Delirium

Sidste gang, jeg var på biblioteket, fik jeg endelig taget mig sammen til at låne denne bog, som har stået på min skal-læses-liste i virkelig lang tid! Nu skulle jeg finde ud af, om bogen kunne bære den hype, der har været omkring den…

‘Delirium’ af Lauren Oliver handler om den 17-årige Lena, som lever i en verden, hvor kærlighed betragtes som en sygdom. Derfor gennemgår alle en operation, så snart de fylder 18 år, som fjerner evnen til at elske, så man aldrig plages af den irrationelle følelse. Lena tæller ned til, at hun skal gennemgå operationen, men tre måneder inden møder hun Alex, og ikke blot forelsker hun sig – hun opdager også, at ting ikke er, som samfundet gerne vil have hende til at tro…

Ideen med, at kærlighed er en sygdom, som skal fjernes, er interessant, men desværre er bogen utrolig forudsigelig, og jeg havde hele tiden følelsen af at have læst den før. Den mindede mig (alt for) meget om ‘Uglies’, som også skuffede mig meget. Der er dog den forskel, at jeg syntes, at oplægget til ‘Uglies’ virkede mere troværdigt end ‘Delirium’, for det er lidt lettere at forestille sig en verden, hvor alle bestræber sig på at være smukke frem for en verden, hvor folk afskyr kærlighed.

Sproget er rimelig ligetil, og bogen er let læst. Jeg savnede mere dybde hos mange af personerne – både hovedpersonen Lena, som jeg fandt ret ligegyldig, samt hendes familie. Plejemoderen er lidt for kedelig og stereotyp, mens jeg gerne have set, at forfatteren havde brugt mere tid på Lenas søskende, som kunne have givet historien mere dybde og en følelse af, at Lena faktisk havde noget at miste, hvis hun besluttede sig for at vende samfundet ryggen.

Men som sagt – det er først og fremmest følelsen af, at denne bog er et opkog af andre, der trækker ned i bedømmelsen af denne bog. Der var virkelig den der “Been there, done that and didn’t buy the t-shirt”-følelse over at læse bogen.

Det er en klassisk historie om ung kærlighed og et samfund, som (selvfølgelig) ikke er så godt og perfekt, som hovedpersonen ellers troede. Mon ikke man kan forvente et (ungdoms-)oprør i de efterfølgende bøger? Suk.

4 tanker om "Delirium"

  1. Jeg var overrasket over, at den var så ordinær – i hvert fald hvis man har læst bare et lille udvalg af de ungdomsbøger, der er blevet udgivet i løbet af de seneste år. Jeg regner ikke med at læse videre i serien.

  2. Jeg har med vilje ikke fået læst den, selvom den har været så ganske hypet de sidste par år. Jeg har simpelthen frygtet præcis det du beskriver, så jeg er faktisk lidt glad for at have fået bekræftet mit valg 🙂

  3. Jeg havde også lidt en mistanke om det, da jeg læste fortalen, men jeg endte alligevel med at læse den. Heldigvis i biblioteksudgaven, så jeg ikke behøver at ærgre mig over at bruge penge på en bog, hvor jeg ikke vil læse resten af serien 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *