Det blå lys

Jeg gør mig ikke så meget i biografier, men jeg kunne nu ikke stå for denne bog, da jeg faldt over den på en liste over nys udgivede bøger. Det er måske, fordi det ikke er en biografi i traditionel forstand men en skønlitterær bog, der bygger på videnskabskvinden Marie Curie.

‘Det blå lys’ er skrevet af Stig Dalager og beskriver Marie Curies liv fra barndomsårene i Polen og helt frem til hendes død i 1930’erne. Hun vokser på, mens Polen er besat af Rusland, men familien kæmper for at give børnene gode vilkår – ikke mindst på uddannelsesfronten, hvor Marie stræber efter at læse videre. Det kræver dog en del arbejde – og tålmodighed – før hun kan vende næsen mod de højere læreanstalter. på kærlighedsfronten går ikke alt, som hun ønsker det, men da hun møder fysikeren Pierre Curie, lægges kimen til et af de mest berømte par i videnskabshistorien, og sammen opnår de nye, spændende resultater, som overrasker og imponerer fysikverdenen.

Marie må kæmpe hårdt for at opnå anerkendelse i den mandsdominerede verden, og ofte er det Pierre der får rosen for de resultater, som Marie når frem til. Helt galt går det efter Pierres død, hvor hun på et tidspunkt indleder et forhold til en gift mand, hvis hustru hævner sig ved offentligt at fortælle om affæren, hvorefter store dele af samfundet lægger Marie for had.

Marie Curie er i mine øjne en af de mest interessante kvinder i verdenshistorien. Intet mindre. Her er en kvinde, der gjorde store videnskabelige opdagelser og som tilmed vandt nobelsprisen TO gange (en gang i fysik og en gang i kemi). Hun levede i en tid, hvor kvinderne så småt begyndte at få adgang til de højere læreanstalter og kunne stemme ved politiske valg, men det var stadig et særsyn, og hun var på mange måder en foregangskvinde og en bannerfører. Derfor måtte hun også tage den del mentale tæsk, for det er aldrig let at være blandt de første til at bryde normerne.

Det er en skønlitterær bog, og det har sine fordele og ulemper. Jeg er som sagt ikke så meget til biografi-genren, men ind imellem savnede jeg denne form, da jeg læste om Marie Curie. Flere gange tog jeg mig selv i at gruble over, om forfatteren fortolkede for meget på, hvad Marie har tænkt og følt i de enkelte situationer. Det har selvfølgelig sin charme, at den personlige/følelsesmæssige side kommer mere frem med den skønlitterære stil i denne bog, men jeg syntes også, at det forstyrrede lidt.

Bogen gav indblik i Marie Curies liv, som jeg ikke kendte til. På den videnskabelige front var der hele kampen om at skaffe udstyr mm. i forbindelse forskningen, hvilket var interessant og gav et meget godt billede af de udfordringer, som videnskaben lider af. På den personlige front var der den affære, som Marie havde efter Pierres død. En affære som førte til alvorlige konsekvenser for hende dengang, men som jeg heldigvis først hører om nu. Og hvorfor skriver jeg heldigvis? Selvom jeg synes, det er forkert at have en affære med en gift mand, så har det intet med hendes professionelle liv at gøre – endsige de epokegørende resultater hun opnåede – og derfor er jeg glad for, at det ikke er noget, hun huskes for i dag.

Jeg er som sagt ikke så vild med fortællestilen, men Marie Curies liv er så interessant, at det opvejer det. Det er ikke blot fortællingen om en intelligent, vedholdende kvinde, der stræbte efter stjernerne – og nåede dem – men også om en tid, hvor kvinder ikke var lige så meget værd som mænd. Det fik Marie Curie så modbevist til fulde.

4 tanker om "Det blå lys"

  1. Sidsel – det er ret spændende at læse om de udfordringer, der var som kvindelig forsker dengang – jeg var positivt overrasket over, hvor interessant det var beskrevet 🙂

  2. Det er jeg glad for at høre! Og tror heller ikke, det kommer til at ske lige med det samme!

    Har det på samme måde. Helt vidunderligt musik! Også selvom man føler sig lidt dum, når man prøver at synge med og man ikke kan ramme NOGEN af tonerne. 😛

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *