Historien om A.J. Fikrys liv

Da ‘Historien om A. J. Fikrys liv’ blev udgivet, læste jeg en del blandede anmeldelser af bogen. Derefter glemte jeg alt om den, indtil jeg stødte på den hos Ereolen, og jeg tænkte, at da bogen kun varer lidt over 5 timer som lydbog, så den kunne jeg godt nå at høre i løbet af et par dage.

Bogen er skrevet af Gabrielle Zevin og foregår på den lille ø Alice Island. Her bestyrer A. J. Fikry en boghandel, men både den og han er ved at sygne hen, da han sørger over sin hustrus død. En dag tager hans liv dog en brat drejning, da han får en uventet gave, som vender op og ned på hans hverdag. Pludselig bliver han nødt til at handle på en række ting, og snart blomstrer hans liv op igen.

‘Historien om A. J. Fikrys liv’ er en kort bog – faktisk lidt for kort, for jeg syntes, at der var en række ting, der sagtens kunne foldes mere ud. Historien var lige lovlig kortfattet og fragmenteret til min smag, og jeg kom aldrig rigtig ind under huden på hovedpersonen eller hans omgangskreds.

Jeg havde hørt på forhånd, at bogen skulle være en feel good roman, men det synes jeg dog er misvisende. Jeg kan desværre ikke uddybe det nærmere uden at røbe for meget af handlingen, men jeg følte mig i hvert fald hverken glad eller opløftet efter at have læst den.

Alt i alt en ret middelmådig og desværre også rimelig ligegyldig læseoplevelse. Kan måske bruges som let underholdning i en ferie.

Frygt-filerne

Jeg læser pt. en del horrorbøger. Det er samtidig en glimrende anledning til at kigge mine huskelister hos Ereolen.dk samt biblioteket igennem. Jeg har nemlig tilføjet en del horrorbøger til listerne gennem tiden, så lige for tiden får jeg lånt en pæn sjat bøger, så jeg også kan få gjort huskelisterne lidt kortere.

‘Frygt-filerne 1’ af Jonas Wilmann er en samling horror-noveller, som spænder rimelig bredt – lige fra de stille og drømmende historier til de rå og brutale. Jeg blev lidt overrasket over, at sex havde en dominerende rolle i flere af novellerne, og det var til tider meget detaljeret beskrevet. Det er ikke lige mig, men overraskende nok var det faktisk de historier, der fungerede bedst. Min favorit var klart novellen ‘Sirener’, selvom det nok var den mest sexfikserede af novellerne.

Læseoplevelsen var lidt blandet – der var noveller, der ikke rigtig faldt i min smag, og så var der dem, der fik mig til at smile på grund af forfatterens (morbide) kreativitet. I det hele taget synes jeg, at horror kan være en svær genre, og det skyldes måske, at det er meget forskelligt, hvad folk finder skræmmende. Personligt bliver jeg sjældent skræmt af at læse horror, men jeg elsker alligevel at søge efter det stille gys, som måske venter i den næste horrorhistorie. Og så nyder jeg også at se, hvor kreative horror-forfattere kan være, når de skal finde frem til folks inderste frygt og pirke lidt til den. Her er Jonas Wilmann ingen undtagelse, og jeg synes, at ‘Frygt-filerne 1’ virker ganske lovende. Jeg kunne godt finde på at læse efterfølgeren ved lejlighed.

 

Tunnelmanden

Dennis Jürgensen var blandt mine yndlingsforfattere, da jeg var barn/teenager, og jeg kunne derfor ikke nære mig, da jeg fandt ‘Tunnelmanden’ som lydbog hos Ereolen.dk.

Adelene bor sammen med sin mor – konsekvent omtalt som Edderkoppen – og det er absolut ikke en dans på roser. Moren er alkoholiker og har intet fast arbejde, så pengene er små. Samtidig herser Edderkoppen hele tiden med Adelene, der tilsyneladende ikke kan gøre noget rigtigt. I skolen er der ingen trøst at hente, for Adelene har ingen venner og mobbes jævnligt af de andre elever.

Men så en dag møder Adelene Tunnelmanden, og pludselig ændrer alting sig. For Tunnelmanden vil have, at Adelene gør modstand – at hun hævner sig på de, der gør hende ondt. Ellers vil han nemlig gøre det på hendes vegne. Adelene tror ikke rigtig på ham, og selvom det er fristende at få hævn, så er hun ikke interesseret i at skade andre. Hun tror, at hun kan ignorere ham, og så vil alt blive normalt igen, men hun tager fejl…

Adelene er i et ret ubehageligt dilemma. Det er sympatisk, at hun ikke ønsker, der skal ske noget forfærdeligt mod alle dem, der forpester hendes tilværelse, og der er nogle interessante moralske konflikter undervejs, da Tunnelmanden forsøger at afpresse hende til at slå fjenderne ihjel. Det er også fint, at der er nogle twists undervejs på personsiden, men jeg kunne godt have brugt lidt mere nuancerede personligheder. Edderkoppen irriterede mig for eksempel – hun var gennemført ondskabsfuld og idiotisk, og jeg havde det lidt svært med en mor-rolle, der var så usympatisk (selvom det desværre nok ikke er så usandsynligt, som jeg håber). Men det var også mest af alt det, at hun blev kaldt Edderkoppen gennem hele bogen. Der virkede alt for barnligt og distancerende, og jeg syntes, at det havde virket endnu mere brutalt, hvis hun blot havde fået lov til at hedde mor.

Jeg kunne godt lide alvoren i bogen. Selvom det er en ungdomsbog, så bliver der ikke lagt fingrene imellem, og der er flere dødsfald undervejs. Det er derfor også en bog, jeg ikke vil anbefale til børn men udelukkende til unge.

Grundideen i historien er fin, men desværre er bogen lige lovlig langtrukken – jeg synes, det ville have klædt fortællingen, hvis den havde været noget kortere. Det havde givet en skarpere og mere strømlinet historie. Men ellers en udmærket læseoplevelse, der dog ikke hører blandt forfatterens bedste.

Onkel Toms Hytte

Jeg er pt. inde i en stime af klassikere. Det er som sådan ikke et bevidst valg, men i løbet af den seneste tid har jeg lånt flere klassikere via Ereolen.dk – herunder ‘Onkel Toms Hytte’, som jeg lyttede til for nylig.

Bogen er skrevet af Harriet Beecher Stowe og handler om den venlige og lidt naive slave, Tom, som er blevet lovet at blive sat fri af sin herre. Men herren mangler penge og ender med at sælge Tom, og hans nye ejer er en brutal og ondskabsfuld mand.

Det er en kort og simpel historie om en venlig slave, der udnyttes og pines af den hvide overherre. En historie, der var yderst kontroversiel, da den udkom i midten af 1800-tallet og som efter sigende var med til at udløse den amerikanske borgerkrig, hvor omdrejningspunktet var den mulige frigivelse af slaver. Det er en historie, der måske kan virke en anelse banal i dag, da fortællingen er så enkel og har så så simple personer, men det er ikke desto mindre en vigtig bog, da den siger meget om den tid, den er skrevet i. Og så skal man heller ikke ignorere, at det er faktisk en udmærket og tankevækkende historie.

Personligt savnede jeg lidt mere dybde hos personerne, men jeg var samtidig fint tilfreds med den enkle historie. Den er rørende uanset hvad.

‘Onkel Toms Hytte’ er med god grund blevet en klassiker, og selvom den ikke er blandt de bedst skrevne, så er den helt sikkert en vigtig bog at læse.

Drømmer androider om elektriske får?

I anledning af mit sci-fi-tema mente jeg, at det var meget passende at genlæse en klassiker – nemlig ‘Drømmer androider om elektriske får?’, der er skrevet af Philip K. Dick. Det er bogen, som senere blev brugt som oplægget til filmklassikeren Bladerunner.

Bogen handler om Rick, der lever på Jorden i en fremtidsudgave af 1992, hvor en altødelæggende krig har udslettet det meste liv på planeten. De fleste mennesker er rejst til andre planeter, men få er – som Rick – blevet tilbage. Rick er ret påvirket af, at han kun har et elektrisk får som kæledyr. Han synes, at det er pinligt, for der ville være langt mere prestige i at have et levende får, men det er ret dyrt i en verden, hvor mange dyrearter er uddøde. Rick forsøger derfor at tjene ekstra ved at være yderst effektiv i forbindelse med sit arbejde som dusørjæger. Han jagter androider, der er undsluppet fra Mars og nu gemmer sig på Jorden, men det er et farligt job, for andrioderne er ikke just interesseret i at lade sig indfange frivilligt.

Da jeg læste bog i sin tid – for mange år siden – syntes jeg, at det var en pudseløjerlig ramme for en historie, fordi det et eller andet sted virker grotesk at forestille sig en verden, hvor man har elektriske dyr som kæledyr. Men hele ideen om elektriske versus levende kæledyr bliver også brugt til at afgøre, om personen foran dig er et menneske eller en androide. Alle ved jo, at maskiner ikke kan have følelser – eller kan de? Hvad hvis de rent faktisk kan lære det? Hvad afskiller dem så fra menneskene?

Menneskeheden har længe været fascineret og skræmt ved tanken om, at maskinerne en dag bliver klogere end os og kan overtage verden. Det er en frygt, der kun bliver mere og mere relevant disse år, hvor der tales meget i medierne om, at robotterne overtager mange jobs – ikke kun på fabrikkerne men også med vidensarbejde, hvor man indtil nu har haft brug for mennesker til at løse opgaverne. Og så dukker spørgsmålet op igen – hvilke begrænsninger skal vi sætte for kunstig intelligens? Skal vi sætte nogen overhovedet? Og hvad sker der, når robotterne bliver klogere end os?

Historien er ret simpel, og det er heller ikke en særlig tyk bog, men jo mere, man dykker ned i den, jo mere har den at byde på, for den stiller nogle vigtige og tankevækkende spørgsmål. Det er en bog, man sagtens kan læse flere gange og som man også bør have læst mindst én gang. Det gælder ikke at have set filmversionen (selvom jeg nu elsker Bladerunner og synes, at den på en række punkter er bedre end bogen), for jeg synes, de to medier kan nogle ret forskellige ting.

Fortællingen om dengang Xu Sanguan solgte sit blod

Jeg trængte til at lytte til nogle korte lydbøger i ferien, og her faldt jeg over ‘Fortællingen om dengang Xu Sanguan solgte sit blod’ af Yu Hua hos Ereolen. Det er historien om den unge mand Xu Sanguan, der opdager hvor mange penge, man kan tjene ved at sælge sit blod. Han bruger en del af pengene på at invitere byens smukkeste kvinde ud, men da hun ikke falder for hans charme, beslutter han sig i stedet for at bruge resten af pengene på at udkonkurrere hendes kæreste, He Xiaoyong. Årene går, og de får tre drenge, men folk i byen mener, at det ikke er Xu Sanguan, der er far til den ældste af drengene – men i stedet He Xiaoyong. Der udbryder en voldsom fejde mellem de to, og samtidig udbryder der hungersnød i landet. Xu Sanguan ser ikke anden udvej end at atter sælge blod, og snart er det en løsning, han tyr til oftere og oftere.

Dette er en tragikomisk fortælling om landsbylivet i Kina. Den giver et fint indblik i de intriger og problemer, der let opstår i mindre samfund, og den er skrevet på en måde, så jeg flere gange kom til at le, når personerne rodede sig ud i tåbelige og pinlige situationer. Jeg fik lidt dårlig samvittighed, for det var ikke sjovt for dem, men det var skrevet så syrligt, at det var tydeligt, at forfatteren heller ikke altid fandt dem særlig kløgtige.

En del af handlingen er ret forudsigelig, men jeg synes ikke, at det ødelægger fornøjelsen ved at læse bogen. Det er en fin og lærerig lille fortælling, som jeg godt kan anbefale.

Jeg vil give dig verden

Selvom jeg for nylig skrev, at jeg plejer at undgå lange lydbøger, så har jeg faktisk lige hørt en af slagsen – nemlig ’Jeg vil give dig verden’, der er skrevet af Chufo Lloréns. Det er en historisk-inspireret roman, der foregår i Barcelona og omegn i 1000-tallet. Bogen har to historieforløb. Det ene handler om forelskelsen mellem greven af Barcelona og fruen til Toulouse. De er begge gift, men ikke med hinanden, men de drages mod hinanden og kæmper for at kunne blive forenes. I det andet forløb – som også er det, der fylder mest – følger vi Marti Barbanys udvikling fra søn af en bonde til respekteret handelsmand. Han forelsker sig i den unge kvinde, Laya, hvis stedfar dog ikke ønsker, at de to unge skal gifte sig. Han vil hellere have Laya for sig selv, og hans kærlighed til steddatteren udvikler sig snart i en katastrofal retning.

Historien føltes lidt tung og træg i starten, men da jeg først havde læst mig varm (eller lyttet hedder det vel i dette tilfælde), så endte det med at være en udmærket oplevelse. Fortællingen lider lidt under at være noget langtrukken – man kunne med fordel have skruet op for tempoet og ned for sideantallet, for det er en meget tyk bog på omkring 850 sider og dermed over 23 timers lydbog. Den er lidt for lang i forhold til selve historien, og det trækker desværre ned i det samlede billede.

Men bortset fra længden så er fortællingen interessant. Jeg kender ikke nok til de virkelige begivenheder til at kunne vurdere, hvor meget forfatteren selv har digtet, men da jeg læste bogen som underholdning og ikke som et historisk korrekt billede, betød det ikke det store for mig.

Af de to hovedhistorier var det fortællingen om Marti, der klart fangede mig mest. Det hemmelige forhold mellem greven og fruen var kuriøst, men som personer sagde de mig ikke noget. Til gengæld var Martis udvikling og ikke mindst forelskelse en fin historie, der blev meget dramatisk, da hendes stedfar begyndte at blande sig. Og her må jeg sige, at forfatteren i den grad fik skabt et sandt monster – det er nærmest umuligt ikke at hade stedfaren af hele sit hjerte. Jeg kom til at tænke på ’Jordens søjler’, hvor Ken Follett også fik skabt en skurk, der i den grad var let at føle afsky over for, men jeg synes faktisk, at stedfaren i ’Jeg vil give dig verden’ er en mere interessant person end Folletts kendte skurk. Gang på gang forsøger stedfaren at forpurre andre folks lykke, og han er så gennemført ondskabsfuld og udspekuleret, at man virkelig håber, det vil gå ham ilde.

Ser man bort fra stedfaren så var der dog plads til forbedringer i forhold til persongalleriet. Mange af personerne savnede nuancer og virkede ikke som levende væsner. Der var derfor alt for mange fyld-personer i forhold til, at de fleste af dem ikke skilte sig nævneværdigt ud fra hinanden.

’Jeg vil give dig verden’ er en historie, hvor der er masser af intriger, forviklinger og bristede drømme. Læseoplevelsen trækkes dog ned af det langsomme tempo og det lidt vage persongalleri, men som ønsker du en stille og rolig fortælling, mens du pusler rundt i sommerhuset eller haven, så er dette en udmærket bog.

Jarvis – troldmandens lærling

Så blev det tid til lidt dansk fantasy igen! Jesper Ejsing kender jeg primært fra de utroligt smukke illustrationer, han har lavet gennem tiden, men han står også bag ‘Jarvis – troldmandens lærling’, som jeg hørte som lydbog for nylig.

Bogen handler om den forældreløse dreng Jarvis, der arbejder som gedehyrde. En dag ankommer en troldmand til byen, og hans opdukken vækker opmærksomhed – ikke mindst da han annoncerer, at han leder efter en lærling. Jarvis håber ligesom de andre drenge på at få chancen, og alle bliver temmelig overraskede, da Jarvis ender med at blive udpeget som lærling. Det viser sig dog, at troldmanden har en større flok lærlinge, og at det tilsyneladende ikke er så ligetil at blive troldmandens betroede. Men det er dog ikke den eneste udfordring. Jarvis begynder at få fornemmelsen af, at der er et eller andet galt, for der foregår nogle mystiske ting i krogene…

‘Jarvis – troldmandens lærling’ er god, gedigen fantasy. Historien er til tider rimelig forudsigelig, men samtidig er der også en tilpas mængde overraskelser undervejs. Og så er der ikke sparet på actiondelen.

Jarvis som hovedperson fungerer ganske godt. Han er sympatisk og intelligent men også usikker – især da de andre lærlinge ikke ligefrem opfører sig pænt over for ham. Konflikten mellem eleverne er interessant og er fortalt ret troværdigt (i modsætning til blandt andet første bog i ‘Våbenbrødre’-serien), hvilket ind imellem gør fortællingen ret barsk.

Jeg er dog noget splittet omkring slutningen. Den kan jeg ikke komme ind på her, men jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt jeg synes, at den passer til resten af historien.

Alt i alt en ganske god fantasybog. Det er helt underligt, at der ikke er en efterfølger til, for jeg er efterhånden vant til, at fantasyforfattere altid skriver serier, men det er forfriskende med en bog, der står alene. Jeg kan dog ikke lade være med at håbe på, at der en dag kommer en efterfølger, for jeg syntes, at denne bog var ganske lovende.

Et Grimm’t eventyr

Så blev det tid til endnu en lydbog. Dem har jeg ikke været så heldige med i denne måned, hvor jeg har droppet en del efter at have hørt en time til halvanden, uden at de fængede. Så jeg var lidt spændt på, hvordan ‘Et Grimm’t Eventyr’ af Dennis Jürgensen ville være. Læg i øvrigt mærke til, at den passer ind i månedens eventyrtema 🙂

I ‘Et Grimm’t Eventyr’ har en videnskabsmand opfundet en maskine, som gør det muligt at rejse ind i bøgernes verden. Den første bog, som skal udforskes, er Grimms samlede eventyr. Det lader dog til at være en temmelig farlig verden, for da hemmelige organisation HANK sender en række agenter afsted, vender de ikke tilbage. Kort tid efter forsvinder videnskabsmanden også, og nu er gode råd dyre. Et specialteam bestående af Rana, Bufo og Pelodytes bliver sendt ind i eventyrerne for at finde ud af, hvad der er sket med de andre agenter og – hvis muligt – redde dem.

Der er en del af de klassiske eventyr, der får en kærlig behandling i denne bog, og der er bestemt nogle overraskelser undervejs. Jeg syntes, at ideen som sådan var vellykket, men jeg blev desværre ikke rigtig fanget af historien. Det skyldtes først og fremmest de tre hovedpersoner, som jeg havde svært ved at leve mig ind i – de var nogle pudseløjerlige størrelser.

Humoren var overraskende… lummer. Altså i betragtning af, at det var en Dennis Jürgensen-bog. Det dominerede på ingen måde historien, men der var dog nok til, at jeg studsede lidt over det. Men altså – det gjorde mig ikke noget.

‘Et Grimm’t Eventyr’ er ikke en af Jürgensens bedste bøger, men det var ok underholdning, og jeg syntes som sagt, at ideen med at rejse ind i eventyr, hvor alt ikke er, som det plejer, var ganske fin.

Dinas bog

Jeg får læst nogle ret forskellige bøger for tiden – blandt andet fordi jeg eksperimenterer en del i forbindelse med mine lydbogslån på Ereolen.dk. I denne uge lyttede jeg til ‘Dinas bog’ af Herbjørg Wassmo – en bog, jeg er stødt på flere gange gennem årene men aldrig før har læst.

Bogen handler om Dina, og man følger hende fra barnsben, hvor hun ved et uheld bliver skyld i moderens død. Hendes fader tilgiver hende ikke for denne udåd, og Dina vokser derfor reelt set op uden omsorgsfulde forældre. Hun må klare sig selv og udvikler derfor en række særheder. Som teenager bliver hun gift med faderens ven, Jacob, der efterhånden er en ældre herre. Det forhindrer dog ikke Dina i fuldstændig at overtage styringen i forholdet til Jacob og senere også på gården, da han dør. Pludselig står hun som ung kvinde med ansvaret for en hel gård og alle de ansatte, og hun bliver nødt til på kort tid at blive moden og ansvarlig.

‘Dinas bog’ er først og fremmest interessant på grund af hovedpersonen selv. Dina er langt fra en elskelig hovedperson – hun er sær, stædig og kynisk men dermed også meget menneskelig. Man kan næsten ikke undgå at blive lidt fascineret af den mystiske og svært tilgængelige pige/kvinde, som lever uden samvittighed og bruger mænd, som hun har lyst til.

Læseoplevelsen var noget svingende. Starten fængede ikke rigtig, mens jeg var ret opslugt af afsnittene om hendes ægteskab og tiden lige efter. Jo ældre hun blev, jo mere følte jeg mig distanceret fra hende, og derfor endte bogen med at være en middelmådig oplevelse. Men fremstillingen af Dina er bestemt interessant, og det er ret forfriskende med en kvindelig hovedperson, der er så politisk ukorrekt.