De fremmede – og andre fortællinger

For et stykke tid siden blev jeg kontaktet af forfatteren bag denne lille novellesamling og spurgt, om jeg havde lyst til at læse den, og efter lidt betænkningstid sagde jeg ja. Det er sjældent, jeg støder på en god novellesamling, for det kræver som regel en ret god forfatter at skrive en kort og interessant historie, så det er ikke så tit, at jeg selv opsøger novelle-mediet. 

‘De fremmede…’ indeholder fire noveller, hvoraf den ene kun fylder én side og næsten minder mere er et moderne digt end en decideret novelle. Novellerne er dagligdagsfortællinger, som pludselig tager en (uventet) drejning og ender i absurde og sorte situationer, hvor det overnaturlige pludselig kigger frem og tager en bid af virkeligheden!

Historierne er ret forskellige, og den første – og længste – historie handler om Ruben Kierkegaard – en mand, der lever et ret kedeligt og ensformigt liv, hvor han fantaserer om sex, mens han nusser rundt på sit kontorjob. Skrivestilen er meget beskrivende, hvilket ikke lige er mig – der bør skrues ned for tillægsordene, de indskudte sætninger og kommentarerne fra fortælleren, for det bliver tungt og rodet. Slutningen er på én gang interessant og lidt kluntet. Fra den første chokeffekt og til sidste punktum ville det være fint at skære et sted mellem 30 og 50% af teksten væk, så slutningen ville virke endnu mere overraskende og dramatisk.

Den anden novelle, ‘Anamnesis’, er langt bedre skrevet. Sproget flyder lettere, og historien giver et fint indblik i en flok teenageres dagligdag. Jeg er dog lidt i tvivl om, hvor forfatteren vil hen med historien, for der mangler en form for afslutning på historien, og det er lidt synd.

Den tredje novelle er den føromtalte historie, der mere minder mig om et digt, og den fjerde novelle, ‘Ikke at vælge, er også et valg’ er en kort fortælling, som låner fra et af de klassiske eventyr med trolden, der sad under en bro og ventede på, at nogen ville komme forbi, som han kunne æde. Historien har den bedste opbygning af de fire, men skrivestilen bærer igen præg af (for) beskrivende passager, der gør teksten unødig tung. Men fin og elegant slutning. 

Novellerne bærer desværre præg af, at teksterne ikke har været forbi en korrekturlæser inden tryk – eller rettere, det antager jeg, at de ikke har, for der er mange stavefejl og sproglige fejl i dem. Det er ret irriterende og forstyrrende for læsningen, men heldigvis også noget, der er rimelig let at rette op på, hvis bogen skal trykkes i 2. oplag.

2 tanker om "De fremmede – og andre fortællinger"

  1. Jeg synes du burde læse den. Talesproget er ikke så slemt og når man læser det i sammenhæng med teksten, kan man nemt forstå betydningen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *