The Program


Det er nu praktisk at have e-bøger med på ferien, så det havde jeg også i sidste uge, hvor vi var i Spanien. Her læste jeg blandt andet ‘The Program’ af Suzanne Young.

‘The Program’ er første bog i en dystopisk serie, der foregår en gang i fremtiden, hvor teenagere på stribe bliver ramt af depression og begår selvmord. Ingen ved, hvad epidemien skyldes, men staten udvikler ‘The Program’, hvor unge, man mistænker for at være i farezonen, bliver spærret inde på en anstalt og gennemgår en lang behandling, der skal kurere dem for selvmordstanker. Det er selvfølgelig godt, at staten sørger for, at de unge ikke begår selvmord, men når de vender tilbage fra behandlingen, er de blevet til helt andre mennesker, som deres venner ikke kan genkende. Og vi taler ikke bare om ændret tøjstil – unge, der har været i behandling, kan intet huske af deres tidligere liv! Da teenagepigen Sloanes kæreste pludselig bliver sendt på anstalt, frygter hun, at han ikke vil kunne huske hende, og snart er hun også i farezonen for at blive… ‘behandlet’…

Jeg var lidt splittet med hensyn til denne bog. På den ene side er det et interessant præmis med den frelsende stat, der forsøger at redde de unge fra at begå selvmord – men samtidig principielt dræber de unge mentalt, da de kommer tilbage og er komplet forandrede. Det fascinerede og irriterede mig på samme tid, fordi det igen blev samfundet vs. de unge – en konflikt, som går igen i mange ungdoms-dystopier. Det er en oplagt konflikt (de voksne og etablerede mod de unge og rebelske), men den er også set så mange gange før, at det er lidt kedeligt. I dette tilfælde tror staten/de voksne vitterligt, at de gør det rette og er fuldstændig blinde for, hvad behandlingen reelt set betyder.

Sloane var til tider lige lovlig naiv og som hovedperson synes jeg ikke, at hun var noget særligt, men hendes forhold til både kæresten og broderen gjorde dog historien en tand mere dybde.

Jeg ville ønske, at der havde været lidt mere kød på historien – lidt mere intensitet i stil med ‘Unwind’, som formåede at være dramatisk, fængende og ubehagelig på samme tid. Det endte med at være en middelmådig oplevelse at læse ‘The Program’ – ok men ikke noget særligt.

Dark Life – Livet under havet


Det er yderst sjældent, jeg støder på bøger, hvor handlingen foregår under vandet, så jeg kunne ikke stå for fristelsen, da jeg faldt over ‘Dark Life – Livet under havet’Ereolen.dk

Bogen er skrevet af Kat Falls og er første bog i en serie, der foregår en gang i fremtiden. Her har Jordens klima ændret sig, så menneskene er tvunget til at bo meget småt i tætpakkede byer. Det er ikke alle, der er interesseret i det, så en del mennesker har valgt at bosætte sig på bunden af havet i stedet. Her opdrætter de fisk og dyrker tang, som de sælger til ‘overfladebeboerne’, og det kunne lyde som en rigtig god løsning. Der er dog en række magtkampe mellem ‘den gamle verden’ (jordoverfladen) og ‘den nye verden’ (under havoverfladen), og det bliver ikke bedre af, at en flok lovløse skaber utryghed i vandverdenen. Det kan i sidste ende betyde, at havbeboerne kan miste retten til at bo under havoverfladen. Det frustrerer Ty, som har planer om at få sit eget havområde, han kan dyrke, når han en dag flytter hjemmefra. Da han samtidig kommer lidt for tæt på de lovløse, tager hans liv en uventet drejning – ikke mindst på grund af jordoverflade-pigen Gemma, som pludselig dukker op og skaber røre.

Det er en spændende og troværdig verden, som forfatteren har bygget op, og jeg synes, hun holder en fin balance mellem at forklare, hvordan tingene er – uden at det bliver alt for detaljeret, så historien falder (unødigt) i tempo. Jeg var ret fascineret af verdenen, selvom den ikke var specielt kompliceret, men det var netop også det, der gjorde den troværdig og ved kun at fokusere på ‘undervandsverdenen’, behøvede hun ikke at bruge en masse sider på at forklare, hvad der egentlig var sket, siden overfladen ikke var så attraktiv at bo på.

Hovedpersonerne – Ty og Gemma – er sympatiske. Ty er den fornuftige, mens Gemma er den mere spontane (og dermed også ofte drivkraften i fortællingen). Desværre lider hun lidt af en generel tendens i ungdomsbøger – nemlig at hovedpersoner skal være meget impulsive og handlingsorienterede, og det betyder oftest, at de gør noget uigennemtænkt – tenderende til stupidt. Det var lige på grænsen mht. Gemmas opførsel – jeg syntes heldigvis ikke, at hun lød nær så tåbelig som så mange andre teenage-hovedpersoner – men det er en af de ting, som samlet set trak ned i læseoplevelsen.

Plottet i sig selv er… hm… rimelig let at gennemskue men ok gennemført. Jeg synes ikke nødvendigvis, at ungdomsbøger (eller bøger i det hele taget) skal være revolutionerende mht. detaljerede og nytænkende plots, så længe at der er andet ved bogen, der gør den interessant. Og det er der som sagt ved ‘Dark Life – Livet under havet’, som foregår i en spændende og anderledes verden.

Bogen er som sagt første del i en serie. Jeg kan godt finde på at læse videre i serien på et tidspunkt, men jeg ved ikke, om det kommer til at ske. Selvom det var en fin læseoplevelse, kan bogen – i hvert fald for mig – godt stå alene.

Click’d


Jeg lånte egentlig ’Click’d’ i forbindelse med mit scifi-læsetema, meeen det er nok lige at strække den at kalde denne ungdomsbog for scifi, selvom den handler om en pige, der programmerer spil.

Allie er en 12 år gammel pige, som har været på CodeGirls sommerlejrskole sammen med en lang række andre piger. Her har de hver især udviklet en app, og Allies CLICK’D er ret populær. Faktisk er den så lovende, at Allies lærer indstiller den til en app-konkurrence, og Allie glæder sig vanvittigt meget. Hun må naturligvis vise sine klassekammerater den nye app og kan ikke modstå fristelsen til at invitere dem til at bruge den, og pludselig spreder appen sig med lynets hast blandt skolens øvrige elever. Det er selvfølgelig fedt, at de andre elever er vilde med hendes app, men pludselig opstår der komplikationer, og Allie får bragt både venskaber og konkurrencen i fare.

Jeg synes, det er forfriskende med en ungdomsbog (eller måske nærmest børnebog), hvor hovedpersonen er en pige, der programmerer apps og spiller fodbold – vel at mærke uden at være en klassisk drengefigur, der lige er gjort til pige i fortællingen.

Skrivestilen er frisk og ligetil, og historien er letlæselig, ligesom hvert kapitel er illustreret med screendumps fra CLICK’D.

Allie er på mange måder en almindelig pige – måske meget reflekteret i forhold til sin alder, men som sagtens kan lave fejl alligevel. Her bliver bogen ind imellem ret pædagogisk, da Allie godt kan begå fejl, selvom hun er bevidst om, at det hun gør, ikke er særlig smart i situationen, og det er i disse scener, at det er mest tydeligt, at det er en ungdoms-/børnebog (a la ’her forklarer vi lige pointerne for læseren’). Men hun er grundlæggende et godt menneske, der bare gerne vil gøre det så godt som muligt, og hendes flid og dedikation er beundringsværdig.

Handlingen er i store træk ret forudsigelig, men bogen er ikke desto mindre velskrevet og kommer ind på en lang række interessante emner såsom venskab, tillid, it-sikkerhed og etik. Emner som er behandlet rigtig fint i bogen og som samtidig er ret relevante for målgruppen (pre-teens). Som voksen kunne jeg dog godt nyde at læse bogen, selvom den var en anelse ’for ung’ til mig, for den gik heldigvis udenom nogle af de klassiske scener (blandt andet var slutningen heldigvis ikke helt så Hollywood-agtig, som den kunne have været).

En hyggelig og livsbekræftende lille bog til den lette sommerlæsning og en anbefaling til pre-teens.

Nedtælling


Da jeg ledte efter scifi-lydbøger hos Ereolen, faldt jeg over ’Nedtælling’ af Teri Terry. Det er første bog i den dystopiske serie ’Mørkt stof’.

Bogen foregår i Skotland, hvor man følger to piger – Callie og Shay. Callie er 12 år og bliver en dag kidnappet og ført til en hemmelig forskningsbase, hvor hun bliver udsat for en række eksperimenter. Shay var den sidste, der så Callie, inden hun blev bortført, og da hun hører om den forsvundne pige, kontakter hun Callies storebror Kai for at hjælpe ham med at finde ud af, hvad der er sket. Samtidig begynder en yderst dødelig sygdom at sprede sig med lynets hast, og der udbryder panik i befolkningen, fordi man ikke kan finde hverken smittekilden eller en kur mod sygdommen.

Kapitlerne bliver skiftevis fortalt af Callie og Shay, og det fungerer rigtig fint, selvom jeg ikke altid er glad for denne opdeling, når det drejer sig om lydbøger. Sprogligt flyder fortællingen let og naturligt, og bogen er derfor let og hurtig at læse. Til gengæld mindede tonen i ’Nedtæling’ mig alt for meget som forfatterens anden serie, ’Slettet’, som jeg læste for nogle år siden og ikke var særlig imponeret af. Og det var lidt synd for ’Nedtælling’, for der var en række elementer i bogen, jeg godt kunne lide, men som lidt ’druknede’ i en fortællestil, som jeg ikke brød mig om.

Jeg kunne for eksempel godt lide forbindelsen mellem Shay og Callie, selvom den er noget speciel. Den førte dog til en række interessante situationer – ikke mindst fordi Shay er lidt af en kujon.

Omvendt syntes jeg, at omverdenens reaktion på sygdommen er ret dramatisk, og det skyldes selvfølgelig først og fremmest, at sygdommen dræber så hurtigt og let, at det virker ret utroværdigt. Ja, det er fiktion, men alligevel… Og så er myndighedernes håndtering af situationen så… drastisk, at det er helt usandsynligt, at det foregår i et land som Skotland. Det var simpelthen for sort/hvidt stillet op, og det er desværre noget, som med jævne mellemrum ses i ungdomsbøger.

Så samlet set var ’Nedtælling’ ikke for mig. Der var nogle gode ting i bogen, men den fangede mig ikke rigtig. Er du til gengæld til forfatterens tidligere bøger, vil du sandsynligvis godt kunne lide denne.

Release


Jeg er ret vild med både ’A Monster Calls’ og ’Chaos Walking’-trilogien af Patrick Ness, så selvfølgelig skulle jeg også læse ’Release’, som han udgav sidste år. Den har efterhånden stået noget tid på bogreolen, men for nylig blev det endelig tid til at læse den.

’Release’ foregår i løbet af én dag, hvor man følger teenageren Adam, der ligesom så mange andre jævnaldrende tumler med identitetskrise og lavt selvværd. For Adam er der dog mere i det – som homoseksuel har han det svært i en religiøs familie, hvor forældrene tydeligt prioriterer storebroren. Selvfølgelig uden på nogen måde at tale om deres forhold til Adams seksualitet eller grunden til, at de forskelsbehandler dem. Og da Adam pludselig bliver udsat for sexchikane på arbejde, kulminerer det hele.

Der er faktisk tale om to historier i denne bog, for hvert kapitel indledes med en ganske kort scene, hvor man følger en ung kvinde og en faun. Det giver bogen et abstrakt touch af magisk realisme, men er også ret forvirrende i starten, og hvis jeg skal være helt ærlig, er jeg ikke 110% sikker på, at jeg forstod, hvorfor det skulle med. Jeg syntes aldrig rigtig, det virkede for mig.

Bogen er en forholdsvis simpel fortælling om at finde sig selv og træde i karakter. En eviggyldig historie uanset hvilken alder, seksualitet eller generel overbevisning, man har. Adam bliver tvunget til at tage stilling – at beslutte sig for, hvornår nok er nok – og selvom omstændighederne kunne være bedre, så er det samtidig et vigtigt skridt for ham.

Historien var – bortset fra de abstrakte indledninger – fint fortalt, men den sagde mig ikke så meget. Jeg har efterhånden læst en del bøger om teenagere, der skal finde sig selv – herunder også om unge homoseksuelle, da det er blevet meget populært at skrive om de senere år – men jeg syntes desværre ikke, at ’Release’ havde noget nyt at byde på. Jeg læste bagefter, at bogen blandt andet er inspireret af ’Mrs. Dalloway’, som jeg læste sidste år, men den bog var jeg heller ikke så begejstret for, så måske er det alligevel ikke så overraskende, at ’Release’ ikke fangede mig.

Er du til Patrick Ness’ tidligere bøger, er det ikke sikkert, at denne bog er for dig, men er du til de mere quirky abstrakte bøger (som for eksempel ’More Than This’), så kan det være, at du vil synes om ’Release’.

En af os lyver


Jeg trængte til lidt letlæselig ungdomslitteratur for nylig, og derfor lånte jeg ’En af os lyver’, som har fået ganske god omtale.

Bogen er skrevet af Karen M. McManus og handler om teenagerne Brownyn, Addy, Nate, Cooper samt Simon, der alle har fået en eftersidning, fordi de har haft telefon med i en af timerne. De nægter dog at have gjort det, men må ikke desto mindre affinde sig med at møde op. Det bliver dog en ret dramatisk oplevelse, for pludselig falder Simon om – tilsyneladende fordi han har fået en allergisk reaktion. De andre elever forsøger at redde ham, men han dør, og mistanken retter sig nu mod de fire andre elever. Hvem af dem er den skyldige? For alle vidste, at Simon led af jordnøddeallergi, og det kommer hurtigt frem, at bægret, han drak af, var smurt med jordnøddeolie. Og Simon var ikke en særlig populær fyr, for han var manden bag skolens berygtede og hadede sladder-app, hvor han hang alt og alle ud.

Så var det stræberen Brownyn, den kønne Addy, baseball-stjernen Cooper eller småforbryderen Nate, der gjorde det?

Historien er fortalt gennem de fire hovedpersoner, og det fungerer ganske fint, da man så får et bedre indblik i, hvem de er som personer. Her finder man blandt andet ud af, hvorfor de fire meget forskellige elever hver især kan have et motiv til at dræbe Simon, selvom det er en meget voldsom handling. Der er lagt lidt forskellige teasere ud undervejs, så det skifter, hvornår mistanken er rettet mod den enkelte, og selvom det kan virke lidt konstrueret, så giver det også et fint flow i historien.

Persongalleriet er ret klassisk – der er stræberen, skønheden, den hotte sportsstjerne og den småkriminelle. Det er lidt ærgerligt, at det er så stereotypt, og det trækker lidt ned i læseoplevelsen.

Nu vil jeg selvfølgelig ikke røbe slutningen men blot konstatere, at til trods for, at den er overraskende, så er den samtidig også så speciel, at den virkede utroværdig. Det var simpelthen for tænkt – for konstrueret.

’En af os lyver’ er en glimrende læseoplevelse. Den er let og hurtig at læse og vil egne sig fortrinlig til sommerferien.

Wonder


Bogen ’Wonder’ gik sin sejrsgang i bloggerverdenen, da den udkom for nogle år siden. Den fik faktisk så massiv omtale, at jeg helt bevidst ventede med at læse den, fordi jeg var bange for, at den ikke kunne leve op til den hype, der var omkring den. Nu – et par år senere, hvor bogen i mellemtiden også er blevet filmatiseret – var det så endelig tid til at læse den. Eller rettere lytte til den som lydbog.

Bogen er reelt set en børne-/ungdomsbog, men det lettilgængelige sprog og den 10-årige hovedperson skal bestemt ikke skræmme voksne fra at læse den, for den rummer en historie, vi alle kan lære af.

’Wonder’ handler om drengen August – også kaldet Auggie – der snart skal starte i 5. klasse. Han har ikke tidligere gået i skole, for han blev født med et deformt ansigt, og hans barndom har derfor været præget af en lang række operationer. Auggie er lidt bekymret, for han er ikke så vant til at omgås børn, men nu vil han ikke desto mindre prøve at gå i skole. Han bliver hurtigt venner med Jack og falder også i snak med andre børn, men der er dog også nogle, der absolut ikke er søde ved Auggie, og drillerierne begynder at eskalere.

Dette er den helt klassiske fortælling om den grimme ælling, der ikke ligner de andre og derfor skal kanøfles. Hvordan mennesker – uanset alder – kan være ubetænksomme og til tider grusomme over for hinanden. Det er dog også historien om venskab, om at turde at gå imod strømmen og at være tro over for sig selv.

Historien fortælles først og fremmest gennem Auggie, men flere af kapitlerne bliver dog fortalt af andre, og det giver en ekstra dimension til fortællingen, da der kommer langt flere detaljer frem. Det betyder også, at situationer, som Auggie opfatter på en bestemt måde, ikke nødvendigvis er tiltænkt de samme motiver af de andre, der er til stede.

Der er ingen tvivl om, at det er en rørende historie, og selvom jeg var lidt skeptisk fra start, da jeg var bange for, at forfatteren ville bruge lidt for letkøbte tricks til at vinde læserens sympati, så måtte jeg overgive mig til sidst – det er en virkelig fint fortalt historie om at være anderledes men stadig have hjertet på rette sted.

Hvis jeg endelig skal kritisere noget, så må det være den letkøbte slutning, som var forudsigelig og lidt for klichéramt. Men den kan tilgives, når resten af bogen er så god.

Varm anbefaling herfra – både til børn og voksne.

Som stjerner på himlen


I løbet af de sidste fem år er der udkommet en del bøger, der handler om unge, der døjer med fysiske eller psykiske sygdomme. En af dem er ‘Som stjerner på himlen’ af Jennifer Niven, som jeg læste for nylig som e-bog.

I bogen følger man Finch og Violet, der går på samme skole og som mødes en dag i skolens klokketårn, hvor de begge stirrer ud over kanten og ned i døden. Finch er skolens problembarn – særlingen som de andre mobber. Violet er derimod ret populær, men hun har haft det svært, siden hendes søster døde. De falder i snak, og hvem der egentlig redder hvem fra at begå selvmord er svært at sige, men der opstår en særlig forbindelse mellem dem. Da de senere kommer til at danne makkerpar i forbindelse med en skoleopgave, er det samtidig kimen til et finurligt venskab, som giver begge noget at glæde sig over – og leve for.

Mødet i tårnet er en ret speciel – men ikke desto mindre virkningsfuld – måde at starte historien på, og jeg var da også fanget med det samme. Samtidig var Finchs personlighed så skæv og anderledes i forhold til de fleste andre personer i ungdomsbøger, at det pirrede min nysgerrighed. Den meget kontrollerede og næsten perfekte Violet gav en fin kontrast men blegnede dog noget i forhold til Finchs ret markante personlighed.

Jeg syntes dog, at fortællestilen blev lidt mindre original undervejs og kom til at minde lidt for meget om andre ungdomsbøger. Derfor var udviklingen heller ikke specielt overraskende, og det ærgrede mig – især i forbindelse med slutningen, som føltes lidt for forceret og tænkt – den lille detektivopgave virkede simpelthen for usandsynlig i mine øjne.

Jeg kan godt forstå, at flere sammenligner denne bog med ‘En flænge i himlen’ (udover at de danske titler minder om hinanden). Jeg synes dog, at ‘En flænge i himlen’ har meget mere at byde på og er langt mere rørende end ‘Som stjerner på himlen’. Sidstnævnte har bestemt sine kvaliteter og er blandt andet tankevækkende, men jeg blev hverken rørt eller overrasket, da jeg læste den – den mindede ganske enkelt for meget om lignende ungdomsbøger.

The Way of the Warrior


Jeg nåede at læse en del bøger under sidste måneds readathon – blandt andet ‘The Way of the Warrior’, der er første bog i ‘Young Samurai’-serien. Jeg tænkte, at denne ungdomsbog ville passe fint til en readathon, hvor bøgerne gerne må være hurtige og lette at læse.

I bogen følger man drengen Jack, der strander på den japanske kyst, efter at hans faders skib bliver overfaldet af ninjapirater, og skibet derefter synker. Jack bliver reddet af en højagtet sværdmester og derefter adopteret på linje med sværdmesterens søn. Det er noget, som sønnen tager ilde op – ikke mindst da Jack også begynder at uddanne sig som samurai og tydeligvis er dygtig til det.

På mange måder minder denne ‘The Way of the Warrior’ om mange andre ungdomsbøger. Ung knægt bliver lærling og skal gennemgå en masse prøvelser men klarer sig selvfølgelig godt (det meste af tiden). Her er settingen dog lidt anderledes, da den foregår i Japan under samurai-æraen. Jeg havde det personligt lidt hårdt med de føromtalte ninjapirater (det er simpelthen for fjollet!), men bortset fra det var det en udmærket ungdomsbog med fokus på de klassiske værdier – ærlighed, venskab og næstekærlighed.

Det er ikke stor skrivekunst, men det er ok underholdning til en sommerferie eller hvis du blot trænger til en lettilgængelig historie uden de vilde overraskelser.

Jeg henter solen ned

‘Jeg henter solen ned’ fik overvældende gode anmeldelser, da den udkom for nogle år siden. Jeg læste den ikke dengang, men da jeg faldt over lydbogsudgaven, blev jeg alligevel nysgerrig og har derfor lyttet til den i løbet af den sidste uges tid.

Bogen er skrevet af Jandy Nelson og handler om tvillingerne Jude og Noah, der tidligere var uadskillelige men nu undgår hinanden. Hvorfor? Det finder man ud af i løbet af bogen, hvor kapitlerne skifter mellem de to hovedpersoner. Her fortæller Noah om årene op til forandringen, mens Jude fortæller om årene efter. Det er historien om de meget forskellige tvillinger, den udadvendte og den indadvendte, og de komplikationer, der opstår, når misforståelser tager fart og mennesker bliver såret.

Jeg hørte som sagt lydbogsudgaven, og det gjorde skiftene mellem fortid og nutid lidt forvirrende i starten, selvom det hjalp en del, at det var to forskellige personer, der havde indtalt hovedpersonernes stemmer. Efter et par timers lytning havde historien ikke rigtig fanget mig endnu, og jeg overvejede kortvarigt, om jeg skulle opgive bogen. Men så skete der noget, som fik vakt min nysgerrighed, og derefter hyggede jeg mig fint resten af tiden.

Noah og Jude er nogle specielle personer. De er ikke nødvendigvis urealistiske men de har hver deres særheder, og det giver noget kant og drama til historien. Der er et par konflikter undervejs, som måske kan være en anelse… forcerede… men jeg vil ikke afvise dem som utroværdige, for folk – og især teenagere i deres følelsers vold – kan ind imellem gøre nogle drastiske og tåbelige ting. Desværre betød det også, at jeg ikke rigtig følte, jeg kom ind på livet af dem. Det virker måske lidt underligt, da de blotter sig meget følelsesmæssigt, men det blev ind imellem lidt for iscenesættende til mig.

Jeg skulle som sagt lige vænne mig til opbygningen af bogen, men da det kom til stykket, syntes jeg egentlig, det fungerede meget godt. Da jeg var færdig med bogen, tænkte jeg faktisk på, at det kunne være interessant at læse/lytte til den igen på et tidspunkt for at få de detaljer med, som man ikke nødvendigvis får fat i første gang, man læser en bog og ikke ved, hvad den ender med.

Som ungdomsbog fungerer den fint. Den favner mange af de problematikker, som ungdommen ofte består af (søgen efter kærlighed og den eneste ene, grænsesøgende/konfronterende opførsel, brug og misbrug af alkohol osv.). Den ligner ikke min ungdom, men jeg kan sagtens genkende mange af de konflikter, som var typiske dengang, hvor jeg var under tyve (og… det er ved at være nogle år siden efterhånden :)). Jeg var ikke helt oppe at ringe over den, og den rørte mig ikke på samme måde, som andre ungdomsbøger har gjort, men samlet set en udmærket læseoplevelse.