Brødrene Sisters

Western-genren er ikke just den genre, jeg dyrker mest. Faktisk tror jeg aldrig, jeg har læst en bog, der foregår i Det Vilde Vesten, men jeg har da set en del westernfilm som barn. Jeg blev dog ret nysgerrig, da jeg ved et tilfælde faldt over ‘Brødrene Sisters’ af Patrick DeWitt, for det lød som en barsk men også ret sjov western, og det er en kombination, jeg kan lide.

‘Brødrene Sisters’ handler om de to brødre, Eli og Charlie, der er blevet hyret af Kommandøren. Brødrene tager til Sacramento for at finde frem til Hermann Kermit Warm, som de skal dræbe. Det er dog lettere sagt end gjort, og på deres rejse begynder tvivlen at nage Eli. Hvorfor skal de egentlig dræbe Hermann? Og hvilken ret har de til at dræbe en mand, de ikke kender? Skyd først og spørg bagefter-mentaliteten er måske ikke den korrekte levevej…

Forfatteren har taget mange af de elementer med, der er med til at definere westerns – der er sprut, skydevåben, heste, lumskebukse og letlevende damer. Jeg savnede dog noget af den humor og varme, der er i en del westerns, og stemningen i bogen var lidt for kold og distancerende.

Bogen har en rå og direkte stil, som passer fint til western-oplægget. Alene Elis forhold til sin – noget usle – hest er meget praktisk anlagt og ikke særlig følelsesbetonet (i hvert fald ikke i starten). Stilen er dog samtidig med til at skabe en distance til hovedpersonerne, som bogen aldrig rigtig formår at nedbryde igen, selvom Eli får moralske skrupler, og personerne i det hele taget oplever ting, der viser dem som andet end de fandens karle, som lejemordere ofte er i western-historier.

Distancen til hovedpersonerne betød også, at jeg ikke rigtig kom ind under huden på dem, og derfor blev deres fortælling heller aldrig noget, som gjorde indtryk på mig. Det blev en lidt underlig og fjern fortælling om personer, jeg var lidt ligeglad med. Rigtig ærgerligt, for oplægget lød ret spændende, men udførelsen var ikke lige mig.