Jeg henter solen ned

‘Jeg henter solen ned’ fik overvældende gode anmeldelser, da den udkom for nogle år siden. Jeg læste den ikke dengang, men da jeg faldt over lydbogsudgaven, blev jeg alligevel nysgerrig og har derfor lyttet til den i løbet af den sidste uges tid.

Bogen er skrevet af Jandy Nelson og handler om tvillingerne Jude og Noah, der tidligere var uadskillelige men nu undgår hinanden. Hvorfor? Det finder man ud af i løbet af bogen, hvor kapitlerne skifter mellem de to hovedpersoner. Her fortæller Noah om årene op til forandringen, mens Jude fortæller om årene efter. Det er historien om de meget forskellige tvillinger, den udadvendte og den indadvendte, og de komplikationer, der opstår, når misforståelser tager fart og mennesker bliver såret.

Jeg hørte som sagt lydbogsudgaven, og det gjorde skiftene mellem fortid og nutid lidt forvirrende i starten, selvom det hjalp en del, at det var to forskellige personer, der havde indtalt hovedpersonernes stemmer. Efter et par timers lytning havde historien ikke rigtig fanget mig endnu, og jeg overvejede kortvarigt, om jeg skulle opgive bogen. Men så skete der noget, som fik vakt min nysgerrighed, og derefter hyggede jeg mig fint resten af tiden.

Noah og Jude er nogle specielle personer. De er ikke nødvendigvis urealistiske men de har hver deres særheder, og det giver noget kant og drama til historien. Der er et par konflikter undervejs, som måske kan være en anelse… forcerede… men jeg vil ikke afvise dem som utroværdige, for folk – og især teenagere i deres følelsers vold – kan ind imellem gøre nogle drastiske og tåbelige ting. Desværre betød det også, at jeg ikke rigtig følte, jeg kom ind på livet af dem. Det virker måske lidt underligt, da de blotter sig meget følelsesmæssigt, men det blev ind imellem lidt for iscenesættende til mig.

Jeg skulle som sagt lige vænne mig til opbygningen af bogen, men da det kom til stykket, syntes jeg egentlig, det fungerede meget godt. Da jeg var færdig med bogen, tænkte jeg faktisk på, at det kunne være interessant at læse/lytte til den igen på et tidspunkt for at få de detaljer med, som man ikke nødvendigvis får fat i første gang, man læser en bog og ikke ved, hvad den ender med.

Som ungdomsbog fungerer den fint. Den favner mange af de problematikker, som ungdommen ofte består af (søgen efter kærlighed og den eneste ene, grænsesøgende/konfronterende opførsel, brug og misbrug af alkohol osv.). Den ligner ikke min ungdom, men jeg kan sagtens genkende mange af de konflikter, som var typiske dengang, hvor jeg var under tyve (og… det er ved at være nogle år siden efterhånden :)). Jeg var ikke helt oppe at ringe over den, og den rørte mig ikke på samme måde, som andre ungdomsbøger har gjort, men samlet set en udmærket læseoplevelse.

Drengen i den stribede pyjamas

‘Drengen i den stribede pyjamas’ blev filmatiseret for nogle år siden, og jeg har efterfølgende flere gange overvejet at se den. Jeg ville dog gerne læse bogen først, så da jeg faldt over lydbogsudgaven hos Ereolen.dk, lånte jeg den med det samme.

‘Drengen i den stribede pyjamas’ fortæller historien om den ni-årige Bruno, der vokser op i Berlin under 2. Verdenskrig. Han lever i sin egen lille barneverden og ved intet om krigen eller de ting, der foregår udenfor Tyskland. Da hans far, som arbejder i hæren, bliver forfremmet, skal hele familien flytte til Auschwitz. Bruno er stærkt utilfreds, for ikke bare skal han flytte fra sine venner – han skal også bo i et hus, der kun er tre etager højt! Det er en klar forringelse i forhold til barndomshjemmet, der er på hele fem etager.

Bruno har svært ved at falde til i det nye hjem. Han bruger en del tid på at kigge på menneskene i den lejr, der ligger lige ved siden af. En dag beslutter han sig for at gå på opdagelse i haven og ender til sidst nede ved lejrens hegn, hvor han støder på den jævnaldrende Shmuel, der er iført en stribet pyjamas. De to drenge falder i snak og et venskab opstår. Nu har Bruno endelig en at snakke med, og det bliver snart en del af dagligdagsrutinen at snige sig til at mødes med Shmuel.

Historien om en koncentrationslejr under 2. Verdenskrig er interessant vinklet ved, at den er set gennem et barns øjne. Desværre synes jeg ikke, at det er særlig vellykket, da Bruno fremstilles som tindrende naiv grænsende til dum. En helt banal ting såsom navnet Auschwitz” opfatter han konsekvent forkert (han hører det som “Afsides”) og det samme sker med “Føreren” (som han konsekvent opfatter som “Fyren”). Og ja, en ni-årig dreng, der tidligere har levet så isoleret som han, vil selvfølgelig ikke forstå alt, men eftersom vrimler med soldater hver dag, så virker det komplet utroværdigt, at han ikke samler bare lidt viden op om, hvad der foregår. 

Men tilgiver man dette, så er det en ok fortælling, hvor Brunos næsten nævenyttige naivitet er med til at give historien lidt kant, så kontrasten mellem ham og Shmuel bliver tegnet tydeligt op. I betragtning af hvor kort, historien er, så var jeg faktisk positivt overrasket over, hvor godt man også når at lære Brunos familie at kende. De når ikke at blive meget dybe personligheder, men man får alligevel et fint indtryk af hvilke mennesker, de er.

Jeg synes, at historien har en interessant slutning (som jeg naturligvis ikke røber her). Den overraskede mig, og den er med til at give dybde til den ellers lidt for overfladiske fortælling om mødet mellem den tyske overklassedreng og den polske jødedreng.

Samlet set en ok lytteoplevelse, men den rørte mig desværre ikke så meget, som jeg havde håbet på. Der har været mange andre bøger om 2. Verdenskrig, som har gjort større indtryk på mig.

 

Da hun forsvandt

Det er efterhånden syv år siden, jeg læste ‘Hvis jeg bliver’ af Gayle Forman, og jeg anede ikke, der var skrevet en efterfølger, før jeg stødte på den, da jeg surfede lydbøger hos Ereolen.

OBS – læs ikke videre, medmindre du har læst den første bog!

‘Da hun forsvandt’ foregår tre år efter den første bog. Her følger man Adam, som ser tilbage på de seneste år uden Mia. Hvad gik der egentlig galt? Hvorfor forsvandt hun? Adam ser tilbage på dengang, de var sammen, og selvom han har en anden kæreste nu, så trives han ikke uden Mia.

Jeg synes egentlig ikke, at den første bog behøvede en fortsættelse, så jeg var spændt på, hvad ‘Da hun forsvandt’ kunne byde på. Vinklen var lidt overraskende – og modig. Selvom Mia valgte livet – og Adam – i slutningen af første bog, så er de ikke sammen her tre år efter. I starten er der ikke rigtig nogen forklaring på det, og som læser mærker man Adams frustration og forvirring, som ikke bliver mindre af, at historien hopper en del i tiden (lidt for meget efter min smag). Men da Mia og Adam pludselig mødes og dermed får mulighed for at tale tingene igennem, falder meget på plads.

Jeg er ikke særlig meget til kærlighedshistorier, men jeg synes, at denne bog rammer meget godt nogle af de frustrationer, misforståelser og sårbarhed, som teenagetiden rummer. De forskellige hop i tid virkede ikke altid så godt, men omvendt er bogen ikke særlig lang, så jeg synes ikke, at det tog overhånd.

‘Da hun forsvandt’ er en udmærket efterfølger. Den er ikke nødvendig at læse, men jeg synes, at det var en fin oplevelse.

Fifty/fifty

Jeg kan ikke huske, hvordan jeg stødte på denne bog hos Ereolen, for den hører ikke til en genre, jeg hører særlig tit, men ikke desto mindre hørte jeg denne lydbog til ende tidligere i denne uge.

‘Fifty/fifty’ er skrevet af Mikkel Sonne, der fortæller om sit møde med morderen Timothy ‘Fifty/fifty’ Titsworth, der sidder på dødsgangen. Det, der egentlig blot skulle være et interview om dødsstraf til en opgave, udvikler sig med tiden til et nært venskab mellem danskeren og amerikaneren. De sender jævnligt breve til hinanden, og Mikkel får et indblik i, hvordan det amerikanske retssystem er – men også hvordan en ung mand som Timothy kan ende med at dræbe sin kæreste i en crack-rus.

Timothy når at sidde 14 år på dødsgangen, inden han bliver aflivet, og bogen beskriver tiden op til, under og efter dødsdagen, hvor Mikkel både refererer samtaler med og breve fra Timothy samt samtaler med Timothys familie bagefter.

‘Fifty/fifty’ er en stærk bog. Den beskriver, hvordan et helt almindeligt menneske kan ende i et misbrug og derigennem begå frygtelige handlinger. Bogen er på ingen måde en undskyldning for Timothys handlinger, for selvfølgelig er det forkert at begå drab, men det er nærmere en kritik af dødsstraf og ikke mindst USA’s retssystem, hvor der ifølge forfatteren blev begået flere fejl under Timothys retssag.

Jeg syntes dog, at det stærkeste er det indblik, man får i både Timothy og forfatteren selv, for jeg synes, at der er noget meget livsbekræftende over deres venskab. At forfatteren giver så meget af sig selv – både tid, penge og ikke mindst personlighed – i kontakten med Timothy. Og samtidig er det også så tragisk, at et almindeligt menneske som Timothy kan ende med at have sådan et liv. Han er ikke et monster fra en Hollywood-film, som det er let at hade – han er et menneske af kød og blod.

Det er en barsk og vemodig fortælling, der er ganske tankevækkende. Absolut en bog, der er værd at læse, og jeg kan varmt anbefale den.

Skyriel

Denne danske fantasybog har jeg længe haft et godt øje til – ikke mindst på grund af de mange rosende ord, den har fået med fra andre bogbloggere. Da jeg så tilmed fandt den som lydbog for et par uger siden, slog jeg straks til, da jeg syntes, det efterhånden var længe siden, jeg havde hørt en rigtig god lydbog.

‘Skyriel’ er skrevet af Lene Dybdahl og er første bog i en serie om pigen af samme navn – eller dvs. hun omtales primært som Sky. Hun er en temperamentsfuld størrelse, der snart kommer på lidt af en rejse, da hun vil redde sin læremester, magikeren Alainon. Han er blevet arresteret på grund af sine magiske evner og ført bort fra den ø, de bor på, så hun må være udspekuleret for at finde en måde at sejle efter ham på. Men Sky har hovedet skruet godt på, og selvom hun må igennem adskillelige strabadser, så kommer hun af sted – blot for at støde på nye udfordringer. Det er ikke let at være pige alene i en stor verden, hvor der lurer farlige væsner og onde mennesker om hvert et gadehjørne.

Først og fremmest er Sky en klassisk hovedperson – gæv og modig med hjertet på rette sted og dermed også en person, der er let at holde af. Hun har dog også en del temperament, men det er nu ikke så usædvanligt inden for dansk fantasy. Hendes rejse efter Alainon byder i den grad på masser af action, og ind imellem blev jeg næsten forpustet over alle de ting, hun blev udsat for. Der er nærmest noget for enhver smag. Personligt var jeg dog ikke vild med de scener, hvor der var voldtægtselementer i – det mener jeg ganske enkelt ikke, at der bør være i (tidlige) ungdomsbøger.

Jeg havde det til gengæld lidt svært ved fortælleformen, da der var nogle spring i tiden og dermed også mht. vinklen i bogen, og det er jeg ikke så vild med, når jeg hører lydbog. Det gjorde, at jeg tabte tråden flere gange og havde svært ved at leve mig ind i historien, og derfor overvejer jeg også, om jeg skal genlæse bogen på et tidspunkt – men i papirform.

‘Skyriel’ er en glimrende dansk fantasybog. Jeg var desværre ikke helt oppe at ringe over den, hvilket dels skyldtes fortællemåden og dels de scener, hvor mænd blev lidt for nærgående over for Sky og hendes ‘veninde’. Men jeg kan godt finde på at læse videre i serien ved lejlighed.

Over mit lig

Det er ikke så tit, jeg hører krimi-lydbøger, men da jeg skimmede min huskeliste igennem hos Ereolen, faldt jeg over ‘Over mit lig’ af Mikkel Birkegaard, så den kastede jeg mig over i sidste uge.

I ‘Over mit lig’ følger man den succesfulde forfatter, Frank Føns. Han er blandt andet kendt for at aflive sine hovedpersoner på grusom vis, men det bliver snart et problem for ham. Pludselig dukker der et kvindelig op i en havn tæt på, hvor han bor, og drabsmetoden minder uhyggeligt meget om den metode, han har beskrevet i sin seneste bog, der er lige på trapperne til at blive udgivet. Det risler koldt ned af nakken på Frank. Er det et sammentræf, eller er der nogen, der har sneget sig til at læse bogen og er blevet inspireret? Da der senere findes endnu et lig, hvor mordmetoden ser meget bekendt ud, indser Frank, at han selv kan være i overhængende fare.

Denne bog startede rigtig lovende. Jeg blev hurtigt fanget af fortællingen om den succesrige og lidt selvfede forfatter, som pludselig bliver rodet ind i en mordsag, hvor han bliver mere og mere bekymret for, om mistanken vil rette sig mod ham – og om morderen i virkeligheden er ude på at dræbe Frank i sidste ende. Umiddelbart virker Frank sympatisk, men i løbet af bogen afsløres der flere og flere detaljer om hans liv, der gør, at man som læser kommer i tvivl. Har Frank faktisk noget med mordene at gøre? Hvem er han egentlig som person? Hans liv begynder at krakelere, og han bliver mere og mere alene, for som læser overvejede jeg også, om jeg kunne holde af/med ham.

Opbygningen var ganske spændende, men historien tabte pusten undervejs. Der var et eller andet, der ikke rigtig fungerede, men det er svært at sige præcis hvad. Jeg tror, det mest af skyldtes, at jeg havde svært ved at tro på historien. Der var for meget, som skurede i ørerne på mig, og det ærgrede mig, for nu var opbygningen ellers så interessant. Jeg havde det også ret blandet med slutningen, som virker deler vandene. Den er stilmæssigt noget anderledes end resten af bogen, hvilket gjorde, at jeg havde lidt svært ved at leve mig ind i den del. Slutningen er samtidig også ret brutal, hvilket har faldet mange for brystet – den er IKKE for folk med sarte nerver. Selv jeg, der har læst en del af Chris Carter, måtte synke et par gange, fordi det var nogle ret voldsomme scener. Men det var nu mere det drastiske stilskifte, jeg havde det sværest med.

‘Over mit lig’ bygger på et interessant præmis, men jeg syntes desværre ikke, den var så veludført, som jeg havde håbet på.

 

Jul hele året

Her i december har jeg besluttet mig for at hygge mig med lidt jule-lydbøger. Den første, jeg kastede mig over, var ‘Jul hele året’ af Kasper Winding. En lydbog på lidt over fem timer, så selvom den er skrevet som en julekalender, så kan du sagtens høre den i løbet af en eftermiddag.

‘Jul hele året’ handler om de to nisser – Visse og Vasse. De bor i en hule på Bornholm, og hver gang, de bruger deres nissemagi, bliver de mindre, indtil de får en god lang lur. Det giver naturligvis visse (!) udfordringer – ikke mindst da den ene af dem ender hos to kaniner, der straks vil adoptere den lille nisse. Visse og Vasse møder dog også mange af øens andre beboere i løbet af året, der går i løbet af bogen, og det kommer der mange finurlige episoder ud af.

Dette er en bog, som virkelig vinder på indlæsningen. Den varme rolige stemme, der former de skøre stemmer til flere af personerne, får bare en til at komme i godt humør, og jeg grinede flere gange undervejs – ikke mindst af de bimsede kaniner.

Det er en lidt usædvanlig julekalenderbog, da handlingen strækker sig over et år og derfor ikke er specielt julet. Historien er måske ikke vanvittig spændende, selvom den da har sine øjeblikke, men her trækker oplæsningen op, og jeg vil derfor klart anbefale den som lydbog.

‘Jul hele året’ er som sagt en kort bog, så hvis du som jeg synes, at det er lidt bøvlet at nøjes med ét kapitel om dagen, så hør gerne flere  – eller hele bogen på én dag. Det bliver den bestemt ikke dårligere af.

Lyden af stilhed

Jeg har ikke været så heldig med lydbøgerne her på det sidste, men ‘Lyden af stilhed’ skilte sig heldigvis positivt ud.

Bogen er skrevet af Rosamund Lupton og handler om kvinden Yasmin, der sammen med den 10-årige datter flyver til Alaska for at besøge ægtemanden Matt. Yasmin er rasende, da hun tager af sted, da Matt har haft en affære med en lokal kvinde, men da hun ankommer, får hun at vide af politiet, at Matt er omkommet i en brand. Politiet har dog endnu ikke fundet liget, og Yasmin nægter at tro, at manden er død. Snart er hun og datteren på en farefuld køretur ud i snelandskabet for at lede efter ham. Vejret viser sig dog ikke at være den eneste udfordring – også en mystisk lastbilchauffør øger spændingen og gør deres køretur til en kamp mod tiden og ikke mindst kulden.

Jeg synes, at titlen er utrolig velvalgt til denne rolige og nærmest underspillede thriller. Den er meget stemningsfuld, og jeg kan næsten mærke frosten bide og sneen knirke, når forfatteren beskriver det vejr, som Yasmin og datteren kører ud i. Virkelig fascinerende og skræmmende omgivelser på samme tid.

Grundhistorien er enkel men troværdig, og jeg kan godt forstå Yasmins besættelse af at finde frem til manden, selvom det også virker ret ekstremt i forhold til vejrsituationen og det faktum, at hun har et barn med sig. Jeg var dog ikke så vild med twistet med lastbilchaufføren – det virkede bare ikke på mig, og det kom til at virke ret søgt.

Hvis du gerne vil læse en stemningsfuld vinter-thriller uden de store action-sekvenser, så kan jeg anbefale at læse denne bog. Plottet er ikke specielt nyskabende, men den iskolde og frostmættede stemning er helt perfekt til vinterlæsningen.

Historien om A.J. Fikrys liv

Da ‘Historien om A. J. Fikrys liv’ blev udgivet, læste jeg en del blandede anmeldelser af bogen. Derefter glemte jeg alt om den, indtil jeg stødte på den hos Ereolen, og jeg tænkte, at da bogen kun varer lidt over 5 timer som lydbog, så den kunne jeg godt nå at høre i løbet af et par dage.

Bogen er skrevet af Gabrielle Zevin og foregår på den lille ø Alice Island. Her bestyrer A. J. Fikry en boghandel, men både den og han er ved at sygne hen, da han sørger over sin hustrus død. En dag tager hans liv dog en brat drejning, da han får en uventet gave, som vender op og ned på hans hverdag. Pludselig bliver han nødt til at handle på en række ting, og snart blomstrer hans liv op igen.

‘Historien om A. J. Fikrys liv’ er en kort bog – faktisk lidt for kort, for jeg syntes, at der var en række ting, der sagtens kunne foldes mere ud. Historien var lige lovlig kortfattet og fragmenteret til min smag, og jeg kom aldrig rigtig ind under huden på hovedpersonen eller hans omgangskreds.

Jeg havde hørt på forhånd, at bogen skulle være en feel good roman, men det synes jeg dog er misvisende. Jeg kan desværre ikke uddybe det nærmere uden at røbe for meget af handlingen, men jeg følte mig i hvert fald hverken glad eller opløftet efter at have læst den.

Alt i alt en ret middelmådig og desværre også rimelig ligegyldig læseoplevelse. Kan måske bruges som let underholdning i en ferie.

Frygt-filerne

Jeg læser pt. en del horrorbøger. Det er samtidig en glimrende anledning til at kigge mine huskelister hos Ereolen.dk samt biblioteket igennem. Jeg har nemlig tilføjet en del horrorbøger til listerne gennem tiden, så lige for tiden får jeg lånt en pæn sjat bøger, så jeg også kan få gjort huskelisterne lidt kortere.

‘Frygt-filerne 1’ af Jonas Wilmann er en samling horror-noveller, som spænder rimelig bredt – lige fra de stille og drømmende historier til de rå og brutale. Jeg blev lidt overrasket over, at sex havde en dominerende rolle i flere af novellerne, og det var til tider meget detaljeret beskrevet. Det er ikke lige mig, men overraskende nok var det faktisk de historier, der fungerede bedst. Min favorit var klart novellen ‘Sirener’, selvom det nok var den mest sexfikserede af novellerne.

Læseoplevelsen var lidt blandet – der var noveller, der ikke rigtig faldt i min smag, og så var der dem, der fik mig til at smile på grund af forfatterens (morbide) kreativitet. I det hele taget synes jeg, at horror kan være en svær genre, og det skyldes måske, at det er meget forskelligt, hvad folk finder skræmmende. Personligt bliver jeg sjældent skræmt af at læse horror, men jeg elsker alligevel at søge efter det stille gys, som måske venter i den næste horrorhistorie. Og så nyder jeg også at se, hvor kreative horror-forfattere kan være, når de skal finde frem til folks inderste frygt og pirke lidt til den. Her er Jonas Wilmann ingen undtagelse, og jeg synes, at ‘Frygt-filerne 1’ virker ganske lovende. Jeg kunne godt finde på at læse efterfølgeren ved lejlighed.