Alena

Da jeg var forbi biblioteket for nylig, kom der også en tegneserie med hjem. Jeg var faldet over ‘Alena’ af Kim W. Andersson, og jeg kunne ikke stå for den smukke forside.

‘Alena’ handler om teenagepigen af samme navn. Hendes bedste veninde, som er forelsket i hende, begår selvmord for øjnene af Alena. Et år efter er Alena plaget af tanker om veninden men også af flere af skolens piger, som synes, at Alena er en taber, der skal hakkes på. Det bliver ikke bedre af, at en af skolens lækre fyre viser interesse for hende, og mobberiet bliver grovere og grovere. Men Alena får uventet hjælp… en hjælp, hun måske i sidste ende helst ville undvære, da det blot får tingene til at eskalere.

Jeg syntes desværre ikke, at denne tegneserie var særlig original. Den klassiske historie med den fattige undermåler, der kanøfles af de rige overklassetøser, er bestemt ikke ny. Det behøver den heller ikke at være, hvis bare de enkelte personer var interessante, men de er desværre ret endimensionelle og kedelige. Alena selv fremstår utrolig svag, uselvstændig og kuet, mens overklassetøserne er ondskabsfulde og hidsige i en grad, hvor det bliver latterligt.

Historien er indsyltet i seksuelle frustrationer, der mere fremstilles som en billig pornofilm end som troværdige reaktioner. Det bliver dark og gritty på en temmelig klodset måde.

Der er et par twists undervejs, men de er ikke særlig overraskende, og det er synd, for det kunne have gjort tegneserien til en bedre læseoplevelse. I stedet bliver det lidt en meh-oplevelse, som dog er hurtigt overstået.

Linda og Valentins samlede eventyr 1

SPONSORERET

I sidste uge var der premiere på Valerian, der er en filmatisering af (nogle af) Linda og Valentin-albummene. Den skulle jeg naturligvis se, men inden da måtte jeg også lige genopfriske verdenen, og det kunne jeg meget passende gøre med første bind i ‘Rejser i tid og rum’-serien – ‘Linda og Valentins samlede eventyr 1’. Bogen er sponsoreret af Bog & Idé.

‘Linda og Valentins samlede eventyr 1’ er de første tre albums samlet i ét bind – ‘Onde drømme’, ‘Storbyen der druknede’ og ‘De tusinde planeters imperium’. Serien er skabt af Pierre Christin og Jean-Claude Mézières og blev afsluttet i 2008, hvor serien da havde 21 albums og 40 år på bagen.

Linda og Valentin-serien er en pionér inden for sci-fi-genren, og det er ret tydeligt, at mange andre sci-fi-værker har ladet sig inspirere af denne verden. I forordet til denne bog er der en lang række eksempler på, hvordan Star Wars er kraftigt inspireret af Linda og Valentin. Det er ret sjovt at se, hvor mange sammenfald, der er, for jeg tror, der er mange, der ikke ved, hvor mange detaljer ved Star Wars, der er lånt fra Linda og Valentin.

At læse ‘Linda og Valentins samlede eventyr 1’ var først og fremmest et hyggeligt gensyn med en elsket verden og to meget charmerende hovedpersoner. Det er en smuk, dragende og fantasifuld verden, som serien foregår i, men det kommer dog ikke helt til udtryk i de første albums, hvor Valentin tager på en række tidsrejser, der bringer ham til forskellige perioder af Jordens historie. Af samme grund synes jeg ikke, at de tre første historier er de bedste blandt seriens albums, men det er bestemt interessant at få noget baggrundsviden om de to hovedpersoner. Tegningerne er smukke og til tider ret detaljerede, men det er dog også tydeligt, at dette er starten på serien, og at skaberne derfor lige skal finde deres helt egen stil.

Jeg kan virkelig godt lide humoren i serien og i særdeleshed samspillet mellem den kække spradebasse Valentin og den fornuftige og dygtige Linda. De er et virkelig godt makkerpar, som giver et godt drive til historien.

Mange sci-fi-bøger bygger på en kritik af det politiske system, og Linda og Valentin-serien er ingen undtagelse. Der er en helt klar skepsis over for undertrykkende samfund og et ønske om en mere forsonende og human indstilling. Det er meget sympatisk, men fortællestilen gør det tydeligt, at denne serie har 50 år på bagen. Der er ganske enkelt steder, hvor serien kommer til at virke lidt bedaget. Jeg synes ikke, det gør så meget – serien er jo gammel, og det er helt klart en af de sci-fi-serier, der bærer det pænt. Men nu glæder jeg mig også blot endnu mere til at læse videre i serien, da jeg ved, at nogle af de følgende albums er bedre skrevet.

Og så lige et kort hop tilbage til filmatiseringen – Valerian. Hvis du vil se filmen, vil jeg kraftigt anbefale, at du læser nogle af seriens albums først. Ikke nødvendigvis de to første historier i dette bind – det vil muligvis blot virke forvirrende – men helt sikkert den tredje historie, da filmen delvist bygger på dette album. Filmen er fantastisk flot – visuelt uovertruffen og meget i stil med Linda og Valentin-verdenen. Til gengæld er hovedpersonerne rædselsfulde og passer slet ikke til de oprindelige figurer. Skuespillerne ligner tværtimod castingen til en Twilight-spin-off – alt for unge, alt for mutte og alt for simple. De computeranimerede personer i filmen er mere udtryksfulde og charmerende end de to hovedpersoner – tilsammen! Så – hvis du vil se filmen, skal du gøre det for at nyde en smuk og fantasifuld film – ikke for at få et indtryk af de to hovedpersoner, for det er ret misvisende i filmen.

Saga 7

Nu er jeg nået til syvende album i ’Saga’-serien, og vanen tro har jeg glædet mig. Denne gang trak jeg spændingen til et par måneder efter udgivningsdatoen, da jeg ville vente med at læse det til denne måned, hvor jeg har sci-fi-tema.

Jeg kan ikke give et resumé af handlingen uden at afsløre for meget af de foregående bøger, så jeg holder mig til at skrive om, hvad jeg synes om det seneste hæfte.

… og det er godt! Jeg var dog overrasket over, at tempoet i dette hæfte var noget langsommere end i de foregående. Der dvæles lidt mere undervejs, hvilket så også betyder, at når der sker noget, virker det ekstra drastisk. Selvom tempoet er skruet ned, mangler historien skam ikke indhold. Jeg ville ønske, at jeg kunne skrive mere detaljeret om slutningen, men lad os bare sige, at den var meget smukt udført.

Fables Book 8

Nu er jeg efterhånden nået til ottende bog i ‘Fables’-serien, og det er jo ikke så ringe endda.

‘Fables Book 8’ er lidt usædvanlig i forhold til forgængerne, for denne bog indeholder én sammenhængende historie i stedet for flere korte. Samtidig centrerer historien sig om hovedplottet, og det er derfor en bog for dig, der gerne vil vide mere om Fables-verdenen og samtidig se flere af hovedpersonerne i spil. Personligt savnede jeg dog flere af mine favoritter, og det var nok også en af grundene til, at jeg skulle et godt stykke ind i bogen, før historien for alvor fangede mig. Jeg kunne ellers godt lide, at der ikke var så mange svinkeærinder men udelukkende fokus på den centrale fortælling.

Serien er stadig interessant, men jeg er ikke helt så fanget af historien som tidligere. Der er for få af de quirky detaljer såsom historien om Rapunzel, der forsøger at tilpasse sig det moderne liv til trods for, at hendes hår vokser absurd hurtigt. Men jeg håber selvfølgelig på, at der vil komme mere af den slags i de næste bøger.

Fables Book 7

Under den nyligt overståede readathon læste jeg blandt andet ‘Fables Book 7’. Den passede godt ind i eventyrtemaet, som jeg havde valgt til readathonen, og så er det altid hyggeligt med en tegneserie eller to i løbet af en læseevent.

‘Fables Book 7’ overraskede positivt. Godt nok er jeg ret glad for serien, men de to foregående bøger var ikke helt på højde med de øvrige bøger i serien, så det var dejligt at opdage, at 7’eren var spændende, medrivende og fascinerende. Der er fokus på hovedhistorien (hvilket jeg foretrækker), men de supplerende historier var dog også ganske gode. Jeg kan i det hele taget godt lide den udvikling, der er i hovedhistorien og ikke mindst de interessante overraskelser, den byder på. Nåja, og så er jeg ret vild med den lille sidehistorie med Rapunzel 🙂

Så alt i alt en rigtig god tegneserie, der er på højde med de første bøger i serien.

Fables Book 6

I de kommende måneder læser jeg eventyrbøger, og så er det jo oplagt også at læse nogle flere albums i ‘Fables’-serien. Se links til mine anmeldelser af tidligere albums nederst i dette indlæg.

‘Fables Book 6’ starter med en historie, der ikke er knyttet til hovedfortællingen. Historien handler om menneskelige trædukker, og den var ganske interessant, men jeg brød mig absolut ikke om tegnestilen. Den var for kold og kantet til min smag.

Resten af bogen handler om hovedhistorien med Snehvide, Bigby osv. Jeg kan stadig ikke vænne mig til, at blandt andet Bigby tegnes så forskelligt i de enkelte historier (jeg har samme problem med ‘The Walking Dead’-serien), men bortset fra det er det dejligt, at man kommer et godt stykke videre i hovedhistorien. Der har været nogle af de tidligere bøger, hvor der har været for mange sidehistorier (altså efter min smag), men her ser vi nye sider af flere af hovedpersonerne.

Jeg synes stadig, det er en dejlig serie, men helt overordnet set var jeg ikke lige så imponeret af denne bog som de fleste af forgængerne. Måske fordi der ikke var så mange af hovedpersonerne med, eller måske fordi jeg savnede lidt mere dybde i historien. Men lad os nu se, hvad de finder på i de kommende to bøger, som jeg også har stående og vil læse i løbet af den næste måneds tid.

Murder on Balete Drive – Trese 1

Jeg låner ind imellem bøger via Ereolen Global, og her er også et lille udvalg af graphic novels. Jeg kunne ikke stå for dramatiske forsider til Trese-tegneserierne, så her lånte jeg de fire første hæfter, der udgør bogen ‘Murder on Balete Drive’.

Jeg vil i øvrigt indskyde, at jeg IKKE kan anbefale at læse dem på en mobiltelefon, da skriften er for lille – læs dem i stedet på computer eller tablet.

Jeg var ret vild med de dystre tegninger, som var en blanding af noir og asiatisk elegance. Meget smukke og stemningsfulde tegninger.

Der manglede til gengæld noget på indholdssiden. Selvom der var en ganske pæn mængde action i historierne, så savnede jeg dybde, og det skyldes nok i høj grad, at historierne var så korte. De kom til at virke som små teasere til en potentielt spændende historie, der aldrig rigtig kom i gang. Samtidig havde jeg svært ved at lure, hvad jeg skulle mene om hovedpersonen Trese. Hun virkede ret endimensionel og var derfor ret uinteressant – ærgerligt når nu hun ellers lod til at være lidt af en bad ass chick.

Trese skal først og fremmest læses for de flotte illustrationer. Historierne er der dog ikke nok kød på, så jeg regner ikke med at læse videre i serien.

Lust for Life – Transmetropolitan 2

Jeg læste den første tegneserie – ‘Transmetropolitan’ – for et par måneder siden, og nu var det tid til at læse det næste hæfte, som jeg lånte af min allerkæreste.

‘Lust for Life’ centrerer sig atter om den ekstreme journalist, Spider Jerusalem, der er endnu mere bad boy end i det første hæfte. Der er en pæn mængde action – en del af det dog så brutal og blodig, at det ikke er for sarte sjæle. Så er du advaret.

Historien er ret speciel – ret scifi vil jeg sige på den der kreative og ret weird måde. Der sker ting, som absolut ikke ville kunne lade sig gøre i dag. Stadig fortalt med et glimt i øjet og en hul latter på læben. Der var tidspunkter, hvor jeg spekulerede på, om ‘Saga’-folkene mon har hentet inspiration fra denne serie.

Når det så er sagt, så fangede historien mig desværre ikke helt så meget som i det første hæfte. Det var elementer såsom den vrede kamphund og drengen uden hoved (!), der bare ikke fungerede for mig. Sjovt og anderledes men også så mærkeligt, at det tændte mig lidt af.

Men en ok læseoplevelse dog – og jeg skal bestemt læse næste hæfte på et tidspunkt.

Transmetropolitan

Min allerkæreste kan heldigvis godt lide bøger og tegneserier. Ok, mest det sidste, selvom han nu ikke er bleg for at læse bøger. De senere år har jeg givet ham Sandman-serien i forbindelse med jul og nytår, men nu, hvor han har fået alle bøgerne, var det tid til at finde på noget nyt. Efter lidt research på Goodreads faldt jeg over ‘Transmetropolitan’, som lød ganske lovende, så han fik første album i julegave. Da han havde læst det, fik jeg også lov til at læse det – og blev positivt overrasket!

‘Transmetropolitan’ er en cyperpunk tegneserie, hvor første album udkom i slutningen af 90’erne. Hovedpersonen er den ret ekstreme – og ret populære – journalist, Spider Jerusalem, der har været væk fra offentligheden i flere år. Nu er han dog vendt tilbage til storbyen, og det går ikke stille af – snart er han viklet ind i en stor sag, og hans navn er på alles læber igen.

Jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle forvente af denne serie, men jeg blev positivt overrasket. Det er ret sjovt at tænke på, at denne serie er næste tyve år gammel og ‘alligevel’ skal forestille sig at foregå i fremtiden. Den virker dog på ingen måde bedaget (hvilket ‘gamle’ scifi-serier ind imellem godt kan gøre, når de er overhalet af virkeligheden), men der er dog også et snert 90’er-stil over den – ikke mindst på grund af gonzo-journalistikken.

Jeg var ret vild med den fanden-i-voldske Spider, som er full frontal i sine interviews (og jeg er samtidig bevidst om, at jeg ville virkelig ikke kunne lide ham, hvis jeg mødte ham i virkeligheden ;)). Han er en sand katalysator mht. action og fremdrift.

‘Transmetropolitan’ skal bestemt læses for sin nærmest aggressive og insisterende journalistiske dækning af et opgør i slummen, hvor politiet tager sig visse friheder – eller rettere sagt prøver på. Spider bliver helt klart fremstillet som de undertryktes helt, selvom han ikke just selv er en engel.

Jeg glæder mig til at læse videre i denne serie, og da min allerkæreste heldigvis også kunne lide den, så vil jeg ikke afvise, at han nok får flere albums i løbet af de kommende år… 😉

Saga 6

Ligesom så mange andre er jeg ret betaget af tegneserien ‘Saga’, som har gået sin sejrsgang blandt bogbloggere og bog-vloggere. Nederst i dette indlæg kan du finde links til mine øvrige Saga-anmeldelser.

Jeg ved faktisk ikke, hvad jeg skal skrive i denne anmeldelse uden at afsløre for meget af handlingen i de tidligere albums, men lad mig endnu en gang fremhæve de meget smukke og fantasifulde tegninger, den spændende historie og forfatterens evner til hele tiden at sende fortællingen i nye, interessante retninger. Jeg keder mig bestemt ikke, og jeg synes heldigvis heller ikke, at jeg mærke nogen form for ‘metaltræthed’, hvilket man ellers kunne være bange for, nu hvor serien alligevel er ved at have nogle albums bag sig.

Jeg ser allerede frem til næste album!