Dyrekirkegården

Forventninger:
Jeg læste ‘Dyrekirkegården’ for 16-17 år siden. Jeg mener, det var den anden bog af Stephen King, jeg læste, og jeg var vild med den. Der er gået en del år siden, så jeg var spændt på, om historien stadig holdt, eller om min smag havde ændret sig meget siden da.

Resumé:
Louis og hans familie flytter til Ludlow, hvor de har købt en hus. Ikke så langt fra deres grund ligger der en dyrekirkegård, hvor de lokale børn begraver deres kæledyr. Hvad de færreste ved er, at der dybere inde i skoven er en gammel indiansk gravplads, som siges at kunne vække de døde. Da familiens kat dør, mens Louis er alene med den, går han i panik og begraver den på den indianske gravplads. Tænk nu, hvis det faktisk virker og ingen opdager, at der er sket den noget. Men kan man overhovedet vække de døde til live?

Det bedste:
Dette er efter min mening en af de bedste bøger, King har skrevet. Der er skruet ned for de dramatiske effekter og blodige scener og i stedet er der en snigende uhygge, hvor du tydeligt kan fornemme, at noget er galt – og vil gå endnu mere galt – men hvor alt ser pænt og tilforladeligt ud på overfladen. Samtidig kan man – hvor vanvittigt det end kan se ud – godt forstå Louis’ beslutninger, selvom jeg ikke er enig i dem. Der er noget meget menneskeligt ved dem, og i det hele taget fremstår personerne troværdige, selvom de ikke var specielt sympatiske.

Det værste:
Tempoet er lidt langsomt. Selvom det på den ene side er med til at opbygge uhyggen, så kunne historien godt have været fortalt på lidt færre sider. Så mange overraskelser er der trods alt heller ikke i den.

Kan anbefales til:
Har du ikke læst King før, så er dette en af de bedste bøger at starte med. Der er skruet ned for de overnaturlige elementer og hæsblæsende scener og i stedet er den krybende uhygge i fokus. Har du læst bare nogle få horrorbøger, vil der nok ikke være så mange overraskelser undervejs, men det er ikke desto mindre en fed horrorbog, der kan give kuldegysninger.

De døde vågner


Forventninger:
Jeg havde ikke de store forventninger til ‘De døde vågner’ af Line Kyed Knudsen. Havde på fornemmelsen, at det ville være en standard ungdoms-horrorbog, men jeg håbede selvfølgelig på at blive overrasket.

Resumé:
En voldsom epidemi bryder ud og dræber mennesker i tusindvis. Emily overlever det sammen med en række andre unge, og de forsøger at finde ud af, hvordan de atter skal stable en hverdag på benene, når nu store dele af menneskeheden er udryddet, og mange ting ikke længere virker.

Det bedste:
‘De døde vågner’ er en letlæselig bog, hvor man (ok, hovedpersonerne) ikke ved fra starten, hvor galt det kan ende med at gå.

Det værste:
Der var ikke meget nyt i denne bog. Jeg syntes, jeg havde set det meste før, og historien fangede mig ikke rigtig, hvilket især skyldtes forudsigeligheden samt den (i mine øjne) ret kedelige og forudsigelige kærlighedshistorie.

Kan anbefales til:
Er du til enkle og rimelig forudsigelige dystopier for unge, så er denne sandsynligvis for dig. Den er bestemt ikke dårlig, men jeg synes dog ikke, at der noget nyt over den.

Mareridt & myrekryb 1


Forventninger:
Jeg har ikke så mange forventninger til ‘Mareridt & myrekryb 1’ af Nick Clausen. Nok mest af alt nogle ret simple horrorhistorier, som måske – måske ikke, ville være lidt for forudsigelige til min smag.

Resumé:
‘Mareridt & Myrekryb 1’ indeholder syv korte noveller om børn, der oplever noget uhyggeligt. Historierne er ret forskellige og spiller i flere tilfælde på de typer frygt, som børn har – for eksempel at ens yngre søskende løber med forældrenes opmærksomhed. Hver historie sluttes af med forfatterens noter om baggrunden for fortællingen.

Det bedste:
Det var nogle ret interessante, spændende og til tider sjove ideer, som hver novelle byggede på. Flere af dem mindede om noget, jeg havde læst før, men jeg syntes, at forfatteren formåede at gøre historierne til sine egne.

Det værste:
Plottet er måske til tider lidt for simpelt og forudsigeligt til voksne læsere, men det er rigtig god underholdning for børn og teenagere. Som voksen kunne jeg også sagtens nyde novellerne.

Kan anbefales til:
Er du til korte, uhyggelige og til tider morbide noveller, så er ‘Mareridt & myrekryb 1’ bestemt en novellesamling, du bør læse. Historierne er simple men effektive, og selvom målgruppen klart er børn, så kan du som voksen sagtens tåle at læse dem. Jeg skal helt sikkert læse videre i striben af novellesamlinger af forfatteren.

I Am Legend and Other Stories

Forventninger:
Jeg så filmatiseringen for en række år siden og tænkte, at jeg også gerne ville læse bogen på et tidspunkt. Jeg havde lidt på fornemmelsen, at bogen ikke ville være nær så poleret og sjov, og det fik jeg også ret i.

Resumé:
Bogen er en samling af en række noveller – dels den lange hovednovelle, ‘I Am Legend’, samt en række små noveller. Hovednovellen handler om den sidste mand på jorden, Robert, der har formået at holde sig i live, selvom resten af menneskeheden er forvandlet til blodtørstige vampyragtige væsener, der jagter ham om natten. Da han på et tidspunkt støder på en rigtig levende hund, får han en mistanke om, at han måske alligevel ikke er det eneste menneske, der har overlevet katastrofen. Men hvad gør han, hvis han faktisk finder frem til andre overlevende – kan han atter stole på et andet menneske.

Det bedste:
Det er en interessant – og dyster – verden, som ‘I Am Legend’. Hovedpersonen er en lidt sær snegl, er der lidt svær at holde af, men det syntes jeg passede rigtig fint til historien. Han har en noget akavet og desperat opførsel, hvilket virker meget troværdig omstændighederne taget i betragtning.

Det værste:
Selve ‘I Am Legend’ er en udmærket historie, selvom den desværre hverken fangede mig eller rørte mig så meget, som jeg havde håbet på. De øvrige noveller var til gengæld slet, slet ikke mig – mange af dem virkede for korte eller bare for ligegyldige.

Kan anbefales til:
Er du til dystopiske fortællinger, bør du overveje at læse ‘I Am Legend’ – ikke mindst fordi det er en klassiker inden for genren.

Ex


Forventninger:
Jeg havde ingen forventninger til ’Ex’ Teddy Vork. Jeg havde ikke hørt om bogen før, men blev nysgerrig, da jeg faldt over den som lydbog hos Ereolen.dk

Resumé:
Edmund er gymnasielærer og lever et stille og roligt liv sammen med hustruen og deres lille søn. I sin fritid pusler han med små dokumentarfilm, og alt går sin vante gang indtil Edmund en dag hører, at barndomskæresten Regitze er død. Pludselig optager hun hans tanker døgnet rundt, og han synes, han ser hende flere gange. Edmund undersøger omstændigheder ved hendes død, for han har en nagende mistanke til, at han måske kan have været skyld i den, siden han bliver ved med at se hende. Men hvad er virkeligt? Prøver hun faktisk at fortælle ham noget, eller er det Edmund, der er helt galt på den?

Det bedste:
Der er en ret troværdig setting for historien og personer, man kan relatere sig til. Samtidig leges der – ligesom forrige bog – med læserens opfattelse af hovedpersonen og situationen. Sker disse ting virkeligt, eller er det hovedpersonen, der er ved at blive sindssyg?

Det værste:
Historien er desværre for lang til, at det bliver rigtig spændende. Jeg savnede en tydelig fremdrift i historien, og jeg syntes, der for mange gentagelser.

Kan anbefales til:
Hvis du leder efter en (rimelig) socialrealistisk horrorbog med et roligt tempo, så kan ‘Ex’ være noget for dig.

Locke & Key 4-6


I weekenden blev den halvårlige readathon afholdt, og her deltog jeg vanen tro – og selvfølgelig med en stabel horror- og gyserhistorier i anledning af det kommende Halloween.

I min stabel var der blandt andet de tre sidste hæfter i ’Locke & Key’-serien. Jeg har læst de øvrige hæfter i løbet af de seneste år (i forbindelse med readathon), og nu syntes jeg, at det var på tide at læse serien færdig, for der gik ganske enkelt for lang tid imellem, at jeg fik læst de enkelte hæfter.

… og sikke en god idé! Ikke alene intensiverede det læseoplevelsen – de tre sidste hæfter var også fænomenale. Der var drama, action, grusomhed, blod, sorg og kampvilje for alle pengene. Jeg må indrømme, at der også blev fældet nogle tårer til sidste.

Min eneste anke var, at der især i fjerde hæfte var stilbrud i tegnestilen flere gange. Der var ganske enkelt flere af siderne, hvor tegnestilen var mere nuttet (lidt a la Steen og Stoffer), og jeg går ud fra, at det var fordi, det var en anden tegner, der havde tegnet netop disse.

’Locke & Key’ er en dyster fortælling om sorg og smerte i en familie, der er tæt på at falde fra hinanden. En historie om ansvar, kærlighed, tillid og svigt. Og så er den vanvittig flot tegnet.

Dæmoner

Forventninger:
Jeg har haft ‘Dæmoner’ stående et par år, så jeg havde efterhånden glemt, hvad folk skrev om den i de første anmeldelser. Jeg har tidligere læst ‘Den fredløse’ af Carina Evytt, og den var udmærket uden dog at blæse mig helt omkuld, så jeg var naturligvis spændt på, om ‘Dæmoner’ kunne gøre det.

Resumé:
Tre mennesker starter et nyt liv op sammen, da kæresteparret Rikke og Dennis flytter til den lille by Rudstrup og tager Rikkes veninde Izzy med sig. Izyy er lige kommet ud af et voldeligt forhold og har en række psykiske problemer, så luftforandringen vil sikkert være god for hende. Hun får blandt andet talt en del med Dennis’ ven Tommy, men hun falder også i snak med byens lokale tosse, Jannick. Han er overbevist om, at der findes dæmoner, hvilket der selvfølgelig bliver set skævt til i byen. Men måske har han ret? Der lader til at være noget galt, og folk siger også, at det spøger i Rikkes og Dennis’ nye hus, hvor en familie døde for en række år siden…

Det bedste:
Settingen er meget jordnær – nærmest provokerende provinsiel – og det er derfor meget let at forestille sig den verden, historien foregår i. Derudover sætter historien også spot på sindslidelser, og hvordan det for nogle mennesker kan være svært at skelne virkelighed og vrangforestillinger, ligesom det også tydeliggør, hvordan mennesker behandler folk, der skiller sig ud fra flokken.

Det værste:
Jeg havde det noget svært med hovedpersonerne. De interesserede mig på ingen måde, og det blev på mange måder lidt for socialrealistisk. Samtidig savnede jeg spænding og fremdrift i historien – man skulle ret langt ind i bogen, før der for alvor skete noget. Jeg savnede i det hele taget noget at bide negle over eller noget, der kunne give mig gåsehud – der var simpelthen lidt for megen pløjemark over den (og landet kan ellers være ret skræmmende…).

Kan anbefales til:
Er du til underspillet til horror, som ligger så tæt på virkeligheden som muligt, så er denne bog muligvis noget for dig.

Når mørket kommer krybende

SPONSORERET INDLÆG

Jeg fik tilsendt dette anmelder-eksemplar for et stykke tid siden. Det er den lille novellesamling ‘Når mørket kommer krybende’ fra forlaget Enter Darkness, og bogen består af fem noveller af danske forfattere. Fokus af på den dystre fortælling, og her er novellerne ret forskellige fra hinanden. Helt overordnet set lægger de sig tæt op af hverdagen og det er derfor i højere grad den uhyggelige krybende stemning, der er lagt vægt på frem for dramatiske og voldelige scener.

Læseoplevelsen svingede en del. Den første novelle, der handler om en mand, der skal rydde barndomshjemmet efter faderens død, sagde mig desværre ikke særlig meget. Den næste novelle handlede om en pige, der slet ikke får det liv, hun drømmer om og ender med en fødselsdepression, mens den tredje novelle foregår i et hus, som en familie netop er flyttet ind i, og hvor alt tilsyneladende ikke er, som det bør være. Begge historier var sådan set udmærkede, men de mindede desværre alt for meget om andre horrorhistorier, jeg har læst, og de var generelt alt for forudsigelige. Det samme kan siges om den fjerde novelle, hvor en kvinde passer tantens hus, mens hun er på ferie. Her er historien igen lidt for forudsigelig til min smag. Det kan man til gengæld ikke sige om den sidste novelle som samtidig også var samlingens bedste i mine øjne. Den skiller sig også ud ved at være langt mere dramatisk end de foregående, og den har nogle overraskende – og lettere ubehagelige – scener.

Samlet set var der ikke så meget kød på novellesamlingen. Der var ingen af historierne, der faldt igennem, men flere af dem var lidt for traditionelle og lette at gennemskue til min smag. Den sidste novelle trak dog op i den samlede oplevelse.

Locke & Key 3

Tidligere på ugen læste jeg tredje hæfte i ‘Locke & Key’-serien. Jeg har tidligere anmeldt ‘Locke & Key’ og ‘Locke & Key 2’.

Vanen tro bringer jeg ikke et resumé, når der er tale om en del af en serie, men jeg vil kort opsummere, hvordan min læseoplevelse var.

Jeg havde først og fremmest lidt svært ved at leve min ind i historien i dette album. Det var især i den første halvdel, hvor der skete flere ting, som forvirrede mig. Heldigvis var anden halvdel langt bedre, og især den sidste fjerdedel var både smukt og stemningsfuldt illustreret men også så fint og skrøbeligt fortalt på samme tid. Jeg synes i det hele taget, at illustrationerne er blevet smukkere og mere fantasifulde i forhold til det første album, og det kan jeg godt lide.

Det endte med at være en ganske fin læseoplevelse trods den lidt ærgerlige start. Jeg overvejer at genlæse andet album, inden jeg senere i år læser resten af serien, for der er et par plotrelaterede ting, jeg lige vil dobbelttjekke, inden jeg læser videre.

Men som sagt – en glimrende læseoplevelse og fortsat en serie, jeg nyder at læse.

Alice in Zombieland

I løbet af i år har jeg både genlæst ‘Alice in Wonderland’ samt fået læst en række moderne fortolkninger af denne klassiker. Da jeg så faldt over ‘Alice in Zombieland’ på min lange to-read-liste på Goodreads, tænkte jeg, at jeg ville slå to fluer med ét smæk – det skulle både være månedens to-read-bog, og så var det jo perfekt, at det var en bog med horrortema.

Bogen er skrevet af Gena Showalter og handler om teenageren Alice, som har mistet sine forældre og søster i en bilulykke. Alice starter på en ny skole og bemærker hurtigt de andre elevers sære opførsel. Især den mystiske Cole, som hun har svær ved at blive klog på, men som tydeligvis er interesseret i hende – blandt andet på grund af hendes evner. Og snart er Alice en del af en helt særlig gruppe, som kæmper mod de overnaturlige…

Ok, dette var en noget speciel læseoplevelse. Det er en bog, jeg længe har tøvet med at kaste mig over, for selvom den har en ret høj rating på Goodreads, så er det samtidig også en bog, som flere af mine bogvenner ikke bryder sig om. Jeg valgte dog at give bogen en chance, for det kunne jo være en interessant fortolkning af ‘Alice in Wonderland’. Det var det bare ikke! Hverken en fortolkning eller en interessant historie.

‘Alice in Zombieland’ er en standard ungdomsbog med overnaturligt tema, en hovedperson med særlige evner samt naturligvis et trekantsdrama. Jeg blev så skuffet, da jeg indså det. Jeg havde håbet på en twistet horrorudgave af klassikeren, men fik i stedet en yderst gennemsnitlig ungdomsbog med de sædvanlige klicheer. Intet nyt, intet spændende.

Hvis du skal sætte pris på denne bog, så skal du være indstillet på, at den har meget lidt med ‘Alice in Wonderland’ at gøre. Derudover hjælper det også, hvis du er vild med dominerende fyre i stil med Edward og Jacob fra ‘Twilight’, som kan agere frelsende helte i ny og næ.