No Logo

Den 20. og sidste bog, der stod på listen over bøger, jeg skulle læse i år, er denne fagbog, som har stået alt for længe på boghylden og bare ventet på at blive læst. Det er en klassiker, hvis du interesserer dig for reklamer, markedsføring og mærkevarer – og ikke mindst samfundsforhold. Dette er nemlig en debatbog, der belyser flere af de imagekriser, som store mærkevarer har haft, fordi de i jagten på profit har benyttet underbetalt arbejdskraft – voksne såvel som børn – i 3. verdenslande.

‘No logo’ er skrevet af Naomi Klein og er inddelt i fire dele. I første del beskriver forfatteren, hvordan de multinationale selskaber har indtaget – eller rettere overtaget – det offentlige rum gennem de seneste årtier, så du stort set ikke kan gå nogen steder uden at se reklamer. I anden del kommer forfatteren ind på, hvordan det er lykkedes virksomhederne at snige deres reklamer og/eller produkter ind på uddannelsesinstitutioner (først og fremmest i USA), mens tredje del behandler virksomhedernes jagt på profit på bekostning af ordentlige arbejdsforhold for de fabriksarbejdere, der producerer mærkevarerne. I fjerde og sidste del dykker forfatteren ned i de kampe, der har været mellem de multinationale selskaber og interesseorganisationerne, som kæmper for at synliggøre virksomhedernes dårlige produktionsforhold for at tvinge selskaberne til at tage et ansvar og i sidste ende ændre praktik.

Det er interessant men skræmmende læsning, og du kan ikke undgå at blive påvirket af at læse bogen. Det er helt sikkert en bog, som skal få læseren til at reflektere mere over eget forbrug og ikke mindst synet på de store mærkevarer, ligesom det skal få folk til at stille spørgsmålstegn ved, hvordan virksomheder i det hele taget bør agere. Er det virkelig værd at købe bestemte mærkevarer, hvis du ved, at de er produceret under forhold, hvor arbejderne dårligt nok kan spise sig mætte for den løn, de får? Eller hvor sikkerheden er så ringe på fabrikken, at der ofte sker dødsulykker?

Det er en bog, der opfordrer til handling og debat. Som helt almindelig person savner du dog den lette vej – en liste over virksomheder, som opfører sig ordentligt – for når du har læst denne bog, kan du godt blive en anelse desillusioneret. Hvilke virksomheder kan du egentlig stole på? En decideret facitliste ville dog hurtigt blive uaktuel, for verden ændrer sig hurtigt, og da denne bog er udgivet i 2001, så er der sket mange ting siden da. Én ting er dog sikkert – det er altid en god idé at forholde sig kritisk til de multinationale virksomheders massive indtog overalt og blive ved med at spørge ind til produktionsforholdene, så de nye lækre træningssko ikke laves på bekostning af andre menneskers helbred.

Landsbyens blod

Jeg har tidligere stiftet bekendtskab med forfatteren, da jeg læste ‘Folkets tjener’ sidste år, og da der atter var tale om en bog med et kontroversielt emne, så kom denne bog med på sommerferie i det franske.

Handlingen foregår i nyere tid i en landsby i Kina, hvor fortælleren er en 12-årig dreng, der er død kort tid inden. Han er hhv. barn og barnebarn af to af de mest centrale personer i historien, og han fortæller den tragiske historie om en by, hvor mange af beboerne dør af en blodsygdom, AIDS, som de er blevet smittet med i forbindelse med en omfattende handel med blod. Jo flere, der dør, jo flere penge har familierne brug for, så de kan give deres kære en ordentlig begravelse, og derfor vil flere og flere sælge deres blod – med fatale følger.

Det er en historie om grådighed, egoisme og forfald, hvor lysten til at tjene penge – mange penge – overstråler fornuften. Det er også historien om kampen mellem fællesskabet og individet, og hvordan det (moderne) individ kan udnytte fællesskabet. Om hvordan penge kan få folk til at gøre frygtelige ting eller blot se den anden vej, når andre lider.

Det lyder meget trist, og det er det også, men forfatteren er også god til at indflette små gnister af håb og lykke ind i den fortvivlende historie. Der er for eksempel fortællingen om kæresteparret, der begge er meget syge, men som vælger at gifte sig og flytte sammen, så de i det mindste kan leve lykkeligt sammen de sidste dage af deres liv. Der er en livsglæde og stædighed i bogen, som er livsbekræftende og tiltrængt midt i al døden og elendigheden.

Bogen bygger på den sande historie om, at flere hundredtusindvis af kinesiske bønder blev smittet med HIV på grund af organiseret køb og salg af blod og efterfølgende døde af det. Det gør bogen endnu mere chokerende og trist, for det er noget, der ikke bør ske, og som ikke kan forsvares.

En tankevækkende og smukt fortalt historie, som jeg godt vil anbefale.

Shampoo Planet

Jeg faldt over Douglas Couplands ‘Shampoo Planet’, da jeg var på biblioteket for nylig og tænkte, det kunne være hyggeligt at læse noget af ham igen.

Bogen handler om den unge fyr Tyler, som lever et ret almindeligt liv for amerikanske unge tilbage i 1990’erne. Han rejser til Europa og har et sommerflirt med den sofistikerede rigmandspige, Stephanie, og han tilbyder hende jovialt, at hun bare kan besøge ham i USA, hvis hun en dag kommer forbi. Det giver dog en del problemer, da hun ender med at tage ham på ordet.

Det er en meget typisk Coupland-bog – ud fra skrivestilen var jeg i hvert fald ikke i tvivl om, at  han var forfatteren, og meget af tonen fra ‘Generation X’ gik igen. Det er lidt sjovt at læse en bog, som har så meget 90’er-stemning, så mange år efter. Personerne virker for en dels vedkommende ret overfladiske, og hovedpersonen har en pudsig mani med hårplejeprodukter, der i bedste Couplandstil bliver fremført som forførende brands, du ikke kan leve foruden. Når jeg læser bøger af Coupland, bliver jeg altid ramt af følelsen af, at hans hovedpersoner i bund og grund ikke kan finde meningen med livet. At der rent faktisk ikke er en mening med livet. At alt hvad du gør er ligegyldigt. Måske er det den blinde fascination af corporative power – de unges forgabelse i de store firmaer, som står som et slags opgør mod deres hippieforældre – eller måske er det bare den fokus på brands, som går igen i teksterne. Det virker i hvert fald så materialistisk og ligegyldigt for mig, at det er lidt trist at tænke på.

Jeg synes ikke, at bogen i sig selv er specielt interessant. Hvis du ikke har læst Coupland før, bør du i stedet kaste dig over ‘Generation X’ – eller ‘Mikroslaver’, som er virkelig god, hvis du selv er nørd eller blot omgås en masse nørder.