Det stumme broderskab

‘Det stumme broderskab’ af Julia Navarro har stået på vores bogreol i flere år. Den blev en del af bogsamlingen i den periode, hvor salget af krimier med tempelriddere, okkulte sekter og religiøse gåder boomede, og jeg fik derfor ikke læst bogen med det samme, da jeg på det tidspunkt nåede smertegrænsen for religiøs fanatisme og pseudo-intellektuelle fortolkninger af Jesu liv og efterliv.

På den ene side fascineres jeg af historier med okkulte undertoner og mystiske loger med hemmelig dagsorden, og på den anden side har jeg oplevet lidt for mange bøger i denne genre, som ikke tilfører noget nyt men bare virker som et opkog af lidt krimi, lidt gådeløsning, lidt kærlighedsdrama og lidt fanatiske religiøse. Sådan havde jeg det også, da jeg læste ‘Det stumme broderskab’.

Handlingen starter med en brand i katedralen i Torino, hvor Jesu hellige ligklæde opbevares. Efter branden finder politiet en død mand, hvis tunge er blevet skåret af, og det er starten på en lang efterforskning, hvor politiet bliver udfordret af flere religiøse sekter, der har en særlig interesse i ligklædet. Samtidig er der flere højtrangerende personer i kunstverdenen og erhvervslivet, som åbenbart også interesserer sig meget for sagen, og i det hele taget er det svært at finde frem til sandheden – hvilket dog ikke stopper de ihærdige efterforskere.

Starten af bogen var fin, og det var en god detalje, at bogens kapitler vekslede mellem at foregå i nutiden og i datiden, hvor man fulgte Jesu ligklædes vej gennem historien, men jeg blev hurtigt lidt træt af bogen. Historien virkede ret klassisk og var krydret med en meget kompromisløs religiøs leder og en kvindelig hovedperson, som var så smuk og lynende intelligens, at det virkede klichépræget. Der var ikke de store overraskelser undervejs, og jeg savnede at blive forført af spændende gåder eller dramatisk håndling, men forfatteren formåede ikke at fange mig som læser, så jeg blev opslugt af handlingen.

Jeg vil dog fremhæve slutningen som interessant og mere spændende, end jeg havde frygtet, men er du til denne type bøger, så findes der andre i samme genre, som er langt bedre.

2 tanker om "Det stumme broderskab"

  1. Altair – hehe, du siger bare til – jeg overtager gerne et par timer hist og pist! Jeg er typen, der blot ville proppe endnu flere aftaler og gøremål ind i døgnet, hvis det pludselig blev et par timer længere 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *