Cinder

Hvad siger du til en kombination af et klassisk eventyr… og scifi? Se, det var ikke lige en sammensætning, jeg havde tænkt på, og jeg var da også noget skeptisk, da jeg stødte på de første – meget begejstrede – anmeldelser af bogen. Ikke desto mindre pirrede det min nysgerrighed, for jeg elsker både scifi og eventyr, så en kombination af disse kunne være ret interessant.

‘Cinder’ er skrevet af Marissa Meyer og er første bog i en serie. Bogen tager udgangspunkt i Askepot-eventyret og handler om den unge pige, Cinder, der er cyborg. Hun bor sammen med sin stedmoder og to stedsøstre, men har en lille bod på markedet, hvor hun arbejder som mekaniker. Da den unge prins en dag dukker op ved hendes bod med en robot, han gerne vil have repareret, falder de i snak. Cinder kan ikke lade være med at tænke på, hvor meget andre piger ville misunde hende, for prinsen er landets mest eftertragtede ungkarl. Hun får dog snart andet at tænke på, for hendes ene søster bliver syg af den frygtelige sygdom, der hærger landet, og stedmoderen mistænker straks Cinder for at være smittekilden. Stedmoderen truer med at udlevere Cinder som ‘frivillig’ testobjekt til myndighederne, for hun er jo bare en cyborg og dermed ikke et rigtigt menneske…

Jeg var positivt overrasket over, hvordan forfatteren formåede at kombinere de to genrer. Det er tydeligt, at bogen bygger på Askepot-eventyret, men hele cyborg-twistet fungerer rigtig godt. Samtidig er der flettet en spændende verdensbeskrivelse ind i bogen, hvor landet trues af de onde Lunars, der kommer fra en anden planet. De har – selvfølgelig – en fæl og udspekuleret dronning, som er ret… øretæveindbydende! Bestemt en glimrende skurk.

Personerne er i det hele taget tilpas varierede. Stedmoderen er naturligvis et forfærdeligt menneske, men jeg synes, det er forfriskende, at den ene af søstrene faktisk er sød mod Cinder. Beskrivelsen af prinsen er også meget fin – han virker sympatisk og intelligent, og scenerne med Cinder og ham er både humoristiske og flirtende. Og så er der selvfølgelig også stedmoderens robot, Iku, som agerer sidekick til Cinder i en række situationer. En sjov (lille?) størrelse, som hjælper til, når nøden er størst.

Dette er en af de bedste ungdomsbøger, jeg har læst i år. Den var underholdende, og de romantiske scener blev aldrig for cheesy eller endte i trekantsdramaer (tak!). Samtidig er jeg ret vild med hele cyborg-ideen.

Hvis jeg skal udpege noget, der ikke fungerede 100% for mig, så var der flere elementer i historien, jeg gættede ret hurtigt (udover selvfølgelig de ting, der refererede til Askepot-eventyret), ligesom slutningen var lidt vag. Men det var ikke noget, der generede mig for alvor, og nu glæder jeg mig blot til at købe og læse den næste bog i serien.

7 tanker om "Cinder"

  1. Åh. Jeg har den stående, men er virkelig splittet. Netop fordi hele cyborg-tankegangen virker så sær! Men med dine rosende ord må jeg hellere snart få den læst!

  2. Jeg har også været meget splittet – jeg troede ikke helt på ideen, men jeg endte med at synes, at det var en hyggelig, anderledes og ikke alt for sukkersød historie. En bog der fik mig til at smile 🙂

  3. Pingback: Scarlet | Den Lille Bogblog

  4. Pingback: Cress | Den Lille Bogblog

  5. Pingback: Winter | Den Lille Bogblog

  6. Pingback: Fairest | Den Lille Bogblog

  7. Pingback: Søvn og torne | Den Lille Bogblog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *