Jeg vil give dig verden

Selvom jeg for nylig skrev, at jeg plejer at undgå lange lydbøger, så har jeg faktisk lige hørt en af slagsen – nemlig ’Jeg vil give dig verden’, der er skrevet af Chufo Lloréns. Det er en historisk-inspireret roman, der foregår i Barcelona og omegn i 1000-tallet. Bogen har to historieforløb. Det ene handler om forelskelsen mellem greven af Barcelona og fruen til Toulouse. De er begge gift, men ikke med hinanden, men de drages mod hinanden og kæmper for at kunne blive forenes. I det andet forløb – som også er det, der fylder mest – følger vi Marti Barbanys udvikling fra søn af en bonde til respekteret handelsmand. Han forelsker sig i den unge kvinde, Laya, hvis stedfar dog ikke ønsker, at de to unge skal gifte sig. Han vil hellere have Laya for sig selv, og hans kærlighed til steddatteren udvikler sig snart i en katastrofal retning.

Historien føltes lidt tung og træg i starten, men da jeg først havde læst mig varm (eller lyttet hedder det vel i dette tilfælde), så endte det med at være en udmærket oplevelse. Fortællingen lider lidt under at være noget langtrukken – man kunne med fordel have skruet op for tempoet og ned for sideantallet, for det er en meget tyk bog på omkring 850 sider og dermed over 23 timers lydbog. Den er lidt for lang i forhold til selve historien, og det trækker desværre ned i det samlede billede.

Men bortset fra længden så er fortællingen interessant. Jeg kender ikke nok til de virkelige begivenheder til at kunne vurdere, hvor meget forfatteren selv har digtet, men da jeg læste bogen som underholdning og ikke som et historisk korrekt billede, betød det ikke det store for mig.

Af de to hovedhistorier var det fortællingen om Marti, der klart fangede mig mest. Det hemmelige forhold mellem greven og fruen var kuriøst, men som personer sagde de mig ikke noget. Til gengæld var Martis udvikling og ikke mindst forelskelse en fin historie, der blev meget dramatisk, da hendes stedfar begyndte at blande sig. Og her må jeg sige, at forfatteren i den grad fik skabt et sandt monster – det er nærmest umuligt ikke at hade stedfaren af hele sit hjerte. Jeg kom til at tænke på ’Jordens søjler’, hvor Ken Follett også fik skabt en skurk, der i den grad var let at føle afsky over for, men jeg synes faktisk, at stedfaren i ’Jeg vil give dig verden’ er en mere interessant person end Folletts kendte skurk. Gang på gang forsøger stedfaren at forpurre andre folks lykke, og han er så gennemført ondskabsfuld og udspekuleret, at man virkelig håber, det vil gå ham ilde.

Ser man bort fra stedfaren så var der dog plads til forbedringer i forhold til persongalleriet. Mange af personerne savnede nuancer og virkede ikke som levende væsner. Der var derfor alt for mange fyld-personer i forhold til, at de fleste af dem ikke skilte sig nævneværdigt ud fra hinanden.

’Jeg vil give dig verden’ er en historie, hvor der er masser af intriger, forviklinger og bristede drømme. Læseoplevelsen trækkes dog ned af det langsomme tempo og det lidt vage persongalleri, men som ønsker du en stille og rolig fortælling, mens du pusler rundt i sommerhuset eller haven, så er dette en udmærket bog.

Jarvis – troldmandens lærling

Så blev det tid til lidt dansk fantasy igen! Jesper Ejsing kender jeg primært fra de utroligt smukke illustrationer, han har lavet gennem tiden, men han står også bag ‘Jarvis – troldmandens lærling’, som jeg hørte som lydbog for nylig.

Bogen handler om den forældreløse dreng Jarvis, der arbejder som gedehyrde. En dag ankommer en troldmand til byen, og hans opdukken vækker opmærksomhed – ikke mindst da han annoncerer, at han leder efter en lærling. Jarvis håber ligesom de andre drenge på at få chancen, og alle bliver temmelig overraskede, da Jarvis ender med at blive udpeget som lærling. Det viser sig dog, at troldmanden har en større flok lærlinge, og at det tilsyneladende ikke er så ligetil at blive troldmandens betroede. Men det er dog ikke den eneste udfordring. Jarvis begynder at få fornemmelsen af, at der er et eller andet galt, for der foregår nogle mystiske ting i krogene…

‘Jarvis – troldmandens lærling’ er god, gedigen fantasy. Historien er til tider rimelig forudsigelig, men samtidig er der også en tilpas mængde overraskelser undervejs. Og så er der ikke sparet på actiondelen.

Jarvis som hovedperson fungerer ganske godt. Han er sympatisk og intelligent men også usikker – især da de andre lærlinge ikke ligefrem opfører sig pænt over for ham. Konflikten mellem eleverne er interessant og er fortalt ret troværdigt (i modsætning til blandt andet første bog i ‘Våbenbrødre’-serien), hvilket ind imellem gør fortællingen ret barsk.

Jeg er dog noget splittet omkring slutningen. Den kan jeg ikke komme ind på her, men jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt jeg synes, at den passer til resten af historien.

Alt i alt en ganske god fantasybog. Det er helt underligt, at der ikke er en efterfølger til, for jeg er efterhånden vant til, at fantasyforfattere altid skriver serier, men det er forfriskende med en bog, der står alene. Jeg kan dog ikke lade være med at håbe på, at der en dag kommer en efterfølger, for jeg syntes, at denne bog var ganske lovende.

Et Grimm’t eventyr

Så blev det tid til endnu en lydbog. Dem har jeg ikke været så heldige med i denne måned, hvor jeg har droppet en del efter at have hørt en time til halvanden, uden at de fængede. Så jeg var lidt spændt på, hvordan ‘Et Grimm’t Eventyr’ af Dennis Jürgensen ville være. Læg i øvrigt mærke til, at den passer ind i månedens eventyrtema 🙂

I ‘Et Grimm’t Eventyr’ har en videnskabsmand opfundet en maskine, som gør det muligt at rejse ind i bøgernes verden. Den første bog, som skal udforskes, er Grimms samlede eventyr. Det lader dog til at være en temmelig farlig verden, for da hemmelige organisation HANK sender en række agenter afsted, vender de ikke tilbage. Kort tid efter forsvinder videnskabsmanden også, og nu er gode råd dyre. Et specialteam bestående af Rana, Bufo og Pelodytes bliver sendt ind i eventyrerne for at finde ud af, hvad der er sket med de andre agenter og – hvis muligt – redde dem.

Der er en del af de klassiske eventyr, der får en kærlig behandling i denne bog, og der er bestemt nogle overraskelser undervejs. Jeg syntes, at ideen som sådan var vellykket, men jeg blev desværre ikke rigtig fanget af historien. Det skyldtes først og fremmest de tre hovedpersoner, som jeg havde svært ved at leve mig ind i – de var nogle pudseløjerlige størrelser.

Humoren var overraskende… lummer. Altså i betragtning af, at det var en Dennis Jürgensen-bog. Det dominerede på ingen måde historien, men der var dog nok til, at jeg studsede lidt over det. Men altså – det gjorde mig ikke noget.

‘Et Grimm’t Eventyr’ er ikke en af Jürgensens bedste bøger, men det var ok underholdning, og jeg syntes som sagt, at ideen med at rejse ind i eventyr, hvor alt ikke er, som det plejer, var ganske fin.

Dinas bog

Jeg får læst nogle ret forskellige bøger for tiden – blandt andet fordi jeg eksperimenterer en del i forbindelse med mine lydbogslån på Ereolen.dk. I denne uge lyttede jeg til ‘Dinas bog’ af Herbjørg Wassmo – en bog, jeg er stødt på flere gange gennem årene men aldrig før har læst.

Bogen handler om Dina, og man følger hende fra barnsben, hvor hun ved et uheld bliver skyld i moderens død. Hendes fader tilgiver hende ikke for denne udåd, og Dina vokser derfor reelt set op uden omsorgsfulde forældre. Hun må klare sig selv og udvikler derfor en række særheder. Som teenager bliver hun gift med faderens ven, Jacob, der efterhånden er en ældre herre. Det forhindrer dog ikke Dina i fuldstændig at overtage styringen i forholdet til Jacob og senere også på gården, da han dør. Pludselig står hun som ung kvinde med ansvaret for en hel gård og alle de ansatte, og hun bliver nødt til på kort tid at blive moden og ansvarlig.

‘Dinas bog’ er først og fremmest interessant på grund af hovedpersonen selv. Dina er langt fra en elskelig hovedperson – hun er sær, stædig og kynisk men dermed også meget menneskelig. Man kan næsten ikke undgå at blive lidt fascineret af den mystiske og svært tilgængelige pige/kvinde, som lever uden samvittighed og bruger mænd, som hun har lyst til.

Læseoplevelsen var noget svingende. Starten fængede ikke rigtig, mens jeg var ret opslugt af afsnittene om hendes ægteskab og tiden lige efter. Jo ældre hun blev, jo mere følte jeg mig distanceret fra hende, og derfor endte bogen med at være en middelmådig oplevelse. Men fremstillingen af Dina er bestemt interessant, og det er ret forfriskende med en kvindelig hovedperson, der er så politisk ukorrekt.

Huset i Himlen

‘Huset i Himlen’ er den type bog, som jeg egentlig ikke har lyst til at læse, da jeg ud fra omtalen kan se, at det nok bliver en ret ubehagelig læseoplevelse. Men det lærer man jo intet af, så jeg besluttede mig alligevel for at læse den.

Bogen er skrevet af Amanda Lindhout (i samarbejde med Sara Corbett) og handler om Amanda, der i starten af 20’erne rejser ud i verden og besøger en lang række lande i Mellemøsten, Sydamerika og Asien. Undervejs får hun en række journalistiske opgaver – blandt andet som tv-journalist i Afghanistan. Flere af de steder, hun rejser til, er ikke lande, hvor du forventes at kunne rejse trygt som kvinde, men hun slår det hen, for der sker nok ikke noget. Men det gør der alligevel en augustdag i 2008, hvor hun bliver bortført i Somalia. Bortførerne forlanger millioner af kroner for at udlevere hende og Nigel, som hun rejser sammen med. I starten tror Amanda, at der ikke vil gå lang tid, før alting løser sig, men månederne går, og bortførerne bliver mere og mere hensynsløse. Hun forsøger at holde modet oppe hos Nigel og sig selv, men det bliver sværere og sværere, jo mere tingene spidser til.

‘Huset i Himlen’ bliver solgt på at omhandle Amandas tid som gidsel, og derfor virker starten af bogen utrolig lang. Man skal faktisk ca. en tredjedel ind i bogen, før bortførelsen sker, og det synes jeg er for lang tid. Inden da fortæller Amanda om sin barndom og årene op til, at hun bliver taget som gidsel, og selvom det giver et fint indblik i hendes tanker og væremåde, så fylder det for meget. Man får mest af alt indtrykket af en meget naiv og dumdristig ung kvinde, som ikke har nogen realitetssans overhovedet. Det er på sin vis meget ærligt og var også med til at forklare, hvordan hun endte i den situation, men igen – det fyldte for meget.

Beskrivelsen af hendes tid som gidsel er til gengæld ganske fin. Hun fortæller stille og roligt om den første tid, hvor håbet om frigivelse stadig spirer, og hvordan frustrationerne stiger hos gidseltagerne, jo længere tid der går. De får mindre og mindre respekt for hende, men i stedet for at svælge i selvmedlidenhed eller detaljerede beskrivelser af, hvordan de mishandler hende, får hun på en ret diskret måde gjort klar over for læseren, hvad hun gennemgår. Stor respekt for det. Som læser behøver jeg nemlig ikke malende beskrivelser af, hvad hun bliver udsat for – få ord kan sagtens give mig et billede af, hvad der skete (og som nævnt i starten – det er ikke noget, jeg har lyst til at svælge i).

Det er på mange måder en ubehagelig læseoplevelse, for det er svært at forstå, hvordan mennesker kan behandle hinanden så grusomt. Men det er også en historie, som man bør læse for at få et indblik i, hvad der kan ske, når man bevæger sig ud til områder, der er præget af fattigdom og politiske uroligheder.

Soldaterhoren

Jeg faldt over denne korte lydbog på Ereolen, og da jeg længe har ønsket at læse de historiske romaner, som Martin Jensen har udgivet, så var dette en glimrende anledning til at komme i gang.

‘Soldaterhoren’ handler om den unge kvinde Thrund, hvis familie mangler penge. Da Thrund samtidig bliver voldtaget af en af byens unge mænd, ser hun kun én mulighed for at slippe væk fra sladderen og samtidig sørge for sine mindre søskende. En deling soldater passerer nemlig området, og det lykkes hende at indsmigre sig – særligt hos en af soldaterne, som hun håber på vil tage hende under sine vinger.

Jeg var lidt bekymret, inden jeg gik i gang med bogen, for titlen tydede på, at det kunne være en særdeles ubehagelig fortælling. ‘Soldaterhoren’ er da også en alvorlig historie om kvinde, der bestemt ikke har de bedste levevilkår, men den var heldigvis ikke så morbid, som jeg først frygtede.

Thrund er en overlever, og jeg beundrede hendes viljestyrke og evne til at finde nye veje – også selvom ting ikke altid gik, som hun ønskede det. Det er samtidig også fortællingen om kvinders ringe levevilkår i 1300-tallet, hvor det var svært at ernære sig som enlig kvinde.

Dette er faktisk syvende bog i en serie, men denne bog kan sagtens læses selvstændigt. Jeg har dog planer om at læse de andre bøger i serien inden længe – eller i hvert fald den første, og så må vi se, hvordan det går.

Stalker

Det var lidt et tilfælde, at jeg faldt over denne bog på Ereolen, og da jeg ikke havde hørt om den før, havde jeg ingen forventninger til den.

‘Stalker’ er skrevet af Michella Rasmussen og handler om teenagepigen Julie, der en dag får et brev fra en anonym beundrer. Hun bliver overrasket, men snart ændrer det sig til bekymring, da hun får flere breve, hvis indhold bliver mere og mere urovækkende. Det er tydeligt, at brevskriveren overvåger hende, og personen begynder også at blande sig i hendes liv. Især personer, der ikke opfører sig pænt over for Julie, bliver pludselig udsat for ubehagelige ting…

Denne bog var en positiv overraskelse. Selvom bogen er ret kort – under fire timers oplæsning – så når den at opbygge en ubehagelig stemning, hvor man som læser sidder og spekulerer på, hvem stalkeren er, og hvor langt vedkommende egentlig vil gå.

Historien er fortalt dels gennem Julie og dels gennem stalkeren. Det er med til at få flere nuancer frem, men jeg syntes dog ikke, at alle stalkerens betragtninger var troværdige (kan dog ikke komme det nærmere, da det vil afsløre dele af plottet).

Det er let at fatte sympati for Julie, der bestemt ikke har det let. Hendes forældre fokuserer langt mere på lillesøsteren, og Julie føler sig overset og glemt. Hun fremstår som en helt almindelig pige, og det er en af grundene til, at historien bliver uhyggelig, for hvis det kan ske for hende, kan det jo ske for enhver.

Slutningen kommer ret brat  – lidt for brat til min smag, og det kom til at virke klodset. Til gengæld kunne jeg godt lide slutningen – der var ikke lige så megen følelsesporno, som hvis det havde været en amerikansk ungdomsbog, og det klædte virkelig historien.

Alt i alt en udmærket ungdomsbog, som kan høres på under fire timer.

Skorpionbjerget – Våbenbrødre 5

Ja, jeg får hørt en del lydbøger for tiden – blandt andet ‘Våbenbrødre’-serien af John Flanagan. Nu nåede jeg så til den femte bog i serien – ‘Skorpionbjerget’.

Jeg vil ikke bringe et resumé af handlingen, da det vil afsløre for meget i forhold til de foregående bøger, men du kan eventuelt læse anmeldelserne af de første bøger – links finder du nedenunder dette blogindlæg.

Våbenbrødrene får en ny mission, og den omfatter blandt andet et gensyn med flere af de vigtige bipersoner fra ‘Skyggens lærling’-serien. Det virkede overordnet godt – selvom det selvfølgelig også var lidt billige points. Men ellers er historien meget lig de forrige historier med hensyn til mængden af action, personlige konflikter og stolt sammenhold. Det er en fin fortælling, men jeg savnede lidt mere kant og lidt flere overraskelser undervejs.

‘Våbenbrødre’-serien er ligesom ‘Skyggens lærling’-serien hyggelig og ret ufarlig læsning – også kendt som feel good fantasy.

Flugten fra Camp 14

Jeg kan huske, at jeg læste om denne bog, da den blev udgivet tilbage i 2012, for det var ret enestående, at det var lykkedes en person at flygte fra en af koncentrationslejrene i Nordkorea. Det var dog først for nylig, at jeg fik læst den som lydbog.

‘Flugten fra Camp 14’ er historien om den unge mand, Shin Dong-hyuk, som vokser op i et af de frygtede koncentrationslejre i Nordkorea. Her lærer han, at tortur er hverdag, ligesom alle fangerne bliver indoktrineret med, at det er deres pligt at anmelde andre fanger, hvis de gør noget, der er imod reglementet. Shin ender derfor med at anmelde sin mor og bror, da han finder ud af, at de planlægger at flygte, og som tak skal han overvære drabene på dem.

Der er ganske tankevækkende at læse om et samfund, hvor der (stadig) eksisterer koncentrationslejre – ikke mindst den indoktrinering, fangerne bliver udsat for, hvor de bliver oplært til at stikke hinanden. Det er en virkelig syg tankegang, men er samtidig også meget effektivt, da det gør det langt lettere for lejrledelsen at kontrollere fangerne. Ingen stoler på hinanden, og et oprør bliver derfor holdt nede.

Historien om Shin er interessant, men den føles også noget rodet, da introduktionen, hvor journalisten også optræder, er forholdsvis lang. Her kommenterer journalisten også på flere forhold ved historien – blandt andet at koreaneren ændrede på historien flere gange, da han blev interviewet til bogen. Tre år efter, at bogen blev udgivet, skrev Jyllandsposten en artikel om, at Shin Dong-hyuk nu indrømmede, at han havde løjet om flere ting i bogen. Det ødelægger selvfølgelig lidt indtrykket af bogen, for jeg sidder som læser tilbage med en vis skepsis. Hvor meget af historien er egentlig sand? Det gør det samtidig også svært at anmelde bogen, for jeg ved ikke, om jeg skal vurdere den som en troværdig skæbnefortælling eller en skønlitteratur.

Men hvis vi lige glemmer, om det er sandt eller ej – det er både interessant og bekymrende at høre om livet i disse koncentrationslejre, ligesom Shins flugt bestemt heller ikke er let. Fortællestilen er jeg dog ikke så vild med, og det blev ikke bedre af, at oplæseren efter min mening ikke passede særlig godt til bogen.

Tyge – historisk roman om Tycho Brahe

Jeg får lyttet til en masse lydbøger for tiden, og det bliver blandt andet til en del historiske bøger, da det har været temaet for min læsning i årets første tre måneder.

I sidste uge lyttede jeg til ‘Tyge – historisk roman om Tycho Brahe’, der er skrevet af Knud Erik Larsen. Den handler selvfølgelig om den danske astronom, Tycho Brahe, der er blandt de mest betydningsfulde danske videnskabsmænd gennem tiden. Bogen beskriver Tycho Brahes ungdom, hvor han måtte kæmpe for at følge sin drøm om at blive astronom, selvom familien ikke fandt det passende. Det er dog langt fra de eneste udfordringer, Brahe støder på, for selvom han har kongens gunst, så er hans facon så bombastisk, at han ofte får problemer med resten af samfundet.

Bogen gav et ret spændende indblik i Tycho Brahes liv, som jeg kun kendte ganske overfladisk, inden jeg gik i gang med læsningen. Historien er detaljeret, og især første del var fængende skrevet. Anden halvdel føltes dog ind imellem en smule langtrukken, men det kan også være fordi, at der sker mange interessante ting i Brahes ungdom.

Og hvem er Tycho Brahe så som person? Nok en mere storskrydende og selvsikker person, end jeg troede, og det passer jo ikke så godt ind i det danske samfund, hvor Janteloven hersker. Men det er fascinerende at høre om de udfordringer, han støder på, og hvordan samtiden reagerer på hans opførsel.

Der er ingen tvivl om, at hans iagttagelser har haft stor betydning for astronomiens udvikling i Europa, og jeg er derfor glad for, at jeg fik læst mere om hans liv. Bogen er måske lidt træg til tider, men den samlede læseoplevelse var udmærket.