Det grovmaskede net

I rækken af kendte, skandinaviske krimiforfattere finder man svenske Håkan Nesser, der især er kendt for sin krimiserie om kriminalkommissær Van Veeteren. Jeg kastede mig over den første bog i serien, ‘Det grovmaskede net’.

Bogen starter hjemme hos Janek Mattias Mitter, som vågner op om morgenen og finder sin hustru Eva myrdet i badekarret. Mistanken samler sig hurtigt om Janek, der ikke kan huske noget fra aftenen før og ikke just virker særlig samarbejdsvillig, da politiet forhører ham. Alle beviser peger efterhånden mod Janek, og forbrydelsen lader til at være opklaret. Kriminalkommissær Van Veeteren er dog i tvivl, om sagen virkelig kan være så ligetil, men pludselig tager sagen en drejning, og politiet bliver nødt til at genoverveje, hvem morderen kan være.

Jeg havde virkelig svært ved at komme igennem denne bog, og det skyldtes først og fremmest starten. I begyndelsen virker det som om, at Janek er hovedpersonen i bogen, men da han er en ret indadvendt, tvær og usamarbejdsvillig person, er det lidt svært at sympatisere med ham. Faktisk mistede jeg interessen for, om han ville blive dømt for mordet på sin hustru, for han var så stædig og opførte sig så tåbeligt, at det ville være yderst logisk, hvis politiet konkluderede, at han var morderen. Han gjorde ikke just noget for at retfærdiggøre, at han ikke kunne være den skyldige.

Jeg var tæt på at droppe bogen – og havde nok gjort det, hvis ikke jeg havde besluttet mig for, at den skulle være en del af denne måneds krimi-tema. Heldigvis tog historien pludselig en drejning, så fokus blev flyttet fra Janek og hen på mistanken om, at det kunne være en anden, der var den skyldige. Det hjalp en hel del, men resten af bogen kom desværre til at lide under den ret trælse begyndelse, og jeg blev aldrig rigtig fanget af historien.

Det er ikke en krimiserie, jeg vil læse mere af.

4 tanker om "Det grovmaskede net"

  1. Ja, jeg havde forventet mig lidt mere af den. De første kapitler var virkelig tæt på at dræbe læselysten. Til gengæld var jeg positivt overrasket over Arne Dahl, som jeg også snart anmelder.

  2. Jeg var også ved at gå kold efter de første kapitler – det var kun ren stædighed, der gjorde, at jeg fortsatte med bogen. Heldigvis blev den bedre, men rigtig god blev den aldrig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *