Forvandlingen

For et par uger siden var jeg på biblioteket, hvor jeg skulle hente nogle bøger, jeg havde reserveret. Her ‘kom jeg til’ at låne nogle graphic novels med – heriblandt ‘Forvandlingen’, der er en graphic novel-udgave af novellen af samme navn af Franz Kafka.

Jeg mindes at have læst novellen for en række år siden, men den var også så fjern i min hukommelse, at jeg sagtens kunne nyde historien uden at tænke på,  hvordan den endte.

‘Forvandlingen’ er historien om Gregor, der vågner op en morgen og opdager, at han er blevet forvandlet til et insekt. Historien beskriver den akavede stemning, det medfører, og ikke mindst de problemer han indirekte er skyld i. Han bliver skelet til, han bliver frygtet, han vurderes ikke længere som et menneske, ensidige et levende væsen. Han er en ting, en udeforstående, en fjende.

Jeg synes, at tegneren, Søren Jessen, har gjort et virkelig godt stykke arbejde i at fange den klaustrofobiske og ubehagelige stemning på en elegant måde, så den ligger subtilt og lurer under overfladen, uden at det bliver smurt ud i hovedet på læseren fra første side af. Den der følelse af, at hovedpersonen fjerner sig mere og mere fra sine omgivelser – eller at de fjerner sig fra ham – og hvordan stemningen fortættes. Det er en fortolkning, der er den originale historie værdig.

En anbefaling herfra, hvis du gerne vil læse Kafka på en lidt utraditionel måde.

Frygt-filerne

Jeg læser pt. en del horrorbøger. Det er samtidig en glimrende anledning til at kigge mine huskelister hos Ereolen.dk samt biblioteket igennem. Jeg har nemlig tilføjet en del horrorbøger til listerne gennem tiden, så lige for tiden får jeg lånt en pæn sjat bøger, så jeg også kan få gjort huskelisterne lidt kortere.

‘Frygt-filerne 1’ af Jonas Wilmann er en samling horror-noveller, som spænder rimelig bredt – lige fra de stille og drømmende historier til de rå og brutale. Jeg blev lidt overrasket over, at sex havde en dominerende rolle i flere af novellerne, og det var til tider meget detaljeret beskrevet. Det er ikke lige mig, men overraskende nok var det faktisk de historier, der fungerede bedst. Min favorit var klart novellen ‘Sirener’, selvom det nok var den mest sexfikserede af novellerne.

Læseoplevelsen var lidt blandet – der var noveller, der ikke rigtig faldt i min smag, og så var der dem, der fik mig til at smile på grund af forfatterens (morbide) kreativitet. I det hele taget synes jeg, at horror kan være en svær genre, og det skyldes måske, at det er meget forskelligt, hvad folk finder skræmmende. Personligt bliver jeg sjældent skræmt af at læse horror, men jeg elsker alligevel at søge efter det stille gys, som måske venter i den næste horrorhistorie. Og så nyder jeg også at se, hvor kreative horror-forfattere kan være, når de skal finde frem til folks inderste frygt og pirke lidt til den. Her er Jonas Wilmann ingen undtagelse, og jeg synes, at ‘Frygt-filerne 1’ virker ganske lovende. Jeg kunne godt finde på at læse efterfølgeren ved lejlighed.

 

Tunnelmanden

Dennis Jürgensen var blandt mine yndlingsforfattere, da jeg var barn/teenager, og jeg kunne derfor ikke nære mig, da jeg fandt ‘Tunnelmanden’ som lydbog hos Ereolen.dk.

Adelene bor sammen med sin mor – konsekvent omtalt som Edderkoppen – og det er absolut ikke en dans på roser. Moren er alkoholiker og har intet fast arbejde, så pengene er små. Samtidig herser Edderkoppen hele tiden med Adelene, der tilsyneladende ikke kan gøre noget rigtigt. I skolen er der ingen trøst at hente, for Adelene har ingen venner og mobbes jævnligt af de andre elever.

Men så en dag møder Adelene Tunnelmanden, og pludselig ændrer alting sig. For Tunnelmanden vil have, at Adelene gør modstand – at hun hævner sig på de, der gør hende ondt. Ellers vil han nemlig gøre det på hendes vegne. Adelene tror ikke rigtig på ham, og selvom det er fristende at få hævn, så er hun ikke interesseret i at skade andre. Hun tror, at hun kan ignorere ham, og så vil alt blive normalt igen, men hun tager fejl…

Adelene er i et ret ubehageligt dilemma. Det er sympatisk, at hun ikke ønsker, der skal ske noget forfærdeligt mod alle dem, der forpester hendes tilværelse, og der er nogle interessante moralske konflikter undervejs, da Tunnelmanden forsøger at afpresse hende til at slå fjenderne ihjel. Det er også fint, at der er nogle twists undervejs på personsiden, men jeg kunne godt have brugt lidt mere nuancerede personligheder. Edderkoppen irriterede mig for eksempel – hun var gennemført ondskabsfuld og idiotisk, og jeg havde det lidt svært med en mor-rolle, der var så usympatisk (selvom det desværre nok ikke er så usandsynligt, som jeg håber). Men det var også mest af alt det, at hun blev kaldt Edderkoppen gennem hele bogen. Der virkede alt for barnligt og distancerende, og jeg syntes, at det havde virket endnu mere brutalt, hvis hun blot havde fået lov til at hedde mor.

Jeg kunne godt lide alvoren i bogen. Selvom det er en ungdomsbog, så bliver der ikke lagt fingrene imellem, og der er flere dødsfald undervejs. Det er derfor også en bog, jeg ikke vil anbefale til børn men udelukkende til unge.

Grundideen i historien er fin, men desværre er bogen lige lovlig langtrukken – jeg synes, det ville have klædt fortællingen, hvis den havde været noget kortere. Det havde givet en skarpere og mere strømlinet historie. Men ellers en udmærket læseoplevelse, der dog ikke hører blandt forfatterens bedste.

The Walking Dead 17-18 – Book 9

Det er efterhånden blevet tradition, at jeg har horror-tema til efterårs-udgaven af Dewey’s Read-a-Thon, og i år var ingen undtagelse. Det plejer også at betyde, at jeg læser en bog i ‘The Walking Dead’-serien, og i år nåede jeg så til ‘The Walking Dead Book 9’.

Nu vil jeg vanen tro ikke bringe et resumé af handlingen, da det vil afsløre for meget i forhold til de foregående bøger, men hold da op – jeg blev altså positivt overrasket. Det er ellers sjældent, at serier, der strækker sig over mange bøger, kan overraske undervejs, men her lykkedes det alligevel at tilføre lidt nyt til serien. Jeg synes ellers, at den har stået lidt i stampe i de seneste albums. Det har været den samme type konflikter, og der var ikke den store udvikling. I dette album synes jeg dog, at især én konflikt var forfriskende ny. Ok, måske ikke news-breaking-ny men nok til, at resulterede i en ganske god læseoplevelse.

OBS – jeg er i øvrigt pt. i gang med at se sæson 6 på Netflix, og jeg er lidt usikker på, om den sæson også når at berøre handlingen i dette album, men det finder jeg ud af i løbet af den næste uges tid.

Darling Jim

Til den nys overståede read-a-thon fik jeg blandt andet læst denne bog, som jeg fandt i et antikvariat tidligere i år.

‘Darling Jim’ er skrevet af Christian Mørk og handler om postbuddet Niall, der falder over en dagbog fra den unge kvinde Fiona, som døde under mystiske omstændigheder. Det bliver en poetisk og nærmest eventyrlig fortælling om den mystiske fremmede, der fortryller en helt by og ikke mindst kvinderne, og hvordan det spreder splid og uro. For hvem er ikke parat til at dræbe for den sande kærlighed?

Jeg kunne godt lide, hvordan historien var et moderne eventyr – den var meget stemningsfuld, og kender du lidt til de traditionelle eventyr, vil du også kunne genkende flere elementer i fortællingen, uden at det dog ødelægger overraskelserne i bogen.

Jeg var dog ikke så vild med dagbogsvinklen, og det skyldtes især starten af Fionas fortælling, hvor hun er lidt for alvidende omkring sin situation og derfor taler direkte til læseren. Det kom til at virke forceret og utroværdigt. Jeg kan godt forstå behovet for, at noget af historien skal fortælles fra hendes synspunkt, men så skulle noget af dagbogsteksten være skrevet anderledes, for det kom til tider til at virke utroværdigt, at en person i hendes situation ville skrive på den måde (det er i hvert fald min formodning).

‘Darling Jim’ er let og hurtig at læse, og det er klart en bog, som vil egne sig fint til en efterårs- eller vinterferie. Der var et par steder, hvor jeg syntes, at plottet blev lidt søgt, men overordnet set en fin fortælling.

 

Locke & Key 2

Til den netop overståede read-a-thon kom jeg endelig videre med Locke & Key-serien. Jeg læste første album sidste år, og nu var det så tid til ‘Locke & Key 2’.

Jeg vil ikke komme ind på handlingen, da det kan blive en smule kompliceret uden at røbe for meget af historien fra første album, men det handler kort fortalt om en række søskende, overnaturlige evner og onde kræfter, der ikke vil dem det godt.

Historien var lidt forvirrende i starten, da jeg havde glemt et par detaljer fra første hæfte, men heldigvis havde forfatteren indflettet et par ‘husk-lige-at-det-var-sådan-her-det-skete’-scener, så jeg kom hurtig på omgangshøjde med historien.

Der var et fint tempo i fortællingen, men jeg savnede dog lidt mere tyngde undervejs. Det kom så til sidst, hvor der var nogle ret interessante tilføjelser til historien, og som bestemt gjorde mig mere nysgerrig.

Nu overvejer jeg, om jeg skal læse næste hæfte i løbet af vinteren og så gemme de tre sidste hæfter i serien til næste års oktober-read-a-thon. Hvis jeg altså kan vente så længe. Men bestemt en lovende serie.

Haunted Castles

Jeg ledte efter horrorbøger hos Ereolen Global og faldt over ‘Haunted Castles’, som jeg ikke havde hørt om før. Efter et hurtigt tjek hos Goodreads kunne jeg se, at den havde fået ret gode anmeldelser, hvilket vækkede min nysgerrighed.

‘Haunted Castles’ er en samling af gotiske historier skrevet af Ray Russell. Flere af historierne er inspireret af andre horrorklassikere eller forfærdelige hændelser fra den virkelige verden – for eksempel historien om Elizabeth Báthory.

Historierne er generelt mørke, dystre og ja… gotiske. Fortællestilen er langsom på grænsen til det pinefulde, hvilket dog understøtter den uhyggelige stemning. Til gengæld er flere af historierne lige lovlig forudsigelige, og det ærgrede mig en del, for det trak ned i læseoplevelsen.

Jeg syntes, at den første halvdel af historierne var de bedste. De virkede mere gennemarbejdede og morbide, hvor jeg ikke følte, at der var nær så meget kød på de sidste historier. Overordnet set var det dog en ok læseoplevelse, selvom jeg ikke helt syntes, at bogen levede op til mine forventninger efter at have læst flere anmeldelser. Men sådan er det jo – folk har forskellig smag, og jeg savnede lidt flere overraskelser i denne bog.

De utilpassede

Nu hvor jeg har horror som læsetema året ud, var det en glimrende anledning til endelig at få læst ‘De utilpassede’ af John Kenn Mortensen. Den bog har nemlig stået på min læseliste et godt stykke tid efterhånden, og det skyldes ikke mindst de flotte og stemningsfulde illustrationer, der er i bogen. Det var dog e-bog-udgaven, jeg læste (for så kunne den let komme med på ferie i starten af måneden), så billederne var lidt små, men de var stadig ganske fine 🙂

‘De utilpassede’ foregår på Lolland, hvor de voksne en dag bliver inviteret til et møde i forsamlingshuset, hvor foredragsholderne vil fortælle om, hvordan man øger velstanden på Lolland. Næste morgen undrer børnene sig. Ingen af de voksne kom hjem efter mødet, og hovedpersonen Johan går sammen med et par venner ud for at lede efter de voksne. De finder dog snart ud af, at noget er rivende galt, for de voksne, de møder, virker pludselig meget interesserede i at drikke deres blod! Snart er børnene på flugt fra de blodhungrende vampyrer, og det foregår over stok og sten.

Dette var en ganske underholdende horrorbog. Selvom den er skrevet for børn (fra omkring 10 år og opefter), så kan voksne sagtens hygge sig med at læse den. Det skyldes ikke mindst sproget, som har en fin balance – det er hverken for ‘barnligt’ eller for ’smart-i-en-fart’. Derudover er der også plads til en række humoristiske passager i løbet af bogen.

Der er skruet godt op for tempoet i bogen, og det er ikke mange pusterum, børnene får undervejs. Rigtig uhyggelig er den dog ikke, og et eller andet sted forventer man, at der kommer en let løsning til sidst, men her overrasker forfatteren. Som handlingen skrider frem, bliver det mere og mere tydeligt, at ‘De utilpassede’ ikke helt følger den samme skabelon, som mange andre børne- og ungdomsbøger, og det er ganske befriende.

Alt i alt en ganske fin læseoplevelse og en, man sagtens kan udsætte sine børn – eller andres – for.

Hvis jeg overlever natten

SPONSORERET INDLÆG

Denne bog har jeg fået tilsendt, men anmeldelsen er naturligvis mine egne tanker om bogen.

‘Hvis jeg overlever natten – fortællinger fra mørket’ er en samling af gysernoveller af danske forfattere. Der er syv ret forskellige noveller med:

‘In uteri’ af A. Silvestri – en historie om en mand, der kommer med meget malende og kropslige beskrivelser undervejs – helt sikkert noget, som vil dele vandene. Personligt blev det lidt for meget for mig, men historien i sig selv var udmærket.

‘Hvis jeg overlever natten’ af Savanna Lind – om stemmerne i hovedet og kæresten, der vil forlade en. Ganske god men på en af scenerne er så over-the-top, at det blev utroværdigt.

‘Hvor hesten ligger begravet’ af Lars Ahn. På sin vis en klassisk historie – også hvis man kender forfatterens øvrige noveller – men dermed også rimelig forudsigelig. Her savnede jeg lidt mere af den vildskab, som han ofte har i sine noveller.

‘Der er ingen bånd der binder mig’ af Susanne Thrane – om en dreng og hans venskab med kammeraten Tobber. Morens opførsel over for drengen ødelagde desværre lidt af læseoplevelsen for mig – jeg syntes, den faldt igennem i forhold til resten af historien.

‘Fobi’ af Kasper Grandetoft – om araknofobi og hvordan ens liv pludselig kan tage en helt ny drejning. Nu er jeg ikke selv særlig glad for (store) edderkopper, så denne her var ikke behagelig læsning, men selv hvis du ikke har et anstrengt forhold til disse dyr, så vil jeg mene, at du sagtens kan leve dig ind i historien.

‘Utak er verdens løn’ – af Flemming Johansen – horror og scifi mødes i uhyggelig forening. På sin vis også en klassisk historie men fin fortalt og med en interessant slutning.

Samlet set er det en ganske fin samling noveller. Jeg savnede lidt mere vildskab og twists i historierne, men de var som udgangspunkt velskrevne. Der var ingen af dem, der var dårlige, men der var heller ingen af dem, der blæste mig omkuld (noget, som Lars Ahns noveller ellers ofte gør).

Lovecraft Country

lovecraft countryJeg kan ikke huske, hvordan jeg faldt over denne bog på Goodreads, men da jeg så, hvor positivt folk anmeldte den, så blev jeg nysgerrig. Dels er jeg ret vild med den absurde og surrealistiske verden, som H. P. Lovecraft har skabt, dels elsker jeg god horror, så denne var et must buy for mig, da jeg shoppede bøger til sidste Read-a-Thon.

‘Lovecraft Country’ er skrevet af Matt Ruff og foregår i USA i 1954. Da den unge Atticus finder ud af, at faren er forsvundet, tager han af sted for at lede efter ham sammen med onklen George og barndomsveninden Letitia. Men den lille gruppe er ret udfordret af, at de alle er afroamerikanere, for så er man bestemt ikke velset i Sydstaterne, og de løber derfor ind i en hel del problemer undervejs – også overnaturlige…

Bogen består af en række historier med forskellige hovedpersoner, hvilket er lidt forvirrende i starten. Man finder dog hurtigt ud af, at historierne hænger sammen, og at flere af personerne går igen i de forskellige historier.

Jeg blev virkelig overrasket over, hvor stor fokus der er på racisme i denne bog. Den del er meget levende beskrevet, og jeg blev flere gange stærkt forarget over, hvordan især ordensmagten behandlede de farvede borgere. Det mest chokerende er, at det sikkert ikke er langt fra den virkelige verden på det tidspunkt. Men virkelig skræmmende læsning.

Den mere overnaturlige del var jeg mere skeptisk over for. Jeg syntes ikke, bogen havde den Lovecraft-feeling, som jeg håbede på, men jeg vidste også godt, at det ville være svært for forfatteren at ramme den. Bevares, der sker skam nogle kultist-ish ting, men bogen vrimler ikke ligefrem med Great Old Ones. Det mest skræmmende er faktisk mest de hvides opførsel over for de farvede borgere.

‘Lovecraft Country’ er en lidt pudsig bog. Selvom den ikke helt var det, jeg forventede, så var det alligevel en interessant læseoplevelse, og da jeg undervejs opdagede detaljer, der understøttede nogle af de første historier, så gjorde det mig nysgerrig. Det er helt sikkert en bog, der er værd at læse igen for at opdage detaljer, jeg har overset ved første gennemlæsning.