Alice in Zombieland

I løbet af i år har jeg både genlæst ‘Alice in Wonderland’ samt fået læst en række moderne fortolkninger af denne klassiker. Da jeg så faldt over ‘Alice in Zombieland’ på min lange to-read-liste på Goodreads, tænkte jeg, at jeg ville slå to fluer med ét smæk – det skulle både være månedens to-read-bog, og så var det jo perfekt, at det var en bog med horrortema.

Bogen er skrevet af Gena Showalter og handler om teenageren Alice, som har mistet sine forældre og søster i en bilulykke. Alice starter på en ny skole og bemærker hurtigt de andre elevers sære opførsel. Især den mystiske Cole, som hun har svær ved at blive klog på, men som tydeligvis er interesseret i hende – blandt andet på grund af hendes evner. Og snart er Alice en del af en helt særlig gruppe, som kæmper mod de overnaturlige…

Ok, dette var en noget speciel læseoplevelse. Det er en bog, jeg længe har tøvet med at kaste mig over, for selvom den har en ret høj rating på Goodreads, så er det samtidig også en bog, som flere af mine bogvenner ikke bryder sig om. Jeg valgte dog at give bogen en chance, for det kunne jo være en interessant fortolkning af ‘Alice in Wonderland’. Det var det bare ikke! Hverken en fortolkning eller en interessant historie.

‘Alice in Zombieland’ er en standard ungdomsbog med overnaturligt tema, en hovedperson med særlige evner samt naturligvis et trekantsdrama. Jeg blev så skuffet, da jeg indså det. Jeg havde håbet på en twistet horrorudgave af klassikeren, men fik i stedet en yderst gennemsnitlig ungdomsbog med de sædvanlige klicheer. Intet nyt, intet spændende.

Hvis du skal sætte pris på denne bog, så skal du være indstillet på, at den har meget lidt med ‘Alice in Wonderland’ at gøre. Derudover hjælper det også, hvis du er vild med dominerende fyre i stil med Edward og Jacob fra ‘Twilight’, som kan agere frelsende helte i ny og næ.

I morgen er alt mørkt – Marlens historie

I sidste måned læste jeg første bog i serien ‘I morgen er alt mørkt’ – nemlig historien om Brage – og nu fik jeg også læst efterfølgeren, ‘I morgen er alt mørkt – Marlens historie’. Bøgerne er skrevet af den norske forfatter Sigbjørn Mostue.

Jeg vil ikke give et resumé af bogen men i stedet referere til min anmeldelse af første bog, som også beskriver om det zombie-agtige angreb, som præger hele serien.

Marlens historie var en fin læseoplevelse meget i stil med den første bog, men jeg blev dog noget distraheret undervejs af de mange knudrede/sære formuleringer, der især prægede starten af bogen. Jeg ved ikke, om det var oversættelsesfejl, eller om det var forfatterens skyld, men det ødelagde desværre noget af læseoplevelsen.

Selvom jeg kunne regne en del af handlingen ud, da jeg havde læst første bog, så var der også tilpas mange overraskelser i bogen. Der var dog lige lovlig megen genbrug i forhold til konfliktsituationer, så bogen virkede ikke nær så original som forgængeren.

Marlens historie var et fint supplement til første bog. Jeg har lige lånt tredje bog, så den satser jeg på at få læst, inden året er omme.

Rise – The Complete Newsflesh Collection

Det er ingen hemmelighed, at en af mine absolutte favorit-serier er ‘The Newsflesh’-trilogien af Mira Grant. Hun har efterfølgende skrevet en række noveller fra samme univers, og de er sidenhen blevet samlet i denne tykke novellesamling, ‘Rise’, hvor to af novellerne ikke før har været offentliggjort.

Novellerne giver blandt andet baggrundsinformation om, hvordan zombiesmitten opstod, hvordan folk reagerede, da smitten begyndte at sprede sig samt et indblik i, hvad flere af personerne fra den oprindelige trilogi lavede, inden de blev en del af bloggerteamet. Jeg kunne især godt lide novellen om lærerinden, der forsøger at redde sine elever, da der pludselig kommer et smitteudbrud midt i skoletiden. Det er en historie, der nærmest er pinefuldt langsomt fortalt, men historien er både troværdig og skræmmende på samme tid.

Der var dog også et par noveller, der godt  kunne være speedet lidt op. For eksempel ‘San Diego 2014’, hvor zombiesmitten bryder ud på en tegneserie-con. Et fantastisk oplæg til en historie, men den er desværre ikke så skarpt fortalt, som mange af de andre noveller.

I det hele taget er det en dejlig novellesamling at dykke ned i, hvis du holder af ‘The Newsflesh’-trilogien. Den giver svar på flere spørgsmål, der dukker op, når man læser de første tre bøger, og af samme grund må du absolut ikke læse disse noveller, inden du læser trilogien! Så er du advaret. Jeg savnede lidt mere skarphed og lidt mere tempo i flere af novellerne, men ellers var det en rigtig fin læseoplevelse.

I morgen er alt mørkt – Brages historie

Hvor tit læser du norske ungdomsromaner? Jeg mindes ikke at gjort det før, men da jeg faldt over ‘I morgen er alt mørkt – Brages historie’ blev min nysgerrighed vakt. Bogen er første del i en trilogi, som Sigbjørn Mostue har skrevet, og oplægget lød interessant.

Bogen foregår i Norge og handler om den helt almindelige fyr, Brage, der lever et helt almindeligt liv. Det ændrer sig dog, da der udbryder en epidemi, hvor mennesker bliver ramt af galskab og overfalder hinanden. Epidemien når også Norge, og snart må Brage og en række af hans venner flygte ud i vildmarken for at gemme sig for det gale mennesker. Men der opstår snart interne stridigheder, og Brage må kæmpe for at holde gruppen sammen.

Epidemien, der bryder ud, minder meget om et zombieangreb, men der er dog den forskel, at de smittede i ‘I morgen er alt mørkt’ er lige så hurtige som normale mennesker. Det gør dem væsentlig mere skræmmende som fjende, da de er langt sværere at flygte fra. Der er skruet godt op for den dystre og alvorlige stemning, og det bliver kun mere interessant af, at historien foregår i Norge. Det er et land, jeg som dansker let kan identificere mig med, men omvendt er der også en række forskelle, som kommer til udtryk i denne bog – for eksempel den barske norske vildmark og nordmændenes lidt lettere adgang til skydevåben (som lige i denne situation er meget belejlig).

Der er en række konflikter i bogen, og selvom der godt kunne være arbejdet lidt mere med nuancerne, så det ikke blev så sort-hvidt sat op, så synes jeg dog også, at der er nogle ok twists til historien. Der sker nogle uventede ting undervejs, og jeg kunne godt lide, at bogen ikke var så stereotyp men kunne byde på en forholdsvis original historie.

Persongalleriet er ikke voldsomt interessant. Nogle af personerne er lidt for klichéramte til mig, og det er især kritisk, når det drejer sig om flere af skurkene, men omvendt er niveauet ikke dårligt i forhold til andre ungdomsbøger i denne genre. Hovedpersonen Brage er dog en af dem, der skiller sig positivt ud, og det er spændende at følge hans udvikling i bogen.

Alt i alt en glimrende læseoplevelse – faktisk så glimrende, at jeg har lånt den næste bog i serien og regner med at læse den i løbet af de kommende uger.

Dagbog fra Zombieland

SPONSORERET INDLÆG

For et stykke tid siden blev jeg kontaktet af forfatteren til ‘Dagbog fra Zombieland’ for at høre, om det var en bog, jeg var interesseret i at anmelde. Nu har jeg en svaghed for zombier, så jeg takkede ja til et anmeldereksemplar.

Bogen er skrevet af Klaus Frederiksen og foregår en gang i fremtiden, hvor Danmark er lagt øde af zombier og kun få mennesker har overlevet. Hvor mange overlevende, der er, vides ikke, men Noah er en af dem. Han skriver en form for dagbog, som han poster på nutidens Facebook og dermed kan vise et fremtidsbillede af, hvordan Danmark er, når zombierne har overtaget. Noah beslutter sig for at tage på roadtrip gennem Danmark, og med sig har han to andre overlevende – Lucas og Emma. De kommer igennem en række danske byer, der i den grad er præget af zombieapokalypsen, og de støder på en del udfordringer, da ikke alle de overlevende mennesker er ved deres fulde fem…

Det bedste ved bogen er helt klart fortolkningen af zombierne. Jeg kunne godt lide, at disse zombier viste tegn på at udvikle sig og dermed blev langt farligere end de traditionelle zombier, der er langsomme og ret forudsigelige. Det er ikke noget, jeg ser særlig tit i zombiegenren, så det var ret forfriskende.

Skrivestilen er til gengæld noget flad og jævn. Sprogligt set er teksten ikke særlig interessant, men omvendt gør det faktisk fortællingen mere troværdig, da det passer fint med, hvordan en helt almindelig dansker kunne finde på at skrive, hvis han/hun skrev dagbog. Der er godt nok lige lovlig mange cliffhangers i form af “men mere om det i morgen, for nu skal jeg sove”. Det virkede kunstigt.

Bogen savner i det hele taget en korrekturgennemgang – ikke kun på grund af sproget, der godt må strammes lidt op hist og her, men der er en lang række korrekturfejl (især mht. kommateringen), og så er der også selvmodsigende episoder. Noah tager på et tidspunkt ud til Dyrskuepladsen i Roskilde, hvor Roskilde Festivalens Orange Scene stadig står. Forklaringen er, at festivalen var i gang, da zombievirussen brød, og at festivalteltene derfor aldrig blev pillet ned. Men senere i bogen beskriver Noah de første dage af zombieinvasionen, og her fortæller han om, at han og hans partner var til nytårsbal på Kronborg Slot, da stedet blev overrendt af zombier.

Der er noget sympatisk ved, at historien foregår i Danmark, og det er helt klart hyggeligt at komme igennem en række danske byer på Noahs roadtrip (også selvom det ind imellem virker mærkeligt, at han kommenterer så meget på lokale seværdigheder). Der er dog lige lovlig mange klicheer i form af kultister og andre forfærdelige grupperinger, som ofte dukker op i zombiehistorier og dystopiske fortællinger.

Jeg er ikke særlig begejstret for hele rammehistorien, hvor Noah skriver en dagbog, der bliver vist på en Facebookside i nutiden. Det gjorde mig straks skeptisk som læser, da det virkede meget konstrueret. Så ville det have virket bedre, hvis Noah bare havde skrevet dagbog – hele linket til en Facebookside i nutiden er bare mærkeligt og unødvendigt.

Jeg ville måske have holdt mere af bogen, dengang jeg var 13 år og ikke havde læst særlig megen zombielitteratur. I dag er jeg mere kritisk, og her savner jeg klart, at bogen bliver korrekturlæst flere gange, hvor der rettes stave- og kommafejl, samt at der luges ud i selvmodsigelser og mængden af klicheer. Der er ellers nogle gode ideer (især i forhold til zombiernes udvikling), men de overskygges af ovenstående.

The Walking Dead 15+16 – Book 8

twd8Under weekendens Read-a-Thon nåede jeg også endnu et album af ‘The Walking Dead’. Jeg var nået til ‘Book 8’, som indeholder hæfterne 15 og 16.

I foråret læste jeg ‘Book 7’, og jeg synes desværre, at ‘Book 8’ var ramt af de samme udfordringer. Der er skam flere spændende scener/situationer, men det føles også lidt, som om forfatterne genbruger de samme problemstillinger og konflikter igen og igen. Så er det faktisk mere spændende at følge med i tv-serien, hvor jeg pt. er i gang med at se femte sæson på HBO, og den er ca. lige så langt som ‘Book 7’ og ‘Book 8’.

Oh well – det er stadig hyggeligt at følge med i tegneserien, meeen nu må der altså godt snart ske noget virkelig interessant for at få handlingen i en ny og spændende retning.

The Walking Dead 11 og 12

t w d 6

For en måned siden fik jeg endelig set 4. sæson af ‘The Walking Dead’ (da HBO omsider sørgede for at lægge sæsonen online), og så var det også på tide at læse ‘The Walking Dead 11 og 12, som er samlet i ‘Book 6’. Den foregår nogenlunde på samme tid som 4. sæson. Der er en lang række forskelle mellem den originale tegneserie og tvserie-udgaven, men jeg kan godt lide at følge med i begge serier, så jeg er ca. samme sted i handlingen i de to medier.

Jeg kan selvfølgelig ikke give et resumé af handlingen i denne bog, da det vil afsløre alt, alt for meget i forhold til de foregående bøger.

Men! Jeg kan afsløre, at ‘The Walking Dead Book 6’ er bedre end forgængeren, som jeg ikke var synderlig begejstret for. Nu kommer der atter gang i handlingen, og hovedpersonerne får rodet sig ud i nye… eventyr.

Jeg synes stadig, at serien er spændende og fascinerende, men det føles dog også som om, at forfatterne har sværere ved at udvikle serien nu. Jeg er spændt på, hvordan serien vil fortsætte – om det lykkes for skaberne at holde liv i serien, eller om det begynder at gå ned af bakke nu. Jeg krydser selvfølgelig fingre for det første!

Blackout

‘Blackout’ er tredje og sidste del i ‘The Newsflesh’-trilogien, der er skrevet af Mira Grant. Jeg har tidligere anmeldt ‘Feed’ og ‘Deadline’.

Jeg skriver aldrig resumeer af 2’ere og 3’ere i en trilogi, da det vil afsløre for meget af den tidligere handling, og det gør jeg heller ikke denne gang – eller jeg bør nærmest sige: Det gør jeg i særdeleshed ikke med denne serie!

‘The Newsflesh’-trilogien er en af de bedste serier, jeg har læst gennem de seneste år. Det er en serie, der byder på et utal af overraskelser og plottwists, og der er masser af action, selvom overraskende lidt af den drejer sig om zombier. For selvom bøgerne foregår i en verden, hvor mennesket er fortrængt til barrikaderede byer for at holde zombierne på afstand, så handler bøgerne mere om de intriger, konspirationer og crazy opfindelser, der skal holde menneskene i live og zombierne på sikker afstand.

Det er en serie med nogle virkelig badass boys and girls, som selv i pressede situationer lige kan flå en vits ud af ærmet og smække den i fjæset på modstanderen, og det er nærmest umuligt ikke at holde med dem.

‘Blackout’ er en værdig afslutning på en serie, der i den grad har overrasket mig positivt – også selvom slutningen måske er en smule… letkøbt. Måske. Jeg kan ikke helt bestemme mig, selvom jeg på en måde godt kan lide den.

Er du til action, dystopi og politiske konspirationer så er ‘The Newsflesh’-trilogien lige noget for dig – især hvis der må være en zombie eller to til lige at give den et ekstra twist.

The Walking Dead 9 + 10

‘The Walking Dead – book 5’ er en hardcover-udgave af The Walking Dead-hæfterne 9+10. Læs mine anmeldelser af henholdsvis ‘The Walking Dead 1’, ‘The Walking Dead 2-5’ og ‘The Walking Dead 6-8’.

Jeg kan ikke komme med et resumé, da det vil afsløre alt, alt for meget af handlingen af de foregående bøger, men jeg vil kommentere på læseoplevelsen.

‘The Walking Dead – book 5’ er desværre ret svag sammenlignet med de tidligere hæfter i serien. Det er selvfølgelig svært at lave en efterfølger til hæfte 7 og 8, da de var temmelig actionpacked og spændende (og afslutningen i hæfte – wow!), men der sker forbløffende lidt i hæfte 9 og 10 – for lidt til min smag.

Jeg kan egentlig godt lide, at der bliver tid til at dvæle lidt ved de ting, der sker i det foregående hæfte, men jeg synes desværre, at handlingen går i stå og kun gør et forkølet forsøg på at starte noget nyt op.

Derfor – jeg var ikke specielt imponeret af hæfte 9+10, men jeg håber, der kommer mere gang i den i de næste hæfter. Jeg har nemlig ‘The Walking Dead – book 6’ stående på hylden allerede…

Deadline

‘Deadline’ er skrevet af Mira Grant og er fortsættelsen til ‘Feed’ – en bog, der foregår i engang i fremtiden, hvor zombierne hærger Jorden og har mindsket antallet af mennesker betydeligt.

Jeg kan ikke give et resumé af ‘Deadline’, da det vil afsløre for meget af handlingen i ‘Feed’. Faktisk er jeg lidt i tvivl om, hvad jeg overhovedet kan sige om ‘Deadline’ – udover at den er virkelig fed!

Da jeg læste ‘Feed’, var jeg overrasket over, hvor lidt zombier egentlig fyldte i handlingen, når det kom til stykket, og sådan er det også i ‘Deadline’. Det svækker dog ikke serien, for den underliggende trussel er der hele tiden og er med til at give en tilpas paranoid stemning.

‘Feed’ var på mange måder genial og havde en overraskende slutning, som fik mig til at spekulere på, hvad der ville ske i den næste bog. Og her må jeg indrømme, at forfatteren i den grad formåede at udvikle historien i ‘Deadline’, hvor handlingen igen tager en overraskende drejning. Det er en bog, der får mig til at smile – ikke fordi handlingen ligger så meget op til det, men fordi det er en fornøjelse at læse en historie, der er så godt skruet sammen. Det hjælper selvfølgelig også, at bogen er befolket af interessante hoved- og bipersoner, og at forfatteren har skruet et ret interessant bud på en fremtidsverden sammen.

Det er helt klart en bog, jeg kan anbefale på linje med ‘Feed’. Nu glæder jeg mig blot til at læse tredje og sidste bog i trilogien.