Den store Gatsby

Denne måneds klassiker endte med at blive ‘Den store Gatsby’, som jeg har set på mange lister over ‘klassikere du bør læse’ – uden aldrig helt at vide, hvad den handlede om.

Bogen er skrevet af F. Scott Fitzgerald og foregår i USA i 1920’erne, hvor fortælleren Nick sørger for at føre os gennem en tragisk historie om et kærlighedsdrama, som han er tilskuer til. Handlingen foregår en god del af tiden i et rigmandsmiljø, med nytilflytteren hr. Gatsby som værten for store og pompøse fester, der trækker mange folk til. Selv er han omgærdet af en del mystik, men da Nick møder ham, viser det sig, at Gatsby er en høflig og venlig gentleman, der dog ikke synes at interessere sig synderlig for de fester, han er vært for. Lidt efter lidt viser det sig, at Gatsbys interesse først og fremmest handler om Daisy, som dog er gift med Tom Buchanan. Daisy og Gatsby var kærester blot få år tidligere, men af forskellige grunde endte det med, at Daisy blev gift med Tom. Gatsby har dog ikke tænkt sig at opgive sin store kærlighed, og han prøver stædigt at overbevise Daisy og Tom om, at deres ægteskab hviler på en løgn, og at Daisy og Gatsby i stedet bør gifte sig.

Det er en kort bog – lige knapt 200 sider – så der er ikke så megen udenomssnak. Alligevel er handlingen så simpel, at det er lige før, at bogen bliver lidt langtrukken til sidst. Måske forstår jeg bare ikke Daisys tøven, og hvorfor hun virker så handlingslammet. Det er en trist bog, hvor handlingen både virker forudsigelig og uundgåelig på samme tid. Jeg fik ondt af den ulykkelige Gatsby, som med sin naive tilgang til kærlighed udstråler en tro på ’sin egen lykkes smed’-tankegangen, at han næsten kun kan få skrammer i løbet af historien.

Bogen er stemningsfuld og giver et fint indblik i denne jazztid, som 1920’erne var. De sorgløse og dekadente fester beskriver miljøet hos datidens aristokrati, og det er som at kigge ind i et skrøbeligt glashus, som man ved snart vil falde sammen. Det var også denne del, jeg fandt mest interessant, for kærlighedshistorien i sig selv faldt jeg aldrig helt for.

4 tanker om "Den store Gatsby"

  1. Dorte H – jeg ved ikke, hvad den korrekte alder for at læse den er – jeg følte nemlig heller ikke så meget for bogen, hvor jeg har det sådan, at jeg 'burde' måske have interesseret mig mere for kærlighedsdramaet.

  2. Enig – det bliver spændende at se, hvordan de har klaret det. Jeg tror og håber dog, at de holder sig så tæt på historien som overhovedet muligt. Og viser, hvad der skal vises. Ellers mister man ligesom det brutale i The Hunger Games…

    Glæder mig til at læse, hvad du synes om sidste bog i serien. Jeg elskede den, men jeg ved også, at der er mange, der ikke kan lide den. 🙂

  3. Rebecca – lige præcis. Det er jo noget af det, der er med til at gøre fortællingen til noget særligt.

    Jeg vil godt røbe, at jeg generelt er positivt stemt over for den – men at den ikke var lige så god som de to første 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *