

Vilde svaner

vilde svaner

I april måneds Goodreads-udfordring fik jeg ikke blot læst ‘Little Brother’ – jeg nåede søreme også ‘Vilde svaner’ af Jung Chang.

‘Vilde svaner’ fortæller ikke blot om tre kvindeliv – Jungs eget samt hendes mors og bedstemors – men også om Kinas historie og de voldsomme politiske og sociale ændringer, der var i landet i 1900-tallet. Hvordan landet gik fra at være et kejserrige til først at være domineret af japanere og dernæst russere indtil den lange periode, hvor Mao sad ved magten.

Denne bog er som en portal til en anden verden, for det er både interessant og skræmmende at læse, hvor forskellig det kinesiske samfund har været sammenlignet med et vestligt samfund som Danmark. Det er især på de sociale adfærdsmønstre og forholdet til staten, at kineserne adskiller sig fra danskere. Det var først og fremmest tiden under Mao, der overraskede mig – måske først og fremmest fordi jeg syntes, at der var stor forskel på teoretisk og praktisk kommunisme. Én ting er, at kommunisme argumenterer for ligeværd og ligeret – en anden ting er så, hvordan magthaverne reelt set har brugt kommunismen til at undertrykke og manipulere befolkningen.

‘Vilde svaner’ er som sagt en fortælling om tre kvinders skæbne, og det er virkelig interessant at se, hvordan kvinderollen ændrer sig i samfundet i løbet af bogen. Det er dog først og fremmest den politiske scene samt befolkningens adfærd, der skræmte og fascinerede mig på samme tid. Jeg havde meget svært ved at forlige mig med den ubarmhjertige og nedrige måde, mange kinesere opførte sig over for hinanden. Mao førte flere kampagner for at udrydde sine fjender, og det betød, at selv de mest Mao-tro konstant var under mistanke og blev beskyldt for alskens ugerninger. Offentlig fordømmelse, tortur og eksklusion blev brugt i et væk for at undertrykke og fastholde befolkningen i et jerngreb.

Bogen led desværre lidt under et ret fladt, nøgternt og unuanceret sprog, hvilket et eller andet sted undrer mig, da kinesisk er et meget smukt og malende sprog. Og alligevel burde jeg faktisk ikke være overrasket over stilen, for jeg var heller ikke så begejstret for sproget i ‘Enkekejserinden’ af samme forfatter.

Jeg må indrømme, at jeg heller ikke var så begejstret for forfatterens stærkt subjektive kommentarer angående Maos rolle i Kinas historie. Jeg forstår godt hendes behov for at udtrykke dem, men jeg synes, teksten havde stået stærkere, hvis jeg som læser selv var kommet frem til samme konklusion, uden at forfatteren ‘fodrede’ mig med dette synspunkt.

‘Vilde svaner’ er en barsk og deprimerende fortælling, men det er også en vigtig bog i fortællingen om Kinas historie. Den satte en masse tanker i gang hos mig, og jeg har lovet mig selv, at jeg snart må læse noget mere om Kinas nuværende politiske situation og samfundsstruktur, for den ved jeg alt for lidt om.

Vanillepigen

Jeg ved ikke, i hvor mange år jeg har været fascineret af denne bogtitel – der er noget mystisk og besnærende ved den. Det er dog først nu, jeg har fået læst bogen, og det skyldes først og fremmest, at jeg havde på fornemmelsen, at den nok ikke var noget for mig – og jeg fik desværre ret.

‘Vanillepigen’ er skrevet af Ib Michael og handler om en lille drengs opvækst i Roskilde gennem 1940’erne og 1950’erne. Drengen er ofte alene, men heldigvis har han en god fantasi, hvilket bringer ham på mange eventyr. Romanen springer i tid, da man ind imellem oplever drengen som voksen, hvor han genser barndomsbyen.

Hm… hvad skal jeg sige om denne bog. Den er faktisk lidt svær at beskrive, eftersom den ind imellem er ret fantasifuld og drømmende, og det kan derfor være svært at skelne mellem virkelighed og drengens fantasi. Jeg kunne godt lide, at Roskilde dannede rammen for meget af fortællingen, for det fik mig til at smile, når handlingen førte drengen hen til steder/gader, som jeg kender, men ellers var det svært at blive fanget af fortællingen.

Jeg må desværre konkludere, at historien var alt for fragmenteret til min smag, og drengens fantasier fik mig ind imellem også til at tvivle på, hvad der præcis foregik. Jeg holdt mest af afsnittene, hvor drengen er blevet voksen og er vendt tilbage til byen, men de passager er langt fra bærende i fortællingen, og derfor var det en lidt flad læseoplevelse.

Så ja – det er ganske enkelt ikke en bog for mig – den fangede mig ikke.

All the Pretty Horses

Dette er første bog i en trilogi, som jeg stødte på, da jeg shoppede i Vanggaards boghandel tidligere i år. Her havde de kun bog 2 og 3, men da forfatteren Cormac McCarthy generelt har et godt ry – og jeg kunne godt lide ‘The Road’, som han også har skrevet – så tog jeg chancen og købte dem. I sommers købte jeg så den første bog, så jeg endelig kunne komme i gang med trilogien.

‘All the Pretty Horses’ handler om den 16-årige cowboy John Grady Cole, som vokser op på bedstefaderens ranch i Texas. Da bedstefaderen dør, skal ranchen sælges, og da John ikke har lyst til at flytte til byen, vælger han i stedet at ride sydpå sammen med vennen Lacey for at finde arbejde. På vejen støder de på drengen Jimmy, som rider på en smuk og stærk hest, og John og Lacey får en mistanke om, at den er stjålet. Jimmy hævder dog hårdnakket, at det er hans hest, og det var her, John og Lacey burde have forladt Jimmy. For Jimmy giver problemer.

Dette var en meget blandet læseoplevelse. I starten gik læsningen meget trægt, men det skyldtes måske, at jeg delte læsningen op i mange små bidder. Senere – da jeg var kommet en tredjedel ind i bogen og læste over en tredjedel på én dag, flød historien meget bedre, og jeg blev grebet af den stemningsfulde beskrivelse af Johns og Laceys kvaler. Men mod slutningen tabte historien igen pusten og blev lidt gumpetung.

Denne bog emmer af støv, varme, prærie og hestevrinsk! Selvom bogen starter i 1949, så havde jeg flere gange følelsen af, at bogen lige så godt kunne være foregået i sidste halvdel af 1800-tallet. Bortset fra et par enkelte referencer til nyere opfindelser (samt flere kvinder, der virkede lidt for selvstændige til 1800-tallet), så virkede historien som noget, der kunne have foregået på mange andre tidspunkter i Texas. Beskrivelserne af omgivelserne, personerne, maden – ja, det hele giver et rigtig godt og troværdigt billede af livet som the poor lonesome cowboy…

Cormac McCarthy har evnen til at skrive en historie, så handlingen virker utrolig underspillet og langsom. Det er mest tydeligt i ‘The Road’, men jeg synes også, at ‘All the Pretty Horses’ er præget af denne stemning. Men selvom sidstnævnte er langt mere actionramt end førstnævnte, så blev jeg alligevel utålmodig flere gange, mens jeg læste ‘All the Pretty Horses’. Jeg ved ikke, om det er en særlig præriementalitet eller prærielogik, jeg ikke helt forstår, men der var flere gange, hvor jeg savnede lidt mere begrundelse for, hvorfor personerne handlede, som de gjorde.

Ligesom med ‘The Road’ kræver denne bog en vis tålmodighed og overskud for at få det optimale ud af teksten. Men jeg er vild med stemningen i bogen og håber, at de næste bøger i serien vil fænge mere.

Den skjulte blomst

I denne måned læser jeg bøger om Japan, for det er et land, der altid har betaget mig. Den japanske kultur er meget anderledes i forhold til den danske (og den vestlige i det hele taget), og jeg synes, det er meget fascinerende at læse om livet i Japan, og hvor forskelligt det på mange måder har været – og stadig er.

‘Den skjulte blomst’ er skrevet af Pearl S. Buck og handler om pigen Josui, der er opvokset i USA i 1930’erne og 1940’erne. Da hun er 15 år, må familien imidlertid rejse tilbage til Japan, da japanere er uvelkomne i USA på grund af 2. Verdenskrig.

Josui har levet i Japan i fem år, da hun en dag møder den amerikanske soldat, Allann, som straks forelsker sig i den smukke japanske pige. Josui er tøvende, men Allann bejler kraftigt til hende, og snart falder hun for ham. Den spirende romance falder dog ikke i god jord hos Josuis fader, som helst ser hende gift med en japaner og kun har dårlige erfaringer med amerikanere. Allann vil gøre alt for at få Josui med tilbage til USA, og snart planlægger de unge, hvad de skal gøre, for at Josuis forældre endelig kan gå med til, at Josui og Allann bliver gift.

Historien er på mange måder traditionel – to unge mennesker med hver deres kulturelle baggrund mødes, og sød musik opstår. Jeg synes dog, det går lige lovlig hurtigt mht. forelskelsen, men nu er jeg heller ikke til historier, hvor folk forelsker sig ved første øjekast, for det virker sjældent troværdigt. Det går lidt for stærkt i starten, og jeg havde lidt svært ved at se, hvordan to så forskellige mennesker kunne forelske sig så hurtigt – især når man tænker på, at det foregår i tiden lige efter 2. Verdenskrig.

Det er på mange måder en ret forudsigelig historie, og det er lidt synd, for det betød, at jeg sad og kedede mig flere gange, mens jeg læste bogen. Jeg undrede mig lidt over, hvad forfatteren egentlig vil med denne historie, for der sker ikke synderlig meget i bogen, og det meste af det er meget let at gætte sig til. Dog vil jeg rose et lille twist, der er til sidst, så slutningen ikke blev 100% som jeg frygtede.

Jeg var – som det fremgår – ikke synderlig begejstret for bogen, da den først og fremmest var for forudsigelig. Jeg savnede lidt et (nyt og) spændende budskab fra forfatteren, og jeg syntes desværre ikke rigtig, at bogen havde så meget at byde på.

Brooklyn

I juni måned læser jeg yndlingsbøger – andres yndlingsbøger vel at mærke. Jeg bad jer for nylig om at fortælle om jeres tre yndlingsbøger, og her kom mange gode forslag – så mange, at jeg ikke kan nå igennem dem alle sammen. Jeg har derfor valgt et udpluk af bøger inden for forskellige genrer, så jeg ikke bare vælger de bøger, der i forvejen står på min to-read-liste 🙂

Den første bog, jeg har læst, er ‘Brooklyn’ af Colm Tóibín, som Trolderier foreslog. Bogen foregår i 1950’erne – først i Irland og sidenhen i New York. Hovedpersonen, Eilis, bor i Irland sammen med sin mor og søster og lever et stille og trygt liv. Hun har ikke så store ambitioner eller tanker om sig selv, men dette ændrer sig, da hun får mulighed for at flytte til Brooklyn i New York for at arbejde. Her kommer hun til at opleve ting, hun end ikke drømte om. Den amerikanske livsstil omfavner hende, men et pludseligt dødsfald i Irland kalder hende hjem til fødelandet – en rejse, hun tøver med at tage, for kan hun løsrive sig én gang mere og tage tilbage til sit nye liv i Brooklyn?

‘Brooklyn’ er en enkel og smuk fortælling om en ung kvinde, der drager ud i verden – ikke for at revolutionere den men ‘blot’ for at leve. Det er en meget afdæmpet historie uden de store armbevægelser, og måske netop derfor giver det plads til en malende beskrivelse af en storby i 1950’erne, hvor optimismen begynder at boble og nye opfindelser forsøder kvindernes liv – jojo, nylonstrømper var skam en stor ting dengang. Det er en tidsrejse tilbage til en tid, der – set med nutidens øjne – har et hyggeligt og lidt naivt skær over sig. Det kan godt være, det bare er mig, men sådan synes jeg ofte, at 1950’erne og starten af 1960’erne er beskrevet.

Eilis er ikke lige min type hovedperson, men hendes forsigtige og rolige sind virker realistisk og giver fortællingen en helt særlig ro. Hun får også lov til at vokse og udvikle sig som person gennem bogen, og det bliver derfor ikke bare en rejse i tid og rum men også i personlighed, for Eilis skal lære at stå på egne ben i en verden, hvor kvinder i højere og højere grad uddanner sig og får jobs.

Jeg synes, at ‘Brooklyn’ er en fin lille bog, som giver et spændende indblik i, hvordan det må føles at immigrere til USA i 1950’erne. Jeg havde nok håbet, at der var lidt mere handling eller drama i bogen, men det er jo smag og behag. Det er en bog, der får mig til at længes efter at rejse igen for at opleve nye, spændende kulturer.