De dejlige (bog-)julegaver

bogjulegaverDet er dagen efter dagen – aka første juledag. Jeg håber, du havde en dejlig juleaften.

Jeg nød en aften sammen med familien, hvor der traditionen tro blev spist masser af god mad, sunget julesange og naturligvis også pakket gaver ud. Og hvad fik jeg så? En lang række dejlige ting – herunder også en overraskende høj stabel bøger, yay!

Jeg fik ‘Leviathan Wakes’, ‘Fables HC 6’ og ‘Rat’s Wars’ af min allerkæreste, og så fik jeg ‘Paris’ og ‘Krig og Fred’ af den øvrige familie. Simpelthen så dejlige boggaver!

‘Rat’s Wars’ har jeg allerede læst her til formiddag, og mon ikke jeg også får læst ‘Fables HC 6’ i løbet af julen? ‘Krig og Fred’ bliver dog nok et sommerferieprojekt (ligesom med ‘Anna Karenina’ sidste sommer), og så håber jeg at få læst ‘Leviathan Wakes’ i løbet af de kommende måneder. Hvis jeg nu er smart, får jeg læst den rimelig hurtigt, så jeg kan ønske mig den næste i serien til min fødselsdag… 😉

‘Paris’ læser jeg nok også i løbet af de kommende måneder, for det vil passe ind i en af mine bogudfordringer… men mere om det ved årsskiftet, hvor jeg røber planerne for næste års læsning.

Har du fået bøger i julegaver – og i så fald hvilke?

Julefortællinger

julebog‘Julefortællinger’ af Astrid Lindgren var en af mine yndlingsjulebøger som barn. Af samme grund undrer jeg mig over, at jeg havde glemt alt om den, indtil jeg for et par måneder siden faldt over den på Saxo. Hvordan kunne jeg glemme denne juleklassiker!? Men under alle omstændigheder var der ingen slinger i valsen – den skulle købes, så jeg kunne læse den op til jul (og de næste mange år).

Bogen er en samling af de mange julehistorier, som indgår i Astrids Lindgrens elskede fortællinger. Det er dermed også et hyggeligt gensyn med børnene fra Bulderby, Emil fra Lønneberg, Grynet og Pippi Langstrømpe.

Når jeg læser bogen, kører min indre biograf alle de filmatiseringer over historierne, som blev sendt, da jeg var barn (og som jeg ind imellem stadig støder på ved juletid). Det er selvfølgelig utrolig svært at anmelde denne bog med friske øjne, når det er en bog, jeg har læst og elsket gennem så mange år, så det vil jeg ikke forsøge på.

I stedet vil jeg anbefale denne bog til dig, hvis du vil opleve børnenes glæde over julen fra en tid, hvor alt var hjemmelavet – ofte også gaverne – og hvor julefreden ikke blev forstyrret af tv-udsendelser, internet og sociale medier. Her er en oprigtig glæde over julen og familiehyggen, og historierne er – selvfølgelig – gennemsyret af gode gerninger og næstekærlighed. Nåja, og så er der selvfølgelig rå mængder af knitrende, skinnede sne.

Christmasaurus

ChristmasaurusDa jeg for et par uger siden stødte på denne bog ved et tilfælde, var det instant love – seriously! Jeg mener – en julebog med en dinosaur? Jeg, som elsker dinoer, måtte naturligvis eje denne bog, så den blev købt og læst sidste weekend.

‘Christmasaurus’ er skrevet af Tom Fletcher og er en julebog for børn. Den handler om drengen Kevin, der sidder i kørestol. Han elsker dinosaurer og har det ganske fint i skolen – indtil den dag, da der dukker en rigtig strid pige op, som straks ser sig sur på ham. Nu bliver Kevins skoledage rigtig trælse, og da julen nærmer sig, er han ærlig talt ikke i julehumør. I et øjebliks desperation skriver han ‘en dinosaur’ på sin ønskeseddel til julemanden. Hvad han ikke ved af er, at der faktisk bor en dinosaur – Christmasaurus – hos julemanden på det tidspunkt, og Christmasaurus får snart mulighed for at flyve med julemanden på gaveuddeling…

Dette er en utrolig kær og hyggelig fortælling om en ganske sød og almindelig dreng, der får en virkelig magisk juleaften. Bogen er rigt illustreret med de mest kære tegninger (i stil med den på forsiden – men lidt rundere og mere nuttet tegnet), og skrivestilen er munter og rimelig actionpacked. Har du nogensinde læst ‘Familien Fab’ eller ‘Skrumpen fra det ydre rum’ af Gunnar Wilde, så er der visse lighedstræk.

Det er en meget fin og rimelig forudsigelig fortælling. Udover dinosauren kunne jeg godt lide, at forfatteren havde valgt en lidt atypisk hovedperson – en lille dreng i kørestol, som bor alene med faren. Rigtig godt træk.

‘Christmasaurus’ er en bog, der emmer af julestemning og skøre forviklinger. Selvom der også er alvorlige scener i blandt, så er den gennemsyret af hjertevarme. Du behøver ikke at elske dinosaurer for at nyde denne bog, meeen det hjælper helt sikkert 🙂

Bitre mandler

Nu er jeg mest til hyggelige julehistorier, hvor sneen knitrer, nisserne laver spilopper, og hvor julefreden sænker sig over det ganske land. Det var derfor noget af et stilskifte, da jeg besluttede mig for at læse novellesamlingen ‘Bitre mandler’, der er en række krimihistorier med julen som tema. Bidragsyderne er en lang række af Danmarks mest kendte forfattere gennem de sidste 40 år – lige fra Dan Turéll til Gretelise Holm.

Dette er absolut ikke en samling af hyggelige julehistorier – tværtimod. Der er ingen garanti for en lykkelig slutning, og julen er sjældent et positivt element i novellerne. Faktisk er der en række af historier, der har meget lidt med jul at gøre, og det gjorde, at jeg var ret skuffet og frustreret i løbet af de første 3-4 noveller. Derefter distancerede jeg mig fra juletemaet (eller rettere manglen på samme), og det hjalp en hel del. Godt nok var de efterfølgende historier noget mere ‘julede’, men jeg synes faktisk, at novellesamlingen giver et langt bedre indtryk, hvis man helt ignorerer, at den markedsføres som en juleantologi.

Jeg kunne i øvrigt godt lide, at en del af historierne er ret dystre og grumme, så hvis du er til krimier, hvor det ikke altid er helten, der ler til sidst, så er denne novellesamling et fint bud.

Iqbal Farooq og julesvineriet

Jeg har kastet mig over julebøgerne, og den første, jeg har nået at læse, er denne kalenderbog, som jeg hørte som lydbog via Ereolen.dk. Deres lydbogafspiller egner sig ikke særlig godt til kapitelinddelte bøger, så jeg valgte at droppe opdelingen og hørte den i stedet, når jeg havde lyst. Så kunne jeg nemlig også blive færdig med den tidligt på måneden 🙂

‘Iqbal Farooq og julesvineriet’ er skrevet af Manu Sareen. Det er som sagt en kalenderbog med 24 kapitler, men der findes faktisk flere børnebøger med Iqbal. I denne bog er Iqbals far blevet bidt af en gal julenisse. I hvert fald har han bestemt, at i år skal familien fejre dansk jul – til trods for, at de er muslimer. Iqbal er ikke helt tryg ved det projekt og slet ikke i hænderne på faren, der ikke lader til at have nogen hæmninger – eller helt ved, hvad han har kastet sig ud i. Faren forsøger snart at engagere hele opgangen i juleriet, og da det er en noget broget skare mht. etnicitet, er der lagt i ovnen til en rigtig multietnisk jul. Meeen det der med juleglæden kniber lidt i resten af København, for julepynten i gaderne forsvinder om natten, og politiet står tilsyneladende på bar bund. Iqbal og Tariq mener, at det er for galt og begynder at undersøge sagen, og så sker der ting og sager…!

Jeg skulle lige et par kapitler ind i denne bog for at vænne mig til stilen. Der er en frisk og multietnisk stil i bogen, som blev yderligere forstærket af de forskellige accenter, oplæseren brugte undervejs. Der er steder, hvor det bliver ret karikeret, men det er jo også en børnebog, og det virker på ingen måde ondskabsfuldt. Ideen med inderen, der gerne vil holde dansk jul, er både sød og sympatisk, ligesom børnenes meget politisk korrekte skoleinspektør, som synes, at skolen skal holde multietnisk jul dette år.

Handlingen foregår primært på Nørrebro i København, og selvom jeg vil mene, at alle kan få noget ud af at læse bogen, så tror jeg, at den er ekstra interessant, hvis man kender Nørrebro i forvejen.

‘Iqbal Farooq og julesvineriet’ er en hyggelig og moderne julekalender. Du skal ikke vælge den, hvis du vil have en historie med masser af nisser og klejner, og den vil nok ikke egne sig særlig godt til de helt små børn. Den kan dog være sjov for de lidt større børn (og de voksne som også kan smile af de skøre påfund).

Christmas at Thompson Hall and Other Christmas Stories

Så er det tid til endnu en julebogsanmeldelse – denne gang ‘Christmas at Thompson Hall & Other Christmas Stories’ af Anthony Trollope. Det er en del af Penquins hardcover-juleklassikere. Jeg har tidligere anmeldt ‘The Nutcracker’, ‘The Night Before Christmas’ og ‘A Merry Christmas: And Other Christmas Stories’.

‘Christmas at Thompson Hall & Other Christmas Stories’ indeholder fem noveller, der alle – i et eller andet omfang – udspiller sig ved juletid i England i 1800-tallet. Den første og længste historie er en småkomisk historie om et ægtepar, der overnatter på en kro, inden de skal videre næste dag for at mødes med familien til jul. Overnatningen forløber dog ikke uden problemer, hvilket fører til en hel del forviklinger og pinlige optrin. Den næste historie er en kærlighedshistorie, hvor det forelskede par desværre er så stivnakkede begge to, at de er ved at ødelægge den spirende kærlighed med stædige udmeldinger og misforståelser. Tredje historie bygger på lidt af den samme type forviklinger, mens fjerde historie er noget anderledes. Den foregår under den amerikanske borgerkrig, hvor to brødre er havnet på hver sin side af konflikten, hvilket selvfølgelig giver en række problemer – også for den øvrige familie. Den sidste historie er en superkort fortælling om to svogre, der er meget uenige, men alligevel forsøger at blive forsonet op til jul.

Bogen var en svingende læseoplevelse. Den første fortælling om parret på kroen var sød, men også temmelig karikeret, og jeg undrede mig en hel del over hustruens opførsel. Det var så karikeret og virkelighedsfjernt, at jeg blev mere mystificeret end decideret underholdt, men det var en ok fortælling, om end den ikke havde voldsomt meget med jul at gøre.

Den næste historie havde til gengæld mere julestemning. Det var en ret forudsigelig kærlighedshistorie, men fint fortalt. Den efterfølgende historie efterlod til gengæld intet indtryk hos mig overhovedet.

Den fjerde historie, der handlede om den amerikanske borgerkrig, var nok den mindst julede af alle historierne, men til gengæld var det muligvis også den mest interessante (hvilket nok skyldes, at jeg absolut ikke føler, jeg ved nok om borgerkrigen og derfor suger til mig, så snart jeg støder på en reference til den begivenhed). En udmærket historie, der dog har lidt af et antiklimaks af en slutning.

Den femte historie var ligesom den tredje ikke en, der gjorde noget indtryk på mig overhovedet.

Jeg savnede først og fremmest mere julestemning i bogen, for selvom historierne foregår ved juletid, så er det en ret ubetydelig kendsgerning i flere af novellerne. Personerne er overfladiske og er til tider svære at holde af, men det gjorde mig nu ikke så meget. Jeg savnede til gengæld lidt mere fremdrift og uforudsigelighed i historierne – der var ikke så meget nyt at komme efter, og det var derfor en lidt overfladisk læseoplevelse.

Hvis du vil have (nostalgisk) julestemning, vil jeg hellere foreslå dig at læse ‘A Merry Christmas: And Other Christmas Stories’ eller ‘Letters from Father Christmas’.

Hogfather

Efter flere skønne Pratchett-oplevelser tidligere i år med ‘Wyrd Sisters’ og ‘Guards! Guards!’, så mente jeg, at julebogen ‘Hogfather’ ville være perfekt her i den søde juletid. Hvem kan ikke bruge et godt grin her i den kolde, mørke decembermåned?

‘Hogfather’ er som sagt skrevet af Terry Pratchett og foregår som de andre bøger i serien i Discworld-verdenen. Her forsøger auditørerne (en form for guder i Discworld-serien, der plejer at fungere som skurke i bøgerne) at sætte Julemanden ud af spillet. Da Julemanden forsvinder, beslutter Døden sig imidlertid for at vikariere for ham for at sørge for, at folk (aka børn) bliver ved med at tro på Julemanden. Men… det er selvfølgelig noget af en udfordring, da Døden ikke just ved særlig meget om jul, juleglæde eller børn for den sags skyld. Døden går ellers meget op i opgaven og måske endda for meget? Det mener hans assistent i hvert fald, og der begynder da også at ske mystiske ting, når Døden dukker op for at være den glade gavegiver. Samtidig prøver Dødens barnebarn, Susan, at finde ud af, hvad der egentlig skete med Julemanden, og om det fortsat er muligt at redde ham.

Denne bog havde potentiale til at være rigtig sjov. Det syntes jeg bare aldrig, at den blev. Desværre. Jeg er ellers ret vild med Pratchetts bøger, men denne her faldt helt igennem. Der var ikke på noget tidspunkt, hvor jeg grinede, men jeg trak da på smilebåndet et par gange.

Døden er vanen tro herlig – helt klart min yndlingsfigur i Discworld-serien, og det er faktisk interessant at se, hvordan han agerer som Julemanden. Der var et par gange, hvor jeg syntes, det blev lidt søgt, men ellers var det en fin fortolkning.

Jeg kedede mig til gengæld helt afsindig i afsnittene med auditørerne. Der zonede jeg helt ud og havde svært ved at koncentrere mig om handlingen.

Historien virker ret rodet og alt for lang. Der mangler nogle snappy punchlines og den overdrevent underspillede ironi, der var i blandt andet var med til at gøre ‘Wyrd Sisters’ helt fantastisk.

Alt i alt den dårligste Pratchett-bog, jeg til dags dato har læst – og det ærgrer mig helt enormt. Men nej, denne her kan jeg desværre ikke anbefale.

The Night Before Christmas

I min jagt på julebøger faldt jeg over denne lille sag, som jeg ikke kunne stå for.

‘The Night Before Christmas’ er skrevet af Nikolai Gogol og er en form for eventyr, der foregår i Ukraine, hvor hekse og djævle er på spil natten før juleaften. Men hvor man først tror, at det er et traditionelt eventyr, udvikler historien sig snart til en parodi på dette, da der også indflettes et kærlighedsdrama og en forvekslingskomedie med bejlere, der puttes i kulsække.

‘The Night Before Christmas’ er en speciel og utraditionel julefortælling og er på visse områder så aparte, at jeg havde svært ved at opfatte den som en julehistorie. Julestemning – som jeg ser det – var der ikke meget af.

Historien var på sin vis udmærket, men jeg havde en underlig fornemmelse af at have læst den før – eller i hvert fald den del med kærlighedsdramaet og komedien – og jeg var ikke så vild med den passage. Så hellere flere hekserier i den mørke nat, så det blev mere ‘Nightmare before Christmas’-agtigt, hvis det endelig skulle være. Jeg var heller ikke synderlig vild personerne i bogen, som jeg havde svært ved at relatere til og som virkede distancerede og var ret karikerede.

Sproget i bogen var til gengæld en positiv overraskelse, hvor forfatteren med malende beskrivelser formåede at danne masser af fantasifulde billeder i mit hoved under læsningen. Det er en stemningsfuld bog, men desværre ikke helt den stemning jeg var på udkig efter.

Et spændende bud på en julefortælling, men desværre ikke lige det, jeg håbede på.

A Merry Christmas & Other Christmas Stories

Det er december og dermed tid til at læse julebøger! Ok, jeg ‘tyvstartede’ faktisk i weekenden i forbindelse med 1. advent, men det er også ok.

‘A Merry Christmas & Other Christmas Stories’ købte jeg for et års tid siden – lige efter jul så vidt jeg husker. Det er en fin lille sag, som indeholder en række julehistorier skrevet af Louisa May Alcott – ja, hende der blandt andet skrev ‘Little Women’. Bogen indeholder da blandt andet også et uddrag af denne bog – selvfølgelig med en scene fra jul.

Dette er en sød lille julebog fyldt med historier om næstekærlighed og juleglæde. Det bliver ind imellem lige lovlig karikeret og sukkersødt, men på den anden side er det jo en julebog, og derfor må der gerne smøres lidt tykt på. Det er en bog, der fik mig til at smile – og en enkelt gang få lidt fugtige øjenkroge – og jeg nød at læse de små historier, der emmede af drømme, kærlighed, skinnende æbler og glæden ved at give. De sidste to historier var desværre ikke helt på højde med de foregående, men ellers var jeg godt tilfreds.

En glimrende julebog med et nostalgisk skær for dig, der gerne vil læse søde julehistorier, der emmer af næstekærlighed og glæde.

Bøgerne under træet

Jeg håber, du har haft en dejlig juleaften. Det havde jeg sammen med familien – herunder to små og meget glade nevøer. Efter en lækker julemiddag, hvor jeg havde medbragt julesalat, spekulatius, fedtebrød og polvorones, var det selvfølgelig tid til juletræsdans og gaveudpakning. Det sidste blev ret omfattende, da vi var 11 mennesker denne aften. Jeg fik en række dejlige ting – blandt andet disse tre bøger. Jeg får ikke så tit bøger til jul og fødselsdag, så tre stk var ganske godt. Det eneste ærgerlige er, at jeg har læst dem alle sammen (!). ‘Marco effekten’ læste jeg i sommers, hvor jeg havde lånt den af en af mine venner. Den var dog så god, at jeg gerne selv ville eje den. ‘The Walking Dead 1’ lånte jeg i sin tid på biblioteket og blev så begejstret for serien, at jeg er begyndt at samle på den, og her manglede jeg den første bog i serien. ‘Valhalla – den samlede saga 5’ er den sidste bog i genudgivelsen af Valhalla-tegneserierne, og her er der faktisk lidt nyt læsestof, for udover det baggrundsmateriale, der nu er tilføjet, så har jeg ikke læst to af de tre tegneserier, som bogen indeholder. Det glæder jeg mig til!

De seneste år har jeg fået en god vane med at give mig selv en julegave, og det gør jeg også i år. Det bliver fire bøger, som jeg regner med at finde på juleudsalget. Jeg har endnu ikke lagt mig helt fast på hvilke bøger, det skal være, men mon ikke flere af bøgerne vil være bøger med vintertema? Det har jeg nemlig lyst til at læse for tiden – især nu hvor sneen pynter gader og stræder.