Et beskidt job

For et par år siden læste jeg ‘Vi ses deroppe’ af Pierre Lemaitre, og det var en ret positiv læseoplevelse, så da jeg opdagede, at endnu en af hans bøger blev oversat til dansk, var jeg straks interesseret i at læse den.

‘Et beskidt job’ handler om Alain, der er i slutningen af 50’erne og arbejdsløs på fjerde år. Han har tidligere arbejdet som HR-chef men må nu tage sig til takke med et par småjobs, der lige akkurat kan betale de faste regninger. Han er efterhånden ret desperat, så da han en dag får positivt svar på en jobansøgning, er han straks fyr og flamme. Det viser sig, at jobsamtalen består af en praktisk opgave, hvor han skal overvære en fingeret gidseltagning, hvor gidslerne er en række ledere, som skal testet. Alain skal være med til at udvælge den leder, der vil egne sig bedst til at gennemføre en stor fyringsrunde i virksomheden. Alain vil gøre alt – simpelthen alt – for at få jobbet, så han går i gang med et researcharbejde, der snart tager magten fra ham…

Udgangspunktet for denne bog er ret interessant.  En ansættelsessamtale der bygger på en gidseltagning og efterfølgende forhør. Et oplæg, der har masser af potentiale. Den første del af bogen er da også ganske medrivende. Her følger man Alains forberedelser til ‘jobsamtalen’, og der er ingen tvivl om, at han er motiveret. Samtidig bliver det også tydeliggjort, hvor desperat han er for at få jobbet, for pengene er små, og han har ingen udsigt til ellers at kunne tjene nok til dagen og vejen.

Desværre knækker filmen undervejs, da der sker nogle ret ekstreme ting. Det i sig selv gør ikke så meget, men der er indlagt så mange twists i historien, at det kom til at virke klodset og forceret. Historien bliver efterhånden så pumpet med dramatiske drejninger, at jeg mistede interessen for, hvordan det ville gå Alain.

Jeg vil til gengæld rose forfatteren for at skabe en ret anderledes hovedperson. Han er kompromisløs, egoistisk og meget dedikeret. Det ene øjeblik meget detaljeorienteret og struktureret, det andet øjeblik spontan og komplet uforudsigelig. Han er ikke specielt sympatisk, men han er virkelig interessant og noget for sig.

Denne bog kunne have været genial. Tematikken – arbejdsløshed – er et samfundsproblem, som desværre rammer mange, og som kan få fatale følger for den enkelte. Forfatteren har valgt at belyse dette gennem en ret ekstrem situation, og det kunne have virket, men det gør det desværre ikke, da historien bliver overlæsset med alt for mange twists. Historien ender derfor ikke med at være genial men snarere smågal tenderende til rabies-ramt. Utrolig ærgerligt når nu forfatteren tidligere har bevist, at han kan skrive virkelig godt.

Kongens frille

Jeg har efterhånden læst en del bøger af Philippa Gregory de seneste år. Alligevel har ‘Kongens frille’ formået at stå urørt på min bogreol i over 10 år! Pinligt – og det værste er, at jeg ikke har en god undskyldning for det.

‘Kongens frille’ foregår i England i 1500-tallet, mens Henrik den 8. var konge. I bogen følger vi teenagepigen Mary Boleyn – lillesøster den noget mere kendte Anne Boleyn, som endte med at blive gift med kongen under ret dramatiske omstændigheder. Mary er sjældent beskrevet i de mange filmatiseringer og bøger, der er skrevet om Henrik den 8., men råder Gregory bod på ved at beskrive de magtkampe og intriger, som Boleyn-søstrene bliver viklet ind i ved hoffet. Her gælder alle kneb om at vinde kongens gunst, og familien går forrest for at skubbe pigerne ned i kongens seng, så Boleyn-slægten kan nyde godt af bekendtskabet. I perioder er det Mary, der må smile og flirte med kongen, men på andre tidspunkter er det Anne, der ser ud til at løbe med sejren. Men selvom Mary føder kongen to børn, er det alligevel Anne, der i sidste ende løber med hele kongeriget…

Historien om den anden Boleyn-pige, Mary, er interessant – ikke mindst fordi storesøsteren Annes skæbne er så kendt. Selvom Mary er en del af hoffet, så formår hendes tilgang til det hele at belyse, hvor absurd og intrigant hoflivet er. Hun elsker kongen men absolut ikke dramaet og intrigerne og er derfor en fin modpol til den evigt smilende og dybt manipulerende Anne. Familiens rolle og ikke mindst farens og onklens evige pres på de to piger for at få dem til at gå i seng med kongen er decideret ulækkert.

De enkelte scener er meget levende beskrevet, og ind imellem føltes det næsten som at være der selv. Til gengæld er bogen lige lovlig lang i forhold til, hvad historien kan bære, så der kunne forfatteren snildt have skåret lidt i sideantallet uden at ødelægge fortællingen.

Er du til historiske romaner, i særdeleshed om det engelske hof, så er ‘Kongen frille’ bestemt værd at læse.

An Ember in the Ashes

‘An Ember in the Ashes’ har længe været en af favoritterne blandt en del af de vloggers, jeg følger, så da jeg fandt ud af, at jeg kunne låne den via Ereolen Global, besluttede jeg mig for at downloade den og have den som reservebog på ferien i Frankrig. I stedet endte jeg med, at den udkonkurrerede en af de papirbøger, jeg havde planlagt at læse på rejsen!

Bogen er skrevet af Sabaa Tahir og er første bog i en serie. Jeg ved ikke, om det bliver en trilogi, men eftersom de fleste fantasyforfattere ikke kan skrive andet nu til dags, så er det et meget godt bud.

‘An Ember in the Ashes’ har to teenagere som hovedpersoner – slaven Laia og soldaten Elisa. De befinder sig i hver sin ende af hierarkiet i imperiet, og alligevel har de meget til fælles. Begge drømmer de om en bedre verden – en fri verden, hvor man ikke skal leve i frygt, og hvor samfundet ikke lægger så mange begrænsninger på borgerne. Laia føler sig nødsaget til at kontakte modstandsbevægelsen, da hendes bror bliver arresteret. De indgår en aftale om, at hun vil spionere for modstandsbevægelsen, og så vil de sørge for at befri hendes bror fra fængslet. Men Laias opgave viser sig at være dødsensfarlig, for der holdes skarpt øje med hende, og ét fejltrin vil betyde døden. Samtidig er Elias næsten færdig med sin uddannelse som soldat. I al hemmelighed har han dog planlagt at stikke af, men komplikationer opstår, og han står pludselig i en situation, hvor han måske kan få sin frihed på anden vis.

Denne bog var en virkelig positiv overraskelse. Jeg frygtede lidt, at den blot være endnu en oprørsbog i stil med mange af de andre ungdomsbøger om kampen-mod-det-undertrykkende-samfund, der er kommet de senere år, men jeg synes, at ‘An Ember in the Ashes’ formår at have sin egen stil.

Dette er en brutal bog. Jeg tænkte flere gange på ‘The Hunger Games’, mens jeg læste den. Ikke fordi de to bøgers handlingsforløb matcher, men fordi der er visse fælles træk såsom en ret barsk handling, hvor folk dør og oprøret mod en statsmagt, der er undertrykkende og voldelig.

Det fungerede rigtig fint med to hovedpersoner, som man skifter til at opleve historien igennem. Der var et par gange, hvor Laia var lige lovlig naiv, eller hvor Elias simpelthen ikke tænker sig om, og her var det som læser ofte let at gætte, hvad der så ville ske. Alligevel formåede bogen flere gange at overraske, og spændingen steg næsten hele vejen gennem fortællingen, hvor jeg sad og spekulerede på, hvad forfatteren mon havde i ærmet. Slutningen var ikke så overraskende, men havde dog et par twists, som jeg fandt ganske interessante.

Kærlighedsdelen i bogen var… kompliceret. Jeg frygtede et trekantsdrama, men forfatteren havde valgt en noget mere indviklet historie, hvor Amors pile i den grad fløj gennem luften hele tiden! Jeg vil ikke afsløre mere her, men er du til kærlighedshistorier og komplikationer, så burde du kunne få din lyst styret med denne bog.

Som jeg startede med at skrive, så udkonkurrerede denne e-bog helt en af de papirbøger, jeg havde slæbt med på ferien, som jeg slet ikke nåede, fordi jeg havde travlt med at læse ‘An Ember in the Ashes’. Det var en spændende og medrivende fortælling, og jeg skal helt sikkert læse fortsættelsen.

Er du til bøger om undertrykkelse, uretfærdighed, oprør, loyalitet og kærlighed, så er denne bog noget for dig.

Kongemagerens datter

Hehe. Jeg troede, at ‘Rosekrigene’-serien var en trilogi, men for nylig opdagede jeg, at Philippa Gregory også har skrevet to bøger mere i serien, og nr. fire – ‘Kongemagerens datter’ – fandt jeg som lydbog på Ereolen.dk

Her er links til anmeldelserne af de tre første bøger i serien, ‘Den hvide dronning’, ‘Den røde dronning’ og ‘Skæbnehjulet’.

‘Kongemagerens datter’ handler selvfølgelig – ligesom de foregående bøger – om Rosekrigene, og denne gang er det Anne Neville, der er hovedpersonen i historien. Hun bliver allerede som ganske ung involveret i det højtragende magtspil, hendes fader har gang i. Han spiller på flere heste og forsøger ved list og snilde at sætte sine døtre i den bedst mulige situation, så den ene af dem kan ende som Englands dronning. Men hans leg med magten får grufulde konsekvenser, og pludselig er Anne på egen hånd. Hvem kan hun stole på, og hvordan sikrer hun bedst sin fremtid.

Jeg troede egentlig, jeg ville blive træt af at høre den samme historie fortalt igen og igen, for selvfølgelig kan jeg genkende en hel del af handlingen fra de foregående bøger. Forfatteren formår dog hele tiden at give historien nye vinkler, hver gang historien skifter hovedperson, og det lykkes også i ‘Kongemagerens datter’. Det bliver bestemt ikke mindre interessant, at hovedpersonen Elisabeth fra den første bog, ‘Den hvide dronning’, har en klar skurkerolle i den fjerde bog, og jeg fik helt lyst til at genlæse den første bog… og sådan set også den anden for at kunne sammenligne de forskellige hovedpersoners opfattelse af begivenhederne.

‘Kongemagerens datter’ er ret medrivende, men ca. to tredjedele inde i bogen syntes jeg, at den kørte lidt i tomgang, da Annes paranoia var ved at være lidt trættende at høre på. Heldigvis kom historien godt i gang til sidst, og det endte med at være en rigtig fin læseoplevelse. Nu glæder jeg mig blot til, at den femte bog bliver udgivet som lydbog…

Skæbnehjulet

Dette er tredje og sidste bog i ‘Rosekrigene’-trilogien af Philippa Gregory. Jeg har tidligere anmeldt ‘Den hvide dronning’ og ‘Den røde dronning’.

‘Skæbnehjulet’ er lidt anderledes i forhold til de to foregående bøger, for den foregår før dem. Bogen fokuserer i stedet på Jacquetta af Luxembourg, der bliver enke i en meget ung alder og derefter trodser alt og alle og gifter sig af kærlighed. Det er ganske uhørt på dette tidspunkt og giver da også hende og ægtemanden en del problemer, men hun vil hellere være gift med en, hun elsker end en, som har samme stand som hende. I stedet bliver hun en del af dronningens damer og er snart en af hendes fortrolige. Her er Jacquetta vidne til magtkampe og dramaer, der har konsekvenser ikke blot for hoffet men for hele landet.

Jeg var ret spændt på, hvad denne bog ville byde på, når nu den foregik før de to andre bøger, og jeg blev heldigvis positivt overrasket. Jacquetta er en hovedperson, der er langt lettere at forstå og elske end de kvinder, der er hovedpersonerne i de to foregående bøger, og det var lidt af en befrielse, for selvom det – også – var to ret interessante kvinder, så var det nu rart med en hovedperson med begge ben på jorden.

Det giver også et interessant twist på fortællingen, at man som læser godt ved, hvad historien vil ende med, men at man ikke kender (hele) vejen dertil. Det gav en anden ro over fortællingen, men det gjorde den bestemt ikke kedelig.

‘Skæbnehjulet’ supplerer fint de to andre bøger, men kan også sagtens læses alene. Jeg må samtidig konkludere, at det er den af bøgerne i trilogien, som jeg bedst kan lide – og at det forhåbentlig ikke er sidste gang, jeg læser noget af Philippa Gregory.

Den røde dronning

‘Den røde dronning’ er skrevet af Philippa Gregory og er anden bog i ‘Rosekrigene’-trilogien. Jeg har tidligere anmeldt ‘Den hvide dronning’.

Normalt skriver jeg ikke et resumé af handlingen, når det drejer sig om bog 2 i en serie, men i dette tilfælde kan jeg faktisk blot henvise til opsummeringen i min anmeldelse af ‘Den hvide dronning’, eftersom ‘Den røde dronning’ foregår på samme tid og omhandler mange af de samme ting. I ‘Den røde dronning’ får man nemlig Margaret Beauforts udlægning af begivenhederne i forbindelse med krigen om Englands trone i 1400-tallet.

Jeg blev lidt overrasket, da jeg fandt ud af, at bøgerne lå så tæt på hinanden i fortællestil. På den ene side er det et genialt træk at lade to så forskellige kvinder fortælle om begivenhederne i ‘hver deres bog’. På den anden side betød det dog også, at der var lige lovlig megen gentagelse i ‘Den røde dronning’ i forhold til den første bog – ikke kun fordi jeg havde læst om begivenhederne før, men også fordi forfatteren gentog mange pointer adskillelige gange i løbet af bogen.

De to kvinder er ret forskellige, og igen var det lidt underligt at høre en lydbog, hvor oplæseren var væsentlig ældre end den kvinde, som bogen handler om. Det generede mig dog ikke nær så meget i forbindelse med denne bog som ved forgængeren.

Det endte med at være en middelmådig læseoplevelse – først og fremmest fordi denne version af historien ikke gav nær så meget nyt til fortællingen, som jeg havde håbet, og fordi der i det hele taget var for mange gentagelser i bogen (forfatteren var for eksempel svært glad for at sammenligne Margaret Beaufort med Jeanne d’Arc).

Den hvide dronning

Jeg har længe ønsket at gå i gang med Phillipa Gregorys bøger, så da jeg sidste år opdagede, at HBO Nordic sendte tv-serien Den hvide dronning bygget på bogen af samme navn (skrevet af Phillipa Gregory), måtte jeg selvfølgelig se den. Desværre blev jeg ret skuffet, og det skyldtes nok først og fremmest, at jeg syntes, at hovedpersonerne havde lige så megen charme som et par slidte, udtrådte træsko (undskyld til jer, der elsker tv-serien, men de skuespillere siger mig altså intet).

Det afskrækkede mig lidt… for en tid… indtil jeg for nylig så, at Ereolen.dk har hele trilogien, ‘Rosekrigene’, som ‘Den hvide dronning’ er første del af, og så var der ikke flere undskyldninger.

‘Den hvide dronning’ foregår i midten af 1400-tallet i det engelske kongehus. I bogen følger man adelsdamen Elizabeth Grey, som får charmeret den noget yngre konge og kvindebedårer, Edward IV af huset York. De bliver til alles overraskelse gift og fremstår som et stærkt par, til trods for at kongens rådgivere absolut ikke bryder sig om Elizabeth. Det er dog ikke parrets eneste udfordring, for der er andre, der ønsker at sidde på Englands trone, og i baggrunden er der intriger og rænkespil. Hvem kan man stole på – hvem er ven, og hvem er fjende?

Bogen giver et interessant og medrivende indblik i en del af Englands historie, som jeg ikke kendte meget til i forvejen. Selvom jeg efterhånden har læst en del historiske romaner, så bliver jeg gang på gang chokeret over omfanget af intriger og magtkampe – selv internt i de adelige familier – og det er nærmest et under, at menneskeheden ikke for længst har udryddet sig selv, når man læser om, hvor grusomme og magtliderlige mennesker kan være.

Elizabeth er ingen undtagelse. Hun er faktisk ikke en særlig sympatisk hovedperson, hvilket jeg havde det fint med, selvom jeg normalt har det lettere med at blive grebet af en bog, hvis jeg kan sympatisere med hovedpersonen. Men hun virker meget troværdig, selvom hendes kamp for at beholde magten gør hende snæversynet og skinger i sin fremtoning. Jeg kunne bedre lide denne fremstilling af hende frem for i tv-serien, for det var som om, at hun virkede mere levende i bogversionen med flere nuancer og personlighed.

Jeg var til gengæld ikke særlig vild med oplæsningen af denne lydbog. Oplæseren i sig selv var der ikke noget i vejen med, men jeg syntes desværre, at hun var fejlcastet til bogen. Jeg havde meget svært ved at abstrahere fra stemmen i starten. Bogen har Elizabeth som fortæller, og hun skal forestille at være 28 år, da historien begynder, men desværre passede oplæserens stemme mere til en på 50 år. Det var ikke særlig heldigt, og det gjorde måske også, at Elizabeth lød lige en tand mere bitter og fornærmet, end det måske var tanken. Om ikke andet så gjorde det hende endnu mere usympatisk.

Der var passager, der ikke interesserede mig så meget, og derfor var læseoplevelsen lidt svingende undervejs, men – uden at afsløre for meget – jeg syntes, at den sidste tredjedel var ret interessant og gjorde, at fortællingen ikke var nær så klassisk, som man kunne forvente. Det tydeliggjorde også hvilke sindrige rænker, adelen kunne finde på at spinde, og hvor hjælpeløse menigmand var, når først adelen trak våben.

Alt i alt var det en glimrende læseoplevelse. Hvis du godt kan lide at læse historiske romaner og samtidig kan abstrahere fra, at personerne ikke er særlig sympatiske i denne bog, så giver ‘Den hvide dronning’ et udmærket indblik i det engelske hofs intriger i 1400-tallet.

No Logo

Den 20. og sidste bog, der stod på listen over bøger, jeg skulle læse i år, er denne fagbog, som har stået alt for længe på boghylden og bare ventet på at blive læst. Det er en klassiker, hvis du interesserer dig for reklamer, markedsføring og mærkevarer – og ikke mindst samfundsforhold. Dette er nemlig en debatbog, der belyser flere af de imagekriser, som store mærkevarer har haft, fordi de i jagten på profit har benyttet underbetalt arbejdskraft – voksne såvel som børn – i 3. verdenslande.

‘No logo’ er skrevet af Naomi Klein og er inddelt i fire dele. I første del beskriver forfatteren, hvordan de multinationale selskaber har indtaget – eller rettere overtaget – det offentlige rum gennem de seneste årtier, så du stort set ikke kan gå nogen steder uden at se reklamer. I anden del kommer forfatteren ind på, hvordan det er lykkedes virksomhederne at snige deres reklamer og/eller produkter ind på uddannelsesinstitutioner (først og fremmest i USA), mens tredje del behandler virksomhedernes jagt på profit på bekostning af ordentlige arbejdsforhold for de fabriksarbejdere, der producerer mærkevarerne. I fjerde og sidste del dykker forfatteren ned i de kampe, der har været mellem de multinationale selskaber og interesseorganisationerne, som kæmper for at synliggøre virksomhedernes dårlige produktionsforhold for at tvinge selskaberne til at tage et ansvar og i sidste ende ændre praktik.

Det er interessant men skræmmende læsning, og du kan ikke undgå at blive påvirket af at læse bogen. Det er helt sikkert en bog, som skal få læseren til at reflektere mere over eget forbrug og ikke mindst synet på de store mærkevarer, ligesom det skal få folk til at stille spørgsmålstegn ved, hvordan virksomheder i det hele taget bør agere. Er det virkelig værd at købe bestemte mærkevarer, hvis du ved, at de er produceret under forhold, hvor arbejderne dårligt nok kan spise sig mætte for den løn, de får? Eller hvor sikkerheden er så ringe på fabrikken, at der ofte sker dødsulykker?

Det er en bog, der opfordrer til handling og debat. Som helt almindelig person savner du dog den lette vej – en liste over virksomheder, som opfører sig ordentligt – for når du har læst denne bog, kan du godt blive en anelse desillusioneret. Hvilke virksomheder kan du egentlig stole på? En decideret facitliste ville dog hurtigt blive uaktuel, for verden ændrer sig hurtigt, og da denne bog er udgivet i 2001, så er der sket mange ting siden da. Én ting er dog sikkert – det er altid en god idé at forholde sig kritisk til de multinationale virksomheders massive indtog overalt og blive ved med at spørge ind til produktionsforholdene, så de nye lækre træningssko ikke laves på bekostning af andre menneskers helbred.

Fyrsten

Da jeg læste på universitetet, indgik et par kapitler fra Niccolò Machiavellis ‘Fyrsten’ som en del af pensum, og det var både fascinerende og skræmmende læsning. Jeg har længe ønsket at læse det samlede værk, så da jeg skulle vælge månedens klassiker for oktober, blev det denne bog.

‘Fyrsten’ er en håndbog i at udøve magt – at være det dominerende statsoverhoved, der forstår at kontrollere befolkningen og politiske modstandere. Den er skrevet i en tør og kynisk tone og beskriver de dilemmaer en magthaver ofte oplever, når han/hun forsøger at opretholde ro og orden i sit land. Det er hele tiden en afvejning af, hvad der bedst kan betale sig for at beholde magten, og hvor herskeren kan ty til voldsudøvelser, hvis det er nødvendigt.

Machiavelli taler fornuftens sprog, hvor han forsøger at beskrive magtspillet ud fra en logisk vinkel, hvor der ikke er plads til moral og empati. Det er sandsynligvis en af årsagerne til, at bogen gennem alle tider er blevet opfattet som kontroversiel. Bogen har været genstand for mange diskussioner gennem årene, hvor blandt andet udtrykket “målet helliger midlet” stammer fra. ‘Fyrsten’ bliver dog ved med at være aktuel, for Machiavellis fokus på politik uden moral kan fortsat perspektivere de politiske systemer verden over.

Jeg skulle lige vænne mig til den nøgterne og kyniske skrivestil, men hvis du først accepterer den, indeholder ‘Fyrsten’ en lang række interessante betragtninger om magtudøvelse, som ikke blot er interessant for politikere men også for os – folket. Det er en håndbog, som du bør læse, hvis du blot interesserer dig en smule for politik eller blot vil vide noget om magtforhold og de virkemidler, som ledere kan bruge for at beholde magten.