Danmark dejligst – Den nye Danmarkskrønike 1972-93

En af mine bogudfordringer for i år er at læse flere fagbøger, og det har jeg sandelig fået gjort – inden for alle mulige kategorier. En af disse har selvfølgelig været historie, og her har jeg blandt andet hørt ‘Danmark Dejligst’-trilogien som lydbøger. Serien er skrevet af Gregers Dirckinck-Holmfeld og handler om Danmarkshistorien i perioden 1972-1993.

Jeg var lidt spændt på, hvor meget jeg ville få ud af trilogien og havde nok forventet, at det var første bog om 1970’erne, der ville byde på flest overraskelser. Jeg er nemlig født i 1978, så det er ret begrænset, hvad jeg kan huske fra den tid 😉

Men – pudsigt nok viste det sig, at jeg havde ret godt styr på begivenhederne i 1970’erne, hvor det især var de politiske begivenheder, der fyldte meget i bogen. Til gengæld var der flere overraskelser i bogen om starten af 1980’erne, mens slutningen af 1980’erne og starten af 1990’erne mest af alt indeholdt en lang række glædelige gensyn med barndomsminder såsom EM-finalen i fodbold i 1992.

Jeg synes, at forfatteren har gjort et godt stykke arbejde med at udvælge de begivenheder, der skulle med i bogen. Mange er oplagte – Tamilsagen, Danmarks nej i 1992 osv. – men der er også nogle begivenheder, som jeg husker knapt så tydeligt, men som er ret interessante. Her på bogbloggen er det for eksempel meget oplagt at nævne forlagskrisen i slutningen af 1980’erne, hvor bibliotekerne også led under, at folk fravalgte at låne bøger. Her skulle man pludselig til at redefinere, hvad et bibliotek skulle være, og hvordan man fortsat kunne tiltrække biblioteksbrugere. Den udfordring er også relevant i dag.

I det hele taget er ‘Danmark Dejligst’ interessant læsning – uanset hvor meget af tiden, man selv har oplevet – for den giver et indblik i den nye Danmarkshistorie og forklarer til dels også, hvorfor samfundet er, som det er i dag. Jeg vil anbefale dig at læse serien, hvis du gerne vil vide mere om denne periode af Danmarkshistorien eller bare gerne vil have opfrisket de vigtigste begivenheder i denne periode.

Fra Holmes til Sherlock

Sherlock Holmes er en af de mest kendte hovedpersoner i litteraturens verden og er blevet ‘genfødt’ igen og igen i film, tv-serier og fanfiction. Sherlocks liv i ‘virkeligheden’ gennem de sidste 125 år har været så begivenhedsrigt, at forfatteren Mattias Boström har skrevet bogen ‘Fra Holmes til Sherlock’, der fortæller historien om skabelsen af Sherlock Holmes og dennes videre liv.

Det var sir Arthur Conan ­Doyle, der skabte Sherlock Holmes, og detektiven blev ganske populær – så populær, at befolkningen hele tiden hungrede efter nye Sherlock-historier. Doyle ville helst skrive om noget andet og forsøgte flere gange at aflive Sherlock, men på grund af pengenød vendte Doyle flere gange tilbage til den elskede detektiv, der derved optrådte i mange krimihistorier gennem årene.

Da Doyle døde, forsvandt Sherlock dog ikke. Allerede mens Doyle levede, kopierede mange andre forfattere den kendte detektiv, og familien havde derfor travlt med at slå ned på plagiater. Det arbejde fortsatte også efter forfatterens død. Gennem 1900-tallet, hvor filmmediet pludselig gav nye muligheder, var Sherlock også en populær figur i film og tv-serier – dog med noget blandet held. Senest er der kommet den meget populære ‘Sherlock’, der er en moderne fortolkning af Sherlock Holmes.

Hvis du elsker Sherlock Holmes, vil du helt sikkert finde denne bog interessant. Jeg syntes dog først og fremmest, at det var de første 100-120 sider, der var de mest spændende, da det handler om selve skabelsen af Sherlock Holmes og de udfordringer, som Doyle havde. Efter kapitlerne om Doyle syntes jeg, at historien blev mere træg og refererende – måske fordi den del mest handlede om personer, jeg ikke har hørt om før.

Jeg savnede også lidt mere kød på de seneste 20 års fortolkninger af Sherlock Holmes. Selvfølgelig er den nuværende serie, ‘Sherlock’, nævnt, ligesom filmfortolkningerne med Robert Downey. Jr., men den del måtte forfatteren gerne have gjort mere ud af. Til gengæld fylder forfatteren lige lovlig meget i bogen – jeg stod helt af, da han begyndte at referere til nogle af sine egne oplevelser som fan.

‘Fra Holmes til Sherlock’ giver et fascinerende indblik i Sherlocks ‘liv i virkeligheden’, men bogen i sig selv er noget ujævn, da starten og slutningen ganske enkelt er langt mere interessante og detaljerede end det lange mellemstykke. Men bestemt interessant læsning for dig, der også har en svaghed for den superintelligente og småarrogante engelske detektiv.

Derfor hopper jeg

De fleste bøger, der er skrevet om autisme, er skrevet af ‘normale’ – dvs. ikke-autister, der har forsket i emnet eller er forælder til et autistisk barn. Nu er der udkommet en bog, der er skrevet af en autistisk dreng, og den giver et sjældent indblik i en verden, som de fleste ikke kender og forstår. Bogen fik jeg tilsendt af Rosinante.

‘Derfor hopper jeg’ er skrevet af den 13-årige japanske dreng, Naoki Higashida. Hans tale er meget begrænset, men han har skrevet bogen ved hjælp af en alfabetplade. Bogen er inddelt i en lang række korte kapitler, hvor han svarer på spørgsmål om autisme – såsom hvad er det værste ved at være autist, og hvorfor kan du aldrig holde dig i ro? Han har også skrevet en række korte eventyr, som er sat ind mellem spørgsmåls-kapitlerne.

At læse denne bog er – uden at det skal lyde alt for kliché-agtigt – som at åbne døren ind til en helt anden verden. Det er utrolig interessant læsning og gjorde mig klogere på, hvordan det er at være autist. Nu er det svært for mig som ikke-autist at vurdere, om forfatterens forklaringer gælder for alle autister (eller blot hovedparten af dem), for det er trods alt hans fortolkning, men det virker i hvert fald som en meget kvalificeret beskrivelse, når han kan trække på egne erfaringer.

Teksten er simpel og letforståelig, og den indeholder en sjælden autencitet og livsvisdom, som overraskede og fascinerede mig. Selvom bogen er hurtig at læse, så er det samtidig også en bog, som man ikke er færdig med, når man vender den sidste side. Det er en bog, der får én til at reflektere over livet og de muligheder – og begrænsninger – det giver. Det er også en bog, som jeg ved, jeg vil genlæse for at lære mere om autisters tankegang.

Jeg havde nok forventet, at teksten krøb mere ind under huden på mig, end den gjorde. Jeg tænkte en del over den bagefter, men jeg blev ikke grebet af den på samme måde som da jeg for eksempel læste ‘Glaspigen’. Det er en lidt tarvelig sammenligning – bøgerne er trods alt meget forskellige – men ikke desto mindre havde jeg håbet på lidt mere på den front.

Hvis du vil lære lidt mere om livet – især om hvordan det er at leve et ikke-normalt liv – så bør du læse denne bog.

Aldrig mere krig

Da jeg besluttede mig for, at maj måneds tema skulle være bøger om krig, indså jeg pludselig, at min viden om 1. Verdenskrig er ret begrænset. I skolen hørte vi primært om 2. Verdenskrig, men det er egentlig utrolig lidt, jeg har hørt omkring krigen, der hærgede Europa i 1914-1918.

‘Aldrig mere krig’ er skrevet af Adam Hochschild og er en skønlitterær historiebog, som beskriver tiden før, under og efter krigen. Den bygger på en række biografiske portrætter af vigtige personer, der var med til at tage de vigtige beslutninger under krigen og/eller præge den offentlige holdning undervejs.

Man siger, at virkeligheden ofte overgår fiktionen, og det er på mange måder også tilfældet med 1. Verdenskrig. Det er skræmmende læsning, for 1. Verdenskrig er ofte beskrevet som den krig, hvor tidligere tiders æresbegreber blev droppet, og hvor krig for alvor blev brutal. Nu begyndte man pludselig at angribe civiliserede, og krigen blev ualmindelig blodig – både ved fronten men også i byerne, når fjenden sendte flyvevåbnet af sted og bombarderede de civile.

Bogen beskriver den patriotisme og (naive) loyalitet, som den engelske befolkning udviste under det meste af 1. Verdenskrig. Til trods for, at soldaterne døde i hundredtusindvis, forblev befolkningen loyal over for beslutningen om at deltage i krigen. Krigsmodstanderne havde svært ved at få orde, og man var nærmest landsforræder, hvis ikke man var 110% for, at England skulle deltage i krigen.

Beskrivelserne af kampene ved fronten, hvor tusinder og atter tusinder døde i helt meningsløse slag om få hundrede meter, er deprimerende og fascinerende på samme tid. Man tager sig til hovedet i frustration, når man læser om, hvordan soldater bliver sendt af sted i slag, hvor de har ingen mulighed for at vinde, og hvor menneskeliv tilsyneladende blot er noget, man ofrer.

Bogen er lidt tung at komme i gang med, for forfatteren bruger de første 100 sider på at fortælle om de personer, der vil få en betydning under krigen. Det er ikke dem alle, hvor det virker logisk, hvorfor de er med, og det gjorde mig en anelse utålmodig. Til gengæld blev det opvejet af beskrivelsen af tiden under krigen, og her var det meget interessant at se, hvordan både fortalere og modstandere af krigen påvirkede offentligheden. 

Det var lidt af en øjenåbner at læse denne bog. Jeg var for eksempel ikke klar over, at spiren til krig var plantet længe før, at krigen brød ud, og at mordet på ærkehertug Franz Ferdinand nærmest blot var en undskyldning for, at Europa flammede op. At krigen var så brutal og blodig var heller ikke noget, jeg vidste, ligesom bogen også rummer en lang række oplysninger om krigsførelsen på den tid, som er utrolig spændende læsning.

Det er en meget lærerig og skræmmende bog. Jeg bliver aldrig skræmt, når jeg læser en Stephen King bog, men ‘Aldrig mere krig’ fik mig til at gyse. Dette er en beskrivelse af en krig, der raserede Europa for 100 år siden, og dette er virkelighed. Det kan i princippet ske igen.

Dansk i skred

I mine teenageår var fremmedordbogen en af mine yndlingsbøger. Ja, det virker ret nørdet, men jeg har altid elsket at gå på opdagelse i sproget og lære nye ord – eller ligefrem opfinde dem selv. Af samme grund kan samtaler med flere af mine bedste venner godt udvikle sig til ret syrede og sjove ordudvekslinger med hjemmelavede udtryk og ord.

Da Gad kontaktede mig for at høre, om jeg ville anmelde en række bøger, udpegede jeg ‘Dansk i skred’ som en af dem, jeg godt ville læse. Bogen er skrevet af sprogprofessoren Jørn Lund og handler om det danske sprog og ikke mindst udviklingen af sproget gennem de seneste årtier. Nye ord er kommet til, andre er gledet ud af sproget mens en række ord har fået nye betydninger. 

Overordnet set har forfatteren en positiv og velvillige indstilling til sprogets udvikling, og det var rigtig rart at læse en bog om sprog, der hverken fordømmer eller begræder den udvikling, som sproget gennemgår, som årene flyver forbi. Der kommer dog også en løftet pegefinger her og der, for danskerne sjusker også med sproget og bør måske også være mere modige og opfinde nye danske ord frem for (altid) at adoptere engelske udtryk.

Det er spændende læsning for ordnørder og sprogentusiaster, men jeg savnede en klar rød tråd gennem bogen. Flere kapitler virkede lidt for småsnakkende og ustrukturerede, og det var lidt synd, for pointerne i bogen er både interessante og relevante – ikke blot for ordnørder men for alle, der taler og skriver dansk.

Alt i alt en hyggelig bog om det danske sprog, som kan læses af alle, men først og fremmest er interessant for dem, der elsker det danske sprog og alle dets finurligheder.

No Logo

Den 20. og sidste bog, der stod på listen over bøger, jeg skulle læse i år, er denne fagbog, som har stået alt for længe på boghylden og bare ventet på at blive læst. Det er en klassiker, hvis du interesserer dig for reklamer, markedsføring og mærkevarer – og ikke mindst samfundsforhold. Dette er nemlig en debatbog, der belyser flere af de imagekriser, som store mærkevarer har haft, fordi de i jagten på profit har benyttet underbetalt arbejdskraft – voksne såvel som børn – i 3. verdenslande.

‘No logo’ er skrevet af Naomi Klein og er inddelt i fire dele. I første del beskriver forfatteren, hvordan de multinationale selskaber har indtaget – eller rettere overtaget – det offentlige rum gennem de seneste årtier, så du stort set ikke kan gå nogen steder uden at se reklamer. I anden del kommer forfatteren ind på, hvordan det er lykkedes virksomhederne at snige deres reklamer og/eller produkter ind på uddannelsesinstitutioner (først og fremmest i USA), mens tredje del behandler virksomhedernes jagt på profit på bekostning af ordentlige arbejdsforhold for de fabriksarbejdere, der producerer mærkevarerne. I fjerde og sidste del dykker forfatteren ned i de kampe, der har været mellem de multinationale selskaber og interesseorganisationerne, som kæmper for at synliggøre virksomhedernes dårlige produktionsforhold for at tvinge selskaberne til at tage et ansvar og i sidste ende ændre praktik.

Det er interessant men skræmmende læsning, og du kan ikke undgå at blive påvirket af at læse bogen. Det er helt sikkert en bog, som skal få læseren til at reflektere mere over eget forbrug og ikke mindst synet på de store mærkevarer, ligesom det skal få folk til at stille spørgsmålstegn ved, hvordan virksomheder i det hele taget bør agere. Er det virkelig værd at købe bestemte mærkevarer, hvis du ved, at de er produceret under forhold, hvor arbejderne dårligt nok kan spise sig mætte for den løn, de får? Eller hvor sikkerheden er så ringe på fabrikken, at der ofte sker dødsulykker?

Det er en bog, der opfordrer til handling og debat. Som helt almindelig person savner du dog den lette vej – en liste over virksomheder, som opfører sig ordentligt – for når du har læst denne bog, kan du godt blive en anelse desillusioneret. Hvilke virksomheder kan du egentlig stole på? En decideret facitliste ville dog hurtigt blive uaktuel, for verden ændrer sig hurtigt, og da denne bog er udgivet i 2001, så er der sket mange ting siden da. Én ting er dog sikkert – det er altid en god idé at forholde sig kritisk til de multinationale virksomheders massive indtog overalt og blive ved med at spørge ind til produktionsforholdene, så de nye lækre træningssko ikke laves på bekostning af andre menneskers helbred.

Motivation

Nu anmelder jeg sjældent fagbøger, og teorier om positiv psykologi er ikke min stærke side, men jeg blev alligevel nysgerrig, da forlaget Mindspace spurgte, om jeg havde lyst til at læse denne bog. Jeg kan ikke anmelde den på faglige præmisser, men jeg vil gerne skrive lidt om, hvad du kan bruge denne bog til, selvom du ikke er studerende eller arbejder inden for feltet positiv psykologi.

I ‘Motivation’ beskriver Kennon Sheldon sin motivationsteori, som han kalder selvreguleringsteorien. Han inddeler motivation i flere forskellige kategorier og belyser, hvordan motivation blandt andet kan komme udefra – forårsaget af eksterne faktorer – eller indefra, hvor den bygger på personens egen lyst. Ved at identificere hvilken form for motivation, der får en person til at gøre ting, er det også lettere at finde frem til, hvordan man motiverer en person på en konstruktiv måde. Er en person motiveret ud fra en negativ vinkel (for eksempel at man gør noget for at undgå straf), skal man se på, hvordan man vender dette til en positiv vinkel (så personen i stedet gør det af lyst).

Nu læste jeg bogen af lyst og ikke fordi jeg skulle terpe teorier, så jeg tog det ikke så tungt, når teksten flere steder blev en anelse tør. Men generelt er forfatteren god til at komme med eksempler og formulere sig, så bogen også er relevant læsning for os, der ellers ikke beskæftiger os dagligt med emnet.

Det er interessant at læse om forskellige tilgange til motivation – ikke blot hvis du vil vide mere om, hvordan du kan blive bedre til at finde frem til din egen (positive) motivation, men også hvis du vil have inputs til, hvordan du bliver bedre til at motivere andre.

Jeg kan ikke udtale mig om, hvordan den er i forhold til andre bøger inden for dette felt, men det er en bog, jeg godt kan finde på at vende tilbage til på et senere tidspunkt for at genopfriske rådene.

Gør en forskel

Det var en lidt anden genre, jeg kastede mig over, da jeg for et stykke tid siden ville låne et par lydbøger via netlydbog.dk. Her faldt jeg nemlig over en management-bog skrevet af Ulrik Wilbek, og da jeg så forsiden, tænkte jeg “hvem vil ikke gerne gøre en forskel?”

‘Gør en forskel’ handler om, hvordan du gør en forskel i din fritid, i dit arbejde eller på et mere generelt plan. Hvad kan du? Hvad vil du opnå? Hvordan når du dit mål?

I bogen gennemgår forfatteren fire grundlæggende personlighedstyper, som minder meget om de typer, du kan finde i en del andre management-bøger. Forfatteren har dog flere råd til, hvordan man udnytter de forskellige typers potentiale, og hvordan disse bliver endnu bedre i samspil med andre. Ikke overraskende er en del af udviklingen baseret på samarbejde og fællesskab med andre, men der er dog også råd til, hvordan du bryder dine vaner og dermed udfordre dig selv. Ofte er det det, der gør, at vi som mennesker udvikler os, fordi vi er tvunget til at se os selv med nye øjne.   

Bogen er ret kort, og selvom en del af det er set før, synes jeg, at der er tilpas mange nye råd og personlige anekdoter til, at bogen er værd at læse. Det er altid godt at blive inspireret til, hvordan man kan udvikle sig og prøve sig selv af.

Fra Edderkoppen til Makrellen

Flere af de bøger, som jeg skal læse i år, bevæger sig væk fra den skønlitterære genre og over i det mere faglitterære. ‘Fra Edderkoppen til Makrellen’ af Jeppe Facius og Anders-Peter Mathiasen er en af disse.

Bogen handler om den danske underverden i perioden 1944-2004 og giver et interessant indblik i kriminaliteten gennem 60 år. Forfatterne følger udviklingen fra smuglerne under 2. Verdenskrig og videre til pornoindustrien i 1960’erne og 1970’erne, rockerne i 1980’erne og 1990’erne og narkohandlen i nutiden. Ikke bare de kriminelle men også politiet og pressen kommer under behandling, og ind imellem er kontakterne mellem de tre parter lige lovlig tætte.

Det er en ret spændende bog, som beskriver en del af Danmarkshistorien, som jeg ikke kendte særlig godt i forvejen. Selvfølgelig har jeg fulgt en række af sagerne i pressen fra slutfirserne og frem, men kriminalsagerne før min tid kendte jeg ikke til. Hele beskrivelsen om samarbejdet mellem modstandsbevægelsen, smuglerne og politiet under 2. Verdenskrig var således ny læsning for mig, og det var ret interessant at høre om, hvordan samarbejdet havde en vis legitimitet over sig under krigen – men bestemt ikke bagefter. Alligevel havde en række betjente svært ved at holde sig fra de kriminelle løbebaner efter krigen – noget der virker ret eksotisk at læse om, for det er heldigvis sjældent, at de danske myndigheder anklages for korruption.

Det er interessant at følge, hvordan kriminaliteten udvikler sig og skifter karakter, som årene går, og hvordan forbrydernes, betjentenes og journalisternes liv former sig på godt og ondt. Det er en noget anden type historiefortælling end den, de fleste af os har mødt i undervisningssammenhæng, men det er fascinerende og lærerigt.

Vil du have et indblik i den danske forbryderverden siden 2. Verdenskrig, så er denne bog et godt bud.

Fyrsten

Da jeg læste på universitetet, indgik et par kapitler fra Niccolò Machiavellis ‘Fyrsten’ som en del af pensum, og det var både fascinerende og skræmmende læsning. Jeg har længe ønsket at læse det samlede værk, så da jeg skulle vælge månedens klassiker for oktober, blev det denne bog.

‘Fyrsten’ er en håndbog i at udøve magt – at være det dominerende statsoverhoved, der forstår at kontrollere befolkningen og politiske modstandere. Den er skrevet i en tør og kynisk tone og beskriver de dilemmaer en magthaver ofte oplever, når han/hun forsøger at opretholde ro og orden i sit land. Det er hele tiden en afvejning af, hvad der bedst kan betale sig for at beholde magten, og hvor herskeren kan ty til voldsudøvelser, hvis det er nødvendigt.

Machiavelli taler fornuftens sprog, hvor han forsøger at beskrive magtspillet ud fra en logisk vinkel, hvor der ikke er plads til moral og empati. Det er sandsynligvis en af årsagerne til, at bogen gennem alle tider er blevet opfattet som kontroversiel. Bogen har været genstand for mange diskussioner gennem årene, hvor blandt andet udtrykket “målet helliger midlet” stammer fra. ‘Fyrsten’ bliver dog ved med at være aktuel, for Machiavellis fokus på politik uden moral kan fortsat perspektivere de politiske systemer verden over.

Jeg skulle lige vænne mig til den nøgterne og kyniske skrivestil, men hvis du først accepterer den, indeholder ‘Fyrsten’ en lang række interessante betragtninger om magtudøvelse, som ikke blot er interessant for politikere men også for os – folket. Det er en håndbog, som du bør læse, hvis du blot interesserer dig en smule for politik eller blot vil vide noget om magtforhold og de virkemidler, som ledere kan bruge for at beholde magten.