Der hænger en engel alene i skoven

Det siges, at sommertid er lig krimitid – i hvert fald er der mange danskere, som foretrækker krimier, når de vælger sommerferielæsningen. Jeg havde også en krimi med i sommerhuset, da min ferie startede – nærmere bestemt ‘Der hænger en engel alene i skoven’, som Rosinante var så venlige at sende til  mig. Det er første bog i en ny krimiserie skrevet af den den norske forfatter, Froder Sander Øien, som skriver under pseudonymet Samuel Bjørk.

I ‘Der hænger en engel alene i skoven’ er hovedpersonen den unge efterforsker, Mia Krüger, som har forladt politiet og er i gang med at planlægge selvmord. Hun når dog ikke så langt, da hendes tidligere kollega, Holger Munch, opsøger hende for at få hendes hjælp til en alvorlig sag, han er i gang med at opklare. En seriemorder er på spil og har tilsyneladende en forkærlighed for 6-årige piger, som bortføres, iklædes dukketøj og derefter dræbes. Mia, der er en af politiets bedste efterforskere, lover at hjælpe med sagen og er snart så involveret i opklaringen, at selvmordstankerne glider i baggrunden. I stedet begynder hun at få en mistanke om, at mordene kan have en forbindelse til en gammel sag og måske ligefrem til kollegaen, Holger.

Bogen er lidt forvirrende i starten, hvor jeg savnede en bedre introduktion til Mia. Jeg måtte et stykke ind i bogen, før jeg fik et klart billede af hende, og indledningen var i det hele tiden en smule indforstået. Det er sandsynligvis et bevidst valg fra forfatterens side, men det var lidt irriterende. Når det så er sagt, så er Mia en hovedperson med ben i næsen – en intelligent kvinde med et skrøbeligt sind, der på én gang er stærk og sårbar på samme tid. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på Lisbeth Salander fra ‘Mænd der hader kvinder’, selvom de to personer langt fra er identiske, og Lisbeth i mine øjne er klart den sejeste af de to kvinder. Men det gør ikke Mia til en dårlig hovedperson – nærmere tværtimod, for jeg kan godt lide hendes sårbare side, selvom jeg ikke helt forstår den.

Bogen er letlæselig, og det er svært at lægge den fra sig, når man først er begyndt på den. Den er befolket af politifolk, som er lette at holde af – og med – og der er ingen tvivl om, hvor sympatien ligger. Det er egentlig meget rart, for jeg er en smule træt af krimier, der er overbefolket af onde, egoistiske personer. Persongalleriet er meget stort, så det er om at holde tungen lige i munden – især fordi en del af personerne kun optræder kort i bogen.  

Selve sagen er interessant og kan bevæge sig i mange forskellige retninger, hvilket for alvor fik mig til at gætte med i starten af bogen. Efterhånden tog historien dog en drejning, som på den ene side øgede spændingen, men på den anden side også gjorde den mere utroværdig – noget, der irriterede mig, for det kunne jeg ikke helt se bort fra. Det fik slutningen til at være lidt for konstrueret og tænkt til min smag.

Det er en ganske glimrende bog – især af en debutant – men jeg havde gerne set, at historien var lidt mere troværdig, end den endte med at være. Jeg kan godt finde på at læse næste bog i serien, når den engang udkommer.

Er du til skandinaviske krimier, hvor det er let at holde af hovedpersonerne, så er denne bog værd at læse.

2 tanker om "Der hænger en engel alene i skoven"

  1. Jeg læste en læseprøve af denne her, og tænkte faktisk at den virkede til at være et ganske hæderligt forsøg på en skandinavisk krimi. Længere kom jeg dog ikke i læsningen, andet end de der tre siders prøve. 😛

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *