Dandy

Da jeg sidste år læste bestselleren ‘Brobyggerne’ af Jan Guillou, blev jeg positivt overrasket over den hyggelige og stemningsfulde fortælling. Hovedpersonerne viste sig at være sympatiske og meget korrekte – og så alligevel ikke, for to af de tre brødre svigter fædrelandet og stikker udenlands. I ‘Brobyggerne’ følger man den ene bror samt broderen, der bliver hjemme.

I ‘Dandy’ er turen så kommet til den tredje bror, Sverre. Han stikker af til England for at leve sammen lord Albert, som han elsker. Historien foregår i starten af 1900-tallet, så den slags er ilde set og bestemt ikke noget, man taler højt om i de bedre kredse. I det kunstneriske miljø er der dog plads til store armbevægelser, så Sverre og Albert nyder livet blandt kunstnerne i byen, og Sverres evner som maler bringer dem også nye oplevelser og bekendtskaber. Men alt er dog langt fra idyl, for Albert har det lidt svært med at holde sig til Sverre, og samtidig skal Albert også løse den penible situation, at han reelt set ikke kan arve familiens gods, hvis ikke han gifter sig. Med en kvinde forstås.

Forfatteren forstår igen at portrættere et par sympatiske, rare og behagelige hovedpersoner, som det er svært ikke at holde af. De bliver dog lige lovlig pæne og korrekte, og ind imellem er det næsten som om, at der er en glorie omkring Sverres hoved. Det havde bestemt klædt dem at have lidt mere nuancerede – og menneskelige – træk.

Bogen beskriver et bohememiljø, som ligger langt fra fortællingerne i ‘Brobyggerne’. Det gør på sin vis ikke så meget, eftersom der også var noget forskel på de to brødres fortælling i den første bog, men eftersom Sverre stort set ikke optræder som ingeniør i ‘Dandy’, så kommer bogen desværre ikke helt til at fremstå som en fortsættelse til ‘Brobyggerne’. Om det er et bevidst valg fra forfatterens side, skal jeg ikke kunne sige, men det er først hen imod slutningen af denne bog, at den overordnede historie begynder at hænge sammen igen.

Ligesom den første bog er det en bog, man hurtigt sluger, for sproget flyder let og ubesværet, og selvom spændingskurverne godt kunne have været større, så er det alligevel fin underholdning. ‘Dandy’ er dog langt fra så god som den første bog i serien, men den er hurtig og let at læse og er en perfekt bog til sommerferielæsningen, hvis du så små er begyndt at planlægge denne.

2 tanker om "Dandy"

  1. Jeg har Brobyggerne stående, så mon ikke jeg skulle sørge for, snart at få den læst. Den lyder i hvert fald ret god, og så kan jeg jo passende læse Dandy bagefter 🙂

  2. Simone – jeg synes som sagt, at det er en meget hyggelig serie. Jeg havde nok forventet, at der var lidt mere kant – at forfatteren turde tage flere upopulære valg ifm. sine hovedpersoner – men alt i alt udmærket underholdning 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *