Mit år som dansker

Jeg har en vis svaghed over for bøger og artikler, hvor udlændinge fortæller om deres møde med Danmark og danskere (både de positive og negative oplevelser). Der var derfor heller ingen tvivl om, at jeg skulle læse ‘Mit år som dansker’, der er skrevet af den engelske journalist Helen Russell.

Helen lever et travlt karriereliv i London sammen med sin mand, da han pludselig bliver tilbudt et job hos Lego i Billund. Helen er ikke synderlig begejstret ved tanken om at udskifte en spændende karriere og det pulserende liv i storbyen med et job som freelance-journalist, der bor i en mindre provinsby. Men hun bliver overtalt, og derefter starter hendes liv i Danmark. Efter de første pudsige oplevelser gør hun det til sin mission at finde ud af, hvad der er grunden til, at danskerne gang på gang udpeges som verdens lykkeligste folk. Det bliver en rejse rundt i mange emner, hvilket krydres med citater fra interviews med politikere og eksperter.

Jeg synes som sagt, det er spændende at læse om udlændinges møde med danskere og den danske kultur. Det er måske lidt navlepillende, men det er både sjovt og lærerigt at få udpeget, hvor danskere adskiller sig fra andre kulturer. I denne bog er der rigtig mange klassiske emner – blandt andet vejret, for hvorfor taler danskere altid om vejret?! Det overraskede mig lidt, at forfatteren syntes, det var så koldt og mørkt i Danmark om vinteren, for det kan det nu også blive i England. Til gengæld var det jo dejligt at høre, at hun mener, vi har verdens bedste bagværk.

Det er først og fremmest hyggelig læsning – ikke mindst fordi det er tydeligt, at Helen elsker Danmark – men der er også plads til de knapt så positive sider ved Danmark. Hun kommer blandt andet ind på danskernes store forbrug af lykkepiller, ligesom hun også pointerer, at danskere kan være lidt svære at komme ind på livet af.

Skrivestilen svingede noget. Ind imellem blev den lige lovlig Bridget Jones-lallet, mens andre gange prøvede den på at virke unødig akademisk. Det er især forfatterens brug af citater fra interviews, som ind imellem virkede lidt påduttet. Jeg syntes, det var rigtig godt, at hun havde interviewet en lang række eksperter og politikere til at underbygge nogle af historierne om Danmark, men udførelsen virkede til tider lidt kluntet.

Vil du gerne have et indblik i, hvad der er særlig dansk (i hvert fald set med en englænders øjne), så er ‘Mit år som dansker’ ganske hyggelig læsning. Den var ikke helt så skarp og dybdegående, som jeg måske havde håbet, men det er fin underholdning til en eftermiddag på sofaen.

Dommedag Als

Jeg får søreme læst mange historier i år, og det er jeg rigtig glad for! Der er mange interessante begivenheder i Danmarks- og  verdenshistorien, jeg gerne vil vide mere om, og det gælder blandt andet krigen i 1864, hvor Danmark mistede store arealer og nær var endt med at blive opløst som land! Jeg læste ‘Slagtebænk Dybbøl’ tidligere på året, og i sidste uge hørte jeg fortsættelsen, ‘Dommedag Als’, som lydbog.

Begge bøger er skrevet af Tom Buk-Swienty og er en dokumentarisk fortælling om danskernes krig mod Prøjsen og Østrig. ‘Dommedag Als’ starter med de fredsforhandlinger, der går i gang efter slaget ved Dybbøl. Gennem flere måneder bliver der forhandlet i London, hvor briterne forsøger at hjælpe danskerne til at få en permanent aftale, der vil ende krigen. De danske forhandlere ville dog ikke afgive hertugdømmerne Slesvig og Holstein og til sidst løb tiden ud og krigen var atter en realitet. Heftige kampe brød ud, og prøjserne nærmede sig hurtigt Als, som ikke kunne holde stand mod den store hær. De danske politikere indså pludselig, at fjenden ikke bare kunne slå tropperne sydpå – der var intet, der kunne forhindre prøjserne i at gå hele vejen til København og erobre hele Danmark!

Bogen er – ligesom sin forgænger – spændende og medrivende. Den beskriver et vigtigt kapitel i Danmarkshistorien, som i den grad er skræmmende læsning. Forfatteren formår at gøre krigen både nærværende, dramatisk og så personlig, at jeg næsten kunne lugte krudtrøgen i skyttegravene.

Jeg kan bedre lide fortællerytmen i denne bog. Jeg synes, historien glider lettere, og der er ikke nær så mange spring i tiden som i den første bog. Til gengæld blev jeg flere gange irriteret over, hvor subjektivt begivenhederne var beskrevet. Forfatteren kan selvfølgelig ikke være neutral – det er ingen tekster, der er skrevet af mennesker – men der var lige lovlig mange gange, at jeg følte, jeg fik fortalt, hvad jeg skulle synes om de beslutninger, som danskerne traf. For ja – de danske politikere traf mange gange beslutninger, der her i bagklogskabens lys virkede totalt håbløse og naive.

Det er helt klart en af de mest interessante og fængslende bøger om krig, jeg har læst, og den giver som sagt et spændende – og vigtigt – indblik i en af de mest skelsættende begivenheder i Danmarkshistorien. Jeg kan varmt anbefale at læse den.

Slagtebænk Dybbøl

En af de vigtigste europæiske krige – i hvert fald set med danske øjne – var den 2. Slesvigske Krig i 1864, hvor danskerne gik i krig mod Prøjsen og Østrig. En krig, hvor danskerne i den grad undervurderede deres fjende og var tæt på at tabe hele landet. I stedet led den danske selvværd et alvorligt knæk – nogle mener, at nationen stadig lider under det i dag – og Danmark måtte afgive Slesvig, Holstein og Lauenborg.

‘Slagtebænk Dybbøl’ er skrevet af Tom Buk-Swienty og handler om den politiske optakt til krigen samt det berømte slag ved Dybbøl Mølle den 18. april 1964. Krigen fortsatte efter denne dato, men bogens fokus er som sagt det famøse og meget blodige slag. Bogen trækker på en bred vifte af øjenvidneskildringer fra overlevende soldater og krigskorrespondenter samt på de breve, som de danske og tyske soldater sendte til deres pårørende i dagene op til slaget.

Bogen springer frem og tilbage i tid, så tiden op til slaget – og selve slaget – bliver flettet ind i hinanden. Man følger soldaterne og deres forberedelser, politikerne og det magtspil, der lå til grund for krigen, og beretningen er krydret med så mange detaljer, at det ind imellem føles, som om man er der selv. Man læser med over skulderen, når de unge soldater sender breve hjem til deres koner og børn og man er med helt nede i skyttegravene, da først slaget går i gang. 

Forfatteren har skruet en utrolig spændende og medrivende fortælling sammen, som godt nok virker lidt tør i starten, men hvor spændingen intensiveres mere og mere, jo tættere på slaget vi kommer. Det er en fortælling fra den tid, hvor krige først og fremmest blev udkæmpet mand til mand og ikke med masseødelæggelsesvåben, som tilfældet var fra 1. Verdenskrig og frem. Der er derfor også en helt anden nerve i bogen – en intensitet og et drama, som man kun får, når krige udkæmpes ved blodige nærkampe.

De mange breve og øjenvidneskildringer rammer ind imellem én i hjertet – særligt når man læser et af de længselsfulde breve fra soldater, som dør få dage – eller timer – efter, at brevet til familien er skrevet. Her er savn, håb, længsel og fortvivlelse blandet med drømmen om at se de elskede igen, og det bliver pludselig meget klart, at det jo blot er helt almindelige mennesker, der deltog i denne krig. Mange af soldaterne var ikke professionelle men almene borgere, der var indkaldt for at gå i krig, og mange af dem drømte kun om at få det overstået, så de kunne komme tilbage til deres nære igen.  

Det er let at være bagklog, og sådan er det selvfølgelig når man læser denne bog og ind imellem griber sig selv i bande langt væk over stædige og tåbelige politikere, som kastede Danmark ud i en håbløs krig. Det er dog også interessant at se, hvordan slag ind imellem afgøres på tilfældigheder, for forfatteren beskriver flere gange, hvor krigslykken smiler til danskerne (og hvor de kunnet have udnyttet det, hvis de selv havde været klar over det) – eller hvor heldet helt de danske soldater.

Jeg savnede lidt flere kort i bogen, så jeg havde lettere ved at danne mig et overblik over de forskellige kampe op til samt selve slaget. Til gengæld var der imponerende mange portrætfotos af politikere, soldater og andre vigtige personer samt fotos fra slagmarken.

Interesserer du dig for Danmarkshistorien, er denne bog bestemt værd at læse. Jeg skal helt sikkert læse forfatterens anden bog om krigen, ‘Dommedag Als’.

Kvindernes krig

Den første krigsbog, jeg kaster mig over denne måned, er ‘Kvindernes krig’ af Anne-Cathrine Riebnitzsky. Hun er uddannet fra Forfatterskolen og senere som sprogofficer i russisk, inden hun for nogle år siden blev sendt til Helmand i Afghanistan som en del af de danske fredsbevarende styrker.

I bogen fortæller forfatteren om sit møde med de afghanske kvinder og de projekter, som de internationale styrker forsøgte at starte sammen med kvinderne. Kvinderne får blandt andet hjælp til at starte systuer og på den måde være med til at opbygge handlen i det krigshærgede område. Bogen er både en beskrivelse af forfatterens egen udvikling som person og som kvindelig soldat i et mandsdomineret fag, men også om mødet mellem de to kulturer, og hvordan et samarbejde kan opstå på trods af svære vilkår.

Det er en utrolig nærværende og spændende bog, forfatteren har skrevet, og den har et forfriskende anderledes fokus i forhold til mange af de andre bøger, der skrives om krig og om Afghanistan i særdeleshed. Forfatteren problematiserer selv i bogen, at de danske medier altid skriver negative historier om soldaternes indsats og ikke fokuserer på de ting, som de internationale styrker udretter. Det er selvfølgelig let at affærdige med, at det skal hun sige, når hun selv har været en del af de udsendte soldater, men hvor er det dog rart med en bog om krig, der rent faktisk indeholder glimt af håb og succes. Bogen tegner ikke et rosenrødt glansbillede af soldaternes arbejde, for der er problemer og udfordringer, men det er rart at læse, at det er muligt at være med til at ændre tingene – og at hjælpen er værdsat af afghanerne. 

Forfatteren har stor respekt for de afghanske kvinder, og det skinner tydeligt igennem i bogen, hvor hun fortæller om kvindernes levevilkår i det mandsdominerede samfund, hvor kvindernes samarbejde med de internationale styrker gør dem meget sårbare over for hævnangreb fra Taliban. Alligevel møder kvinderne gang på gang op til møder for at lære og for at blive selvforsørgende.

Bogen er skrevet i et letlæseligt sprog med en ret ligefrem stil, så du føler, at du kommer ret tæt på forfatteren og hendes tanker undervejs. Det er en interessant og tankevækkende bog, som jeg gerne anbefaler – uanset om du er fortaler eller modstander af, at Danmark sender soldater af sted til krigszoner. 

Ingen engel

Jeg elsker at bruge netlydbog.dk til at finde frem til nye, spændende bøger, som jeg bør opleve. På den måde støder jeg tit på bøger inden for genrer, jeg normalt ikke beskæftiger mig så meget med.

For nylig faldt jeg over ‘Ingen engel’ af Jay Dobyns – en bog, der handler om, hvordan han som specialagent infiltrerede rockergruppen Hells Angels.Under dæknavnet “Bird” arbejdede Jay flere år undercover, mens han og en række andre specialagenter forsøgte at få foden indenfor hos en af verdens mest kendte og omtalte rockergrupper. Det blev til en rejse i en brutal, hårdtslående og mandschauvinistisk verden, men også et indblik i et fællesskab, hvor du støtter 110% op omkring dine brødre og er villig til at gå i døden for dem.

Jays arbejde førte ham dog ikke kun ind i hjertet af Hells Angels, for langsomt men sikkert gled hans egen personlighed i baggrunden, og efterhånden var “Bird” ikke en rolle, han spillede – men en person, han var ved at blive til.

Bogen er en interessant og foruroligende fortælling om, hvordan en række agenter gennem flere år stille og roligt bliver en del af rockerverdenen og snart suser omkring på motorcykler for at sælge våben eller true modstandere. Men det er ikke beskrivelsen af rockermiljøet, der er mest skræmmende. Det er i stedet Jays forvandling fra familiefaderen og den gode kollega til den hårdtslående, fandenivoldske rocker “Bird’, som efterhånden sluger Jays egen personlighed. Det bliver sværere og sværere for ham at være sig selv, når han en sjælden gang er hjemme hos familien, og han begynder at længes efter at komme tilbage til rockerklubben. Til sidst er han tilmed så langt ude, at han fantaserer om at få en kugle for panden, for dobbeltspillet slider på ham, og han skal hele tiden passe på ikke at blive afsløret.

Det er en meget ærlig og direkte bog. Forfatteren forsøger på ingen måde at glamourisere sin egen indsats, og der er ingen tvivl om, at arbejdet i den grad tærede på ham og var ved at æde ham op til sidst. Fortællestilen er til tider lige lovlig dramatisk, men jeg synes nu, at forfatteren har noget at have det i. Jeg bliver i den forbindelse også nødt til at rose oplæseren, som i den grad forstod at lægge stemme til Jays fortælling. Jeg elsker, når en god oplæser er med til at give fortællingen et ekstra pift.  
Det er tankevækkende læsning, og det er bestemt en bog, jeg vil anbefale – uanset om du interesserer dig for rockerverdenen eller ej. Bogen er lige så meget en personlig fortælling om, hvordan et menneske kan ændre sig markant, hvis blot han eller hun er i et hårdt miljø længe nok, og det giver stof til eftertanke.

Et land i krig

Da jeg lavede listen over de 24 bøger, jeg skal læse i år, benyttede jeg lejligheden til at kigge på, om ikke der var noget historisk-inspireret litteratur, der kunne friste – og det var der.

‘Et land i krig’ er skrevet af Lars Halskov og Jacob Svendsen og handler om perioden 2001-2011, hvor Danmark blev involveret i krigen mod terror. Et meget nutidigt – og relevant – emne, og faktisk også lidt forfriskende at kunne læse en bog om krig, der ikke havde 2. Verdenskrig som tema.

Bogen starter med terrorangrebene den 11. september 2001 og fortæller om de politiske reaktioner i USA, og hvad det medfører for den amerikanske hær. Den amerikanske præsident er hurtig til at søge hjælp hos andre lande i krigen mod terror, og her melder den daværende danske regering sig på banen – klar til at bevise, at Danmark sagtens kan være relevant i store, vigtige militæraktioner. Selvom beslutningen om deltagelse i militæraktionerne tages på et meget spinkelt grundlad – der blev som bekendt aldrig fundet masseødelæggelsesvåben – så holder regeringen og store dele af oppositionen fast i, at Danmark skal deltage i krigen – også selvom det betyder, at det vil koste liv. Som årene går, bliver det dog mere og mere tydeligt, at problemerne i Afghanistan og Irak ikke kan løses på kort tid men kræver en langvarig indsats, og det tærer hårdt på militærets budget og politikernes troværdighed.

Det er et utroligt velskrevet og gennemresearchet værk, som både fascinerer og skræmmer på samme tid. En del af bogens oplysninger er kommet frem i medierne gennem årene, mens en lang række interviews og baggrundsanalyser er med til at skabe et indblik i, hvad krigen mod terror egentlig gik ud på, og hvordan politikerne fik fremstillet sagen i medierne. Det er bekymrende at læse om flere tilfælde, hvor politikere har fortiet oplysninger om drab på civile eller lignende oplysninger, der ikke ville være populære hos den danske befolkning.

Bogen er ca. 700 sider lang, så det er ikke en bog, du læser på en aften, for den kræver tid til at fordøje og tænke over. Men det er en bog, jeg absolut vil anbefale dig at læse – og selvom du måske ikke er specielt interesseret i udenrigspolitik og krigsstrategier. Det er et stykke samtidshistorie, du bør vide noget om.

Prologen til bogen ligger online – læs den her

 

Hippie 2

Så er turen kommet til anden del af Peter Øvig Knudsens fortælling om Thylejren. Den første bog – ‘Hippie 1’ – læste jeg som almindelig papirudgave, mens anden del var på lydbog. Det kom jeg ikke til at fortryde, for oplæseren – forfatteren selv – gjorde det rigtig godt.

I ‘Hippie 2’ er noget af gassen gået af ballonen. Opstarten var præget af optimisme og iværksætterånd, men nu begynder problemerne for alvor at melde sig med tyverier, intriger og misbrug i lejren. Forholdet til de lokale bliver også sat på hård prøve – ikke mindst da en gruppe lejrdeltagere besætter Hjardemål Kirke. Situationen tilspidses, og besættelsen udvikler sig til en kaotisk kamp mellem de lokale, besætterne og de tilkaldte politistyrker.

Der er en kæmpe forskel på de to bøger. Den første bog er som sagt præget af en positiv og skabende stemning, hvor alle tror på det nye samfund, der kan favne alle slags mennesker. I anden bog viser det sig at være en illusion, hvor alle menneskets dårlige sider kommer frem i lyset, og hvor lejren langsomt bryder sammen.

Det er interessant – men også deprimerende – læsning, og der var også en række overraskelser undervejs. Jeg kendte for eksempel ikke til kirkebesættelsen, ligesom der også er flere andre dramatiske episoder, jeg heller ikke havde forventet at skulle læse om i en bog om Thylejren.

Kirkebesættelsen fylder meget i bogen, og selvom den er en vigtig del af fortællingen, så synes jeg også, at denne del er lige lovlig langtrukken. Man kommer lidt for langt væk fra livet i lejren, og det er synd, så jeg havde gerne set, at episoden havde fyldt mindre i bogen.

‘Hippie 1’ og ‘Hippie 2’ er værd at læse, hvis du vil have et indblik i en af hippietidens største begivenheder i Danmark. En tid, hvor troen på en ny verden bygget på kærlighed og tolerance levede i bedste velgående, men hvor stoffer og alkoholmisbrug også var med til at ødelægge mange drømme og venskaber. Spændende læsning.

Hippie 1

Denne bog var en af de mest omtalte bøger sidste år og fik mange roser med på vejen, og det gjorde mig så nysgerrig, at jeg valgte at sætte bogen på en liste over 20 bøger, som jeg skal læse i år.

‘Hippie 1’ af Peter Øvig Knudsen er første del i fortællingen om en af Danmarkhistoriens vigtigste begivenheder i det 20- århundrede – nemlig Thylejren i 1970, hvor flere tusinde hippier forsøgte at skabe et nyt samfund bygget på frihed og total demokrati.

Bogen er en detaljeret beskrivelse af de første 32 dage i lejren og indeholder en række tilbageblik fra årene op til lejren, hvor grundstenene til eksperimentet blev lagt.

Lejren eksisterede i 74 dage og var et resultat af flere års oprør mod verden, som den var dengang – et oprør mod kontrol, krig og diktatur og i stedet en invitation til et samfund med kærlighed, forståelse, rummelighed, hash og samarbejde.

Det er spændende læsning, som giver et langt mere nuanceret af hippiernes samfund – på godt og ondt. Der er utrolig mange detaljer, som bygger på et omfattende og beundringsværdigt researcharbejde, hvor forfatteren dog også flere gange må fremhæve, når interviewpersonerne er uenige i udlægningen af en række begivenheder. Menneskers evne til at huske er forskellig og ofte præget af, hvad man har lyst til at huske, så det er ikke så underligt, at der er uenighed om en del ting. Samtidig må man ikke glemme, at der også blev eksperimenteret en del med hash, lsd m.m. dengang, og en del minder er forsvundet i de euforiserende tåger. 

Når man beskriver hippietiden, kan man ikke undgå at komme ind på sex og opløsningen af det faste parforhold, og bogen kommer også ind på en lang række af de forhold, der blev indgået og brudt på kryds og tværs, hvor man ikke tog det så tungt, hvis kæresten pludselig havde lyst til at hygge sig med en anden. Datidens journalister gik meget op i al den nøgenhed, som lejren bød på, og det fremgår også, at lejrdeltagerne – først og fremmest kvinderne – syntes, at det var ret irriterende at blive opfattet som et objekt, der skulle beglos og fotograferes konstant. Alligevel var det hver dag muligt at besøge lejren – mod et lille beløb, hvis man ikke tilhørte en af de lokale beboere.

Det er især konflikterne, der er interessante, for de er med til at udvide min opfattelse af tiden omkring Thylejren og viser et hippiesamfund, der var langt mere splittet, end jeg havde forventet. Mange hjalp selvfølgelig til i lejren, men der var også mange nassere og tilmed folk, der stjal – både personlige genstande (tøj, penge, telte) og fra fælleskassen.

Forholdet til lokalsamfundet var generelt positivt, men her opstod der – naturligvis – også konflikter, når man placerer en lejr med flere tusinde hippier midt i et klassisk konservativt landsbysamfund. Der blev dog samarbejdet om en lang række ting, og mange af de lokale besøgte da også lejren for at se, hvad det var for nogle langhårede kjøvenhavnere, der havde forvildet sig over på de jyske marker. Der opstod dog gnidninger – blandt andet på grund af rapserierne, der steg mærkbart i området og ikke harmonerede særlig godt med de gode intensioner, som lejren byggede på.

Et interessant indblik i hippietiden og et samfund, som byggede på gode intensioner, men blev ødelagt af interne stridigheder, magtbegær, misundelse og mangel på engagement og ansvarlighed.

Mand af ære

Den italienske mafia har fascineret litteratur- og filmbranchen de seneste årtier, hvor organisationen er blevet romantiseret og har fået ry for at være stilfuldt klædte kriminelle med klassiske dyder såsom at værne om familien, tro på Gud og afsværge prostitution.

Når man så læser bøger, der tager udgangspunkt i interviews med afhoppere og mafiamodstandere, så tegner billedet sig knapt så rosenrødt, da disse mænd af ære som oftest har en eller flere elskerinder og i øvrigt ikke holder sig tilbage, når det drejer sig om at skovle penge til sig.

Morten Beiter har i ‘Mand af ære’ interviewet en afhoppet mafiaboss, Claudio Severine Samperi, der fortæller om sit liv, og forfatteren har også talt med en lang række familiemedlemmer, hvilket nuancerer historien godt. Der har ligget et kæmpearbejde bag denne bog, og det er prisværdigt, at forfatteren har flettet interviewdelene sammen med historiske passager og sitationen på Sicilien i dag.

Det er en spændende bog, som både fænger og undrer, for den beskriver en verden, der ligger langt fra de fleste menneskers hverdag. En verden, hvor trusler, mord, store pengebeløb og elskerinder er ganske almindeligt, og hvor man får, hvad man peger på – hvis man er mand af ære.

Den bog vil jeg godt anbefale – især hvis du gerne vil have et indblik i mafiaens hemmelighedsfulde verden og høre om de konsekvenser, der er, når en mafiaboss vælger at sige farvel til sin gamle identitet for måske at redde sin egen familie.